Christian Wilster (1797–1840)

        Da nu den flygtende Hær bag den pæleforskandsede Muurgrav

Havde sig bjerget, og Mange var dræbt for Danaernes Hænder,

Gjorde de Holdt, og slog sig til Roe, men med Bæven og Bleghed,

Hist hvor Gangerne stode for Karm, men paa Toppen af Ida

Vaagnede Zeus af sin Søvn hos den guldstolthronende Here.

Op han sprang, og kasted sit Blik mod Danaer og Troer,

Troerne løb i Forvirring, Achaiernes Sønner forfulgte

Skrapt dem paa Flugt, og Poseidon, Jordrysteren, færdedes blandt dem.

Hektor tillige han saae omringet af trofaste Kæmper

Ligge paa Sletten, tungt drog han sit Veir, og berøvet sin Samling

Brækked han Blod, thi ei af den svageste Mand var han truffen.

Guders og Menneskers Fader af Ynk blev greben ved Synet,

Og med et bistert forfærdende Blik til Here han talte:

        Saa har da vist dit lumpne Bedrag, ubændige Here!

Standset den herlige Hektor i Kamp, og skræmmet hans Krigsfolk.

Bedst det var nu maaskee, om igjen for dit skændige Paafund

Først du høsted din Løn, og jeg strøg din Hud med min Svøbe.

Har du forglemt den Stund, da høit i Veiret du svæved,

To Ambolter jeg hang dig ved Fod, med et gyldent og trofast

Baand dine Hænder jeg bandt, i den øverste Luft mellem Skyer

Hang du, og Guderne fnøs i høien Olymp, men de mægted

Ei at komme dig nær og løse dig; hvem jeg fik fat paa,

Tog jeg og kasted af Hal over Tærskelen ud, saa han styrted

Ned afmægtig til Jord, men alligevel kunde mit Hjerte

Ei forvinde sin nagende Qval for Helten Herakles.

Ilde mod ham tilsinds forlokked du Stormens Gudinder,

Og paa det vildene Hav med Nordvindens Hjelp du ham tumled,

Kasted iland ham paa Kos, det velbefolkede Øland;

Men jeg befriede min Søn, og efter mangfoldige Trængsler

Førte jeg atter ham hjem til det gangerernærende Argos.

Dette jeg minder dig om, at din Lyst til Svig kan forgaae dig,

Og at du lærer, hvor lidet dig gavne de kjærlige Favntag,

Du som fra Guderne sneg dig, og lumsk mig daared til Elskov.

        Saa han talte, da skjalv den qvieøiede Here,

Og med bevingede Ord hun talede til ham og sagde:

        Jorden bevidne mit Ord, den mægtige Himmel foroven,

Vandet, som dybt henruller i Styx, og af salige Guder

Sværges der aldrig en Eed, meer dyr, meer rædsom end denne;

Ja ved dit hellige Hoved, ved Leiet, hvor først du i Elskov

Favned din Viv, og ved dette jeg aldrig har svoret en Meeneed:

Ei ved et Raad af mig forvolder den stærke Poseidon

Hektor og Troerne Jammer, og skjenker Achaierne Bistand;

Selv maa hans Hu forvist ham til Sligt have skyndet og egget,

Rørt ved den Nød, han Achaierne saae ved Skibene friste.

Nei! langt heller det gavnlige Raad jeg vilde ham give,

Did at forføie sig hen, hvor Du, Skysortner! befaler.

        Saa hun taled, da smilte hiin Guders og Menneskers Fader,

Og med bevingede Ord han gav hende dette til Gjensvar:

        Gid det saasandt var din Agt, storøiede værdige Here!

Enig med mig i Gudernes Raad herefter at sidde,

Da vil Poseidon forvist, om end efter Andet han tragter,

Snart omskifte sit Sind, for dig som mig at behage.

Dog hvis du mener dit Ord, og taler den skæreste Sandhed,

Gak da til Gudernes Kreds, og kald den bevingede Iris

Hid med Phoibos Apollon, den høistnavnkundige Skytte,

At til Achaiernes Leir, til de malmompandsrede Kæmper

Iris kan drage paastand, og den Drot Poseidon befale,

Flux at standse med Strid, og begive sig hjem til sin Vaaning.

Phoibos Apollon skal vække til Kamp den vældige Hektor,

Kraft indblæse ham atter, og standse de stingende Smerter,

Som nu saa svart forpine hans Sind, men Achaiernes Sønner,

Dem skal han drive tilbage, og slaae med lammende Rædsel,

At i Forvirring paa Flugt de maae styrte sig hen til Peleidens

Toftede Snekker, og strax skal Achil sin kjære Patroklos

Skikke til Kamp, men ramt af Hektor med Spyd skal han falde

Udenfor Ilions Stad, naar han først mangfoldige andre

Gutter har dræbt, foruden min Søn den bolde Sarpedon;

Men for at hevne sin Ven skal Achil slaae Hektor tildøde.

Da vil jeg mage det saa, at Forfølgelsen atter sig vender

Til en ustandselig Flugt, saalænge til Ilions Kongstad

Falder Achaiernes Sønner i Vold ved et Raad af Athene.

Ei vil forinden jeg dæmpe min Harm, ei heller tillade

Nogen af samtlige Guder at yde Danaerne Bistand,

Førend Peleiden Achilles’s Bøn aldeles er opfyldt,

Som jeg ham loved tilforn, og med Hovedets Nik ham forjætted,

Alt paa den Dag, da Thetis mit Knæe omfavned, og bønlig

Bad mig, at Hevn maatte times den Stadomstyrter Achilleus.

        Talt; hans Ord adlød den liliearmede Here.

Ned fra Toppen af Ida hun foer til høien Olympos.

Rap som Tanken, der farer en Mand gjennem Sjel, som har vandret

Vidt i Verden omkring, naar dybt i sit Hjerte han tænker:

Gid jeg var der eller hist, og fatter mangfoldige Anslag;

Ligesaa rap gjennem Luften afsted fløi Drotningen Here;

Og da hun kom til høien Olymp, hun de salige Guder

Samlede traf i Zeus’s Palads; op sprang de fra Sæde

Strax da de blev hende vaer, og med Bæger de hilste Gudinden;

Dog hun gik dem forbi, men den blomstrende Themis’s Bæger

Tog hun, thi hun var den første, som løb Gudinden imøde,

Og med bevingede Ord til den værdige Here hun talte:

        Here! hvi kommer du hid? du est saa forstyrret af Aasyn;

Vist har Kronos’s Søn, din Gemal, indjaget dig Rædsel.

        Flux gjensvared Gudinden, den liliearmede Here:

Themis! om dette du fritte mig ei, selv veed du tilfulde,

Hvad for et stolt opfarende Sind der boer i hans Hjerte.

Gak nu med Guderne først i Sal til det yppige Maaltid,

Da skal du selv i Kreds af de Salige siden erfare,

Hvad for en Skjændsel Kronion bebuder os; neppe vil Alle

Frydes derover i Sind, hverken Mænd eller evige Guder,

Skjøndt vel Mangen endnu i Mag fortærer sit Maaltid.

        Saa hun taled, og satte sig ned, den værdige Here;

Guderne fnøs i Zeus’s Palads, med Læben hun smilte,

Men om de sortblaae Bryn opklaredes ei hendes Pande.

Derpaa forbittret i Hu hun talede saa til dem Alle:

        Taabeligt er det af os, mod Zeus ubesindig at ivre,

Eller at træde ham nær i den Agt at standse hans Idræt

Enten ved Ord eller Magt, fjernt sidder han, ændser os ikke,

Bryder sig ei om vor Harm, thi høit i Kraft som i Vælde

Mener han selv at staae over samtlige Guder tilhobe;

Bærer da taalig hvad Ondt han Enhver tilskikker af Eder;

Alt blev nylig en Sorg, befrygter jeg, Ares beredet,

Falden i Strid er hans Søn Askalaphos, hvem han af Kæmper

Elskede høiest, og kaldte sin Søn, den vældige Krigsgud.

        Saa hun talte, men Ares af Harm med Fladen af Haanden

Slog sine kraftige Laar, og jamrende tog han til Orde:

        Guder, som boe paa høien Olymp, I fortænke mig ikke,

Om jeg til Hevn for min Søn gaaer hen til Achaiernes Skibe,

Selv om det vorder min Lod, at ramt med Lyn af Kronion

Midt mellem Dynger af Liig i Blod og i Støv jeg skal falde.

        Talt; flux Rædsel og Skræk han befoel i Aaget at koble

Gangernes Spand, saa axled han selv sin straalende Rustning.

Nu havde Zeus forsand mod alle de salige Guder

Raset med strengere Harm end tilforn, og med bittrere Galde,

Naar ikke Pallas Athene, bekymret for samtlige Guder

Havde sit Sæde forladt, og ud gjennem Porten var styrtet;

Hjelmen paastand af hans Hoved hun rev, og Skjoldet af Skuldren,

Vristed ham ud af den vældige Haand den kobberne Landse,

Satte den bort, og lastede strengt den ubændige Ares:

        Rasende! du som eenfoldig dig brat i Fordærvelsen styrter!

Øren forgjeves du har, al Sands og Skam har du mistet!

Hører du ei, hvad hun siger, den liliearmede Here?

Hun som fornys fra Olymperen Zeus er kommen tilbage.

Est du for Alvor tilsinds mangfoldige Qvaler at udstaae,

Og til Olympen bedrøvet i Hu at tvinges tilbage?

Vil os øvrige Guder saa stor en Sorg du forvolde?

Strax vil Zeus jo forlade de kjække Danaer og Troer,

Hid til Olymp vil han ile til Skræk og Fordærv for os Alle,

En efter Anden han griber os da, uskyldig og skyldig.

Derfor jeg raader dig nu, din Harm for din Søn at betvinge,

Alt har jo mangen en Helt, ham langt overlegen i Manddom,

Mistet i Kampen sit Liv, og Fleer med Tiden vil falde,

Ei er det muligt at frelse hver Dødeligs Sønner og Afkom.

        Talende saa til Sæde hun bragte den stormende Ares.

Here nu kaldte fra Høisalen ud baade Phoibos Apollon

Og den bevingede Iris, hiint Bud for de salige Guder,

Og med bevingede Ord hun talede til dem og sagde:

        Zeus har befalet, at flux I hen skal drage til Ida,

Men naar I komme derhen, og Zeus I træde for Øine,

Gjører da strax hvadhelst han Eder befaler og byder!

        Strax som Ordet var talt, gik Drotningen Here tilbage,

Og paa sin Throne sig satte, men bort fløi begge de Andre;

Snart til Ida de kom, det kildebesprudlede Vildthjem;

Der Fjernskueren Zeus de traf, paa Gargaros’ høie

Tind han sad, og trindt i en duftende Skye var han hyllet.

Men da de nærmed sig Zeus, den Skyforsamlende Konning,

Standsed de brat, og ei blev han vred i Hu ved at see dem,

Da de paastand hans Bud havde lydt, som hans Viv havde bragt dem.

Først med disse bevingede Ord til Iris han talte:

        Rap dig, hurtige Iris! og meld til Drotten Poseidon

Alt hvad jeg siger dig her, ei gange du Bud som en Træring!

Byd ham fra mig at standse med Kamp og Strid, og at drage

Hen til Gudernes Kreds, eller ned i det hellige Havdyb.

Dog vil han ei adlyde mit Ord, men forkaster det haanlig,

Lad ham da dette betænke tilgavns i sit Sind og sit Hjerte,

Om han har Mod, naar jeg kommer ham nær, til kjækt mig at modstaae,

Skjøndt han er stærk, langt stærkere dog paastaaer jeg at være,

Som jeg af Alder er ældre, men uden at blues i Hjertet

Maaler han dog sig med mig, for hvem selv Andre maae skjælve.

        Talt; hans Ord adlød den stormsnelt vandrende Iris;

Ned fra Toppen af Ida hun foer til det hellige Troia;

Ret som naar fygende Snee eller Hagel fra Skyerne flyver

Iiskold, pidsket afsted af den luftopklarende Nordvind;

Saa i stormende Fart henfløi den hurtige Iris.

Trædende nær hun talede saa til den stærke Poseidon:

        Hid er jeg kommen til dig, sortlokkede Favner af Jorden!

Skikket af Aigissvingeren Zeus for at bringe dig Budskab.

Han dig befaler at standse med Kamp og Strid, og at drage

Hen til Gudernes Kreds, eller ned i det hellige Havdyb;

Dog vil du ei adlyde hans Ord, men forkaster det haanlig,

Da har han truet endog at komme herhid til en rædsom

Kamp med dig, men han raader dig først, for hans vældige Hænder

Varlig at flye, langt stærkere Kraft paastaaer han at eie,

Som han af Alder er ældre; men uden at blues i Hjertet

Maaler du dog dig med ham, for hvem selv Andre maae skjælve.

        Bister i Hu gjensvared den herlige Ryster af Jorden:

Ha! ihvor vældig han er, fripostig forsand er hans Tale!

Mig, hvis Hæder er lige med hans, vil han voldelig tvinge!

Tre sambyrdige Sønner vi er af Kronos og Rheia,

Zeus, jeg selv og Hades, den underjordiske Konge.

Alt blev deelt udi Tre, og Enhver sin Hæder annammed,

Thi da vi kastede Lod, fik jeg det graalige Havdyb

Evig til Boe, det taagede Mulm fik Hades til Eie,

Zeus fik Himlen den brede, i Luft og Skyer at herske,

Jorden og høien Olymp derimod for os Alle blev fælleds;

Derfor vil ei efter Zeus jeg rette min Færd, lad ham blive

Rolig, hvor stærk han end er, paa den Part, som blev ham beskæret;

Lad ham dog ei mig skræmme med Vold, som var jeg en Usling!

Bedre forsand, om med truende Ord irette han satte

Alle de Sønner og Døttre, hvoraf han avled saamange,

Som jo maae lystre hans Bud, hvad enten de vil eller ikke.

        Derpaa til Svar ham gav den stormsnelt vandrende Iris:

Skal jeg da Ord til andet, sortlokkede Favner af Jorden!

Bringe til Lyneren Zeus din barske, din trodsige Tale,

Hvad eller bøies dit Sind? de Bravestes Hjerte kan bøies;

Skrækkens Gudinder, du veed, staae redest til Hjelp for de Ældre.

        Flux gjensvared Poseidon, den mægtige Ryster af Jorden:

Iris, du bolde Gudinde! fornuftige Ord har du talet,

Heldigt tilvisse det er, naar et Bud har Syn for det Rette;

O men den piinligste Harm mig gaaer til mit inderste Hjerte,

Hvergang det falder ham ind, med forbittrede Ord mig at laste,

Jeg som til lignende Kaar og til lignende Hæder blev kaldet;

Dog, nu giver jeg efter, hvorvel jeg i Sindet er opbragt.

Dette jeg sige dog vil, og fast er min Trudsel besluttet:

Hvis han lønlig for mig og for Hærfangsgudinden Athene,

Eller for Here, for Hermes, og Drotten den snilde Hephaistos,

Skaaner den Iliske Stad, og ei vil lægge den øde,

Da vil Argeiernes Folk overordentlig Kraft jeg forlene,

Vide da maa han, at ei vor Harm sig lader forsone.

        Talende saa Poseidon forlod Achaiernes Krigsfolk,

Ned i Havet han steg, Achaiernes Helte til Afsavn.

Flux Skysamleren Zeus nu talede saa til Apollon:

        Elskede Phoibos! gak hen til den malmompandsrede Hektor!

Stegen er nu Poseidon, den mægtige Ryster af Jorden,

Ned i det hellige Hav, mod min rædsomme Harm sig at bjerge.

Vist var denne vor Kamp endog de øvrige Guder

Kommen for Øre, som boe under Jord dybt nede hos Kronos,

Dog langt bedre for mig som for ham var dette tilvisse,

At han betids for min vældige Haand, hvorvel han var opbragt,

Trak sig tilbage, thi ei uden Sved den Dyst havde endt sig.

Frisk nu! tag i din Haand den trindtomqvastede Aigis,

Ryst den af yderste Magt, og skræm Achaiernes Helte!

Sørg dernæst, fjernrammende Gud for den straalende Hektor,

Væk hans Kræfter og Mod, til Achaiernes Sønner paa Flugten

Komme til Skibene hen og det vildene Hav Hellespontos;

Da vil jeg selv strax være betænkt paa Raad og Forføining,

Hvorved Achaiernes Folk kan aande paany efter Qviden.

        Saa han taled, og Faderens Bud lød Phoibos Apollon;

Ned fra Toppen af Ida han svang sig, hurtig som Falken

Farer fra Skye, den snareste Fugl, Skovduernes Morder.

Priamos’ herlige Søn han siddende traf, ikke længer

Strakt paa Marken han laae, fornys var han kommen til Samling,

Sveden var standset, frit drog han sit Veir, og Kæmperne trindtom

Kjendte han atter, Skjoldsvingeren Zeus til Liv havde vakt ham.

Trædende nær tiltaled ham saa Fjernskytten Apollon:

        Hektor, du Priamos’ Søn! hvi sidder du her saa betagen,

Fjernt fra de øvrige Mænd? maaskee har en Ulykke ramt dig?

        Svag paa Mælet ham svared den hjelmomstraalede Hektor:

Huldeste Gud, hvem est du, som her mig spørger om dette?

Hørte du ei, at Aias, den kraftige Telamonide,

Traf med en Steen mig for Brystet, og standsed mit stormende Angreb,

Just som i Striden jeg dræbte hans Mænd ved Achaiernes Stavne?

Fast jeg troede forsand, at jeg Hades’s Borg og de Døde

Alt idag skulde see, min Aand allerede jeg opgav.

        Ham gjensvared den mægtige Gud, Fjernskytten Apollon:

Fat nu Mod, slig Hjelper som mig har den høie Kronion

Sendt fra Ida, at stande dig bi og huld dig bevare;

Phoibos Apollon jeg er, hiin Drot med det gyldene Glavind,

Stedse beskjermer jeg troe baade dig og den kneisende Kongstad;

Derfor velan, befal paastand Vognstridernes Skare

Hen til de bugede Snekker at styre de vælige Heste!

Selv foran vil jeg gaae, al Veien for Gangernes Fodtrin

Jevne jeg vil, og drive paa Flugt Achaiernes Helte.

        Talt, og umaadelig Kraft indblæste han Krigernes Høvding.

Som naar en Hingst paa Stald, velfodret med Havre ved Krybben,

River af Grimen sig løs, og med trampende Hov over Sletten

Løber afsted til den rullende Bæk, hvor den jevnlig sig baded,

Vælig den kneiser med Hovedet strunk, og ned over Boven

Flagrer den fyldige Manke, og kry af umaadelig Friskhed

Farer paa flyvende Fod den til Hestenes vanlige Græsgang,

Saa bevægede Hektor de smidige Knæer og Fødder,

Drotternes Mod at vække, da Guddommens Stemme han hørte.

Som naar en Stimmel af Hunde og modige Karle fra Landsbye

Skrapt forfølge paa Jagten en Kronhjort eller en Steenbuk;

Dog bag skyggende Krat eller op paa en svimlende Klippe

Bjerger sig Vildtet, ei var det bestemt, at de skulde det fælde;

Vakt ved Jægernes Larm da træder den skjæggede Løve

Frem paa Veien, og skræmmer dem bort trods al deres Raskhed;

Saa forfulgte Danaernes Mænd en Stund dem i Skarer,

Brugende flinkt tveoddede Spyd og mægtige Slagsværd,

Men da de saae, at Hektor fremtreen i Kæmpernes Rækker,

Slog dem Forfærdelsen brat, og i Fødderne satte sig Modet.

Da tog Thoas til Orde, Aitolernes gjæveste Kæmpe,

Søn af Andraimon, i standende Strid en ypperlig Kriger,

Spyd forstod han at svinge, og faa af Achaiernes Gutter

Talte saa fyndig som han, naar paa Thing de tvisted om Anslag;

Venligen sindet han hæved sin Røst, og taled iblandt dem:

        Ha! for mit Øie jeg seer et høist forbausende Særsyn!

Saa er da virkelig Hektor, undsluppen fra Dødens Gudinder,

Atter opstanden; alt haabed Enhver saa vist i sit Hjerte,

At han var falden for Aias’s Haand, den Telamonides.

Atter forsand har En af de Himmelske frelst og bevaret

Hektor, som alt har styrtet til Jord saamange Danaer,

Ligesom nu det Samme vel skeer, thi ei er saa freidig

Frem blandt de forreste Kæmper han traadt uden Zeus’s Forføining.

Hører da dette mit Ord, og lader os Alle det følge!

Lader os sende til Skibene hjem de menige Krigsfolk;

Vi derimod, som de tappreste Mænd os stoltelig kalde,

Frem til Værn vil vi staae for strax med løftede Landser

Helten at møde, dog trods hans Hidsighed, mener jeg næsten,

At han vil grue for at styrte sig ind i Danaernes Skare.

        Saa han talte, hans Ord de fornam, og løde ham villig,

Og om Aianterne flux, om Idomeneus, Kreternes Konge,

Helten Meriones, Teukros og Meges, en Kæmpe som Ares,

Kaldte de Drotterne sammen, og sluttede fast til hverandre

Stod de rede til Dyst med Hektor og Troernes Kæmper,

Medens det menige Folk til Skibene vendte tilbage.

        Frem i Klynger nu Troerne brød, og Hektor med Stormskridt

Førte dem an, men forud for ham gik Phoibos Apollon,

Hyllet om Skulder i Skye, men Aigiden, det rædsomme, stærke,

Trindtforhudede glimrende Skjold, som Smeden Hephaistos

Selv havde givet Kronion at bære til Mændenes Rædsel;

Dette han holdt i sin Haand, mens til Kamp han Krigerne førte.

        Kjækt Argeiernes Rækker bestod, fra de kæmpende Hære

Steg et gjaldende Raab, i Mængde fra Buernes Strenge

Pilene fløi, mens Spydene foer fra dristige Hænder,

Og i behjertede Krigeres Hud heel mange sig fæsted,

Dog langt fleer underveis, før Mændenes Hud de berørte,

Bored i Muldet sig fast, efter Kjød de graadigen higed.

Medens Apollon urokkelig holdt Aigiden ihænde,

Traf mangt dræbende Spyd fra begge de kæmpende Skarer,

Men da han rysted sit Skjold med Øinene vendt mod Achaias

Kæmper, og skreg med gjaldende Røst, da listed han Modet

Ud af Krigernes Barm, saa de glemte det stormende Angreb.

Som naar et Par rovgjerrige Dyr i den skumleste Midnat

Over en vrimlende Flok af Faar eller Oxer paa Græsgang

Styrter sig brat, og splitter dem ad, mens Hyrden er borte,

Saaledes flygted af Angst Achaierne, Phoibos Apollon

Skræk indjog dem, men Hektor og Troerne skjenked han Hæder.

        Mand slog Mand i standende Strid, da Kampen sig spredte.

Hektor nu Stichios vog og Høvdingen Arkesilaos;

Denne var Drot for Boioternes Mænd med de kobberne Brynier,

Hiin derimod var den bolde Menestheus’s trofaste Væbner.

Helten Aineias til Jord nedstyrted Iasos og Medon;

Medon var Broder til Aias, en Søn af den Ædling Oileus,

Men han var Slegfred af Byrd og i Phylake tog han sin Bopæl,

Fjernt fra sit elskede Fædreneland, fra den Stund han i Kivsmaal

Slog en Broder ihjel til Oileus’s Viv Eriopis.

Helten Iasos var derimod En af Athenernes Drotter,

Søn af Sphelos, Bukolios’ Søn, han sagdes at være.

Forrest i Slaget blev Klonios dræbt af Helten Agenor,

Echios faldt for Polites, Polydamas dræbte Mekisteus;

Paris Deiochos ramte paa Flugt blandt de forreste Kæmper

Bag i Skulderens Blad, og tværs brød Malmen igjennem.

        Mens nu disse den straalende Malm afdroge de Faldne,

Styrted Achaierne ned i den pæleforskandsede Vandgrav.

Flygtende hid og did, og af Nød bag Muren de trak sig.

Høit da hævede Hektor sin Røst og til Troerne raabte:

        Rask mod Skibene frem, lad ligge de blodige Vaaben!

Hvem af Eder jeg mærker fra Skibene bort sig at fjerne,

Han skal paastand forlise sit Liv, og ei skal hans Legem

Stedes til Dødningebaal af elskede Frænder og Frænker,

Glubende Hunde skal flænge hans Krop her udenfor Staden.

        Talt, med et smeldende Rap over Bov han jog sine Heste,

Raabende høit, blandt Fylkerne ind, og med vildene Kampskrig

Foer nu Troerne frem med de stridskarmtrækkende Heste

Under en frygtelig Larm, foran gik Phoibos Apollon;

Let med sin Fod han sparkede løs den kneisende Gravbrink,

Styrted i Vandet den ud, og en Vei over Graven han broede,

Lang og tillige saa bred, som et Spyd henflyver i Luften,

Svunget med yderste Kraft af en Mand, som vil prøve sin Styrke.

Hen over denne de strømmede frem, med sin prægtige Aigis

Skred Apollon foran, og styrted Achaiernes Jordvold

Ligesaa let som ved Stranden en Pog omstyrter en Sandhob,

Hvilken han knap i sin barnlige Leeg faaer dynget i Veiret,

Før til sit Morskab han river den om med Hænder og Fødder;

Saa, høiherlige Phoibos! Achaiernes Værk du forstyrred,

Bygget med Kummer og Slid, og slog dem med Skræk, saa de flygted.

        Men da de kom til Skibene hen, da standsed de Flugten;

Snart til hinanden de raabte, og snart til samtlige Guder

Bad tilhobe de fromt med høitopløftede Hænder.

Ingen saa ivrig dog bad, som Nestor, Achaiernes Fader,

Hænderne rakte han op mod den stjernede Himmel og udbrød:

        Fader Kronion! hvis Nogen med Bøn om lykkelig Hjemfærd

Hist i det kornrige Argos har flommede Bove dig ristet,

Enten af Tyr eller Faar, og du selv Forjættelse gav ham,

Kom det ihu, Olympiske Drot, og beskjerm os mod Ufærd!

Lad Achaierne ei saa svart af Troerne kues!

        Bedende talte han saa, høit tordned den vise Kronion,

Da han fornam den Bøn, han bad, den Gereniske Gubbe.

        Men da nu Troerne hørte Skysamlerens buldrende Torden,

Styrted mod Fienden de raskere frem, og tænkte paa Kampfærd.

Ret som naar Bølgerne høit fra det vidtbeseilede Havdyb

Slaae over Rælingen ind i et Skib, naar de drives af Stormens

Voldsomme Slag, som især faaer Bølgerne høit til at bovne,

Saa med frygteligt Skrig brød Troerne ned over Muren,

Rulled med Gangerne frem, og med dobbeltoddede Landser

Foer de ved Stavnene Fienden tillivs, og dysted paa Vogne,

        Medens Achaierne oppe fra Dæk paa de tjærede Skibe

Værged med Stænger sig kjækt, som i Skibene gjemtes til Søslag,

Lange, beslagne med Klamper og kobberbeklædte for Enden.

Medens Achaier og Troer en drabelig Dyst med hinanden

Ude ved Muren bestod, et Stykke fra Skibenes Stade,

Sad Patroklos endnu i den Ædling Eurypylos’ Leirtelt,

Korted ved Tale hans Tid, og spredte forfriskende Urter

Over det hæslige Saar for at dulme de stingende Smerter;

Men da han mærked, at Troerne alt fremstormed mod Muren,

Og fra Danaernes Hær en ængstelig Skrigen han hørte,

Brød i lydelig Klage han ud, med Fladen af Haanden

Slog han sig heftig paa Laar, og jamrende tog han til Orde:

        Længer, Eurypylos! kan jeg hos dig nu ikke forblive,

Skjøndt du mig haver behov, en frygtelig Kamp er i Anbrud;

Lad nu din Svend tilhaande dig gaae; jeg selv maa mig skynde

Hen til Achilles paastand, for maaskee til Strid ham at vække;

Thi hvo veed, om ikke mit Ord ved Gudernes Bistand

Rører hans Hu, god er jo en Vens paamindende Tale.

        Talende saa, han hasted afsted, men Achaiernes Sønner

Stod urokkelig fast mod de raskfremtrængende Troer,

Mægted dog ei dem at drive fra Snekkerne, skjøndt de var færre;

Dog kunde Troerne ligesaalidt Danaernes stærke

Fylkninger sprænge, og bane sig Vei til Snekker og Telte;

Men som en Snor afmaaler saa ligelig Planken til Skibsbygst

Under en duelig Tømmermands Haand, som har nemmet sit Haandværk

Ret tilgavns, og har lært sin Kunst af Pallas Athene,

Saa for begge de kæmpende Folk stod Kampen nu lige.

Midlertid dysted de øvrige Mænd ved de øvrige Skibe.

        Frem treen Hektor paastand mod Aias, den priselig Kæmpe;

Tæt ved et Fartøi de dystede svart, men hverken formaaede

Hektor at slaae ham paa Flugt, og Ild paa Skibet at sætte,

Heller ei hiin ham fordrev, da en Gud didhen havde ført ham;

Men da Kaletor, en Søn af Klytios, traadte mod Skibet

Hen med en blussende Brand, jog Aias sit Spær ham i Brystet,

Brat han faldt med et Drøn, og sin Brand af Haanden han tabte;

Og da nu Hektor for Øinene saae sin behjertede Fætter

Ligge paa Jorden i Støv, henstrakt ved det tjærede Fartøi,

Hæved han høit sin Røst, og raabte til Troer og Lyker:

        Troias og Lykiens Helte! Dardaniske Haandmængskæmper!

Lader det nu ei skorte paa Kamp i denne vor Trængsel!

Bjerger den faldne Kaletor, at ei Achaiernes Sønner

Fange hans Rustning i Vold, der han faldt ved Skibenes Stade.

        Talende saa, mod Aias han svang sin lynende Landse,

Helten han feiled forsand, men den Mastoride Lykophron,

Aias’s Ven, en Kytherer, som boede hos Telamoniden,

Siden for Drab fra Kythere, den hellige Øe, han var rømmet,

Ham med den hvæssede Malm han i Hovedet traf over Øret,

Just som hos Aias han stod, og ned i Støvet han baglænds

Styrted til Jord fra den agtere Stavn, brat segned hans Lemmer.

Da blev Aias forfærdet, og høit til sin Broder han raabte:

        Elskede Teukros! vor trofaste Ven Mastoriden er falden,

Hvem vi har æret i Hallen saa høit som Fader og Moder,

Siden den Tid, fra Kythere han kom og leved iblandt os.

Nys har den modige Hektor ham dræbt; hvor er nu din Armbrøst?

Hvor er de dræbende Pile, du fik af Phoibos Apollon?

        Talt; og da Teukros hans Ord fornam, løb hen han til Aias.

Buen af smidige Horn og det pileforvarende Kogger

Holdt han i Haand, og flux han skjød paa Troernes Skare.

Kleitos paastand han traf, den herlige Søn af Peisenor,

Helten Polydamas’ Panthoos’ Søns fortrinlige Karmsvend,

Just som han Tømmerne holdt, og styred med Nød sine Heste;

Ind han drev dem, hvor Stimlen var størst, i det Haab sig at vinde

Hektors og Troernes Gunst, da timedes brat ham en Ufærd,

Den Kameraterne ei afværged med al deres Iver,

Thi med den smertende Piil han bag i Nakken ham ramte,

Ned af Vognen han tumled, og Gangerne steiled tilbage,

Raslende vildt med den ledige Karm, men Polydamas saae det

Flux, og løb mod de vælige Dyr, dem i Farten at stoppe;

Strax han Astynoos gav dem, en Søn af den Mand Protiaon,

Bød ham indstændig at holde dem nær med vaagende Øie,

Løb saa tilbage, og styrted sig ind blandt de forreste Kæmper.

        Frem tog Teukros igjen en Piil, og sigted paa Hektor.

Standset han havde nu vist al Kamp ved Achaiernes Skibe,

Havde den ypperste Helt han ramt, og berøvet ham Livet,

Dog for den snilde Kronion blev ikke det skjult, over Hektor

Vaaged han huld, og Teukros han ei slig Hæder forundte,

Thi den fortrinlige Bues velsnoede Streng lod han briste,

Just som Teukros den spændte mod hiin, forvildet til Siden

Fløi Malmpilen saa tung, og Armbrøsten faldt ham afhænde;

Da blev Teukros forfærdet, og høit til sin Broder han raabte:

        Vee mig! en Gud forvist gjør nu vor Snildhed i Kampen

Ganske til Intet, af Haanden han slog mig Buen og knækked

Strengen, som dog var ny, selv bandt jeg fast den imorges,

For at den ei skulde komme tilkort med hyppige Piilskud.

        Ham gjensvarede Aias, den vældige Telamonide:

Broder! lad ligge din Bue og hele dit Forraad af Pile,

Siden en Gud, paa Danaerne nidsk, dine Pile forvilder.

Tag paa Skulder dit Skjold, og i Haand din dygtige Landse,

Kæmp mod Troerne selv, og væk det øvrige Krigsfolk,

Lad ei Fienden foruden Besvær, om end han skal seire,

Tage de toftede Skibe! paa Kamp lad os tænke for Alvor!

        Saa han taled, og Teukros i Telt henlagde sin Bue;

Flux om Axel han kasted sit Skjold af fire Lag Huder,

Og paa sit kraftige Hoved han satte den prægtige Stridshjelm,

Smykket med Hestehaars Svæv, vildt vaiede Busken foroven;

Greb saa sit mægtige Spyd med den skarptilspidsede Malmod,

Løb i en Fart tilbage, og stod snart atter hos Aias.

        Men da nu Hektor blev vaer, at Pilene glipped for Teukros,

Hæved han høit sin Røst, og raabte til Troer og Lyker:

        Troias og Lykiens Helte, Dardaniske Haandmængskæmper!

Teer Eder nu som Mænd, og tænker paa stormende Angreb

Langs med de bugede Skibe, thi klart jeg seer for mit Øie,

At det er Zeus, som har bragt Stridshøvdingens Piil til at glippe;

Let Kronions beskjermende Hjelp af Mennesker spores,

Enten saa Hæder og synderlig Kraft han huld dem beskærer,

Hvad eller Modet han stækker, og reent unddrager dem Bistand;

Ret som han os nu styrker og stækker Achaiernes Manddom.

Kæmper da kjækt i Skarer ved Skibene! Hvo der af Eder

Ramt af Spyd eller Piil sin Død i Kampen sig henter,

Vel, han døe! at falde til Værn for Fædrenelandet

Egner en Mand, men Hustrue og Børn blive frelste tilbage,

Og i Behold baade Huus og Gods, naar Achaiernes Sønner

Drage med Tiden herfra over Bølgen til Fædrenelandet.

        Saa han taled, og Kraft og Mod hos dem Alle han vakte.

Ogsaa den vældige Aias opmuntred til Strid sine Kæmper:

        Blues, Argeiiske Mænd! nu gjælder det, enten at falde,

Eller at bjerge sit Liv, og Skibene frelse fra Ufærd.

Troer I, naar Hektor, den straalende Helt, har bemestret sig Flaaden,

At I kan gange tilfods herfra til den fædrene Hjemstavn?

Hører I ei, at Hektor saa lydelig hist til sit Mandskab

Raaber med ivrig Begjær ibrand vore Snekker at stikke?

Sandelig ikke til Dands han byder dem op, men til Kampgang.

Nu er der ikke for os noget klogere Raad eller Anslag,

End at vi flux gaae Fienden tillivs med Værget ihænde,

Heller forsøge med Eet, om Død eller Liv er at vente,

End langsommelig Tid seigpines af ringere Kæmper

Ganske for Intet i gruelig Dyst ved de toftede Skibe.

        Saa han taled, og Kraft og Mod hos dem Alle han vakte.

Hektor nu Schedios slog, en Søn af den Helt Perimedes,

Drot for Phokaiernes Folk, men Aias Laodamas dræbte,

Fodfolksskarernes Høvding, en straalende Søn af Antenor.

Ogsaa Polydamas vog en Helt Kylleneren Otos,

Drot for Epeiernes modige Folk, og en Ven af Phyleiden

Meges, som neppe det saae, før han frem mod Polydamas rendte,

Flux dog bøiede denne sin Krop, saa Meges ham feiled,

Ei vilde Phoibos, at Panthoos’ Søn i Kamp skulde falde;

Men den behjertede Kroismos i Brystet han traf med sin Landse,

Brat han faldt saa det drøned, og hiin afklædte ham Pandsret;

Frem sprang Dolops imod ham, en Mand heel kyndig i Spydkamp,

Lampos, Laomedons Søn, som selv var en drabelig Krigsmand,

Havde ham avlet, og tugtet ham op til stormende Kampfærd;

Meges tillivs han foer, og midt gjennem Skjoldet han Landsen

Drev, men den dygtige Brynie, han bar, beskjermed ham trofast,

Pladerne slutted forsvarlig og stærkt; den bragte hans Fader

Med sig engang fra Ephyra, som ligger ved Floden Selleis,

Mændenes Drot Euphetes ham gav den til Gjæsteforæring,

Selv den i Leding at bære til Værn mod fiendtlige Krigsfolk,

Ærlig den nu hans elskede Søn mod Døden beskjermed.

Meges mod Dolops nu foer, og hans haaromflagrede Malmhjelm

Øverst i Kammen han traf med sin skarptilspidsede Landse,

Brat da knak den vaiende Busk, og styrted til Jorden

Ned i Støvet, fornys var i straalende Purpur den farvet.

Mens i Fortrøstning om Seier hiin dystede tappert med Meges,

Frem da treen til hans Hjelp den stridbare Helt Menelaos,

Lønlig fra Siden han kom med sit Spyd, og i Skuldren han bagfra

Spydet ham jog, vildt trængte det frem, og ud gjennem Brystet

Foer den hidsige Od, da segned han ned paa sit Ansigt.

Frem sprang Begge paastand, den kobberne Rustning at drage

Dolops af Skulder, men Hektor til samtlige Frænder og Brødre

Raabte, dog først Hiketaons mandhaftige Søn Melanippos

Satte han strengt irette; tilforn i Perkote han vogted

Dorskfremvraltende Oxer, mens Fienderne var i det Fjerne,

Men da Danaerne kom paa de aareforsynede Skibe,

Drog han til Ilios hen, og Berømmelse vandt han i Staden,

Der han hos Priamos boede, der elsked ham høit som sit Afkom;

Ham udskammede Hektor, tog Ordet og talte saalunde:

        Skal vi da nu, Melanippos! betee saa trægt os i Kampen?

Rører det ikke dit Sind, at din Fætter er kommen af Dage?

Seer du ei selv, hvor travlt om Dolops’s Rustning de færdes?

Følg mig! nu er det ei Tid, med Fienden at slaaes i det Fjerne,

Før enten vi faae hugget dem ned, eller ogsaa de styrte

Ilions Stad fra sin Høide, og Borgerne myrde for Fode.

        Talt, saa gik han foran, ham fulgte den deilige Kæmpe.

Ogsaa den vældige Aias opflammed Argeiernes Mandsmod:

        Teer Eder nu som Mænd, lad Blue Eders Hjerte betage!

Skammes og blues i drabelig Dyst af Agt for hinanden!

Agter et Folk sig selv, da frelses der Fleer end der falde,

Rømmende Mand derimod hverken Hjelp eller Rye har at vente.

        Saa han taled, og alt af sig selv var de rede til Modværn,

Lagde paa Hjerte hans Ord, og et Hegn af kobberne Vaaben

Trindt om Flaaden de slog, men Zeus drev Troerne fremad,

Medens den Helt Menelaos til Daad Antilochos vakte:

        Yngst af Alder du est, Antilochos! her i vor Krigshær;

Ingen er rap tilfods som du, eller stærk til at stride,

Gid du nu frem vilde styrte, da vog du sikkert en Troer.

        Talt; selv iled han bort, men hiin han egged til Manddom.

Frem fra Stimlen han sprang, og slynged sin glimtende Landse,

Stirrende trindt omkring; flux Troerne vege tilbage,

Da med sit Spær han sigted, og ei han kasted et Glipkast,

Thi Hiketaons behjertede Søn, den Helt Melanippos,

Just som til Kampen han treen, i Brystet han ramte ved Vorten,

Brat han faldt saa det drøned, og Mulm omhylled hans Øine.

Frem Antilochos foer som en Hund, der paa Jagten sig styrter

Over en anskudt Raae, som op fra sit Leie forvildet

Springer, og ramt af Jægerens Skud hensegner paa Stedet;

Saaledes foer over dig, Melanippos! at plyndre din Rustning,

Helten Antilochos løs; det mærked den ædelig Hektor,

Og mod Antilochos frem han styrtede flux over Stridsmark;

Længer da dristed han ei at staae, skjøndt ellers forvoven;

Flux tilbage han veeg, som et Dyr, der har øvet en Voldsdaad,

Dræbt en Hund eller Hyrde, som gik og passed paa Qvæget,

Skynder sig bort, før Karlenes Flok faaer Tid sig at sanke;

Saa han veeg, mens Hektor og Troerne skrapt ham forfulgte

Under en Regn af hvinende Spyd og med vildene Kampskrig,

Standsed, og vendte sig om, da Landsmandsskaren ham naaede.

        Atter mod Skibene frem de Troiske Kæmper sig styrted,

Ret som glubende Løver, og Zeus’s Befaling de fuldkom;

Stedse han vakte paany deres Kraft, men Achaiernes Mandsmod

Listed han bort, formeente dem Roes, og styrkede hine;

Fast han havde besluttet i Sind, den Hæder at skjenke

Hektor, Priamos’ Søn, mod Achaiernes snablede Skibe

Frygtelig Ild at slynge, og Thetis’s grumme Begjæring

Heelt opfylde; thi ventede nu den vise Kronion,

Indtil et Blus opstige han saae fra et brændende Fartøi,

Da var det strax hans Agt de Troiske Kæmper at drive

Atter fra Skibene bort, og Achaierne Seier at skjenke.

Saa tilsinds ophidsed han nu mod de bugede Skibe

Hektor, den straalende Helt, som selv alt gløded af Iver;

Rasende tog han afsted, som Ares, naar Landsen han svinger,

Eller som Brand paa Fjeld i den tætbevoxede Kratskov;

Fraaden om Munden ham stod, vildt gnistrede begge hans Øine

Under de truende Bryn, og frygtelig klirred den blanke

Hjelm om Høvdingens Tinding, da rask han færdtes i Kampen;

Oppe fra Ætherens Blaa var Zeus hans kraftige Hjelper,

Ham alene blandt Skarer af Mænd han straalende Hæder

Skjenked, thi stakket var kun den Tid, han havde tilbage,

Stærkt fremvælted Athene den Jammerens Dag allerede,

Da for Achilles’s Haand sit Liv han skulde forlise.

Mændenes Rækker han fristede snildt i den Agt dem at sprænge,

Der hvor den talrigste Stimmel han saae og de dygtigste Vaaben,

Dog endda han sprængte dem ei, hvor ivrig han stræbte,

Fast i Fylker de stod, og standsed ham; ret som den høie

Svimlende Klippe, der kneiser paa Strand ved det graalige Havdyb,

Staaer urokket mod heftige Stød af de tudende Storme,

Og mod de bovnende Bølger, som brusende rulle mod Kysten,

Saa mod Troerne stod Danaerne, uden at vige.

Trindt omstraalet af blussende Ild sprang Hektor mod Skaren,

Frem han styrtede brat som den stormopsvulmede Bølge

Styrter med rædsomme Slag ind over en seilende Skude,

Heelt den hylles i Skum, mens Blæsten med frygtelig Susen

Slaaer mod det spilede Seil, og svart Søfolkenes Hjerte

Bæver af Skræk, thi med yderste Nød undløbe de Døden;

Saa i Danaernes Bryst bevægedes Hjertet af Rædsel.

Frem han foer, som mod Oxernes Hjord en hærgende Løve,

Naar de i tusinde Tal ved en stor siidliggende Mose

Græsse paa Vang under Røgt af en Hyrde, som end uerfaren

Slet forstaaer mod et glubende Dyr at forsvare sit Hornqvæg;

Snart blandt de forreste Køer og snart blandt de bageste gaaer han

Heel ufortrøden, men Løven, som rask indstyrter iblandt dem,

Æder et Nød, og de Øvrige flye; saa flygted med Rædsel

Alle Danaer tilhobe for Zeus og den straalende Hektor;

Een dog slog han ihjel, den Mykeniske Helt Periphetes,

Som var en Søn af Kopreus, der pleied i forrige Tider

Bud fra Drotten Eurystheus den Helt Herakles at bringe;

Over sin Fader, en ringere Mand, hans Søn Periphetes

Høit i alskens Dygtighed stod, i Løb som i Kampfærd,

Og med de bedste Mykener i Kløgt han kunde sig maale;

Han maatte nu baade Seier og Roes aftræde til Hektor,

Thi som han dreied sig om, han mod Randen af Skjoldet sig stødte,

Hvilket til Værn mod Spyd ham ned til Fødderne naaede,

Hildet i dette han faldt paa sin Bag, og med frygtelig Klirren

Klang om Tinding den kobberne Hjelm, da han faldt overende.

Flux blev Hektor det vaer, løb hen, og staaende nærved

Stak han ham Spydet i Bryst, og dræbte ham tæt for hans Landsmænds

Øine, dog mægted de ei, hvor dybt det end dem bedrøved,

Vennen at frelse, selv bæved de svart for den ædelig Hektor.

        Skibenes yderste Rad, som først var dragen paa Landjord,

Laae foran og omkring dem, men Troerne strømmed imod dem;

Da blev Argeierne nødt’ fra de forreste Snekker at vige;

Oppe ved Teltene dog i sluttede Skarer de standsed,

Uden i Leiren at sprede sig ad, thi Skammen og Frygten

Holdt dem tilbage, bestandig de rask opmuntred hverandre;

Men den Gereniske Nestor især, Achaiernes Fader,

Bad og besvor indstændig Enhver ved Slægt og Forældre:

        Teer Eder nu som Mænd, lad Blue Eders Hjerte betage,

Blue for fremmede Folk, og Enhver ihukomme tillige

Baade sin Viv, sine Børn, sit Gods og de kjære Forældre,

Enten han har dem ilive, hvad eller de alt ere døde.

Bønlig besværger jeg Eder ved disse, som boe i det Fjerne,

Kjækt mod Fienden at staae, og ei til Flugt Eder vende.

        Saa han taled, og Kraft og Mod hos dem Alle han vakte.

Brat fra Danaernes Øine fordrev Athene den svare

Mørkende Skye, og hisset som her udbredte sig Lysning

Baade mod Skibene hen og den altødelæggende Kampfærd;

Hektor, den kraftige Helt og hans Mænd nu klarlig de skued,

Hine saavel, som borte fra Kamp sig holdt i det Fjerne,

Som ogsaa dem, der dystede kjækt ved de hurtige Skibe.

        Men den behjertede Aias i Sind slet ikke det hued,

Fjernt fra Striden at staae blandt en Hob af de andre Danaer.

Flinkt han løb paa Skibenes Dæk med en af de Stænger,

Hvormed man dyster tilsøes, med Klamper var Stangen beslagen,

Togange elleve Alen den holdt, dog kraftig han svang den.

Ret som en Mand, der forstaaer med Kunst paa en Ganger at ride,

Naar af mangfoldige Heste tilsidst han fire har udsøgt,

Rask afsted til en folkerig Bye fra Marken dem jager

Hen ad alfare Vei, og Mænd og Qvinder med Studsen

Flokkes at see hans Kunst, thi sikkert og uden at standse

Springer han let fra Hest til Hest i flyvende Fiirspring;

Saaledes sprang med mægtige Skridt paa de bugede Skibe

Aias fra Dæk til Dæk, og hans Røst steg høit gjennem Luften,

Stedse med frygteligt Raab til Værn for Snekker og Telte

Bød han Danaerne slaae; men den hjelmomstraalede Hektor

Tøved ei heller i Stimlen blandt stærkbepandsrede Troer,

Men som den fyrige Ørn mod en Sværm bevingede Fugle

Farer fra Skye, naar de gaae ved en Flod for at sanke sig Æde,

Gjæs eller Traner, hvad eller en Flok langhalsede Svaner,

Saa mod et Skib med mørkeblaa Stavn fremstormede Hektor;

Lige mod Skibet han løb, og afsted Kronion ham bagfra

Drev med sin vældige Haand, og flinked hans Kæmper tillige.

        Atter en Dyst heel svar ved Achaiernes Snekker begyndte;

Mene man skulde forsand, at de Mænd, som mødtes i Kampen,

Ei kunde mattes og trættes, saa skrapt med hinanden de dysted.

Eens var Kæmpernes Tanker dog ei, Achaiernes Sønner

Vented sig før i Kampen at døe, end at frelses af Qviden,

Troernes Folk derimod af det Haab besjeledes Alle,

Flaaden at hærge med Ild, og Achaiernes Kæmper at myrde.

Slig var Heltenes Tanke, da løs mod hinanden de styrted.

        Hektor nu greb med sin Haand om den agtere Stavn af et prægtigt

Skib, en strygende Seiler, som Protesilaos til Troia

Førte, men aldrig igjen til hans Hjem det skulde ham bringe.

Nær ved dette hinanden tillivs Achaier og Troer

Stormed, og drabelig hug de løs; slet ei fra det Fjerne

Vented de Ram af kastede Spyd eller Pile fra Strenge,

Tæt ved hinanden de stod, eet Mod besjeled dem Alle.

Mordiske Slag de slog med skærpede Biler og Øxer,

Eller med dygtige Sværd og dobbeltoddede Landser;

Mange fortrinlige Sværd med sortomviklede Hjalter

Faldt i Støvet til Jord fra Krigernes Haand eller Skulder

Under den hidsige Kamp, og af Blod svam Jorden den sorte.

Fast holdt Hektor i Fartøiets Stavn, ei vilde han slippe,

Sprydet han knuged med Haand, og raabte til Troernes Kæmper:

        Frem med Brande! lad vildene Raab fra Skarerne gjalde!

Nu har Zeus os skjenket en Dag, som bøder paa Alting,

Nu skal vi Snekkerne hærge, som hid mod Gudernes Villie

Seiled, os Alle til Jammer og Qval ved de Gamles Forsagthed,

Som, naar af Lyst jeg brændte til Kamp ved Skibenes Stavne,

Tit forhindred min Id, og holdt vore Kæmper tilbage.

Dog, hvis tilforn Fjernskueren Zeus vort Sind har bedaaret,

Selv forsand han vækker os nu, og skynder os fremad.

        Talt, og raskere frem hans Mænd mod Argeierne stormed.

Aias bestod ei længer, thi hardt af Spyd blev han kuet,

Lidet tilbage han veeg, allerede belavet paa Døden.

Bort fra Dækket han treen, og paa Styrmandstoften han opsprang;

Der han stod med speidende Blik, og fordrev med sin Landse

Hver en Troer, som blussende Ild mod Skibene henbar,

Og med et frygteligt Raab han bestandig Danaerne muntred:

        Venner! Danaiske Helte! Krigsgudens behjertede Svende!

Teer Eder nu som Mænd, og tænker paa stormende Angreb!

Troer I maaskee, at i Ryggen vi har undsættende Kæmper,

Eller en stærkere Muur, som vort Folk kan skjerme mod Ufærd?

Heller ei ligger en Stad os nær, befæstet med Taarne,

Som os til Hjelp kunde komme, naar Folk vi fik til Forstærkning,

Nei! men tæt ved Havet, heel fjernt fra vor fædrene Hjemstavn

Ligge paa Sletten vi her, og kriges med pandsrede Troer;

Frelsen i Armene boer, og ei i kjælen Forknythed.

        Talt, og med rasende Mod sin skærpede Landse han brugte.

Hvergang en Troer nu kom, opmuntret af Hektors Befaling,

Løbende rask med brændende Blus mod de bugede Skibe,

Hilste ham Aias med Spyd, og stak ihjel ham paa Stedet;

Og ved Achaiernes Skibe han slog tolv Kæmper i Haandstrid.