Syvende Sang
Odysses’s Indtrædelse til Alkinoos.
Odysses’s Indtrædelse til Alkinoos.
Saaledes bad Odysseus, den kjæktudholdende Konning,
Medens de kraftige Muler hjemagede Pigen til Staden.
Men da Nausikaa kom til Faderens prægtige Vaaning,
Holdt hun stille ved Porten; ud stimlede flux hendes Brødre,
Knøse saa fagre som Guder; Muulæslerne først de fra Vognen
Spændte, saa ind i Paladset de bar de vaskede Klæder,
Selv gik Jomfruen ind i sit Buur, og strax hendes Terne
Tændte paa Stegerset Ild, den bedagede Eurymedusa;
Fordum var did fra Apeira hun ført paa toftede Skibe;
Da blev hun kaaret til Skjenk for Alkinoos, thi han behersked
Hele Phaiakernes Land, og Folket ham lød som en Guddom;
Selv i Paladset hun havde den væne Nausikaa fostret;
Nu antændte hun Ild, og beredede Maden derinde.
Rask til Staden Odysses nu gik, og Pallas Athene
Hylled i Taage ham tæt, af øm Bekymring for Manden,
At af Phaiakernes dristige Folk ei Nogen paa Veien
Skulde ham haane med Ord, eller spørge, hvorfra han var kommen.
Just som han ind i den yndige Stad sig vilde begive,
Treen ham Gudinden imøde, den lysblaaøiede Pallas,
Ganske hun ligned en Møe, som gaaer med sin Krukke til Kilde;
Staaende blev hun foran ham, da spurgte den Konning Odysseus:
Barn! kan ei du vise mig hen til Alkinoos’ Vaaning,
Han, der raader som Drot over Folkene her udi Landet?
Thi jeg er kommen herhid som en stakkels ulykkelig Fremmed
Fjernt fra et langtbortliggende Land, og derfor jeg kjender
Ingen af alle de Mænd, som boe her i Staden og Landet.
Ham gjensvared Athene, den lysblaaøiede Jomfrue:
Fremmede Fader! ret gjerne det Huus, hvorom du mig spørger,
Vil jeg dig vise, da nær ved min hædrede Faders det ligger.
Gak blot rolig og taus, imens jeg viser dig Veien,
See ei paa Nogen vi møde, og tael ikke heller til Nogen,
Thi man er her mod fremmede Folk ei venligen sindet,
Heller ei gjæster man mildt den Mand, som kommer fra Udland.
Folkene her befare det svælgende Dyb i Fortrøstning
Til deres hurtige Skibe, thi sligt Jordrysteren gav dem.
Og deres Snekker er rappe som Vinger og Menneskens Tanker.
Saaledes taled Athene; med ilende Fjed hun foran ham
Vandred paa Veien afsted, og Gudinden i Sporet han fulgte.
Ei blev Nogen ham vaer af de søeberømte Phaiaker,
Da gjennem Byen forbi dem han gik, thi den haarfagre barske
Pallas Athene tilstedte det ei, en usigelig Taage
Trindt om Manden hun gjød, thi hun elsked ham høit i sit Hjerte.
Svart beundred Odysseus de prægtige Snekker og Havnen,
Torvet, hvor Heltene mødte til Thing, og de kneisende lange
Mure, med Pæle forskandsede trindt, et Under at skue.
Men da de saa vare komne til Konningens prægtige Hofgaard,
Først til Orde da tog den lysblaaøiede Pallas:
Fremmede Fader! her ligger det Huus, du bad mig dig vise.
Træffe du vil derinde de gudopfostrede Drotter
Siddende glade ved Gilde, thi træd derind og for Alting
Vær ikke ræd og forknyt; den modige Mand har jo Lykken
Med sig i al sin Færd, om han end er kommen fra Udland.
Dronningen fremmest og først opsøge du skal i Paladset,
Hende man kalder Arete ved Navn, og fra samme Forældre
Stammer hun ned, som Drotten Alkinoos bragte til Verden.
Først Poseidon sig avled en Søn, Nausithoos kaldet,
Med Periboia en Møe, som i Deilighed stod over Alle;
Hun var af Alder den Yngste af Helten Eurymedons Døttre,
Han som i forrige Dage behersked de frække Giganter;
Men i Fordærv han styrted sit Folk og sig selv ved sin Daarskab.
Hende Poseidon omfavned, og Moder hun blev til en tapper
Søn, Nausithoos kaldet, tilforn Phaiakernes Konning.
Fader Nausithoos blev til Alkinoos og til Rexenor;
Denne blev kort efter Bryllupet dræbt i sit Huus af Apollons
Sølverne Bue; ei Sønner, men kuns en Datter Arete
Lod han tilbage, og hende til Viv Alkinoos fæsted.
Hende han elsker saa høit, at ei nogen Qvinde paa Jorden
Nu vorder elsket saa høit af den Mand, hvis Huus hun bestyrer,
Saaledes elskes hun nu som tilforn med hjertelig Ømhed,
Ei af sin Mand Alkinoos blot og af Sønner og Døttre,
Men af det samtlige Folk, paa hende de see som en Guddom,
Og naar i Staden hun gaaer, da hilse de hende med Jubel,
Thi hun har selv ei Mangel paa Kløgt, og ofte tillige
Ved sit forstandige Raad selv Mændenes Trætter hun jevner.
Derfor ifald blot hun i sit Sind dig vorder bevaagen,
Da har du Haab om at see dine Venner igjen og at komme
Hjem til dit elskede Fædreneland og din Høienloftsbolig.
Talende saa forsvandt den lysblaaøiede Pallas
Hen over Havet det golde fra Scherias yndige Øland,
Kom saa til Marathon hen og Athens bredgadede Kongstad,
Og i Erechtheus’s Borg indtreen hun, men Helten Odysseus
Kom til Alkinoos’ stolte Palads, der stod han og grunded
Dybt i sit Sind, før han satte sin Fod paa den kobberne Tærskel,
Thi fra den kneisende Borg hos Alkinoos, Drotten den bolde,
Straalede trindt en Glands saa lys som fra Sol eller Maane.
Vægge beklædte med Malm løb hen langs Bygningens Sider
Dybt fra Tærskelen ind, og Frisen omkring var af Blaastaal;
Heelt af Guld var Porten, hvormed Paladset blev lukket,
Poster af Sølv stod kneisende høit paa den kobberne Tærskel,
Karmen var ogsaa af Sølv, men af Guld vare Dørenes Haandgreb.
Hunde paa Siderne stod, som af Guld og Sølv vare støbte,
Hvilke Hephaistos engang med synderlig Kløgt havde bildet,
For den behjertede Drot Alkinoos’ Gaard at bevogte;
Aldrig de kunne forgaae eller ældes i Dagenes Række.
Men i det Indre langs Væggene hen stod Rader af Stole
Heelt gjennem Salen fra Tærskelen af, skjøntvirkede fine
Tæpper, et Værk af qvindelig Haand, var over dem bredte.
Der sad stedse ved Gilde Phaiakernes ypperste Herrer
Muntre ved Mad og Drik, thi der vanked bestandigen fuldtop.
Drenge der stod af Guld paa velindrettede Stader,
Blussende Fakler i Haanden de holdt, som lyste saa vide
Hen gjennem Salen, naar Gjæsterne sad om Natten ved Gilde.
Og i Paladset der boer halvhundrede Tjenesteqvinder,
Nogle har travlt med at knuse paa Qværn det graagule Brødkorn,
Andre med Væven at slaae eller dreie den snurrende Haandteen,
Siddende der som det bævende Løv paa Espen den ranke;
Linet, de vov, var saa tæt, at det skjød den flydende Olie;
Thi som Phaiakerne bedre forstaae, end Nogen i Verden,
Løbende Skib at styre paa Dyb, saa forstaae deres Qvinder
Kunstigen Væven at slaae, thi dem har Athene fortrinlig
Skjenket en herlig Forstand og Kløgt til det skjønneste Arbeid.
Udenfor Gaarden ved Porten en rummelig Have paa fire
Tønder sig strækker, og rundt omkring den løber et Gjerde.
Træer i Haven der groe, som kneise med frodige Kroner,
Pærer, Granater og Abild med glindsende Frugter paa Grene,
Frodige Olietræer og liflige Figner tillige.
Aldrig det hændes at Frugt slaaer feil, baade Vinter og Sommer
Aaret igjennem er Grenen ei gold, den pustende Vestvind
Driver bestandig en Deel i Blomst mens den modner en anden.
Pære paa Pære blier saftig og mør, som Æble paa Æble,
Ligesaa Drue paa Drue, og Figen paa liflige Figen.
Plantet i Haven er ogsaa en skjøn rigtbærende Viingaard;
Her er en Plads som ligger for Sol, hvor Druerne tørres,
Bredte paa Grønningen ud, en Deel man plukker og andre
Perser man alt; hist Druer der groe, som ei ere modne,
Nogle har nys sat Blomst, mens andre saa sagtelig blaane.
Ude ved Kanten af Haven i velafmaalede Bede
Alle Slags Urter der groe, friskprangende Aaret igjennem.
Ogsaa er der to Kilder, heelt op gjennem Haven den ene
Slynger sig hen, men ad høien Palads henrinder den anden
Ned imod Borggaardspladsen, hvor Vand Indvaanerne hente.
Saa var Alkinoos’ Borg velsignet med Gudernes Gaver.
Der med Forbauselse stod den kraftige Konning Odysseus,
Men da han ret i sit Sind havde dybt beundret det Hele,
Treen over Tærskel han rask, og begav sig ind i Paladset.
Der i Forsamling han traf Phaiakernes Drotter og Raadsmænd,
Just som af Bæger de stænkede Viin for Speideren Hermes,
Hvem man offrer tilsidst, naar alt man tænker paa Hvile.
Frem gjennem Salen nu treen den kjæktudholdende Konge,
Trindt omgiven af Taagen, hvori Athene ham hylled,
Indtil han naaede det Sted, hvor Alkinoos sad og Arete,
Strax da slynged Odysseus om Dronningens Knæe sine Arme,
Og i det samme sig spredte den hellige Taage, han stod i.
Alle forstummed i Salen paastand, da Manden de skued,
Studsende svart ved det Syn, da bad Odysses saa bønlig:
Dronning Arete! du Datter af Gudernes Ætling Rexenor!
Hid jeg kommer at favne dit Knæe efter Trængsel og Modgang,
Hid til din Husbond og Gjæsterne her; dem Guderne skjenke
Langt og lykkeligt Liv, og Enhver sine Børn efterlade
Boskab og Rigdom i Huus, og den Hæder, ham Folket har givet!
O men forskaffer mig snarligen Hjelp for at reise til Hjemmet,
Alt har længe jeg fristet Gjenvordighed, skilt fra de Kjære.
Saa han taled, og satte sig ned i Asken ved Arnen
Nær ved Ilden, da taug de qvær og forstummed tilhobe.
Ordet omsider da tog den bedagede Helt Echeneos,
Som i Phaiakernes Folk ei blot var af Alder den Ældste,
Men en veltalende Mand, og godt bevandret i Frasagn.
Venligen sindet han hæved sin Røst, og taled iblandt dem:
Konning Alkinoos! ei er det smukt, og ei er det skjelligt,
At vi den fremmede Mand lade sidde paa Arnen i Asken.
Alle forholde sig stille, thi din Befaling de vente.
Reis da den fremmede Mand, og lad paa en sølverbeslagen
Stol ham tage sin Plads, befael saa nogle Herolder
Viin i Kummen at blande, at ogsaa til Zeus vi kan offre,
Han som hver from bønfaldende Mand ledsager paa Vandring.
Lad ogsaa Skaffersken give den Fremmede Mad af dit Forraad.
Da nu den kraftige Drot Alkinoos hørte hans Tale,
Tog han ved Haanden den kjække forslagene Konning Odysseus,
Reiste fra Arnen ham op, og ham satte paa flunkende Høistol,
Hvilken han bød sin Søn den bolde Laodamas rømme,
Som havde siddet ham næst, thi ham fortrinlig han elsked.
En af Ternerne bragte nu Vand i en prægtig og gylden
Kande, som stod paa et Bækken af Sølv, og til Hændernes Tvætning
Gjød hun det ud, saa rykked hun frem et skinnende Madbord.
Ogsaa den værdige Skafferske kom med Brød og med Rettter,
Hvilke hun stilled paa Bord, fremsættende mildt hvad hun havde.
Mad og Drikke da nød den kraftige Konning Odysseus,
Og til Herolden paastand sig stærken Alkinoos vendte:
Skynd dig, Pontonoos! flux, bland Viin i Kummen og deel den
Om i Salen til Alle, at ogsaa til Zeus vi kan offre.
Han som hver from bønfaldende Mand ledsager paa Vandring.
Saa han taled, og qvægende Viin Pontonoos blanded,
Fyldte saa Bægre til Offring, og skjenkede rundt for dem Alle.
Men da de Viin havde offret, og drukket saameget dem lysted,
Hæved Alkinoos høit sin Røst, og taled iblandt dem:
Hører nu Alle mit Ord, Phaiakiske Drotter og Raadsmænd!
At jeg kan sige, hvad Hjertet i Bryst mig byder forkynde.
Gildet er endt, Hver gange da hjem, til Roe sig at føie,
Men naar det dages, indbyder jeg Fleer af Folkenes Stormænd;
Gilde skal feires i Sal for vor Gjæst, og herlige Offre
Bringes de salige Guder; derefter vi vil om hans Hjemfærd
Gange tilsammen paa Raad, at han frie for Nød og Bekymring,
Trygt ledsaget af os, kan komme til Fædrenelandet
Hurtig og glad i Hu, har han end langt borte sin Hjemstavn,
Og at der ei underveis tilstøder ham Sorg eller Vanheld,
Før han sin fædrene Jord har betraadt; saa friste han siden
Alt hvad Skjebnen engang og de ubønhørlige Søstre
Spandt ham ved Fødslen i Traad, dengang hans Moder ham fødte.
Men er til os en udødelig Gud nedstegen fra Himlen,
Da er i Gudernes Raad forvist noget andet besluttet.
Alt fra umindelig Tid jo salige Guder sig klarlig
Lade tilsyne for os, naar vi offre dem Festhekatomber,
Sætte sig her tilbords, og spise med os som vi Andre.
Ja om endog en Mand paa sin eensomme Vandring dem møder,
Aldrig de fjæle sig dog, thi nær vi staae dem i Frændskab,
Ret som Kyklopernes Folk og de vilde Gigantiske Stammer.
Ham gjensvared Odysseus, den sindrige Konning, og sagde:
Kong Alkinoos! tænk ei saa! jeg ligner i Sandhed
Ikke de salige Guder, som boe paa Himmelen vide,
Hverken af Væxt eller Skabning, nei jordiske Væsner jeg ligner.
Hvem I kjende somhelst, der meer end Mennesker ellers
Drages med Sorg, med en Slig i Elendighed kan jeg mig maale.
Ja langt haardere Nød jeg kunde forvist Eder nævne,
Som i mit Liv udstanden jeg har efter Gudernes Villie;
Dog lad i Roe mig tære min Mad, skjøndt Sorgen mig knuger:
Der er dog Intet saa frækt som den uforskammede Mave,
Stedse den fordrer med Trods, at ihu man kommer dens Nødtørft,
Selv om man pines af Kummer og bærer paa Sorg i sit Hjerte,
Ret som nu jeg i mit Hjerte maa bære paa Sorg, men bestandig
Mad og Drikke den kræver, og bringer mig reent til at glemme
Alt hvad jeg døied og leed, hvergang den forlanger at mættes.
Værer da rede til Hjelp, saasnart det dages imorgen!
Skaffer mig stakkels elendige Mand igjen til min Hjemstavn,
Svart har jeg lidt, dog gierne jeg døer, naar først jeg har gjenseet
Baade min kneisende Borg og mit Gods, mine Terner og Svende!
Saa han taled, og Alle hans Ord gav lydeligt Bifald,
Hjem at forhjelpe den fremmede Mand, thi hans Tale var billig.
Men da de Viin havde offret og drukket saameget dem lysted,
Gik Enhver til sit Hjem, og lagde sig der til at sove.
Men udi Salen tilbage forblev den Ædling Odysseus;
Ikkun den herlige Drot Alkinoos blev med Arete
Siddende hos ham endnu, og Ternerne rydded af Bordet.
Først da taled Arete, den liliearmede Dronning,
Thi baade Kappen og Kjortlen gjenkjendte hun strax, da de skjønne
Klæder hun saae, som hun selv havde virket med flittige Terner,
Og med bevingede Ord hun talede til ham og sagde:
Fremmede Mand! jeg selv maa først om dette dig spørge:
Hvem est du? fra hvad Land? hvem gav dig de Klæder du bærer?
Sagde du ei, at du kom vildfarende hid over Bølgen?
Flux gjensvared Odysseus, den sindrige Konning, og sagde:
Tungt, o Dronning! det er, omstændelig Alt at fortælle,
Hvad jeg har liidt, thi Meget lod Himmelens Guder mig udstaae;
Dette dog sige jeg vil, hvorom du mig spørger og fritter.
Fjernt paa Dybet der ligger en Øe, Ogygia kaldet,
Der har Kalypso sit Hjem, den haarfagre Datter af Atlas.
Trædsk er Gudinden af Sind og frygtelig. Ei er der Nogen,
Være sig Gud eller dødelig Mand, som med hende har Samqvem.
Dog mig Stakkel en Gud drev did, hendes Vaaning at gjæste,
Ganske forladt, da Zeus mit hurtige Skib med sit blanke
Lyn havde splintret i Qvag, da det løb over viinblaae Bølger.
Der forgik hver eneste En af mit dygtige Mandskab.
Selv jeg klynged mig fast til mit aareforsynede Fartøis
Kjøl; ni Døgn paa Bølgen jeg drev, men tiende Aften
Kasted mig Guderne hen til Ogygias Øe, hvor Kalypso
Boer, Gudinden saa fager af Haar, men rædsom tillige.
Hun optog mig, hun pleied mig ømt, og vilde mig gjøre
Til en udødelig Mand, evindelig ung udi Fremtid;
Dog endda formaaede hun ei at bevæge mit Hjerte.
Der forblev jeg Aaringer syv, og med Taarer jeg væded
Daglig de himmelske Klæder, Kalypso mig havde foræret.
Men da det ottende Aar saa langt om længe var kommet,
Muntred hun selv til Reise mig op, hvad enten Kronion
Havde beordret det saa, eller selv hun Sind havde skiftet.
Planker blev naglede sammen til Skib, og bort hun mig sendte
Baade med Mad og Viin og svøbt i himmelske Klæder,
Og paa min Fart hun mig skikked en luun mildblæsende Kuling.
Sytten udslagene Døgn jeg foer over Bølgen i Magsveir,
Men paa den attende Dag jeg øinede fjernt Eders Ølands
Skovbeskyggede Klipper, og høit mit Hjerte sig fryded,
Jeg usalige Mand, som end mangfoldige Qvaler
Skulde bestaae, dem Poseidon, Jordrysteren, over mig sendte.
Stormene reiste han mod mig, og hindred min Fart over Bølgen.
Svulme han lod det vildene Hav, saa den styrtende Søgang
Ei tillod mig jamrende Mand at bæres af Skuden;
Brat Orkanen i Stykker den slog, da maatte jeg Arme
Svømmende kløve det svælgende Dyb, indtil jeg omsider
Hid til Eder blev dreven i Land af Blæsten og Strømmen.
Op jeg steg, men nær havde Brændingen knuust mig mod Kysten,
Kastet mig ind paa farlige Skjær og mægtige Klipper.
Derfor tilbage jeg veeg, og svømmed paany til jeg naaede
Hen til en Flod, hvor Kysten beqvem mig tyktes til Landing,
Da den for Klipper var frie og skjenkede Læe imod Blæsten.
Mat nedsank jeg paa Strand, frem vælded det hellige Natmulm;
Bort fra den regnopsvulmede Flod jeg derfor begav mig
Ind i Krattet, og lagde mig ned paa Løv, som jeg sanked
Sammen i Bunke, da skjenked en Gud mig umaadelig Slummer.
Der indhyllet i Blade, men dybt bedrøvet i Hjertet
Sov jeg Natten igjennem og Morgenen lige til Middag;
Solen var alt ved at dale, da Søvnen den søde forlod mig.
Da blev paa Stranden din Datter jeg vaer, som med Ternerne leged,
Selv iblandt dem hun stod saa skjøn som en himmelsk Gudinde.
Hende jeg nærmed mig bønlig, og ædel af Sind hun sig viste;
Ei man venter sig just slig priselig Færd, naar man Ungfolk
Møder paa Vei, i Ungdommens Aar paa Forstanden det brøster.
Baade med Mad fuldtop og med blussende Viin hun mig qvæged,
Bød mig i Floden mig bade, og gav mig de Klæder jeg bærer.
Dette har jeg, bedrøvet i Hu, sandfærdig berettet.
Derpaa til Svar Alkinoos gav, og talte saalunde:
Fremmede Mand! i dette forsand har min Datter dog ikke
Teet sig forstandig, at ikke hun strax med de tjenende Terner
Førte dig op til vort Huus, da hende du først havde bønfaldt.
Ham gjensvared Odysseus, den sindrige Konning og sagde:
Helt! for Sligt du laste mig ei din herlige Datter!
Selv anmoded hun mig om at følge de tjenende Terner,
Dog jeg vægred mig strax, undseelig jeg var, og jeg frygted,
At du i Sind skulde vredes paa mig, naar jeg kom dig for Øine.
Let forivre vi os, vi Menneskesønner paa Jorden.
Derpaa til Svar Alkinoos gav, og talte saalunde:
Fremmede Mand! ei Hjerte der boer i mit Bryst, som til Vrede
Egges for Intet; dog sømmelig Færd i Alt er at prise.
Gid dog, Zeus Alfader, Apollon og Pallas Athene!
Gid dog en Mand, som du, der i Sind mig ligner saa ganske,
Vilde begjære min Datter til Viv, og forblivende blandt os
Vorde min Maag, baade Huus og Gods jeg vilde dig skjenke,
Hvis godvillig du blev; dog ei skal nogen Phaiaker
Holde med Tvang dig tilbage, nei Sligt forbyde Kronion!
Men til din Reise beramme jeg vil, at vide du kan det,
Dagen imorgen; selv hvile du skal inddysset i Slummer,
Og mine Mænd skal pløie den rolige Søe, til du kommer
Hjem til dit Land og dit Huus, eller og hvorhen det dig lyster,
Selv om det end langt fjernere laae end Øen Euboia,
Som er saa langt herfra, efter hvad mine Folk har fortalt mig,
Som har den seet dengang de den Guldhaars Helt Rhadamanthos
Bragte derhen i Besøg til Tityos, Sønnen af Jorden.
Did de kom, og uden Besvær fuldbyrded de Reisen.
Blot paa en eneste Dag, og bragte ham atter tilbage.
Selv da kjende du skal, hvor rask mine Skibe kan seile,
Og mine Mænd med Aarernes Blad kan Bølgerne vælte.
Talt; da fryded sig høit den kraftige Konning Odysseus;
Lydt udbrød han i Bøn, og tog saalunde til Orde:
Zeus Alfader! o gid Alkinoos holder sit Tilsagn.
Da vil han selv uforgjængeligt Rye sig vinde saa vide
Over den nærende Jord, og jeg gjenfinde min Hjemstavn!
Saaledes Ordene faldt, som her med hinanden de skifted.
Flux sine Terner befoel den liliearmede Dronning,
Hist under Hal at stille paastand en Seng, og at lægge
Prægtige Skarlagensbolstre paa Lad, og brede derover
Tæpper og flossede Kapper af Uld at svøbe sig ind i.
Ud af Storstuen ginge de flux med Fakler ihænde;
Men da de saa i en Fart havde redet et mageligt Leie,
Treen i Salen de frem, og talede saa til Odysseus:
Fremmede! gak til Roe, nu have vi redet dit Leie!
Saa de taled, og Længsel han selv fornam efter Hvile.
Saaledes slumred han der, den kraftige Konning Odysseus
Under den høitgjenlydende Hal paa den snørklede Løibænk.
Men i det inderste Kammer Alkinoos sov i Paladset,
Og ved hans Side hans Dronning bepryded det natlige Leie.