Tre og tyvende Sang
Penelopeia gjenkender Odysseus.
Penelopeia gjenkender Odysseus.
Jublende gik Eurykleia nu op til Kamret i Høiloft,
For at forkynde sin Frue, at hjem hendes Husbond var kommen;
Knæerne vakled forsand, men Fødderne tripped saa vimse,
Ved hendes Hoved hun stilled sig hen, og talte saalunde:
Penelopeia! mit elskede Barn! vaagn op, at med egne
Øine du selv kan see, hvad du haabed fra Dage til Dage!
Nu er Odysses igjen i sit Huus, hjemkommen omsider,
Og han har Beilerne dræbt, som saalænge var Huset til Plage,
Haaned din Søn paa voldelig Viis, og aad Eders Velstand.
Derpaa til Svar hende gav den forstandige Penelopeia:
Kjæreste Moder! forrykt maae Guderne vist have gjort dig;
Magten de har at forvandle den Klogeste selv til en Tosse,
Og den eenfoldigste Stakkel med sund Forstand at begave;
Disse har gjort dig forstyrret, din Hu var ellers saa sindig.
Dog hvi gjekker du mig, hvis Sjel er saa fuld af Bekymring,
Med en urimelig Snak, og vækker mig op af den søde
Søvn, som saa blidelig nu mig Øinenes Laag havde lukket?
Aldrig jeg sov saa trygt fra den Stund Odysses fra Hjemmet
Drog til Ilions Stad, hvis Navn jeg nævner med Afskye.
Gak da ned igjen, og forføi dig tilbage til Salen!
Men var en Anden saasandt af Ternerne her i Paladset
Kommen at melde mig Sligt, og havde mig vakt af min Slummer,
Da havde snart med dygtige Skjænd jeg bort hende jaget
Ned til Salen; men dig skal din Alderdom komme tilgode.
Derpaa til Svar hende gav Eurykleia, den venlige Amme:
Elskede Datter! jeg gjekker dig ei; det er som jeg siger,
Alt er Odysses igjen i sit Huus, han er virkelig kommen;
Det er den fremmede Mand, hvem Beilerne haaned i Salen;
Alt en Stund har Telemachos vidst, at han var her i Huset,
Men han fortaug besindig, hvad Faderen ønsked at dølge,
Til han de trodsige Mænd havde tugtet for al deres Voldsfærd.
Talt; og inderlig glad fløi Dronningen op fra sin Løibænk,
Faldt Eurykleia om Halsen, mens Taarerne styrted fra Øiet,
Og med bevingede Ord hun talede saa til den Gamle:
Vel da! kjæreste Moder! fortæl mig nu dette forsanden,
Hvis han er virkelig kommen igjen til sit Huus, som du paastaaer,
Siig, hvordan har han da paa Beilerne Haand kunnet lægge,
Han den enkelte Mand, da bestandig i Flokke de færdes?
Atter til Svar hende gav Eurykleia, den venlige Amme:
Dette har hverken jeg seet eller hørt, kun Mændenes Jamren,
Altsom de faldt, jeg fornam; i den inderste Vraae af vort Kammer
Bange tilmode vi sad, og fast tillaaset var Døren;
Indtil omsider din Søn Telemachos kom til mit Kammer
Op, og kaldte mig ned, som Faderen havde befalet.
Staaende midt blandt Beilernes Liig jeg Odysses i Salen
Traf, og rundtomkring ham de laae paa Tilien den haarde
Mellem hverandre; din Sjel det forvist havde frydet at see ham
Trindt besudlet med Blod og Smuds som en glubende Løve.
Ude paa Gaarden ved Døren de ligge nu Alle tilhobe.
Selv fik et Baal han tændt, og hele den prægtige Bygning
Røger han nu med Svovl, og skikked mig hid dig at hente.
Vel! saa følg mig da strax, at snart igjen Eders Hjerte
Ret kan qvæges med Fryd efter alle de Qvaler I udstod.
Nu er dit langlige Ønske omsider engang blevet opfyldt!
Levende hjem til sin Arne han kom; sin Søn og sin Hustrue
Fandt han i bedste Behold, og Beilernes Sværm, som forøved
Skammelig Daad i hans Huus, dem tugted han Alle tilhobe.
Derpaa til Svar hende gav den forstandige Penelopeia:
Moder! lad ei endnu din Fryd udbryde saa voldsomt!
Kom han tilbage, det veed du, da blev der en Gammen i Huset,
Ingen saa glad da blev, som jeg og Sønnen vi fødte;
Dog umulig det kan forholde sig saa som du siger;
Nei, men en Guddom det var, som de trodsige Beilere dræbte,
Vred over al deres nedrige Færd og krænkende Hovmod;
Aldrig mod dødelig Mand, som kom dem nær, har de mindste
Agtelse viist, hvad enten af Byrd han var høi eller ringe;
Derfor har Synderne liidt som forskyldt, men Odysses sin Hjemfærd
Fjernt fra Achaia forliste, og selv er han kommen af Dage.
Strax hende svared igjen Eurykleia, den venlige Amme:
Elskede Datter! hvad Ord undslap dig fra Tændernes Række!
Nede ved Arnen han staaer, og endda du siger, at aldrig
Hjem til sit Huus han kommer; din Sjel er stedse saa vantroe.
Dog et andet og tydeligt Tegn jeg end dig vil nævne:
Skrammen, som fordum et glubende Sviin ham slog med sin Huggert,
Den opdaged jeg strax, da jeg vasked hans Been, og paa Stedet
Vilde jeg sagt det til dig, men Haanden han holdt mig for Munden,
At jeg ham ei skulde røbe, og snildt betænkt var det vistnok.
Vel! saa følg mig da nu! mit Liv i Pant vil jeg sætte,
Thi lad mig døe den elendigste Død, ifald jeg dig daarer.
Strax hende svared igjen den forstandige Penelopeia:
Kjæreste Gamle! de Raad, som de salige Guder beslutte,
Dem udgrunder du neppe, hvorvel du est viis og erfaren.
Dog, lad ned os gaae til min Søn, at selv jeg kan skue
Baade de myrdede Beileres Liig og Manden, som slog dem.
Talt; da steg hun fra Høienloft ned, tvivlraadig i Sindet,
Enten i Eenrum hun først med sin elskede Mand skulde tale,
Eller paastand gaae hen, og kysse hans Hænder og Ansigt.
Men da hun ind i Salen var traadt over Tærskelens Flise,
Satte hun inde ved Væggen sig ned i Skinnet af Ilden,
Vendt mod Odysses, som sad tæt op mod en kneisende Sule,
Hæftende Blikket mod Jorden, og ventede paa hvad hans Hustrue
Vel til ham vilde sige, saasnart hun saae ham for Øine.
Taus dog sad hun en Stund, thi Forbauselse greb hendes Hjerte;
Snart hun fandt, det var ham, naar hun ret betragted hans Aasyn,
Snart miskjendte hun ham for den pjaltede Dragt han var iført;
Da blev Telemachos ivrig i Hu, tog Ordet, og sagde:
Moder! o Moder, du Slemme! ubøielig stivt er dit Hjerte,
Hvi bortfjerner du dig, og iler ei hen til min Fader,
Sætter dig hos ham, og spørger ham ud, og hører hans Tale?
Ei nogen Qvinde paa Jord kunde bringe det over sit Hjerte,
Fjernt at staae fra sin Mand, som efter mangfoldige Trængsler
Kom i det tyvende Aar til Fædrenelandet tilbage;
Haardere dog end Steen er dit Hjerte bestandig i Barmen.
Ham gjensvarede strax den forstandige Penelopeia:
Kjæreste Søn! jeg er saa betagen i Sind af Forundring,
Hverken formaaer jeg et Ord at sige til ham eller spørge,
Eller ham frit i Øiet at see; men er det Odysseus,
Kom til sit Huus han virkelig hjem, da skal vi tilvisse
Snart gjenkjende hinanden, og sikkrere; thi vi har begge
Tegn mellem os, som vi veed, at ei noget Menneske kjender.
Saa hun taled, da smilte den hærdede Konning Odysseus,
Og med bevingede Ord han strax til Telemachos talte:
Lad din Moder mig kun, Telemachos! her i Paladset
Sætte paa Prøve for Alvor! ret snart skal hun kjende mig bedre.
Nu seer smudsig jeg ud, og er svøbt i lurvede Pjalter,
Derfor hun vrager mig haant, og troer, jeg er ikke den Rette.
Dog lad os nu betænke, hvad videre bliver at gjøre.
Blot en eneste Almuesmand vorder voldelig ombragt,
En, som har faa Tilhængere kun, som hans Død kunne hevne,
Rømmer jo Morderen strax, og maa Land og Frænder forlade;
Vi derimod har de Ypperste dræbt af Ithakas Ungdom,
Som var en Støtte for Landet; det beder jeg dig at betænke.
Og den forstandige Svend Telemachos gav ham til Gjensvar:
Elskede Fader! du selv maa see, hvad her er at gjøre;
Ingen saa godt som du kan hitte paa Raad, har man sagt mig,
Ei nogen dødelig Mand med dig formaaer sig at maale;
Freidigen Alle vi følge dig da, og det tør jeg love,
Ei skal det skorte paa Kjækhed, saavidt vore Kræfter vil række,
Ham gjensvared Odysses, den sindrige Konning, og sagde:
Sige jeg vil dig da, hvad der tykkes mig være det bedste.
Først skal i Bad I gaae, og axle de prægtigste Kjortler,
Ogsaa skal samtlige Terner med Høitidsklæder sig pynte;
Saa skal den herlige Skjald med den klingende Cithar i Haanden
Føre med skingrende Spil os an til forlystende Springdands,
At vore Naboer rundtomkring, og Folk, som paa Gaden
Komme forbi vort Huus, kan troe, at Bryllup vi feire.
Hindre vi maae, at Rygtet om Beilernes Drab vorder udbredt
Rundtom i Byen, før bort herfra vi komme paa Landet
Ud til min træbevoxede Gaard; der ville vi siden
Gange paa Raad, om Zeus et Held os mulig beskærer.
Saa han talte, hans Ord de fornam, og løde ham villig.
Flux de begav sig i Bad, og axled de prægtigste Kjortler,
Ogsaa sig Ternerne pynted, sin hvælvede Cithar i Haanden
Tog den herlige Skjald, og Lyst hos dem Alle han vakte
Baade til smeltende Sang og sjeloplivende Dandse.
Rundt gjenlød det store Palads af de Dandsendes Fodtrin,
Altsom Knøsene sprang med de smuktombeltede Piger.
Mangen da talte saalunde, som udenfor Huset det hørte.
Vist hun feirer sit Bryllup, den stærkttilbeilede Dronning;
Haardt, at hun ei holdt ud, til sin forrige Mand at bevare
Trolig sit høie Palads, indtil han var kommen tilbage.
Saa de taled, thi slet ikke vidste de, hvad der var hændet.
Badet blev Helten Odysses imens og salvet med Olie
Under sit hjemlige Tag af Eurynome, Fadebuurskonen;
Ogsaa hun gav en Kjortel ham paa og en prunkende Kappe.
Over hans Hoved Athene nu gjød usigelig Skjønhed,
Gjorde hans Væxt meer rank, meer fyldigt hans Huld, og lod Haaret
Lokke sig krøllet fra Issen ret som Hyacinthernes Klokker;
Og som en duelig Mester med Guld bepryder et Sølvkar,
Naar han tilgavns har lært af Hephaistos og Pallas Athene
Alt hvad der hører til Kunsten, og smukt er det Arbeid han danner;
Saaledes Ynde hun gjød ud over hans Hoved og Skuldre.
Op af Karret han steg af Skabning saa skjøn som en Guddom,
Satte sig hen paa den Stol, hvorfra han fornys havde reist sig,
Vendte sig hen mod sin Hustrue, og tog saalunde til Orde:
Selsomme! aldrig har Guderne vist, som boe paa Olympen,
Lagt i en qvindelig Barm et sligt ubøieligt Hjerte.
Ei nogen Qvinde paa Jord kunde bringe det over sit Hjerte,
Fjernt at staae fra sin Mand, som efter mangfoldige Trængsler
Kom i det tyvende Aar til Fædrenelandet tilbage.
Skynd dig, gamle Morlil! reed Seng! at jeg ene til Hvile
Lægge mig kan, et Hjerte forsand af Jern har din Frue.
Ham gjensvarede strax den forstandige Penelopeia:
Selsomme! ei hovmoder jeg mig, eller agter dig ringe,
Heller ei studser jeg svart, thi jeg husker, hvad Mand du var fordum,
Da du fra Ithaka drog paa det langtbeaarede Fartøi.
Vel Eurykleia! saa reed ham paastand et mageligt Leie
Udenfor Sovegemakket, som selv han bygged saa grundfast!
Bærer den holdige Seng derud, og lægger paa Laddet
Uldene Skind af Faar og Bolster og prægtige Tæpper.
Saa hun taled, for ret at prøve ham. Helten Odysseus
Sukkede dybt, og talede saa til sin ærbare Hustrue:
Bitterlig ondt, o Qvinde! mig gjør det Ord, som du sagde.
Hvem har flyttet min Seng fra sin Plads? det mægted tilvisse
Knap den dygtigste Mand, naar ei en udødelig Guddom
Selv kom hid, og flytted den nemt, hvis saa ham behaged.
Ei nogen dødelig Mand, var han end i sin feireste Ungdom,
Mægted at rokke den bort, thi et mærkeligt Tegn er at finde
Paa den forsvarlige Seng, som jeg selv alene har tømret.
Ude paa Gaarden et Olietræe med yppige Blade
Stod i den frodigste Væxt, om Stammen saa tykt som en Søile.
Rundt omkring dette Træe jeg selv opbygged et Kammer,
Steen jeg mured paa Steen, et Tag jeg hvælved derover,
Og af forsvarlige Planker jeg tømred en sluttende Fløidør.
Derpaa det frodige Træes langbladede Krone jeg kapped.
Stammen et Stykke fra Roden jeg skar tværsover, og sletted
Stubben tilgavns med en Kniv, og skarpt efter Snor jeg den glatted,
Sengen at vorde til Fod, og med Boer jeg den bored igjennem.
Derpaa jeg flinkt mig snedkred en Seng, indtil den var færdig,
Fjælerne lagde jeg ind med Guld, med Sølv og med Filsbeen,
Og over Bunden jeg drog rødfarvede Seler af Kohud.
Der har du Tegnet, som nævne jeg kan; vist veed jeg dog ikke,
Enten min Seng endnu staaer fast, eller Nogen har skaaret
Foden af Olietræe itu, og flyttet mig Laddet.
Saa han taled, da rystede svart hendes Knæer og Hjerte,
Altsom hun hørte det Tegn, Odysses saa grandt hende angav.
Grædende mod ham hun foer, sine Arme hun kjærligen slynged
Fast om Odysses’s Hals, og kyssed hans Hoved, og udbrød:
Vær ikke vred paa din Viv! min Odysses! du var jo dog ellers
Altid den viseste Mand; dog Guderne skikked os Jammer,
Ei har de villet os unde den Fryd, med hinanden at nyde
Ungdommens Aar, og tilsammen at gaae til Alderens Tærskel.
Nu maa du ei mig lægge til Last, eller være fortørnet,
At jeg dig ei, saasnart jeg dig saae, løb kjærlig imøde,
Men i min Barm var Hjertet bestandig ulidelig bange,
Om der var kommen en Fremmed, som havde med Snak mig bedaaret
Der er jo Skjelmer i Mængde, som pønse paa nedrige Rænker.
Vist havde Helena ei, Kronions Datter fra Argos,
Givet sig hen til den fremmede Mand, at nyde hans Elskov,
Havde hun vidst saasandt, at Achaiernes krigerske Sønner
Skulde til Fædrenelandet igjen hende føre tilbage;
Dog af en Guddom hun friste sig lod til skammelig Gjerning,
Ei forud i sit Sind hun betænkte, hvor svar hendes Brøde
Var, som ogsaa for os blev Kilden til hele vor Jammer.
Nu derimod, da saa sikkert og klart du har nævnet mig alle
Lønlige Tegn ved vor Seng, den aldrig et Menneske skued
Uden jeg selv og du, og Aktoris, Ternen, som fordum,
Dengang jeg drog til dit Huus, blev givet mig med af min Fader,
Og som har Døren bevogtet os troe til det Kammer du bygged,
Nu har du bøiet mit Hjerte, hvor haardt end før det har været.
Talt; og stærkere Trang til Graad hos Odysses hun vakte.
Grædende holdt han i Favn sin kjære, sin trofaste Hustrue.
Ligesaa glade som svømmende Mænd Landjorden betræde,
Naar paa det vildene Hav Poseidon har knust deres stærke
Skib, som blev tumlet omkring af Storm og bovnende Bølger;
Kun nogle Faa fra det graadige Hav ved at svømme sig redded,
Og deres stivnede Lemmer er tykt belagte med Havdynd,
Inderlig glade betræde de Land, undslupne fra Døden;
Ligesaa glad hun skued igjen sin elskede Husbond,
Og hendes sneehvide Arme slet ei hans Hals vilde slippe.
Over det grædende Par vist Dagningens Lys havde bredt sig,
Naar ikke Pallas Athene paa Raad havde hittet betænksom;
Natten hun sinked en Stund, da den alt var nær ved sin Ende,
Og i Okeanos holdt hun den gyldene Dagning tilbage,
For at hun ei skulde spænde for Karm sine flyvende Heste,
Lampos og Phaethon kaldte, som Lyset til Mennesket bringe.
Men til sin Viv nu talte den sindrige Konning Odysseus:
Ei er vor Kamp endnu, min Elskede! kæmpet tilende.
Nei! endnu tilbage der staaer et umaadeligt Arbeid,
Stort og saare besværligt, og dette jeg nu maa bestride,
Thi af Teiresias’ Sjel det blev mig saalunde bebudet
Alt paa den Dag, da jeg vandrede ned til Hades’s Bolig,
Der mig at hente Besked om min egen og Svendenes Hjemfærd.
Dog, min elskede Viv! lad os komme tilsengs, at vi snarlig
Hvile kan finde paa Leiet, og sødelig qvæges af Søvnen.
Ham gjensvarede strax den forstandige Penelopeia:
Leiet skal vorde dig redt, saasnart det behager dit Hjerte,
Nu da dig Guderne have forundt, omsider at komme
Hjem til dit Fædreneland og din smuktopbyggede Bolig.
Dog da du tænker derpaa, og en Gud derom dig har mindet,
Vel! saa nævn mig den Kamp! da jeg sagtens engang den erfarer,
Saa var det fuldt saa godt, om jeg strax fik Sagen at vide.
Strax hende svared Odysses, den sindrige Konning, og sagde:
Hvi opfordrer du mig saa ivrigen til at fortælle?
Vel! saa vil jeg det sige, og ei fordølge dig Sagen;
Glædes du vil dog ei, saa lidt som selv jeg mig glæder.
Vidt i Verden omkring til mangfoldige Menneskers Stæder
Bød mig Teiresias vandre paa Vei med en handelig Aare,
Indtil jeg kom til Mennesker hen, som aldrig har Havet
Seet, og som aldrig har spiist nogen Mad, der var krydret med
Mænd, der ligesaa lidt har seet rødbovede Skibe,
Som handteerlige Aarer, dem Snekkerne bruge som Vinger.
Derpaa han gav mig et tydeligt Tegn, som jeg ikke vil dølge:
Naar paa min Vandring engang en Mand jeg mødte, som sagde:
Det er en Kasteskovl jo, som du bær paa din kraftige Skulder,
Da befoel han mig strax i Muld Skibsaaren at plante,
Og til Poseidon et skjønt og glædeligt Offer at bringe,
Nemlig en Vædder, en Tyr, og en soebespringende Orne;
Derpaa jeg hjem skulde drage, og hædre med Festhekatomber
Alle de salige Guder, som boe paa Himmelen vide,
En efter Anden; tilsidst, dog ei paa det bølgende Havdyb
Skulde den blideste Død mig tage fra Jord som en Gubbe
Midt i velsignede Kaar, naar min Kraft var svunden, men Folket
Trives omkring mig og blomstre; saadan min Skjebne han tolked.
Ham gjensvarede strax den forstandige Penelopeia:
Skjenke de salige Guder dig blidere Alderdomsdage,
Da er der Haab endnu, at du vist vil frelses af Qviden.
Saaledes Ordene faldt, som her med hinanden de skifted.
Ammen og Fadebuurskonen Eurynome reded imedens
Seng med de blødeste Bolstre ved Skinnet af lysende Fakler.
Men da de saa i en Fart havde redet et mageligt Leie,
Gik den bedagede Amme paastand til Roe i sit Kammer;
Dog Eurynome maatte som Kammerske føre sit Herskab
Til deres Sovegemak, og med blussende Fakkel dem lyse;
Derpaa begav hun sig bort, og med inderlig Fryd de hinanden
Favned paa Leiet igjen, hvor de hviled i forrige Tider.
Nu lod baade Telemachos selv og de trofaste Hyrder
Fødderne hvile fra Dands, og Qvinderne gjorde det Samme;
Derpaa begav de sig Alle til Roe i de skyggende Kamre.
Men da det kjærlige Par havde frydet sig sammen i Elskov,
Mored de sig ved at tale om hvad der var hændet dem begge.
Penelopeia fortalte den Qval hun leed i Paladset,
Naar det forstyrrende Væsen hun saae, som Beilerne dreve,
Hvordan for hende de rask havde slagtet mangfoldige Drifter
Oxer og trivsomme Faar, og lenset saa mangt et Viinfad.
Helten Odysses fortalte saavel den Kummer, han Andre
Havde forvoldt, som den Qval, han selv saa tit havde fristet;
Alt blev fortalt; glad lytted hans Viv, og ei vilde Søvnen
Dale paa Øinene ned, før Alt han havde berettet.
Og han fortalte, hvorlunde han først Kikonerne kued,
Og Lotophagernes frugtbare Land derefter besøgte;
Hvad Polyphemos bedrev, og hvad Hevn han over Kyklopen
Tog, som ubarmhjertigen aad hans troe Kammerader;
Hvordan han kom til Aiolos hen, som venlig ham modtog,
Og ham befordrer paa Vei; dog end var det ei ham beskikket,
Hjem til sit Land at komme, thi atter en rygende Stormvind
Drev den forkuede Helt paa det fiskbesvømmede Havdyb.
Derpaa hvordan han omsider til Staden Telepylos ankom
I Laistrygonernes Land, hvor hans Flaade blev knust og hans Mandskab
Slaget ihjel, men han selv undkom med sit tjærede Fartøi.
Ogsaa fortalte han Kirkes mangfoldige Rænker og Kunster;
Derpaa hvorlunde han foer paa sit Skib til Hades’s skumle
Hjem, for der at spørge Teiresias’ Sjel om sin Skjebne;
Der havde baade han seet sine mistede Mænd og sin Moder,
Som havde født ham til Verden, og fostret ham op i hans Barndom;
Ogsaa hvorledes han hørte Seirenerne synge ved Stranden,
Derpaa de rørlige Klipper, den grumme Charybdis og Skylla
Seiled forbi, hvem Ingen endnu havde nærmet sig uskadt.
Ogsaa hvorledes hans Mænd aflivede Solgudens Oxer,
Hvorpaa til Straf Høittordneren Zeus med sin flammende Lynild
Ramte hans løbende Skib, saa hans trofaste Svende tilhobe
Drukned, dog selv blev han frelst fra de hæslige Dødsensgudinder.
Hvordan han kom til Ogygias’ Øe og Nymphen Kalypso,
Som i sin hvælvede Grotte tilbage ham holdt, og til Husbond
Ønsked sig Helten, og pleied ham ømt, og vilde ham gjøre
Til en udødelig Mand, evindelig ung udi Fremtid;
Ei endda hun mægtede dog at bevæge hans Hjerte.
Hvordan han saa efter megen Besvær til Phaiakerne ankom,
Hvilke ham hædrede høit og hjertelig ret som en Guddom,
Og paa et Skib befordred ham hjem til Fædrenelandet,
Rigt begavet med Kobber og Guld og prægtige Klæder.
Det var hans sidste Fortælling, da greb ham Søvnen den søde,
Blidt den løste hans Lemmer, og Sindets Bekymring den spredte.
Anden Beslutning nu tog den lysblaaøiede Pallas;
Thi da hun troede forvist i sit Sind, at Helten Odysseus
Alt havde hvilet sig sødt hos sin Viv og ved Søvnen sig qvæget,
Bød hun paastand af Okeanos’ Flod den straalende Dagning
Stige, sit Lys at brede for Mennesken ud; og Odysseus
Reiste sig op af sin Seng, og talede saa til sin Hustrue:
Elskede Viv! i fuldeste Maal har Sorgen vi prøvet,
Du, som her i vort Huus for min dybtbejamrede Hjemfærd
Græd, og jeg, som ved Trængsler af Zeus og de øvrige Guder
Fjernt blev holdt fra mit Land, hvorhen jeg higed saa ivrig.
Dog, da vi nu har fundet igjen vort forønskede Leie,
Vogt da trolig det Gods, jeg endnu har i Huset tilbage;
Men for det Qvæg, som mig Beilerne aad, jeg selv mig Erstatning
Henter ved Plyndring med Sværdet i Haand, og Achaierne Resten
Give mig skal, til igjen af Qvæg det i Staldene vrimler.
Nu vil jeg vandre herfra til min træbevoxede Landgaard,
Atter min Fader at see, som for mig saa dybt sig har græmmet.
Dig, min Viv! hvorvel du est klog, paalægger jeg dette:
Strax naar Solen er oppe, vil vidt og bredt det jo rygtes,
At i Paladset jeg Beilernes Flok tilhobe har ombragt,
Gak da du med Ternerne op i dit Høienloftskammer,
Sæt i Stilhed dig hen, see Ingen, og vogt dig for Spørgsmaal!
Saa han taled, og axled paastand sin prægtige Rustning,
Manded Telemachos op og de trofaste Hyrder, og bød dem
Samtlige ruste sig flux, og Vaaben i Hænderne tage.
Villige lød de hans Bud, og malmbeklædte tilhobe
Aabned de Porten, og vandrede bort, Odysses i Spidsen.
Alt var det høi lys Dag paa Jord, men Athene dem hylled
Trindt i Mulm, og hurtig hun ud af Byen dem førte.