Fire og tyvende Sang
Forliget.
Forliget.
Men den Kylleniske Hermes fremkaldte nu alle de dræbte
Beileres Dødningesjele; han holdt i Haanden sin skjønne
Tryllende Stav af Guld, hvormed han Menneskens Øine
Dysser i Søvn, som ham tykkes for godt, eller vækker af Slummer;
Frem han med denne dem skynded, og hvislende fulgte de Guden
Ret som en Flagermuussværm i den inderste Vraae af en Fjeldkløft
Hvislende flyver omkring, naar ned fra den ludende Klippe
Een af Flokken er styrtet, og tæt de klynge sig sammen,
Saa med Hvislen de vandred i Hob, og foran for Skaren
Hermes, Beskjermelsens Gud, ad skumrende Veie dem førte.
Hen ved Okeanos’ rullende Flod, den Leukadiske Klippe,
Solgudens Port forbi og Drømmenes Rige de ginge,
Og i en Fart de kom til den liliebevoxede Slette,
Hist hvor Aanderne boe, udlevede Menneskers Gjenfærd.
Sjelene der af Helte de traf; hos Peleiden Achilleus
Stod hans kjære Patroklos, hos Helten Antilochos Aias,
Telamons Søn, der i Skabning og Daad af alle Danaer
Var den fortrinligste Mand næst efter den bolde Peleion,
Thi med Achilles bestandig de færdedes; men i det samme
Nærmed sig langsom en Sjel, det var Atreus’s Søn Agamemnon,
Dybt bedrøvet, og trindt ham Sjelene stod af de mange
Mænd, som tilligemed ham i Aigisthos’s Huus bleve dræbte.
Først tiltaled Achilles’s Sjel Agamemnon, og sagde:
Atreus’s Søn! vi troede, at fremfor de øvrige Konger
Lyneren Zeus havde dig udvalgt til sin Yndling for stedse,
Da du var øverste Drot over mange behjertede Kæmper
Hist for Troia, hvor meget vi leed, vi Mænd af Achaia.
Dog, ogsaa dig den grusomme Død skulde tidlig betvinge,
Den intet Menneskes Barn undgaaer, som fødtes i Verden.
Bedre forsand, om du midt i den Glands, du nød som Behersker,
Hist i Troernes Land havde hentet dig Døden paa Stridsmark;
Alt Achaiernes Folk havde da dig tuet en Gravhøi,
Og et berømmeligt Rye du din Søn havde levnet i Fremtid;
Nu det beskikket dig blev at times en ynkelig Henfart.
Ham gjensvarede Sjelen af Atreus’s Søn Agamemnon:
Salige Søn af Peleus! Achilles! du Gudernes Lige!
Du som faldt i Troernes Land langt borte fra Argos;
Og de fortrinligste Mænd af Achaia og Troia omkring dig
Segned i Kamp for dig, som strakt med dit vældige Legem
Laae omhvirvlet af Støv, forgjettet du havde din Vognkunst,
Medens vi dysted til Dagen var endt, og ikke fra Striden
Havde vi rastet, naar Zeus den ei havde standset ved Stormveir.
Men da til Skibene ned vi bort havde ført dig fra Valen,
Lagde vi strax paa Baaren dit Liig, og tvætted med lunket
Vand din deilige Hud, og salved den. Brændende Taarer
Fældte Danaernes Mænd, og Haaret de skar sig af Hoved.
Op af Bølgen din Moder nu kom, da hun hørte det Budskab,
Fulgt af Havets Gudinder; en gruelig Jamren sig bredte
Vidt over Dybet, og Rædsel betog hver Mand af Achaia.
Nu havde vist i en Fart til de bugede Skibe de spredt sig,
Naar ei en Olding, erfaren og viis, havde holdt dem tilbage,
Nestor, hvis Raad saa mangen en Gang dem bedst havde baadet,
Venligen sindet han hæved sin Røst, og taled iblandt dem:
Standser, Argeiiske Mænd! flyer ei, Achaiske Gutter!
Det er Achilles’s Moder, som hid med Havets Gudinder
Kommer fra Dybet at skue sin Søn, som er kommen af Dage.
Talt; da standsed med Flugt de behjertede Mænd af Achaia.
Rundt om din Baare nu treen Havoldingens Døttre tilhobe,
Jamrende lydt, og hylled dit Liig i himmelske Klæder.
Muserne samtlige ni heel yndig med vexlende Stemmer
Sang et Begrædelsesqvad, ei Kæmpe man saae, fra hvis Øine
Taarer jo randt, saa dybt dem greb de himmelske Toner.
Sytten udslagene Døgn baade Dag og Nat ved din Baare
Sad vi og græd, baade dødelig Mand og udødelig Guddom,
Men paa den attende Dag vi dig steded til Baals, og omkring dig
Slagted i Mængde vi mæskede Faar og triveligt Hornqvæg.
Klædt i den himmelske Dragt, omduftet af Balsam og liflig
Honning i Flammen du laae, og Achaiernes Drotter i Mængde
Løb i Rustningens Malm omkring dit Baal da du brændte,
Somme til Fods og Andre til Vogns, med forfærdeligt Bulder.
Men da Hephaistos’s Lue dit Legeme havde fortæret,
Sanked vi strax dine hvidlige Been i den dæmrende Morgen,
Viin og Olie vi over dem gjød, og din Moder en Urne
Gav os af Guld, som hun fordum, saa sagde hun, fik til Foræring
Af Dionysos, et Værk af den vidtberømte Hephahistos.
Gjemt i denne nu hviler dit Støv, hugprude Peleide!
Sammen med Helten Patroklos’s Been, hiin Søn af Menoitios;
Tæt derved men særlig Antilochos’ Been bleve lagte,
Han var jo stedse din kjæreste Ven næst efter Patroklos.
Derpaa den hellige Hær spydvæbnede Kæmper af Argos
Tued en skjøn fremragende Høi over Heltenes Gravsted
Ude hvor Kysten var høi ved det vildene Hav Hellespontos,
At den i Øine maa falde de havbefarende Sømænd
Ude paa Bølgerne fjernt baade nu og i kommende Dage.
Frem i Achaiernes Kreds nu satte din Moder til Dystpriis
Prægtige Gaver, hvorom hun selv havde Guderne bedet.
Selv var ofte du med ved Heltes Begravelseshøitid,
Hvor mandhaftige Gutter den afdøde Konge til Ære
Rask sig rusted til Dyst, at vinde sig Prisen i Kampleeg,
Dog var du bleven forbauset, som aldrig tilforn, ved at skue
Saadanne Gaver som dem, den sølverfodede Thetis
Stilled til Ære for dig, thi høit var du elsket af Guder.
Saa er dit Navn, selv efter din Død, ei glemt, men for evig
Vandt du et priseligt Rye blandt Menneskens Slægter, Achilleus!
Dog hvad Fryd har nu jeg, da jeg Krigen har kæmpet tilende?
Ak! en gruelig Død beskikked mig Zeus ved min Hjemkomst,
Myrdet jeg blev af Aigisthos og Qvinden, min nedrige Hustrue.
Saaledes Ordene faldt, som her med hinanden de skifted.
Hen til disse nu kom Budbringeren, Argos’s Bane,
Førende Beilernes Sjele, dem nys Odysses ihjelslog.
Begge med Studsen imøde dem gik, saasnart de dem skued,
Og der var En iblandt dem, hvem Atreus’s Søn Agamemnon
Kjendte paastand, det var Helten Amphimedon, Søn af Melanes,
Han var fra Ithakas Øe og Konningens Gjæsteforbundne;
Først til Orde nu tog Agamemnon, og talte saalunde:
Hvad er der hændet, at ned under Jord til Mørket I vandred?
Lutter fortrinlige Mænd og eens af Aar; man skal ellers
Vanskelig nok i en Bye saa herlige Mænd kunne finde,
Siig, har Poseidon maaskee Eder dræbt da I foer over Havet,
Reisende mod Jer en gruelig Storm og mægtige Bølger?
Eller har fiendtlige Mænd ihjel Eder slaget paa Fastland,
Mens deres Hjorder af prægtige Faar eller Oxer I plyndred?
Eller I faldt i Kamp for Fædrenestad og dens Qvinder?
Svar mig dog paa mit Ord! jeg var jo fordum din Gjæstven;
Eller kan ei du mindes den Tid Eders Hjem jeg besøgte,
For at formaae Odysses, med toftede Snekker at drage
Over til Ilions Stad paa Togt med den Helt Menelaos?
Fuldt en Maaned forgik med denne vor Ithakareise,
Thi han var haard at bevæge den Stadomstyrter Odysseus.
Ham gjensvared Amphimedons Sjel, og talte saalunde:
Atreus’s hædrede Søn! Krigsfolkenes Drot Agamemnon!
Grandt, du Ætling af Zeus! jeg mindes endnu hvad du nævner,
Og jeg vil sige dig Alt, og fortælle dig ganske nøiagtig,
Hvordan en sørgelig Ende det tog med os alle tilhobe.
Drotten Odysses blev borte, da beilede vi til hans Hustrue;
Ei hun for Bryllup sig vægred, dog aldrig i Værk hun det satte,
Medens hun lønligen pønsed paa Død og Fordærv for os Alle.
Dertil hun følgende List udrugede lumsk i sit Hjerte:
Op hun stilled sin Væv, og et Liin hun vov sig i Høiloft,
Fiint og umaadeligt stort, og til os strax efter hun sagde:
Ynglinger! I som begjære min Haand, da Odysses er afdød,
Haster dog ei med Bryllup saa stærkt, men tøver saalænge,
Indtil min Væv er færdig, mit Spind gaaer ellers tilspilde!
Helten Laertes jeg væver et Dødningeliin til den Time,
Da ham fra Jord bortrykker den langthenstrækkende Dødsmøe;
Rundtom i Land jeg jo kom hos Achaiernes Qvinder i Vanrye,
Lagdes en Herre saa rig som han i sin Grav uden Liigsvøb.
Saa hun taled, og daare sig lod vore mandige Hjerter.
Stadig nu sad hun om Dagen, og vov paa Linet det brede,
Dog om Natten ved lysende Blus oprev hun sit Dagværk.
Aaringer tre hun dulgte sin List, og Achaierne gjekked,
Men da den fjerde var kommen og Aarsens Tider var svundne,
Maaned paa Maaned var omme, og Rækker af Dage forløbne,
Kom der en Terne, som vidste Besked, og røbed os Sagen;
Selv vi greb hende da som det skinnende Lagen hun oprev.
Færdigt hun maatte da væve sit Liin, saa nødig hun vilde;
Og da hun saa havde vævet og skyllet det prægtige Lagen,
Viste hun frem det til os, og det skinned som Sol eller Maane.
Nu lod en Gud i sin Vrede Odysses paa Ithaka lande
Ude ved afsides Strand, hvor Hyrden for Svinene boede;
Der kom ogsaa hans Søn Telemachos hen, da han atter
Hjem var vendt paa sit tjærede Skib fra det sandede Pylos;
Og da de Raad om Beilernes Død havde lagt med hinanden,
Ginge de bort til den prægtige Stad; Telemachos vandred
Først derhen, lidt senere gav sig Odysses paa Veien,
Fulgt af Svinenes Hyrde, og klædt i lurvede Klæder,
Skabt livagtigen om til en gammel ulykkelig Stodder,
Støttet til Stav, og behængt om Krop med pjaltede Klæder.
Ei var der Nogen iblandt os, selv ei de Ældste, som mægted
Drotten Odysses at kjende, da brat han viste sig for os,
Derfor med spottende Ord og med Kast vi Manden forhaaned.
Høist langmodig i Sindet en Stund han bar denne Medfart,
At i sit eget Palads med Ord og Kast han blev haanet;
Men da det tyktes Kronion for godt, til Daad ham at vække,
Bar med sin Søn fra Salen han bort de prægtige Vaaben,
Lagde dem op i sit Kammer, og laasede Døren med Skodde.
Derpaa han fuld af Rænker og Svig befaled sin Hustrue,
Frem at lægge for Beilerne strax baade Biler og Bue,
Os usalige Mænd til Dyst og vordende Blodbad.
Dog der var Ingen i hele vor Kreds, som den vældige Bues
Streng formaaed at spænde, vor Kraft var meget for ringe.
Men da Odysses i Haand havde faaet den mægtige Bue,
Raabte vi Alle som Een, og forbød med truende Stemme,
Buen at flye ham, om end han snakkede aldrig saa meget.
Dog Telemachos selv det befoel, og bød ham at skyde.
Buen i Haand nu tog den hærdede Konning Odysseus,
Let han spændte dens Streng, og skjød gjennem samtlige Biler,
Sprang saa paa Tærskelen op, og rysted med gnistrende Øine
Pilene ud, saa skjød han, og først han Antinoos ramte,
Derpaa han sendte fra Streng mod os Andre de susende Pile,
Sigtende ret, saa til Gulvs vi styrtede En efter Anden;
Og det var kjendeligt nok, at en Gud dem yded sin Bistand,
Thi med ubændige Kræfter de vildt husered i Salen,
Huggende ned os for Fode, da lød forfærdelig Rallen
Altsom Panderne knustes, mens Blod randt hen over Tilien.
Saadan en Død, Agamemnon! vi fik, og slængte paa Gaarden
Hist hos Odysses endnu vore Liig ujordede ligge,
Thi vore Frænder derhjemme har ei endnu det erfaret,
At vore Saar de rene for Blod kunde toe, og med Jamren
Ligene lægge paa Baal, den Hæder, som times de Døde.
Ham gjensvarede Sjelen af Atreus’s Søn Agamemnon:
Salig jeg prise dig maa, du snedige Søn af Laertes!
Ja forsand til Held og Velsignelse fik du en Hustrue!
Hvor hun er ædel af Sjel, den herlige Penelopeia,
Drotten Ikarios’ Datter! hvor troe hun Odysses sin Husbond
Altid i Minde bevared! og derfor skal ei hendes Dyders
Roes forgaae, thi Guderne selv skal Menneskens Slægter
Skjenke fortryllende Qvad om den ærbare Penelopeia.
Ei som Tyndareus’ Datter hun øved ugudelig Gjerning,
Hun som dræbte sin Husbond, thi skal hun med Rædsel og Afskye
Nævnes i Menneskens Sange, og Skam har hun bragt over alle
Qvinder i kommende Dage, selv dem, der gjøre det Gode.
Saaledes Ordene faldt, som her med hinanden de skifted,
Staaende dybt under Jorderigs Muld i Hades’s Rige.
Ud fra Byen paa Landet Odysses imens med sit Følge
Vandred, og snart de kom til den prægtige Gaard, som Laertes
Selv opdyrked sig fordum, dog stor Besvær det ham kosted.
Der han havde sin Vaaning, og rundtomkring var et Udhuus,
Hvor de vornede Karle, han holdt til Markernes Dyrkning,
Sad efter Arbeidet sammen, fik Mad og hviled om Natten.
Her ogsaa boede den gamle Sikeliske Qvinde, som trolig
Pleiede Gubben Laertes langt borte fra Byen paa Landet.
Her Odysses paastand til sin Søn og Hyrderne talte:
Gaaer I Andre nu ind i din velindrettede Bygning!
Søger et Sviin os ud, og slagter det strax til vor Davre,
Medens jeg selv til min Fader begiver mig hen for at prøve,
Om han mig mindes og kjender igjen, naar han seer mig for Øine,
Eller han nu mig har glemt, da saa rum en Tid jeg var borte.
Talende saa sine Vaaben han flux til Hyrderne flyede.
Disse sig ind i Huset begav, men sin Fader at prøve
Iled Odysses paastand til den frugtvelsignede Have.
Dog hverken Dolios traf han, da vidt gjennem Haven han vanked,
Eller en eneste Svend, eller nogen af Dolios’ Sønner,
Alle tilskovs efter Gjerdsel og Tjørn til Hegnet om Haven
Gangne de var, og den Gamle var med som Fører paa Veien.
Derimod traf han sin Fader; alene han stod i sin Have,
Hyppende Muld om en Ympe; om Skuldrene bar han en smudsig
Vams baade lappet og grov, et Par rimpede Hoser af Kohud
Rundt om hans Been var snørt til Værn mod stikkende Tjørne;
Vanter for Tornenes Skyld han paa Hænderne bar; paa hans Isse
Sad en Gedeskindshue, og dybt nedbøiet var Gubben.
Men da Odysses, den hærdede Helt, opdaged sin Fader,
Haardt medtagen af Ælde og svart forgræmmet i Hjertet,
Brast han i Graad, og standsed sin Gang i et Pæretræes Skygge.
Der han betænkte sig først, og veied i Sind og i Hjerte,
Om han sin Fader i Favn skulde trykke med Kys, og paa eengang
Sige ham strax, hvorledes igjen til sit Hjem han var kommen,
Eller han først skulde spørge ham ud, og berede ham langsomt.
Medens paa dette han grunded i Sind, det tyktes ham tjenligst,
Lempelig først med skjemtende Ord at prøve sin Fader.
Saa tilsinds han paastand begav sig hen til den Gamle,
Just som med ludende Hoved han ryddede Muldet om Ympen;
Trædende nær hans straalende Søn nu talte saalunde:
Gamle! man lade dig maa, du forstaaer at dyrke din Have;
Alt er passet saa godt, man seer ei Væxt eller Frugttræe,
Figen og Pære saalidt som Olietræe eller Viinstok,
Eller et Bed i din Have, som savner omhyggelig Pleie,
Dog et Ord jeg sige dig maa, naar du ei vil fortørnes,
Selv god Pleie du mangler, thi baade har Alderens Byrde
Taget dig med, og den Klædning du bær er smudsig og usel;
Ei dog for Ladhed det er, at din Herre saa slet dig forpleier.
Og der er Intet, som røber en Træl, hvad enten dit Aasyn
Eller din Væxt man betragter, thi grandt du ligner en Konge;
Ja du ligner en Saadan, som efter sit Bad og sit Maaltid
Blødt i sin Seng kan hvile, — den Skjel tilkommer en Olding.
Dog velan! fortæl mig! men siig mig den skæreste Sandhed!
Hvem er den Herre du tjener? og hvis er Haven du passer?
Ogsaa du dette mig sige forsand, at jeg faaer det at vide,
Om jeg er virkelig her paa Ithaka, som der blev sagt mig
Hist af en Mand, som jeg mødte paa Vei, da hid jeg begav mig.
Dog vrangvillig han var, det lysted ham ei mig at give
Nøie Besked, eller høre mit Ord, da jeg efter en Gjæstven
Spurgte fra forrige Tider, om end han er karsk og ilive,
Eller han alt er død og gangen til Hades’s Bolig.
Derfor jeg spørger nu dig, men hør mig og agt paa min Tale!
Hist i mit fædrene Hjem jeg en Mand herbergede fordum,
Som til vort Land var kommen, og aldrig endnu jeg en Fremmed
Fik saa kjær af de Mange, der kom til vort Huus fra det Fjerne.
Fød han var, som han sagde, paa Ithakas Øe, og Laertes
Drotten Arkeisios’ Søn han stoltelig nævnte som Fader.
Selv jeg førte ham hjem til min Gaard, og beværted ham gjæstmildt,
Ømt jeg ham gjorde tilgode med Alt hvad der fandtes i Huset,
Og efter Pligt og Skjel jeg Gjæsteforæringer gav ham.
Syv Talenter i Guld jeg ham gav, heel smukt forarbeidet,
Og af det pureste Sølv en Pokal, udsmykket med Løvværk;
Videre tolv Uldtæpper, og tolv smalfligede Kapper,
Tolv fortrinlige Kaaber og Kjortler i lignende Antal,
Endelig fire Slavinder, heel snilde til qvindelig Gjerning,
Fagre tilhobe, dem selv han kaared sig ud efter Tykke.
Ham gjensvared hans Fader med rullende Taarer paa Kinden:
Ja tilvisse du kom til det Land, hvorom du mig spørger,
Men det er lutter udædiske Mænd, som har Magten i Landet,
Og dine glimrende Gaver bortødsled du ganske for Intet.
Gid du saasandt ham paa Ithakas Øe havde truffet ilive,
Da havde huldt han dig gjæstet, og rig Foræring til Gjengjeld
Givet paa Reisen dig med, thi det Gode man nød maa man lønne.
Dog velan, fortæl mig! men siig mig den skæreste Sandhed!
Siig, hvor mangt et Aar er det nu vel siden du gjæsted
Hiin ynkværdige Ven, min Søn, ak! fordum han var det!
Hiin usalige Mand, som fjernt fra Venner og Hjemland
Vist i Havet af Fiske blev ædt, eller ogsaa paa Landjord
Glubende Dyr og Fugle fortæred ham; ei har hans Moder
Svøbt med Taarer hans Liig, eller jeg, hans Fader, begrædt ham,
Ei har hans glimrende Viv, den ærbare Penelopeia,
Grædt ved den Elskedes Baare, som Skik er i Land, ikke heller
Trykked hans Øine hun til, den Hæder, som times de Døde.
Ogsaa du dette mig sige forsand, at jeg faaer det at vide,
Hvem est du, af hvad Folk, fra hvad Land, og af hvilke Forældre?
Hvor har du lagt dit hurtige Skib, paa hvilket du seiled
Hid med dygtige Folk, eller havde du hyret en fremmed
Skude maaskee, som letted igjen, da man havde dig landsat?
Ham gjensvared Odysses, den sindrige Konning, og sagde:
Dette jeg sige dig vil, og tale den skæreste Sandhed.
Jeg er fra Alybas’ Stad, der har jeg en glimrende Bolig,
Søn jeg er af Apheidas, hvis Fader var Kong Polypemon,
Selv jeg Eperitos hedder; men vidt fra min Kaas mig en Guddom
Bort fra Sikania drev, saa her mod mit Ønske jeg landed,
Og jeg har lagt mit Skib til Land et Stykke fra Staden.
Snart er det fem Aar siden den Stund, da den stakkels Odysseus
Hist mig forlod, og bort sig begav fra min fædrene Hjemstavn;
Dog var det gunstige Fugle forsand, som hist ved hans Afsked
Viste sig for os, saa freidig i Hu Farvel jeg ham sagde;
Selv ogsaa freidig han reiste, vi haabede begge med Tiden
Atter at sees, og glimrende Skjenk hinanden forære.
Talt; den sorte Bedrøvelsens Skye omhylled den Gamle;
Jord saa sort som et Kul han greb med Hænderne begge,
Strøede den over sit graanede Haar, og sukkede heftig.
Dybt da rørtes Odysses i Sind, og gjennem sin Næse
Bittert af Harm han fnøs, da han saae sin elskede Fader.
Styrtende frem han sin Fader med Kys omfavned, og udbrød:
Her, min Fader! er jeg, den Mand, om hvem du mig spørger;
Hjem i det tyvende Aar til mit Fædreneland er jeg kommen.
Stands dine Taarer, min Fader! og stands din Hulken og Jamren,
Thi jeg vil sige dig Noget, og nu det gjælder at haste,
Beilernes samtlige Flok har jeg slaaet ihjel i Paladset,
Hevnet jeg har den Fortræd og piinlige Tort de mig voldte.
Derpaa Laertes ham svared igjen, og talte saalunde:
Est du saasandt Odysses min Søn, som er kommen tilbage,
Viis mig da et paalideligt Tegn, som kan give mig Vished!
Ham gjensvared Odysses, den sindrige Konning, og sagde:
Først jeg bede dig vil at kaste dit Blik paa den Skramme,
Som paa Parnasos et glubende Sviin mig slog med sin Huggert,
Dengang jeg fordum, opfordret af dig og min værdige Moder,
Did var reist til Autolykos hen, min elskede Morfaer,
Efter de Gaver, han loved mig vist, da han her os besøgte.
Ogsaa jeg nævne dig vil i den velopdyrkede Have
Alle de Træer, du fordum mig gav, da bønlig jeg bad dig,
Dengang som Pog jeg fulgte dig hid; under Træerne gik vi
Sammen i Haven, du viste mig dem, og ethvert du mig navngav;
Tretten med Pærer paa Green og ti med Abild du gav mig,
Fyrretyve med Figen; og her halvhundrede Ranker
Skulde med Tiden jeg faae; hver Stok bar fyldige Klaser,
Og dine Ranker er rigt med alskens Druer behængte,
Naar det er Aarsens Tid, da med Saft Kronion dem fylder.
Saa han taled, da rysted Laertes’s Knæer og Hjerte,
Altsom han hørte de Tegn, som saa grandt Odysses ham angav.
Armene slynged han fast om sin Søn, men sikkert i Favnen
Holdt den Ædling Odysses sin mathendaanende Fader;
Men da han aanded paany, og igjen havde vundet sin Samling,
Hæved han atter sin Røst, tog Ordet, og talte saalunde:
Zeus Alfader! saa lever I end, Olympiske Guder!
Naar det er sandt, at Beilerne Løn har fanget for Udaad.
Dog i mit Sind befrygter jeg nu heel svart, at tilhobe
Ithakas Mænd skal storme herud, og at Bud de skal sende
Til Kephallenernes Byer paastand om hvad der er hændet.
Ham gjensvared Odysses, den sindrige Konning, og sagde:
Vær kun rolig, lad dette dog ei bekymre dit Hjerte!
Nei! lad ind os gaae i dit Huus, som støder til Haven,
Der er Telemachos alt og Philoitios samt Eumaios;
Did jeg skikked dem nys, for strax at sørge for Davre.
Knap havde dette han sagt, før ind i Huset de traadte,
Og da de saa kom ind i den velindrettede Bolig,
Traf de Telemachos der og Philoitios samt Eumaios,
Just som de travlt skar Kjødet itu og blandede Vinen.
Strax den bolde Laertes blev badet og salvet med Olie
Under sit hjemlige Tag af den gamle Sikeliske Kone;
Dernæst en prunkende Kappe hun gav ham om, men Athene
Nærmed sig Folkenes Drot, og forherliged alle hans Lemmer;
Baade hans Væxt meer rank, og hans Huld meer fyldigt hun gjorde.
Op af Karret han steg, og hans Søn blev ganske forbauset,
Da for sit Øie han saae, hvor grandt han ligned en Guddom,
Og med bevingede Ord han talede til ham, og sagde:
Elskede Fader! forvist er det en af de salige Guder,
Som har forskjønnet din Skabning, din Væxt saavelsom dit Aasyn.
Derpaa den vise Laertes igjen ham svared, og sagde:
Gid dog, Zeus Alfader! Apollon og Pallas Athene!
Kjæk som tilforn, da som Drot for en Flok Kephalleniske Kæmper
Nerikos’ prægtige Stad jeg betvang paa Kysten af Fastland,
Ja! gid ligesaa kjæk, og med Rustningens Plader om Skulder
Hist i vor prægtige Sal jeg igaar mod Beilernes Skare
Frem var traadt til Kamp, da havde jeg vist af de Voldsmænd
Dræbt en Deel, og du havde frydet dig dybt i dit Hjerte!
Saaledes Ordene faldt, som her med hinanden de skifted.
Men da saa hines Forretning var endt, og Davren var lavet,
Toge de Plads paa Stol eller Bænk jevnsides hinanden.
Derpaa til Maden de langed med Haand; hjem kom nu den gamle
Dolios med sine Sønner, af Arbeidet vare de trætte.
Selv var Moderen gangen fra Huus, og havde dem hjemkaldt,
Hiin Sikeliske Qvinde, som fostred dem op, og som trolig
Pleied den Gamle, da Alderen kom og svækked hans Kræfter.
Men da nu Helten Odysses de saae, og havde ham gjenkjendt,
Standsed i Stuen de brat af Forbauselse; strax dog Odysseus
Vendte sig til dem med venlige Ord, og talte saalunde:
Gamle! tag Plads ved vort Bord og lader Forbauselsen fare!
Her i Stuen en Stund vi sad, og bied paa Eder,
Inden vi løftede Haand til Mad, hvorvel vi var sultne.
Talt; da styrtede Dolios frem med aabnede Arme,
Greb Odysses’s Hænder om Led, og kyssed dem heftig,
Og med bevingede Ord han talede til ham, og sagde:
Elskede Drot! som af Guderne ført er kommen tilbage
Hjem til os, da vi vented det mindst og ønsked det langligst!
Held og Glæde dig times! alt Godt dig Guderne skjenke!
Dette du dog mig sige forsand, at jeg faaer det at vide:
Veed allerede din Viv, den forstandige Penelopeia,
At du er her igjen, eller skulle vi Bud hende skikke?
Ham gjensvared Odysses, den sindrige Konning, og sagde:
Gamle! hun veed det alt, og spare du kan dig din Umag.
Talt; og ned paa en skinnende Stol sig satte den Gamle.
Ogsaa sig Dolios’ Sønner forsamled om Helten Odysseus,
Hilste ham kjærlig med Ord, og fast hans Hænder de krysted.
Derpaa ved Faderens Side paa Rad tilbords de sig satte.
Saaledes Davre de holdt i gamle Laertes’s Stue.
Rygtet, det ilende Bud, havde snart den Tidende kundgjort
Rundtom i Byen, at Beilerne grumt af Dage var bragte.
Knap havde Folk det hørt, før rundt fra Staden de stimled
Baade med Jamren og Skrig omkring Odysses’s Bolig.
Ud de Ligene bar, og Frænderne lod dem begrave;
Dem fra de fremmede Byer de bort med Fiskere sendte,
Hver især til sit Hjem, ombord paa hurtige Skibe.
Selv i Skarer til Torvet de gik med bedrøvede Hjerter;
Og da saa Folket var samlet, og stod i Stimmel paa Thinget,
Frem i Kredsen da treen Eupeithes, og taled iblandt dem;
Thi en ulidelig Sorg for hans Søn Antinoos laae ham
Tungt paa Hjertet, den Første, som faldt for Odysses’s Piilskud;
Grædende beesk for sin Søn, sin Røst han hæved, og sagde:
Venner! en svar Fortræd denne Mand Achaierne voldte;
Først han tilskibs drog bort med en Mængde behjertede Svende,
Skibene satte han til, og mistede hele sit Mandskab;
Hjem saa kom han, og vog Kephallenernes ædleste Sønner.
Op da! lader os ile, før bort til Pylos han undflyer,
Eller til Elis, det hellige Land, hvor Epeierne herske.
Efter ham flux! det ellers en Tort os bliver for evig,
Vorde det vil os en Skam, endog blandt kommende Slægter,
Tage vi ei over Morderne Hevn, som Sønner og Brødre
Slog os ihjel; jeg kunde da ei ved Livet mig glæde
Meer, langt hellere døde jeg strax, og vandred til Hades.
Derfor afsted paastand, før bort over Havet de rømme!
Grædende talte han saa, og Achaierne rørtes af Medynk.
Men i det samme den hellige Skjald og Medon til Thinget
Kom fra Odysses’s Huus, hvor nys af Søvne de vaagned;
Frem i Kredsen de treen til stor Forundring for Alle,
Strax dog Medon, den vise Herold, tog Ordet, og sagde:
Hører mit Ord, Ithakesiske Mænd Odysses tilvisse
Øvede ei hiin svare Bedrift uden Gudernes Minde;
Selv for mit Øie jeg saae en udødelig Gud, som bestandig
Stod Odysses ved Siden, omskabt livagtig til Mentor.
Snart den mægtige Gud sig stillede foran Odysses
Synlig, og vakte hans Mod, og snart han Beilerne tumled
Vildt i Salen omkring, saa de styrtede En efter Anden.
Saa han talte, da blegned af Skræk den hele Forsamling.
Ordet i Kredsen da tog den bedagede Helt Halitherses,
Søn af Mastor, den klogeste Mand i den hele Forsamling.
Venligen sindet han hæved sin Røst, og taled iblandt dem:
Hører nu ogsaa, hvad jeg, Ithakesiske Mænd! har at sige!
Selv har I dette forskyldt, mine Venner! ved Mangel paa Djervhed.
Aldrig I hørte hvad Mentor og jeg tilraaded bestandig,
Ei fra Galningefærd I holdt Eders Sønner tilbage,
Men deres dristige Væsen de drev saa frækt som dem lysted,
Godset i Huset de aad, og forhaaned en priselig Konnings
Viv, i den Troe, at aldrig han meer vilde komme tilbage.
Derfor min Villie skee! adlyder det Raad, som jeg giver!
Lader Forfølgelse fare, at ei i Fordærv vi os styrte!
Saa han taled, og strax sprang meer end Hælvten af Folket
Op med et gjaldende Raab, mens Resten blev siddende rolig;
Ei havde Hine tilmaade han talt, men Eupeithes’s Forslag
Villig de lød, og i Hui og Hast de styrted til Vaaben.
Men da de saa havde sluttet om Krop de funklende Plader,
Stimled de sammen i Flok paa en Plads tæt udenfor Staden,
Og som en Daare sig stilled Eupeithes i Spidsen for Skaren,
Haabende vist at hevne sin Søn, dog aldrig han skulde
Levende komme tilbage; sin Død han der skulde hente.
Men til sin Fader Kronion nu talede Pallas Athene:
O vor Fader Kronion! du Drot over Drotter tilhobe!
Svar mig paa dette mit Ord! hvad Raad er nu skjult i dit Hjerte?
Vil fremdeles med Krig og frygtelig Kamp du dem plage,
Eller vil Fred og Forsoning du mellem de Feidende stifte?
Hende paastand Skysamleren Zeus gjensvared og sagde:
Elskede Barn! hvi spørger du dog, og fritter om dette?
Var det da ikke dig selv, som fatted tilforn den Beslutning,
At til sit Hjem Odysses igjen skulde komme som Hevner?
Gjør hvad dig lyster! dog sige jeg vil, hvad der vorder det Bedste.
Nu da Helten Odysses har Hevn over Beilerne vundet,
Nu skal der sluttes Forlig, og han være Konge som fordum;
Selv til hos samtlige Mænd vi Mindet om Sønners og Brødres
Mord udslette, og leve de skal med hinanden i Venskab
Ligesom før, velsignede rigt med Fred og med Velstand.
Talt; og Athene han vakte, som alt var rede forinden;
Ned i stormende Fart hun svang sig fra høien Olympos.
Men da sig hine tilgavns med den liflige Kost havde mættet,
Først til Orde da tog den hærdede Konning Odysseus:
Een maa begive sig ud, for at see, om Fienden sig nærmer.
Talt; og strax paa hans Bud gik en af Dolios’ Sønner;
Hen til Tærsklen han treen, da saae han dem komme tilhobe,
Og med bevingede Ord han talede flux til Odysseus:
Alt er Fienderne nær, lad strax os gribe til Vaaben!
Saa han taled, da foer de fra Plads, og rusted sig hurtig,
Helten Odysses selv fjerde og sex af Dolios’ Sønner,
Ogsaa den gamle Laertes og Dolios væbned sig begge,
Høibedagede Gubber, dog Nøden dem tvang til at stride.
Men da de saa havde sluttet om Krop de funklende Plader,
Aabned de Døren, og vandrede ud, Odysses i Spidsen.
Frem i Kredsen da treen den lysblaaøiede Pallas,
Mentor livagtigen lig paa Mælet og Legemets Bygning.
Glad ved Synet da blev den hærdede Konning Odysseus,
Og til sin elskede Søn Telemachos hurtig han talte:
Nu da du selv, min Søn! gaaer med til den hidsige Kampfærd,
Hvor de behjertede Mænd kan vise sig, nu vil du vide,
Ei at beskæmme vor fædrene Slægt, som fra forrige Tider
Vidt paa Jorden omkring var i Rye for Mod og for Manddom.
Og den forstandige Svend Telemachos gav ham til Gjensvar:
Fader med dette mit Mod skal jeg ikke din Slægt, som du nævner,
Gjøre tilskamme; ja det skal du see, saafremt det dig lyster.
Saa han taled, da glæded sig høit Laertes og udbrød:
O hvilken Dag for mig! hvilken Fryd! I naadige Guder!
Søn og Sønnesøn ivres om Manddom og Mod med hinanden!
Strax nu Pallas Athene sig nærmede Gubben, og sagde:
O Arkeisios’ Søn! som af Mændene her er mig kjærest!
Beed en Bøn til Zeus og hans lysblaaøiede Datter!
Sving saa paastand dit mægtige Spyd, og send det af Haanden!
Talende saa en synderlig Kraft Athene ham indgjød;
Strax til Gudinden han bad, hiint Barn af den høie Kronion,
Svang saa paastand sit mægtige Spyd, og af Haanden det sendte.
Drotten Eupeithes han traf i hans Hjelms kinddækkende Plade,
Slet kun bødede Hjelmen, og heelt foer Malmen igjennem,
Brat han faldt saa det drøned, og Pladerne klirred om Manden.
Frem Odysses nu foer med sin Søn mod de forreste Kæmper,
Brugende flinkt tveoddede Spyd og mægtige Slagsværd;
Sikkert de havde tilhobe dem dræbt, og berøvet dem Hjemkomst,
Naar ikke Pallas Athene, den lysblaaøiede Jomfrue,
Lydt havde hævet sin Røst, og standset de kæmpende Skarer:
Hører nu op, Ithakesiske Mænd! med den grusomme Feide!
Lad ikke Blod udøses, men skilles paastand fra hverandre!
Saaledes taled Athene, den blege Forfærdelse greb dem,
Da de fornam hendes vældige Røst, og af Skræk de tilhobe
Slap deres Vaaben af Haand, og lod dem falde til Jorden;
Flux saa løb de til Byen, for muligen Livet at redde;
Men med et frygteligt Raab den hærdede Konning Odysseus
Styrtede frem som en Ørn, naar høit gjennem Luften den farer.
Dog i det samme Kronion udslynged sin flammende Lynild,
Ned foran Pallas Athene den slog, den Vældiges Datter;
Strax til Odysses da talte den lysblaaøiede Pallas:
Ætling af Zeus! Laertes’s Søn! Odysses, du snilde!
Styr dit Mod, og stands den altødelæggende Kampfærd!
Vogt dig, at ei Fjernskueren Zeus skal vorde fortørnet!
Saa hun taled, og glad i Hu adlød han Gudinden.
Ogsaa blev snart et Forlig mellem Konning Odysses og Folket
Bragt istand af Athene, den lysblaaøiede Jomfrue,
Mentor hun ligned livagtig paa Mælet og Legemets Bygning.