Christian Wilster (1797–1840)

        Nestor fornam hiint Raab skjøndt han sad og drak under Tjalden,

Flux med bevingede Ord til Asklepiaden han talte:

        Siig mig, bolde Machaon, hvordan skal dette sig ende?

Stærkere lyder ved Skibene nu Krigsfolkenes Raaben.

Bliv du nu siddende her, med den blussende Viin dig at qvæge,

Indtil den haarfagre Møe Hekamede faaer Vandet til Badet

Varmet, og tvætte dig kan det blodige Støv af din Vunde;

Selv vil en Høi jeg bestige, at see, hvordan vi er stedte.

        Talt, saa tog han flux sin Søn Thrasymedes’s stærke

Skjold, som laae udi Teltet, med Plader af straalende Kobber

Trindt beklædt, — og Faderens Skjold bar Sønnen i Striden —

Greb sit mægtige Spyd med den skarptilspidsede Malmod,

Treen af sit Telt, og skuede snart en ynkelig Krigsfærd:

Hist i Forvirring Danaerne løb, af de modige Troer

Haardt forfulgte, og styrtet i Gruus var Achaiernes Muurværk.

Som naar det blaanende Hav blikstille begynder at bovne,

Naar det fornemmer, at tudende Storm ret snart er i Vente;

Vandet er tyst, ei ruller det frem, ei heller tilbage,

Indtil fra Zeus nedfarer den Vind, som er valgt til at blæse.

Saa betænkte sig Gubben, og deelt var hans Hjertes Beslutning,

Enten han hen til Danaernes Hær sig skulde begive,

Eller til Atreus’s Søn Krigsfolkenes Drot Agamemnon.

Medens paa dette han grunded i Sind, det tyktes ham tjenligst,

Hen til Atreiden at gaae; hist Kæmperne myrded hinanden,

Dystende skrapt, og Malmen saa haard om Lemmerne braged,

Altsom de ramtes af Sværd og af dobbeltoddede Landser.

        Nestor imøde nu kom tre gudopfostrede Konger,

Tydeus’s Søn og Odysseus og Atreus’s Søn Agamemnon;

Saarede var de tilhobe, og henne fra Skibene kom de.

Fjernt fra Kampen paa Strand ved det graalige Hav deres Skibe

Laae, thi de Snekker, som først vare landede, havde man qværsat

Oppe paa Sletten, og agter for Skibene bygged man Muren.

Vel var Forstranden bred, men ei dog kunde den rumme

Samtlige Snekker, og Pladsen var trang for Krigernes Skare;

Derfor i Rader de havde dem lagt, og heelt var med Skibe

Kysten ved Bugten besat mellem begge de kneisende Næsser.

Derfor nu Kongerne kom, at see paa den hidsige Kampfærd,

Saarede var de tilhobe, paa Spyd de sig støtted, og Hjertet

Banked i Barmen af Sorg; da kom den bedagede Nestor

Vandrende mod dem, og Drotterne sjalv, da Gubben de skued;

Ham tiltalede først den mægtige Drot Agamemnon:

        Nestor, Du Neleus’s Søn, Achaiernes Hæder og Stolthed!

Siig, hvi kommer du hid og forlod den mordiske Kampfærd?

Svart jeg befrygter, at Hektor retnu fuldbringer den Trudsel,

Som han paa Troernes Thing har engang mod Achaierne udstødt,

At han til Ilios hjem fra Skibene ei vilde vende,

Førend han havde dem stukket ibrand, og dræbt vore Kæmper,

Saaledes lød hans Ord, og nu fuldkommes det ganske.

Vee mig, forvist har de andre beenpandsrede Mænd af Achaia

Kastet paa mig deres Harm saa fuldt som Peleiden Achilleus,

Derfor har Lysten de tabt til at kæmpe ved Skibenes Stavne.

        Ham gjensvarede Nestor, den gamle Gereniske Vognhelt:

Ja forsand! det er visselig skeet, og selve Kronion,

Tordneren høit i Skye, formaaer ei Sagen at ændre.

Muren er styrtet omkuld, paa hvilken saa trygt vi forlod os,

At den for Snekker og Folk et ubrødeligt Værn skulde vorde,

Og en ustandselig Kamp ved de hurtige Skibe de friste;

Skjelne du skal ikke meer, om du end anstrænger dit Øie,

Hvor paa Lag Achaiernes Mænd omtumles i Stimmel,

Saa i Forvirring de myrdes, og Raabet mod Himmelen stiger.

Lad os nu gange paa Raad, hvordan sig dette skal ende,

Hjelper os Klogskab forresten endnu; men i Kampen at drage,

Raader jeg fra; den saarede Mand ei duer til Krigsfærd.

        Atter til Orde da tog Krigsfolkenes Drot Agamemnon:

Neleus’s Søn! da det alt er til Kamp ved Skibene kommet,

Og da den Muur vi bygged, saalidt som Graven os baaded,

Hvilke har kostet Danaerne Sved, men trøstig de haabed,

At den for Snekker og Folk et ubrødeligt Værn skulde vorde,

Da maa det tykkes Kronion for godt, at Achaiernes Sønner

Fjernt fra Argos tilgrunde skal gaae uden Navn, uden Hæder.

Alt jeg vidste det før, da han huldt Achaierne skjermed,

Nu tilfulde jeg veed, at han høit som de salige Guder

Hædrer det Troiske Folk, og bandt vore Hænder og Kræfter;

Hører da dette mit Ord, og lader os Alle det følge!

Alle de Skibe, som nærmest ved Kyst bleve dragne paa Landjord,

Slæbe vi ned, og hale dem ud i det hellige Havdyb,

Og under Land med Dræg fortøie dem, indtil den mørke

Nat frembryder, om Troerne da med Kampen vil standse,

Derpaa vi trække paa Dyb de øvrige Snekker tilhobe;

Ei er det Skam, Ulykken at flye, om det saa er om Natten,

Bedre ved Flugt at frelses af Nød, end at gange tilgrunde.

        Ham gjensvared med rynkede Bryn Odysseus den snilde:

Atreus’s Søn! hvad Ord undslap dig fra Tændernes Række!

Niding! o gid du var Drot for en anden, en uselig Krigshær,

Kun ikke Drot med Magt over os, hvem Zeus har beskæret

Lige fra Ungdommen af til den sildige Alder at slide

Suurt i Leding vor Tid, til Enhver hensynker i Døden.

Saa vil du altsaa fra Troernes Folks bredgadede Kongstad

Virkelig flye, for hvilken vi alt har døiet saa Meget!

Tie dog stille, at ei af Achaierne Nogen skal høre

Saadant et Ord, som aldrig en Mand burde føre paa Læben,

Som har Forstand til at tale fornuftig og sundt, og som derhos

Hersker med Konningestav, og lystres af saadanne Kæmper,

Som det Argeiiske Folk, til hvis øverste Drot du blev keiset.

Nu maa jeg reent foragte din Kløgt for denne din Tale,

Du som os byder at drage paa Dyb de toftede Skibe

Midt under Strid og larmende Kamp, at Troernes Sønner

End kan fryde sig meer; alt have de Seiren ihænde,

Mens over os nedstyrter Fordærv; thi ei vil i Striden

Kæmperne længer bestaae, naar vi Skibene trække paa Dybet;

Did vil de stirre med langlige Blik, og rømme fra Slaget,

Da var dit Raad, magthavende Drot, til Fordærv for os Alle.

        Ham gjensvared paastand Krigsfolkenes Drot Agamemnon:

Dybt til Hjertet, Odysseus! din skarpe Bebreidelse gik mig,

Men jeg forlanger jo ei, at de haarfagre Mænd af Achaia

Mod deres Villie skal trække paa Dyb de toftede Skibe.

Træde nu frem, hvo klogere Raad end dette kan give,

Om han er ung eller gammel, skal høist velkommen han være.

        Flux til Orde nu tog den kraftige Helt Diomedes:

Her staaer Manden, ei gjøres behov at søge ham længe,

Hvis I vil høre mit Ord, og ei med Forundring og Vrede

Vrage mit Raad, fordi jeg af Aar er yngst af os Alle.

Men ogsaa jeg nedstammer ved Byrd fra en ædelig Fader,

Tydeus ved Navn, under Mulde hans Been hist gjemmes i Thebai.

Herskeren Portheus var Fader til tre udmærkede Sønner,

Hist i Kalydons kneisende Stad og i Pleuron de boede,

Agrios, Melas og Oineus, den høistnavnkundige Vognhelt,

Brødrenes Mester i Kjækhed var han, og han er min Farfaer.

Oineus forblev i sit Hjem, men paa flakkende Vandring min Fader

Naaede til Argos, saa vilde nu Zeus og de øvrige Guder;

En af Adrastos’s Døttre tilægte han tog, og med Boskab

Rigt hans Huus var forsynet, af hvedebevoxede Marker

Eied han mange, og trindt var hans Gaard omgiven af Haver;

Rig var han ogsaa paa Faar, og sit Spyd trods nogen Achaier

Svang han, dog dette har sagtens I hørt sandfærdig berette;

Siger da ei, at jeg randt af lav eller uselig Stamme,

Eller forkaster mit Ord, naar til Tarv for os Alle jeg taler.

Flux lad til Kampen os gaae, skjøndt saarede, Nøden det byder;

Der vil vi selv aldeles fra Strid os holde tilbage

Fjernt fra Spydenes Ram, at ei Saar paa Saar vi os hente;

Men ved Formaning vil Andre vi skynde til Daad, som til Træghed

Vanligen give sig hen, og sig feigt unddrage fra Striden.

        Saa han talte, hans Ord de fornam og løde ham villig.

Rask de skyndte sig bort, foran gik Kong Agamemnon.

        Dog den stærke Poseidon sad ei iblinde paa Udkig,

Men til en graahærdet Mand omskabt han sig Kongerne nærmed,

Tog Atreiden ved Haand, den mægtige Drot Agamemnon,

Og med bevingede Ord han talede til ham, og sagde:

        Atreus’s Søn! nu vil sikkert Achilles’s grusomme Hjerte

Frydes i Barm ved at see Achaiernes Rømning og Mandfald,

Thi han har ei Medlidenhed meer, selv ikke den mindste;

Lad ham da times Fordærv, lad en Gud med Skjændsel ham stemple!

End est du ei saa ganske forhadt af de salige Guder,

End kan det hændes maaskee, at Troernes Fyrster og Drotter

Støv over Sletten skal reise paa Flugt, og at selv du skal see dem

Rømme til Ilios hjem fra Danaernes Snekker og Telte.

        Ordene talt, med et gjaldende Raab han foer over Sletten;

Ret som naar samfulde ni, ja vel ti Gange tusinde Kæmper

Raabe paa eengang, naar Fienden tillivs i Krigen de styrte,

Saadant et gjaldende Raab foer ud af den stærke Poseidons

Vældige Bryst, og Achaiernes Mænd i Hjertet han indskjød

Kraft og Mod til at færdes i Kamp uden Rast eller Standsning.

        Høit paa en Aas af Olympen den guldstolthronede Here

Stod imedens med speidende Blik; snart faldt hendes Øie

Paa hendes Broder og Svoger, som midt i den hædrende Kampfærd

Færdedes rask omkring; da frydedes høit hendes Hjerte.

Zeus tillige hun saae; paa det kildebesprudlede Idas

Øverste Top han sad, og paa ham var hun yderlig opbragt.

Dybt nu grunded i Sind den qvieøiede Here,

Hvordan hun Aigissvingerens Hu bedst skulde bedaare.

Denne Beslutning tilsidst hende tyktes at være den bedste,

Selv at pynte sig smukt, og til Ida sig hen at begive,

Skulde ham lystes maaskee, hendes deilige Legem at kryste

Ømt paa Leiet i Favn, og hun da kunde gyde den lune

Qvægende Søvn over Øinenes Laag og hans kløgtige Hjerte.

Hen til sit Kammer hun gik, som Hephaistos med Kunst havde bygget,

Sluttet han havde til Stolpen den holdige Dør med en lønlig

Slaae, som ei nogen anden af Guderne end havde aabnet;

Der hun traadte nu ind, og lukked den straalende Fløidør.

Først med Ambrosia vasked hun nu sin fortryllende Skabning

Reen for Smuds, og salved sin Hud med glindsende Olie,

Himmelsk og liflig af Lugt, saa duftende krydret som Virak;

Blot den røres det mindste i Zeus’s den kobberne Hofgaard,

Breder den lifligste Duft sig ud over Jorden og Himlen.

Da nu Gudinden sin deilige Hud havde salvet med denne,

Redte hun Haaret, og fletted med Haand de fagre, de blanke,

Himmelske Lokker, som bølgede ned fra udødelig Isse.

Derpaa hun hylled sig ind i den himmelske Skrud, som Athene

Selv havde slettet paa Væv og rigt indvirket med Kunstpragt,

Fast over Barmen med Spænder af Guld hun hægted den sammen,

Slynged om Midien sit Belte, besat med hundrede Qvaster,

Stak saa de kunstige Ringe med tre lysspillende Perler

Fast i Ørenes Huller, fortryllende skjønne de funkled.

Derpaa hun hylled om Hoved et Slør, den stolte Gudinde,

Deiligt og flunkende nyt, saa blankt som Solen det skinned,

Og under glindsende Fod hun bandt de deilige Saaler.

Men da med al sin prunkende Stads hun havde sig smykket,

Treen hun af Kammeret ud; saa kaldte hun paa Aphrodite,

Fjernt fra de øvrige Guder, tog Ordet og talte saalunde:

        Elskede Barn! vil du lyde det Ord, jeg har dig at sige,

Eller i Vrede mig negte min Bøn, fordi udi Kampen

Du staaer Troerne bi, og jeg Danaerne hjelper?

        Flux Aphrodite, hiin Datter af Zeus, gjensvared saalunde:

Here, du høie Gudinde! du Barn af den vældige Kronos

Nævn dit Hjertes Begjær, heel gjerne jeg føier dit Ønske,

Hvis det staaer i min Magt, og hvis det forresten er gjørligt.

        Ordet nu tog, skalkagtig i Hu, den værdige Here:

Giv mig smægtende Elskov og Længsel, hvormed du betvinger

Hver udødelig Gud, hver dødelig Menneskeskabning!

Hen til den yderste Kant af den nærende Jord jeg mig agter,

Tethys vor Moder at see og Okeanos, Gudernes Udspring,

Hvilke mig hused tilforn, og ømt mig fostred og hæged,

Dengang de fik mig af Rheia, da Zeus nedstyrtede Kronos

Dybt under Jorderigs Muld og dybt under Havet det golde;

Dem nu gjæste jeg vil, for at ende maaskee deres Kivsmaal,

Alt langsommelig Tid hinanden de skye, og paa Leiet

Favnes de aldrig i Elskov, thi Harm er dem falden paa Sindet;

Kunde jeg nu med venlige Ord deres Hjerte bevæge,

At de paa Leiet igjen forenedes atter i Elskov,

Da vil jeg sikkert af dem vorde agtet og elsket bestandig.

        Atter til Orde nu tog den smilende Viv Aphrodite:

Ei var det Ret eller Skjel, om din Bøn jeg vilde dig afslaae,

Du est den Viv, som den mægtige Zeus i Armene hviler.

        Talt, og af Barmen hun løste sit rigtbaldyrede Belte;

Der sad smukt indvirket ethvert fortryllende Middel,

Der var den smeltende Elskov, var Længsel og gantende Tale,

Der var den smigrende Bøn, som endog bedaarer den Vise.

Dette Gudinden ihænde hun gav, tog Ordet og sagde:

        Der! forvar i din Barm dette rigtbaldyrede Belte!

Al Fortryllelse findes derpaa; vist neppe du kommer

Ærindeløs fra den Gang, som din Hu dig byder at vandre.

        Saa hun talte, da smiled den qvieøiede Here,

Og med et Smiil i Barmen hun stak det prunkende Belte.

        Flux Aphrodite, hiin Datter af Zeus, til Hallen begav sig,

Men fra den kneisende Tind af Olymp svang Here sig fage,

Kom til Pieria hen og Emathias yndige Marker,

Fløi over Rygningen høit af de hestebetvingende Thrakers

Sneebedækkede Bjerge, ei Jorden med Fod hun berørte;

Ned fra Athos hun skred hen over det bølgende Havdyb,

Kom saa til Lemnos tilsidst, den herlige Thoas’s Kongstad;

Der Søvnguden hun traf, en kjødelig Broder til Døden,

Trykkede fast hans Haand, tog Ordet og talte saalunde:

        Søvn! du mægtige Drot over Guder og Mennesker alle!

Har du saasandt bønhørt mig tilforn, saa føi mig nu ogsaa!

Tak derfor jeg vide dig vil gjennem kommende Dage;

Dys i sødelig Søvn Skysamlerens funklende Øine

Strax, saasnart jeg paa Leie med ham forenes i Elskov!

Give jeg vil dig til Løn en smuk uforgængelig Høistol,

Heelt af Guld, og den skal min Søn den lamme Hephaistos

Smedde dig selv, og en Skammel han skal anbringe forneden,

At du kan hvile paa den dine glindsende Fødder ved Gilde.

        Derpaa den liflige Søvn gjensvared, og talte saalunde:

Here, du høie Gudinde, du Barn af den vældige Kronos!

Let forsand jeg dyssed i Søvn Enhver af de andre

Salige Guder, endog Okeanos’ rivende Strømme,

Nøkken, fra hvem al Gudernes Slægt nedleder sit Udspring,

Men til den mægtige Zeus at nærme mig, drister jeg ikke,

Eller i Blund ham dysse, med mindre han selv det befaler;

Alt har engang tilforn dit Bud Forsigtighed lært mig:

Det var den Dag, da Herakles, den modige Søn af Kronion,

Seiled fra Ilios hjem, da Troia han havde forstyrret;

Medens nu jeg Skjoldsvingerens Sind omhylled, og dyssed

Sødt i Søvn, da pønsede du paa Ondt mod Herakles,

Over det vildene Hav skrapkulende Storme du reiste,

Kasted iland ham paa Kos, det velbefolkede Øland,

Fjernt fra elskede Venner; men Zeus opvaagned med Harme,

Guderne smed han i Hallen omkring, men fornemlig han søgte

Mig, og fra Himlen i Havet han vist havde styrtet og knuust mig,

Naar ikke Natten, som kuer hver Gud og dødelig Skabning,

Havde paa Flugten mig frelst; da betvang Kronion sin Harme,

Nødig den flygtige Nat ved sin Færd han vilde bedrøve.

Og til fordærvelig Daad vil nu paany du mig egge.

        Ham gjensvarede Here, den qvieøiede Drotning:

Søvn! hvi tænker du dog endnu paa Sligt i dit Hjerte?

Troer du maaskee, at Zeus vil ivres for Troernes Bistand

Heftig som dengang af Harme han fnøs for Sønnen Herakles?

Nei! men hør mig! jeg lover forsand dig at give til Mage

En af de yngre Chariter, og hun skal kaldes din Hustrue,

Møen Pasithea, hvem du til Viv dig ønsked bestandig.

        Saa hun taled, og Søvnen med Fryd gjensvared saalunde:

Nu velan! tilsværg mig ved Styx’s forfærdende Vande!

Læg paa den sædfrembringende Jord, mens du sværger, din ene

Haand, paa det glimtende Hav den anden, at Vidner os vorde

Alle de Guder tilhobe, som boe dybtnede hos Kronos,

At du til Mage vil give mig en af de yngre Chariter,

Møen Pasithea, hvem jeg til Viv mig ønsked bestandig.

        Talt; hans Ord adlød den liliearmede Here;

Og som han fordrede, Eden hun svor, og nævnte de Guder

Alle ved Navn, som i Tartaros boe, og som kaldes Titaner.

Men da hun saa havde svoret, og fuldelig givet ham Eedsord,

Ginge fra Lemnos og Imbros de bort, og gav sig paa Vandring,

Hyllede trindt i Taage, let lagde de Veien tilbage;

Snart til Ida de kom, det kildebesprudlede Vildthjem,

Op fra Havet ved Lekton de steg, og traadte paa Landjord,

Og under Gudernes Fjed Trætoppene rysted i Skoven.

Der Søvnguden forblev, før Zeus han var kommen for Øine,

Satte sig op i en Gran, den rankeste Stamme, som dengang

Stak fra Ida mod Skye sin kneisende Top gjennem Luften;

Der indhyllet han sad af de naalebevoxede Grene

Ret som den skrigende Fugl, som helst mellem Fjeldene bygger,

Guderne kalde den Gam, men af Mennesker kaldes den Guldgrib.

        Men i en Fart til Gargaros’ Tind, til Toppen af Ida

Here sig svang; Skysamleren Zeus strax saae hende komme,

Saae hende knap, før brændende Lyst omhylled hans Hjerte,

Ret som tilforn, da de først forenede sammen i Elskov

Favned hinanden paa Leiet imod Forældrenes Vidskab;

Frem mod Here han treen, tog Ordet og talte saalunde:

        Here! hvor iler du hen, da hid fra Olympen du kommer?

Ei har du Gangere med eller Vogn, som du kunde bestige.

        Ordet nu tog, skalkagtig i Hu, den værdige Here:

Hen til den yderste Kant af den nærende Jord jeg mig agter,

Tethys vor Moder at see, og Okeanos, Gudernes Udspring,

Hvilke mig hused tilforn, og ømt mig fostred og hæged;

Dem nu gjæste jeg vil, for at ende maaskee deres Kivsmaal,

Alt langsommelig Tid hinanden de skye, og paa Leiet

Favnes de aldrig i Elskov, thi Harm er dem falden paa Sindet.

Men ved den nederste Fod af det kildebesprudlede Ida

Staae mine Heste, som kjøre mig skal over Bølger og Fastland;

Dog fra Olympen til dig jeg først herhen vilde drage,

For at du ei skulde vredes, ifald jeg fortied min Valfart

Hen til den dybtfremrullende Flod Okeanos’ Hofgaard.

        Hende paastand Skysamleren Zeus gjensvared og sagde:

Here, min elskede Viv! didhen kan jo siden du drage,

Nu lad os hvile tilsammen, og ømt forenes i Elskov!

Aldrig tilforn har udødelig Viv eller dødelig Qvinde

Grebet i Barmen mit Hjerte saa stærkt og fyldt det med Længsel,

Ei engang da for Ixions Viv af Elskov jeg brændte,

Hun, som Peirithoos fødte, en Mand saa snild som en Guddom,

Ei da jeg Danae elsked, Akrisios’ deilige Datter,

Moder til Perseus, en Helt udmærket i Kæmpernes Skare,

Eller det yndige Barn af den vidtnavnkundige Phoinix,

Hun, som Minos har født og den herlige Mand Rhadamanthos,

Eller den fagre Semele, ei heller Alkmene fra Thebe,

Hun som til Verden en Søn mig bar, den stærke Herakles,

Men Dionysos til Menneskens Fryd Semele mig fødte;

Ei har Demeter jeg elsket saa høit, den haarfagre Drotning,

Eller den herlige Leto, ja selv ikke dig, min Here!

Som jeg for dig nu blusser, og sødt henrives af Længsel.

        Ordet nu tog, skalkagtig i Hu, den værdige Here!

Skrækindjagende Zeus! hvor sært dog lyder din Tale!

Brænder du nu af Begjær, at forenes paa Leiet i Elskov

Her paa Toppen af Ida, hvor Alt kan skues saa klarlig.

Tænk, hvad blev der vel af, om En af de Evige saae os

Favn i Favn, gik hen, og i Gudernes Kreds det fortalte?

Visselig kom jeg da aldrig igjen, opstanden fra Leiet,

Hjem til dig i din Hal, en Skjændsel det vilde jo være.

Dog, hvis Du endelig vil, og det saa behager dit Hjerte,

Hist et Kammer du har, som vor Søn Hephaistos har bygget,

Tæt til Stolperne slutted han fast den holdige Fløidør,

Did kan til Leie vi gaae, da dig lyster i Favn mig at trykke.

        Hende paastand Skysamleren Zeus gjensvared og sagde:

Here! lad fare din Frygt, hverken Gud eller dødelig Skabning

Faaer os at see, slig blændende Skye af Guld om os Begge

Hylle jeg vil, at ei Solen engang formaaer os at skimte,

Haver han end det skarpeste Syn til at see gjennem Alting.

        Saaledes talte Kronion, og slynged sin Arm om sin Hustrue.

Frodige Urter den hellige Jord lod under dem spire,

Krokos, den saftige Lotos med samt Hyacinthen den fine,

Mylrende tæt, og høit fra Muld de Guderne løfted;

Der de hviled i Favn, en deilig og straalende Guldskye

Trindt dem var bredt, og den klareste Dug nedperled fraoven.

        Saaledes sov Alfader nu trygt paa Gargaros’ Bjergtind,

Døsig af Elskov og Søvn, og i Armene holdt han sin Hustrue.

Flux den liflige Søvn løb hen til Achaiernes Skibe,

Bud at bringe Poseidon, den jordomslyngende Konning,

Trædende nær med bevingede Ord saalunde han talte:

        Rask, Poseidon, afsted! hjelp nu Danaerne trøstig,

Skjenk dem Seiren en Stund, idetmindste saalænge Kronion

Sover, ham hylled jeg ind i blidtbedøvende Slummer;

Here forlokked ham snildt til at mages i Elskov med hende.

        Saa han taled, og svandt til de herlige Menneskeslægter,

Men til Danaernes Hjelp han Poseidon end meer havde hidset.

Flux han styrted sig ind blandt de forreste Kæmper og raabte:

        Kæmper af Argos! skal Seiren igjen vi give til Hektor,

At vore Skibe han fanger i Vold, og Hæder sig vinder?

Selv han haaber det stolt, fordi Peleiden Achilleus

Dvæler endnu, forbittret i Sind, ved de bugede Skibe;

Dog ei stort vi savne ham vil, den rappe Peleide,

Bare vi Andre vil flinkt til Hjelp opmuntre hinanden.

Hører da dette mit Ord, og lader os Alle det følge!

Flux, Argeiiske Mænd lad os axle de bedste de største

Skjolde, som findes i Hæren, og trykke de straalende Hjelme

Fast om Tinding, og rask med dygtige Landser ihænde

Drage til Kamp, selv fører jeg an, og neppe vil Hektor,

Priamos’ Søn, bestaae trods al hans stormende Kamplyst.

Er der forresten en Helt, som kun har et maadeligt Haandskjold,

Maa han til ringere Mand det flye, og axle det større.

        Saa han talte, hans Ord de fornam og løde ham villig.

Kongerne flux, skiøndt saarede selv, dem ordned til Kampen,

Tydeus’s Søn og Odysseus og Atreus’s Søn Agamemnon

Færdedes travlt overalt, for Mændenes Vaaben at bytte,

Stærke med stærke sig væbned, de Svagere svage de gave;

Men da nu samtlige Mænd havde axlet de straalende Plader,

Ginge de rask til Kamp, og Poseidon var forrest i Skaren,

Løftende høit i den vældige Haand sit forfærdende lange

Sværd saa blankt som et Lyn; i den mordiske Kamp sig fordrister

Ingen at komme det nær, thi Skræk dem holder tilbage.

        Ogsaa den straalende Hektor til Slag opstilled sit Mandskab.

Begge med yderste Magt ophidsed den skarpeste Kampfærd,

Baade det vildene Havs sorthaarede Konning og Hektor,

Denne til Troernes Hjelp og hiin til Danaernes Bistand.

Voverne pladsked fra Søe mod Achaiernes Snekker og Telte,

Og med forfærdeligt Vraal foer Krigerne frem mod hinanden.

Ei saa svart er Bølgernes Drøn, naar ude fra Dybet

Høit de rulle mod Strand, mens barsk det kuler fra Norden;

Heller ei brager saa stærkt den glødende Ild gjennem Bjergets

Bugtede Dal, naar løs den er brudt og Skoven fortærer;

Heller ei hyler den rygende Storm i Egenes høie

Kroner med saadan en Larm, naar i fnysende Vrede den skænder,

Som det forfærdende Gjald, der lød fra Danaer og Troer,

Da de med vildene Skrig til Kamp brød løs mod hinanden.

        Først den straalende Hektor med Spyd tog Sigte paa Aias,

Just som han vendte sig mod ham, og ei han kasted et Glipkast;

Lige for Brystet han traf, hvor Remmene krydsed hinanden,

En fra det sølvbenaglede Sværd, og den anden fra Skjoldet;

Disse beskjermed hans smidige Hud; da harmedes Hektor

Svart, at det hurtige Spær af hans Haand var fløiet forgjeves;

Hen til Landsmandsskaren han veeg, for Døden at undflye.

Knap han vendte sig bort, før den vældige Telamonide

Løfted en Steen af de mange, der laae til Læn under Skibsbov

Rullede hen for Kæmpernes Fod, og op over Skjoldets

Rand han med Stenen for Brystet ham traf tæt oppe ved Halsen;

Kraftig han svang den, og rundt som en Top den i Luften sig dreied.

Som naar en Eeg omstyrtes fra Rod af Fader Kronions

Lyn, og en græsselig Stank af Svovl fra den splintrede Stamme

Breder sig ud, bedøvet af Skræk da vorder hvo nærved

Seer det, thi frygtelig slaaer et Lyn fra den høie Kronion;

Saa nedstyrtede brat den kraftige Hektor i Støvet,

Spydet af Haanden han slap, og Hjelm med Skjold over Helten

Rullede ned, høit braged om Krop hans prunkende Rustning.

Flux med hoverende Skrig nu løb Achaiernes Sønner

Frem i det Haab at slæbe ham bort; i mylrende Mængde

Fløi deres Spyd, men ei en Eneste traf eller saared

Kæmpernes Drot, thi de gjæveste Mænd sig stilled omkring ham,

Stærken Aineias, den bolde Polydamas, Helten Agenor,

Lykernes Konge Sarpedon, og Glaukos den herlige Kæmpe;

Heller ei svigted de øvrige Mænd; deres hvælvede Skjolde

Holdt de for Hektor til Skjerm, og flux Stalbrødrene løfted

Helten paa Arm, og bar ham fra Tummelen, indtil de naaede

Gangernes vælige Spand, som fjernt fra Strid og fra Kampgny

Stod for den prunkende Karm, og blev holdt af Kudsken tilbage,

Rapt ad Byen afsted de løb med den jamrende Kæmpe.

        Men da nu Troerne kom til den rivende Xanthos’s Vadsted,

Hen til den yndige Flod, som Zeus Kronion har avlet,

Løfted af Karmen paa Jord de ham ned, og med Vand ham bestænked;

Snart han aanded paany, og i Veiret han slog sine Øine,

Hæved sig op paa Knæe, af hans Mund udstyrted en Blodstrøm,

Atter tilbage mod Jord han sank, og for begge hans Øine

Blev det saa sort som Natten; af Rammet var end han bedøvet.

        Da nu Argeierne saae, at Hektor fra Slaget blev hjembragt,

Foer de mod Troerne raskere løs, og tænkte paa Kampfærd.

Først sprang Aias, den hurtige Søn af Konning Oileus,

Frem med sit skærpede Spær, og paa Stedet han Satnios ramte,

Enops’s Søn, hvem Enops engang med en deilig Naiade

Avled ved Satnius’ Bred, da som Hyrde han vanked i Enge.

Ham foer Aias tillivs, og dybt i Lysken han jog ham

Spydet, saa brat han tumled omkuld, og strax om den Faldne

Ypped Danaer og Troer en gruelig Dyst med hinanden.

Flux løb Panthoos’ Søn Polydamas frem med sin Landse,

Helten til Hevn, og Areilykos’ Søn Prothoenor i høire

Skulder han traf, gjennem Skuldren ham løb den dygtige Landse,

Ned i Støvet han faldt, og i Muld han famled med Haanden;

Jublende høit med lydelig Røst Polydamas raabte:

        Saa er da Spydet forvist, kan jeg troe, ei ganske for Intet

Faret Polydamas, Panthoos’ Søn, af den kraftige Næve;

En af Argeierne fanged det op med sin Hud, og vil sagtens

Bruge mit Spær som Stav paa sin Vandring til Hades’s Bolig.

        Talt, hans brammende Ord forbittred Achaierne saare;

Ingen dog meer oprørtes i Sind end den modige Aias,

Telamons Søn, thi nærmest ved ham Prothoenor var falden.

Efter den Flygtende slynged han flux sin lynende Landse;

Dog til en Side Polydamas sprang, og selv for den sorte

Død han bjerged sit Liv, men Archelochos, Søn af Antenor,

Fangede Landsen i Livet, thi Guderne vilde hans Henfart;

Ham traf Aias i Ledet, som Hals med Hoved forbinder,

Bag i Nakkens Fordybning, og kløvede begge dens Sener.

Brat Archelochos faldt, saa hans Pande, hans Mund og hans Næse

Slog mod Muld, før Knæer og Been nedstyrted i Støvet.

Flux med lydelig Røst til Polydamas raabte nu Aias:

        Panthoos’ Søn, tænk efter, men svar mig ærlig og sanddru,

Mon ikke Manden, jeg vog, opveier den Helt Prothoenor?

Ei han tykkes mig lav eller kommen af lave Forældre,

Vist en Broder han er til den Hestebetvinger Antenor,

Eller en Søn maaskee, thi han ligner ham ganske livagtig.

        Talt; ei gjetted han feil; men Troerne grebes af Harme.

Flux sin Broder til Værn mod Boioteren Promachos traadte

Akamas frem, og vog ham, da bort han slæbte den Faldne;

Jublende høit med lydelig Røst ung Akamas raabte:

        Skrydende Mænd af Argos, evindelig truende Kæmper!

Os alene skal Trængsel og Qval forvist ikke times,

Nei! ogsaa I skal engang paa lignende Viis vorde dræbte.

Skuer dog her, hvor rolig og sødt nu Promachos sover,

Dysset i Søvn af mit Spyd, at den skyldige Hevn for en Broder

Snart kunde vorde betalt; saa ønsker hver Mand sig af Hjertet

Slægtning i Hjemmet at eie, hans Død at sone med Blodhevn.

        Talt; hans brammende Ord forbittred Achaierne saare,

Ingen dog meer, end den Helt Peneleos rørtes i Hjertet;

Frem mod Akamas foer han, men ei mod hans stormende Anfald

Akamas stod, da saarede hiin den Helt Ilioneus,

Søn af den qvægrige Phorbas, en Mand, hvem Guden Hermeias

Meest af Troerne elsked, og rigt velsigned med Velstand;

Men Ilioneus var eneste Søn, hans Viv havde født ham.

Ham med Spydet han traf under Brynet i Ringen af Øiet,

Stak ham Stenen af Laag, og Spydet ham løb gjennem Øiet

Ud gjennem Nakken, da sank han paa Hug, og Hænderne begge

Strakte han ud, men Peneleos drog sit hvæssede Slagsværd,

Hug ham tværs over Halsen, saa Hovedet fløi af hans Skuldre

Ned med Hjelmen paa Jord, end sad Spydskaftet i Øiet,

Høit han løfted det op, som en Valmueknop paa sin Stengel,

Viste til Fjenden det frem, og raabte med braskende Stemme:

        Melder nu, Troiske Mænd! Ilioneus’s Fader og Moder,

At deres herlige Søn de lydt i Borgen bejamre!

Heller ei skal jo Promachos’ Viv, hiin Algenorides,

Favne med Fryd gjenkommen fra Krig sin elskede Husbond,

Naar over Havet Achaiernes Folk hjemdrager fra Troia.

        Saa Peneleos taled, og Skræk gjennem Lemmerne foer dem.

Ængstelig løb deres Blik at søge mod Døden en Tilflugt.

        Siger mig nu, I Muser, hvis Hjem er Olympiske Haller,

Hvem af Achaiernes Mænd var den første, som blodige Vaaben

Vandt sig, da stærken Poseidon kom Troernes Hær til at bugne.

Først nedstyrtede Aias, hiin kraftige Telamonide,

Hyrtios, Gyrtias’ Søn, Hærdrot for de freidige Myser.

Helten Antilochos Mermeros vog og den kraftige Phalkes,

Og for Meriones’ Spyd Hippotion segned og Morys.

Teukros dernæst hug Prothoon ned og den Helt Periphetes,

Og Menelaos sit vældige Spær den Drot Hyperenor

Jog i Lysken med Kraft, saa Tarmene vælded af Livet

Ud for den flængende Malm, men ud af den gabende Vunde

Fløi hans Sjel i en Fart, og Mulm omhylled hans Øine.

Fleest af Alle dog dræbte den hurtige Søn af Oileus,

Thi der var Ingen saa rap som han, naar det gjaldt at forfølge

Fienden paa Flugten, naar Zeus har vakt Forvirring og Rædsel.