Christian Wilster (1797–1840)

        Saaledes der han sov, den hærdede Konning Odysseus,

Kuet af Mathed og Trang til Søvn; men Pallas Athene

Hen til Phaiakernes Land og Stad begav sig imedens.

Disse beboede tilforn det anseelige Land Hypereia

Nær ved Kyklopernes Folk, de overmodige Voldsmænd,

Hvilke befeided dem tit, og besad meer Styrke til Krigsfærd.

Derfor med hele sit Folk var Nausithoos, Gudernes Lige,

Fjernt fra vor Jords erhvervsomme Mænd til Scheria flyttet;

Der havde Huse han bygget, omskandset sin Stad med en Ringmuur,

Templer til Guderne reist, og Markerne deelt mellem Folket.

Dog forlængst var af Døden han ramt og vandret til Hades,

Nu var Alkinoos Konge, af Guderne prydet med Viisdom.

Hen til dennes Palads nu Pallas Athene begav sig,

Tænkende stedse med Iver paa Helten Odysses’s Hjemfærd.

Flux hun skyndte sig ind i det rigtudsmykkede Kammer,

Hvor Nausikaa sov, den Helt Alkinoos’ Datter,

Skjøn som en himmelsk Gudinde var Pigen af Væxt og af Aasyn.

Stænget tilgavns var den straalende Dør, og bag ved dens Stolper

Sov to deilige Terner, dem Ynde Chariterne skjenked.

Rap som et Pust af Vinden til Jomfruens Leie hun svæved,

Treen ved Hovedet op, og talede saa til den Hulde,

Lignende grandt en Datter af Dymas en hæderlig Søemand,

Eens af Alder de var, og Nausikaa høit hende elsked;

Hende livagtigen lig begyndte nu Pallas Athene:

        Har da din Moder dig født til slig en forsømmelig Pige?

Skinnende Klæder I har, men de ligge jo hen uden Tilsyn.

Snart er dit Bryllup forhaanden, da maa du med prunkende Klæder

Pynte dig selv og de Knøse, som føre dig hjem til din Brudgom;

Derved fra Mund til Mund vil din Priis blandt Mennesker lyde,

Og du vil inderlig glæde din Fader og værdige Moder.

Lad os da drage til Vask, saasnart det dages imorgen,

Selv jeg følge dig vil, og tilhaande dig gaae, at du hurtig

Færdig kan vorde, thi længe forsand ei bliver du Jomfrue.

Alt jo beile til dig de ypperste Mænd, som der findes

Her i Phaiakernes Land, da du selv est ædel af Herkomst.

Vel! saa beed imorgen din herlige Fader ved Daggrye,

Muler at lade dig spænde for Karm, hvorpaa du kan kjøre

Ud til Vask dine Belter og Slør og prunkende Tæpper.

Ogsaa det skikker sig bedre for dig, at du ager end vandrer

Ud paa din Fod, thi langt er jo Gruberne borte fra Staden.

        Talende saa forsvandt den lysblaaøiede Pallas

Bort til Olymp, hvor man siger, at Guderne har deres Bolig

Evig og fast, som aldrig af Storm vorder rystet, og aldrig

Vædet af Regn og befyget af Snee, men Luften sig skyfrie

Breder derover, og lysende Glands omstraaler den altid.

Der fra Dage til Dage de salige Guder sig fryde;

Did Blaaøie sig svang, da hun Jomfruen havde formanet.

        Snart paa sin prunkende Stol kom Dagningen frem, som af Søvne

Vakte Nausikaa op, og hun studsede brat over Drømmen.

Hen gjennem Huset hun skyndte sig nu til sin Fader og Moder,

Strax at fortælle sin Drøm, og hun traf dem Begge derinde.

Moderen sad ved Arnen omringet af Tjenesteqvinder,

Spindende søeblaae Uld paa Teen, men sin Fader hun mødte,

Just som han ud vilde gaae, for i Kreds med de hædrede Drotter

Raad at holde, hvortil han var kaldt af Phaiakernes Stormænd.

Trædende nær hun talede saa til sin elskede Fader:

        Hør! lille Faer! vil ei du en Vogn mig lade bespænde,

Høi og med dygtige Hjul, at til Vask vore prægtige Klæder

Ud jeg til Elven kan kjøre, som smudsige ligge herhjemme.

Sømmeligt er det for dig, som færdes med Folkenes Drotter,

Reenlige Klæder at bære, naar sammen I sidde paa Raadsthing;

Og i dit Huus opfostredes her fem elskede Sønner,

To har sig gift allerede, men tre ere blomstrende Svendbørn,

Disse forlange bestandig et Sæt nytvættede Klæder,

Naar de skal op til Dands, og jeg maa jo sørge for Saadant.

        Saa hun talte, for blye til at nævne det blomstrende Bryllup

Selv for sin elskede Fader, dog nok han forstod det, og svarte:

        Hverken jeg Mulernes Spand, eller andet, mit Barn! vil dig nægte.

Gak kun du! mine Svende skal flux en Vogn dig bespænde,

Høi, med dygtige Hjul, og vel forsynet med Fading.

        Talt; strax gav han Befaling til Svendene; hurtig de lystred,

Ud de trak den rullende Vogn, og gjorde den rede,

Førte saa Mulerne frem, og kobbled dem sammen for Vognen.

Jomfruen hented af Kammer imens de prægtige Klæder,

Og i den blankede Karm hun ned dem pakked med Omhu.

Men til Forfriskning et Skrin med Suul, med Grønsel og Bagværk

Moderen pakked imens; en Gedeskindsdunk hun tillige

Fyldte med Viin, og da Jomfruen alt var tilvogns, hun en Krukke

Gav hende med af Guld, som var fyldt med glindsende Olie,

At efter Bad hun selv og Ternerne kunde sig salve.

Selv tog Jomfruen Svøben i Haand og den flunkende Tømme,

Jog saa med Pidsken, og Mulerne løb med dønnende Hovtrin,

Ivrig de trak, og traved afsted med Klæder og Jomfrue,

Ei dog ene hun var, nogle Terner paa Vei hende fulgte.

        Men da med Muler og Karm til den yndige Flod de var komne,

Der hvor man Gruber til Vask havde gravet, til hvilke bestandig

Strømmed det klareste Vand, som det smudsigste Tøi kunde reentoe,

Spændte de først og fremmest i Hast deres Muler fra Karmen,

Drev saa til Floden dem ned, at de langs dens rislende Vande

Qvægende Græs kunde æde, saa tog de Tøiet af Vognen

Ud, og bar paa Armen det ned i det graalige Flodvand,

Stamped det saa i Gruberne rask og omkap med hverandre.

Men da de saa havde vasket, og Smudset aldeles var aftoet,

Bredte de Tøiet paa Rad langs Strand, hvor Bølgen fra Havet

Kisel og Gruus havde rullet iland, og skyllet dem renest.

Derpaa de selv sig baded, og salved med glindsende Olie,

Satte ved Bredden af Floden sig ned, og holdt deres Davre,

Blivende der, til Tøiet var tørt i det varmende Solskin.

Men da ved Mad baade Pigen og Ternerne havde sig qvæget,

Kasted de strax deres Slør, og legede Bold med hverandre,

Og til en Sang den væne Nausikaa hæved sin Stemme.

Ret som naar Artemis vandrer paa Fjeld med Kogger og Bue,

Enten paa høien Taygetos’s Tind, eller paa Erymanthos,

Glad ved den lystige Jagt efter springende Hjort eller Vildbas;

Trindt hende landlige Nympher, Aigidebeherskerens Døttre,

Hoppe saa lystelig om, og hjertelig Leto sig fryder,

At over Alle hun hæver sig høit med Hoved og Aasyn,

Let i Hoben at skjelne, hvor fagre de andre saa ere;

Saa fremstraaled i Ternernes Kreds den uskyldige Jomfrue.

        Men da saa rede hun var, for hjem til Borgen at kjøre,

Tøiet i Folder var lagt, og Mulerne spændte for Karmen,

Anden Beslutning da tog den lysblaaøiede Pallas,

For at Odysses, af Søvn vakt op, kunde Jomfruen skue,

Og at paa Vei til Phaiakernes Land hun kunde ham føre.

Konningens Datter sin Bold just kastede efter en Terne,

Dog hun traf hende ei, og den faldt i de hvirvlende Bølger.

Høit nu Pigerne skreg, da vaagnede Helten Odysseus,

Reiste sig strax overende, og grubled i Sind og i Hjerte:

        Vee mig! til hvad for Menneskers Land er atter jeg kommen?

Mon det er raae udædiske Mænd uden Ret eller Love,

Eller et gjæstfrit Folk, hvis Sind for Guderne frygter?

Tydelig hørte jeg nys spædmælede Piger, som talte;

Mon det var Røst af Nympher, som boe paa kneisende Fjeldtind,

Eller i Flodernes Kilder og urtebevoxede Dale,

Eller er mulig jeg nær ved talende Menneskeslægter?

Dog det er bedst, at jeg selv seer efter, og skaffer mig Kundskab.

        Saaledes taled Odysses, da krøb han ud af sit Kratskjul,

Brød med sin senede Haand i den skyggende Skov sig en løvrig

Green, og vikled om Livet den fast, for at skjule sin Blusel;

Traadte saa frem, som en Løve fra Fjeld, der i Lid til sin Styrke

Vandrer i Blæst og øsende Regn med gnistrende Øine,

Enten den gaaer at søge sin Fangst blandt Faar eller Oxer,

Eller paa Jagt efter Skovenes Hjort; fremskyndet af Bugen

Søger den Geder og Lam endog i den hegnede Qvægfold;

Saa vilde Helten Odysses nu hen til de haarfagre Piger

Træde saa nøgen han var, thi haard Nødvendighed tvang ham.

        Bange de blev ved at see ham, saa fælt havde Søen ham tilredt;

Hid og did de flygted af Angst paa den kneisende Havbrink,

Kun Alkinoos’ Datter blev staaende. Pallas Athene

Gjød hende Mod i Barm, og jog hende Frygten af Livet;

Fattet hun vendte sig mod ham; da vog Odysses i Sindet,

Enten med Bønner han ydmyg den Deiliges Knæe skulde favne,

Eller han standsende fjernt med smigrende Ord skulde bede,

At hun ham Vei vilde vise til Bye og give ham Klæder.

Medens paa dette han grundede dybt, det tyktes ham tjenligst,

Standsende fjernt med smigrende Ord hende bønlig at bede,

For at hun ei skulde vredes, ifald hendes Knæer han favned.

Strax med smigrende Ord han listelig talte til Pigen:

        Drotning! jeg knæler for dig, om Gudinde du est eller Jordmøe.

Est du af Gudernes Slægt, som boe paa Himmelen vide,

Da est du Artemis, troer jeg, hiint Barn af den høie Kronion,

Hende du ligner saa grant af Væxt, af Skabning og Aasyn;

Men est du runden af Menneskers Æt, som bygge paa Jorden,

Trefold salig er da din Fader og værdige Moder,

Trefold salig er Brødrenes Flok; i Barm deres Hjerte

Maa jo af inderlig Fryd over dig opvarmes bestandig,

Hvergang de see saa fager en Blomst hentræde til Dandsen;

Dog langt meer end Alle den Mand lyksalig jeg skatter,

Som med sin Gave dig fæster, og fører dig hjem som sin Hustrue,

Thi jeg har aldrig endnu seet Mage til dødelig Skabning,

Hverken en Mand eller Qvinde; forbauses jeg maa ved dit Aasyn.

Saaledes saae jeg paa Delos engang ved Phoibos Apollons

Hellige Alter en Palme, som stod i sin friskeste Opvæxt;

Thi ogsaa did jeg kom, ledsaget af talrige Kæmper,

Dengang jeg drog paa et Togt, som mig ynkelig Sorg skulde volde.

Ligesom nu forbauset jeg stod og betragtede Palmen

Længe, thi aldrig saa fagert et Træe var voxet af Mulde.

Saaledes, Pige! betragter jeg dig med Beundring, og vover

Ei at favne dit Knæe, hvor svart end Sorgen mig trykker.

Hid har igaar jeg paa tyvende Dag fra Søen mig bjerget;

Al den Tid blev jeg dreven af Bølgen og heftige Storme

Fra den Ogygiske Øe, og hid nu kasted en Gud mig,

Ventelig her at martres paany, thi knap mine Trængsler

Ende sig nu, langt flere vil Guderne først mig berede.

Derfor Fyrstinde! forbarm dig! du est jo den Første, jeg tyer til

Efter usigelig Nød, og ei en eneste Skabning

Kjender jeg her i det Folk, som boer i Landet og Staden.

Viis mig Veien til Byen, og giv mig en Pjalt til Bedækning,

Blot det Klæde, du vist havde med at svøbe din Vask i!

O saa give dig Guderne Alt, hvad dit Hjerte sig ønsker!

Give dig Mand og Huus, hvor skjøn Samdrægtighed hersker!

Der er dog Intet i Verden saa glædeligt, Intet saa herligt,

Som naar en Mand og Qvinde, der hjertelig elske hinanden,

Leve tilsammen i Huus, til Ærgrelse for deres Fiender,

Men deres Venner til Fryd, og dem selv fortrinlig til Ære.

        Ham Nausikaa svared, den liliearmede Jomfrue:

Fremmede! hverken en uselig Mand eller Taabe du ligner.

Selv beskærer Olymperen Zeus hver Dødeligs Livslod,

Om han er høi eller lav, som selv for godt det ham tykkes,

Saa han beskæred dig din, thi bære du taalig din Skjebne!

Men da du nu er kommen til os til vor Stad og vort Øland,

Da skal hverken paa Klæder det mangle dig, eller paa Andet,

Hvad der en fremmed ulykkelig Mand bør gives med Føie.

Staden jeg vise dig vil, og sige dig Navnet paa Folket;

Det er Phaiakiske Mænd, som beboe baade Landet og Staden,

Selv en Datter jeg er af Alkinoos, Drotten den bolde,

Som det Phaiakiske Folk med Magt og Vælde behersker.

        Saa hun taled, og raabte paastand til de haarfagre Terner:

Standser dog, Piger! hvor flygter I hen ved Synet af Manden?

Troer I, han hører maaskee til en Flok af fiendtlige Krigsfolk?

Ei der lever en dødelig Mand, eller fødes med Tiden,

Som sig formaster, Phaiakernes Øe at betræde som Fiende,

Bringende Krig over Landet, thi høit vi af Guderne elskes.

Fjernt vi boe paa en Øe i Havets de pladskende Bølger,

Langt afsides, og ei har med Mennesker ellers vi Samqvem.

Nei! denne Mand er en stakkels omflakkende Fremmed, som hidkom,

Ham vi skylde Forpleining, thi Zeus beskytter jo stedse

Fremmed og trængende Mand, og den ringeste Gave kan glæde.

Vel! saa qvæger den fremmede Mand med Mad og med Drikke,

Bader ham ogsaa i Floden, hvor Læe beskjærmer mod Blæsten!

        Talt; strax Ternerne standsed, og skyndede rask paa hverandre.

Ned de ham førte til Floden, hvor Læe beskjermed mod Blæsten,

Alt som Nausikaa bød, den Drot Alkinoos’ Datter;

Lagde saa Klædningsstykkerne frem, baade Kjortel og Kappe;

Derpaa de flyede ham Krukken af Guld med den smidige Olie,

Og i den rislende Flod de bød ham gange til Badning.

        Strax nu Helten Odysses til Ternerne talte saalunde:

Piger! I træde tilside nu bort, mens Havets Uhumskhed

Af mine Skuldre jeg toer, og Lemmerne gnider med Olie,

Alt har længe min Hud undværet den qvægende Salve.

Ei for Jert Øie jeg stiger i Bad, thi vel maa jeg blues

Nøgen at vise mig her i en Kreds af haarfagre Piger.

        Talt; da ginge de bort, og talte til Konningens Datter.

Strax i Floden sin Krop nu tvættede Helten Odysseus

Reen for Saltet, som dækked hans Ryg og kraftige Skuldre,

Og af sit Hoved han Skummet sig strøg fra Havet det golde.

Men da han havde sig tvættet tilgavns, og gnedet med Salven,

Axled han flux de Klæder, ham Jomfruen selv havde givet.

Strax nu Pallas Athene, hiint Barn af den høie Kronion,

Gjorde hans Væxt meer rank, meer fyldigt hans Huld, og lod Haaret

Lokke sig krøllet fra Issen ret som Hyacinthernes Klokker;

Og som en duelig Mester med Guld bepryder et Sølvkar,

Naar han tilgavns har lært af Hephaistos og Pallas Athene

Alt hvad der hører til Kunsten, og smukt er det Arbeid han danner,

Saaledes Ynde hun gjød ud over hans Hoved og Skuldre.

Strax afsides han satte sig hen paa Bredden af Havet,

Straalende fager og skjøn, og Jomfruen undred sig saare;

Strax hun talede saa til alle de haarfagre Terner:

        Hører hvad sige jeg vil, hvidarmede Terner tilhobe!

Ei af samtlige Guder forfulgt, som boe paa Olympen,

Kan til de bolde Phaiaker den fremmede Mand være kommen;

Før han mig tyktes forsand en uselig Stakkel at være,

Nu han ligner de Guder, som boe paa Himmelen vide.

Gid denne Mand saa herlig og skjøn maatte vorde min Husbond

Boende her iblandt os, og her med Glæde forblive!

Frisk nu! qvæger den fremmede Mand med Mad og med Drikke!

        Talt; hendes Ord fornam de paastand, og lød hende villig.

Strax for Odysses nu frem baade Mad og Drikke de satte,

Mad og Drikke da nød den hærdede Konning Odysseus

Saare begjærlig, da længe han alt havde fastet og tørstet.

Nu den væne Nausikaa tog en anden Beslutning:

Tøiet hun folded, og lagde det op i den prunkende Fading,

Spændte de stampende Muler for Karmen igjen, og besteg den.

Derpaa hun muntred Odysses, tog Ordet og talte saalunde:

        Op nu! fremmede Mand! og begiv paa Vei dig til Staden,

At til min kløgtige Faders Palads jeg hen dig kan føre.

Der vil Phaiakernes ypperste Mænd du formodentlig træffe.

Gjør nu blot hvad jeg siger, og ei eenfoldig du lader.

Medens vor Vei over Agrene gaaer, dem Mændene dyrked,

Da skal du bagefter Vognen og Mulerne med mine Terner

Rask henvandre tilfods ad den Vei, jeg selv Eder fører.

Men naar mod Byen man kommer, — omkring den kneiser en Ringmuur

Høit, og ind mod Staden der gaaer to yndige Bugter,

Smal er Veien derind, da man der vore toftede Skibe

Trækker paa Land, thi Enhver har der et Skuur til sit Fartøi;

Udenfor ligger et Torv om et prægtigt Poseidonstempel,

Rundt omhegnet med svære og fastnedrammede Kampsteen;

Der forfærdiges Alt hvad der hører til Skibenes Takling,

Der tilhugger man Aarer, der Toug beredes og Seildug,

Thi det Phaiakiske Folk ei sysler med Kogger og Bue,

Master og Aarer er al deres Lyst og bugede Skibe,

Hvormed de stoltelig fare vidt hen ad det graalige Havdyb.

Gjerne for krænkende Snak jeg sikkre mig vil, at man ikke

Smæde mig skal paa min Bag; den menige Mand er saa klaffersk;

Møde vi slig en Usling paa Vei, da hedder det sagtens:

Hvem gaaer dog med Nausikaa der? en høi og en fager

Fremmed? hvor hitted hun ham? han vorder endnu hendes Husbond.

Det er en vidtomflakkende Mand, som fra Skibet hun medtog,

En som er langveisfra, thi nær os boer der jo Ingen;

Eller en elskelig Gud er maaskee paa Jomfruens Bønner

Stegen fra Himmelen ned, hvem hun nu vil beholde sin Livstid.

Det var da rart, at hun selv gik ud, og fandt sig en Brudgom,

Som er fra fremmede Lande, da Vrag hun kaster paa Landsmænd,

Skjøndt hun begjæres til Viv af saa mange saa bolde Phaiaker.

Saa vil man snakke forvist, og lettelig kom jeg i Vanrye;

Selv jeg vilde forarges ved lignende Færd af en Ungmøe,

Naar hun sin Fader og Moder til Trods, imedens de leved,

Gav sig i Kast med Mænd, før Bryllup var offentlig feiret.

Fremmede! mærk nu vel paa mit Ord, at saa snart du som muligt

Kan af min Fader befordres paa Vei, og række din Hjemstavn.

Nær ved Veien du træffer en Lund, som er helliget Pallas,

Smukt bevoxet med Popler; der flyder en Bæk over Engjord,

Der har min Fader sin Jord og en blomstrende Have tillige,

Borte fra Staden saa langt som en lydelig Stemme kan række;

Der kan du sætte dig ned, og der maa du tøve saalænge,

Indtil vi Andre til Byen til Faders Palads ere komne.

Men naar formode du kan, at alt igjen vi er hjemme,

Gak da flux til Phaiakernes Stad, og spørg hvem du møder

Efter min Faders Palads, den Helt Alkinoos’ Hofgaard;

Let at kjende den er, hver Pog, du møder pa Gaden,

Vise dig kan derhen, thi ei har nogen Phaiaker

Bygget sig Huus, som kan lignes med Drotten Alkinoos’ Kongsgaard.

Men naar du ind over Gaarden er traadt under Tag i Paladset,

Da skal du rask gjennem Salen begive dig frem, til du kommer

Hen til min Moder; i Luernes Skin ved Arnen hun sidder,

Spindende søeblaa Uld paa Teen, et Under at skue;

Ryggen mod Søilen hun læner, og Ternerne bag hende sidde.

Der ved den blussende Ild staaer ogsaa en Stol, hvor min Fader

Sidder saa froe som en Gud, naar han Bægeret tømmer ved Gilde.

Ham skal du gange forbi, og strax med Armene favne

Ydmyg min Moder om Knæe, at du Hjemfærdsdagen maa skue

Snart og fornøiet i Sind, har du end langt borte din Hjemstavn.

Viid, at ifald blot hun i sit Sind dig vorder bevaagen,

Da har du Haab om at see dine Venner igjen og at komme

Hjem til dit elskede Fædreneland og din Høienloftsbolig.

        Saa Nausikaa talte, da jog hun med flunkende Svøbe

Mulerne frem, og paastand de forlod det rindende Flodvand;

Vel var de raske til Løb, og flinkt deres Fødder de skifted,

Fast dog ved Tømmen hun holdt, at Odysses og samtlige Terner

Kunde tilfods hende følge, thi brugte hun Svøben besindig.

Hen til den prægtige Lund, som var helliget Pallas Athene,

Kom de ved Solbjergstid; der satte sig Helten Odysseus;

Strax anraabte han bønlig det Barn af den høie Kronion:

        Hør mig du Datter af Zeus Skjoldsvingeren! Aldrig Betvungne!

Hør omsider mig nu, da tilforn du aldrig mig hørte,

Dengang Poseidon, den mægtige Gud, mig i Harm vilde knuse.

Lad det Phaiakiske Folk barmhjertigt og venligt mig finde!

        Bedende talte han saa, og blev hørt af Pallas Athene;

Ei dog synlig hun traadte ham nær; ærbødig i Sindet

Skjalv hun for Faderens Broder, som stedse med fnysende Harme

Helten Odysses forfulgte, før hjem til sit Land han var kommen.