To og tyvende Sang
Beilernes Drab.
Beilernes Drab.
Drotten Odysses, den snilde, rev nu sine Pjalter af Kroppen,
Sprang paa Tærskelen op med Buen i Haand og med Koggret,
Fyldt med Kolve, og dryssed paastand de hurtige Pile
Ned foran sine Fødder; til Beilerne talte han derpaa:
Saa er den Dyst da stridt, som sandelig ei var at laste;
Nu vil jeg see, om et Maal, som aldrig er ramt af en Skytte,
Muligen træffe jeg kan, og Apollon den Roes mig forlener.
Talende saa han en stingende Piil mod Antinoos løsned,
Just som til Munden en gylden Pokal, tvehanket og prægtig,
Løfte han vilde fra Bordet, og alt han i Hænderne holdt den,
Viin at drikke deraf, slet ei om Døden han drømte;
Hvo skulde vel i saa talrig en Kreds af Gjæster ved Gilde
Troet, at den enkelte Mand, om han end var aldrig saa kraftfuld,
Gruelig Død skulde sendt ham og Dødsens sorte Gudinde?
Dog Odysses i Struben ham traf, hvorefter han sigted.
Tværsigjennem den buttede Hals Piilodden sig trængte,
Brat til Siden han segned, og Bægeret faldt ham af Haanden,
Da han blev ramt; af hans Næse paastand udvælded det røde
Blod i en styrtende Straale, med Foden han slog i det samme
Bordet omkuld foran sig, og spildt blev Maden paa Gulvet,
Brød og Steg blev sølet i Blod; men rundt om i Salen
Larmede Beilerne stærkt, da de saae Antinoos falde.
Op de styrted fra Stol, og støiede vildt gjennem Salen,
Mens deres speidende Blik løb rundt ad de prægtige Vægge,
Uden etsteds enten Skjold eller Spyd at finde til Angreb.
Heftig de foer da løs med truende Ord mod Odysseus:
Fremmede! vee dig, at Mænd du vælger til Maal for dit Piilskud!
Aldrig skal meer du stedes til Dyst, thi nu est du dødsens,
Da du med Piil har myrdet en Mand, den ypperste Yngling
Her paa Ithakas Øe; derfor skal Gribbe dig æde.
Saaledes toge de Sagen, de meente forvist han af Vaade
Manden ihjel havde skudt, og mindst de tænkte, de Daarer,
At en forfærdelig Død dem snart skulde times tilhobe.
Dem tiltalte med rynkede Bryn Odysses den snilde:
Ha, I Hunde! forvist har I meent, at jeg aldrig tilbage
Kom fra Troernes Land, da mit Huus saa grovt I forøde.
Tjenesteqvinderne her med Vold I bruge til Utugt,
Og til min Hustrue I beiled, mens end jeg selv var ilive,
Uden den ringeste Frygt for de salige Guder i Himlen,
Eller for Menneskers Spot og Hevn i kommende Dage;
Derfor skal gruelig Død ret snart Eder times tilhobe.
Saa han taled, da blegned af Skræk den samtlige Skare,
Ængstelig løb deres Blik, at søge mod Døden en Tilflugt.
Kun Eurymachos svared igjen, og talte saalunde:
Est du Odysses saasandt, som er hjem til Ithaka kommen,
Da har med Føie du lastet den Færd, Achaierne øved,
Grovt de forsaae sig saavel i dit Huus, som ude paa Landet.
Dog der ligger han nu, den Mand, som er Skyld i det Hele,
Det er Antinoos der, som slig Ugjerning har yppet,
Ei saameget af Længsel og Lyst til at ægte din Hustrue,
Nei! paa Andet han tænkte, dog Zeus fuldbyrded det ikke:
Lumskelig vilde han myrde din Søn, og selv være Konge
Over det samtlige Folk paa Ithakas blomstrende Fjeldøe;
Dog, som forskyldt paa sin Gjerning han faldt; men du være skaansom
Nu mod dit Folk, og saa vil vi offentlig gjøre dig Afbigt,
Og til Erstatning for Alt hvad vi aad og drak i Paladset
Bringer Enhver af os dig en Snees bredpandede Oxer;
Kobber desuden og Guld vil vi give dig, indtil dit Hjerte
Mildnes igjen; før var det ei sært, at Harme betog dig.
Ham gjensvared med rynkede Bryn Odysses den snilde:
Nei! om I alt Eders arvede Gods, Eurymachos! gav mig,
Alt hvad for Tiden I har, og endnu tilføiede mere,
Raste jeg lod dog ikke fra mordiske Slag mine Hænder,
Førend I Alle tilhobe har bødet for al Eders Udaad.
Frit nu staaer det til Eder, om frem til Kamp I vil træde,
Eller ved Flugt, om muligt, fra Død og Fordærv Eder bjerge;
Knap dog lykkes det Nogen, herfra med Livet at slippe.
Saa han taled, da rysted af Skræk deres Knæer og Hjerte.
Atter Eurymachos hæved sin Røst, og taled iblandt dem:
Venner! ei lader han raste fra Skud sine mordiske Hænder,
Men da han Koggeret har i sin Haand og den blankede Bue,
Bliver han visselig ved, fra den skinnende Tærskel at skyde,
Til han har myrdet os Alle; velan! lad os tænke paa Kampfærd!
Sværdene drage vi flux, og til Værn mod de dræbende Pile
Holde vi Borde som Skjold, saa styrte vi samtlige mod ham,
Om vi maaskee kan drive ham bort fra Tærsklen og Døren,
Komme paa Gaderne ud, og Folk strax samle ved Anskrig;
Da har snart denne Mand for sidstegang løsnet et Piilskud!
Knap havde dette han talt, saa trak af Balg han sit Slagsværd,
Skarpt, tveegget og smeddet af Malm, og styrted imod ham
Med et forfærdeligt Skrig; men Helten Odysses fra Strengen
Skjød en Piil i det samme, som traf i Brystet ved Vorten;
Dybt i Leveren foer den flyvende Piil, af hans Høire
Sank det blinkende Sværd, og styrtende ned over Bordet
Tumled han brat omkuld, saa Maden og Tvillingpokalen
Hen ad Gulvet blev slængt; mod Tilien slog han sin Pande,
Martret af Qval i sit Sind, mens begge hans sprællende Fødder
Sparkede Stolen omkuld, og Mulm omtaaged hans Øine.
Flux Amphinomos foer den hædrede Konning Odysseus
Heftig tillivs, og af Balgen han rev sit hvæssede Glavind,
Mulig fra Døren at jage ham bort; men hurtig forinden
Rendte Telemachos kraftig sit kobberne Spyd ham i Ryggen
Midt mellem Skuldrene ind, og drev det ud gjennem Brystet.
Brat han faldt saa det drøned, og slog sin Pande mod Gulvet.
Flux tilbage Telemachos sprang, og sin mægtige Spydstang
Sidde han lod i Amphinomos’ Ryg, thi svart han befrygted,
At en Achaier maaskee, naar sit Spyd han af Dødningen uddrog,
Skulde ham hugge med Sværd, eller jage ham Klingen i Livet.
Hurtig han løb, og stod paastand hos sin elskede Fader;
Trædende nær med bevingede Ord saalunde han talte:
Fader! jeg iler afsted, et Par Spyd og et Skjold dig at hente,
Dertil en Hjelm af Malm, som fast om Tindingen slutter;
Ogsaa jeg selv mig væbner, og begge de trofaste Hyrder
Skaffer jeg Vaaben; man slaaes dog bedst i Rustningens Plader.
Ham gjensvared Odysses, den sindrige Konning, og sagde:
Løb og hent dem, imedens jeg end har Pile til Værge,
At de fra Døren skal ei fortrænge mig, mens jeg er ene.
Talt; Telemachos strax adlød sin Faders Befaling.
Hen til Kamret han løb, hvor de prægtige Vaaben var gjemte,
To Par dygtige Skjolde han tog, og fire Par Landser,
To Par Hjelme desuden af Malm med viftende Haarbusk,
Bar dem ud, og stod i en Fart hos sin elskede Fader.
Selv han først sig rusted til Kamp med de kobberne Vaaben;
Ogsaa paa lignende Viis de to Qvæghyrder sig væbned,
Og hos Odysses de stilled sig hen, den snedige Kæmpe.
Medens Odysses i Koggret endnu havde Pile til Modværn,
Sigted i Salen han flinkt, og ved hvert et Skud, som han løsned,
Traf han en Beiler med Piil, saa de styrtede En efter Anden;
Men da saa Pilene slap for den sigtende Konning omsider,
Tog han Buen, og satte den ned ved Stolpen til Døren
Op mod den skinnende Væg i den fastopbyggede Høisal.
Derpaa han kasted om Axel et Skjold af fire Lag Huder,
Og paa det kraftige Hoved han satte den prægtige Stridshjelm,
Smykket med Hestehaars Svæv, vildt vaiede Busken foroven,
Greb saa tilsidst to dygtige Spyd, beslagne med Malmod.
Men i den murede Væg var paa Siden en Dør med en Trappe,
Bag hvis inderste Tærskel der løb fra den prægtige Høisal
Ud til Gaden en Vei, og af dygtige Fjæler var Døren;
Denne befoel Odysses sin troe Eumaios at vogte,
Stillende tæt sig derhen, thi een Mand fyldte dens Munding.
Strax Agelaos nu talede saa til den hele Forsamling:
Venner! ifald man blot kunde Sidevægsdøren bestige,
Raabe paa Gaderne ud, og Folk strax samle ved Anskrig,
Da havde snart denne Mand for sidstegang løsnet et Piilskud.
Derpaa ham svared igjen Melanthios, Gedernes Hyrde:
Nei! Agelaos! det gaaer ei an, thi Døren til Gaarden
Ligger forfærdelig nær, og smalt er Gabet til Gaden;
Blot en eneste Mand, som er kjæk, kan Veien os spærre.
Nei! men fra Kammeret strax herned jeg Vaaben vil hente,
Som I kan ruste Jer med, thi der og ingensteds ellers
Har Odysses forvist og hans straalende Søn dem forvaret.
Talende saa i en Fart Melanthios, Gedernes Hyrde,
Op ad Trinene steg, som gik til Odysses’s Kammer.
Der tolv Skjolde han tog, og Spyd i lignende Antal,
Tolv Stridshjelme desuden af Malm med flagrende Haarbusk;
Hurtig han gik, og ned han paastand til Beilerne bar dem.
Da blev Odysses forfærdet, saa Hjertet og Knæene bæved,
Da de bevæbnede Mænd han saae, som de vældige Landser
Svang i Haand, thi streng var den Dyst, som nu var i Vente;
Flux med bevingede Ord han saa til Telemachos talte:
Vist har En eller Anden af Ternerne her i Paladset
Yppet imod os en Kamp saa haard, eller ogsaa Melantheus.
Og den forstandige Svend Telemachos gav ham til Gjensvar:
Fader! jeg selv har dette forbrudt, slet Ingen er skyldig
Uden jeg selv, thi Kammerets Dør af forsvarlige Planker
Skjød jeg kun til paa Klem, og grandt har en Lurer det mærket.
Rask, Eumaios! afsted laas Kammerets Dør, og fortæl os,
Om det er Een af Ternerne her, som øved den Udaad,
Eller Melanthios, Dolios’ Søn, thi ham har jeg mistænkt.
Saaledes Ordene faldt, som her med hinanden de skifted.
Atter til Kammeret gik Melanthios, Gedernes Hyrde,
Vaaben at hente paany, og den troe Eumaios, som saae ham,
Iilte tilbage paastand, treen hen til Odysses, og sagde:
Ætling af Zeus! Laertes’s Søn! Odysses, du Snilde!
Ja, det er rigtignok ham, det nedrige Skarn, som vi troede,
Op til dit Kammer han gaaer; velan! forkynd mig din Villie,
Om jeg skal slaae ham ihjel, saafremt jeg magter ham ellers,
Eller ham føre dig hid, at han Løn kan faae for den Udaad,
Som han saa frækt i dit Huus langsommelig Tid har bedrevet.
Ham gjensvared Odysses, den sindrige Konning, og sagde:
Selv kan jeg og Telemachos nok mod Beilernes Skare
Her i Salen os staae, hvor vildt end mod os de storme.
Tager da fat paa Karlen, bagbinder hans Hænder og Fødder,
Kaster i Kamret ham ind, dog Døren I efter Jer lukke,
Slaaer saa et godt Stykke Reeb omkring ham og heiser ham derpaa
Op ad Pillen tilveirs til Bjelkerne høit under Loftet,
For at han først en Stund kan levende martres og pines.
Saa han talte, hans Ord de fornam, og løde ham villig;
Ind i Kamret de sprang, useet af Manden derinde;
Rundt i Kammerets Kroge han roded omkring efter Vaaben,
Medens ved hver sin Stolpe de stod, og vented i Døren.
Men da saa Gedernes Hyrde Melanthios ud over Tærsklen
Just vilde sætte sin Fod, med en prunkende Hjelm i den ene
Haand, og et Skjold i den anden, vanheldet af Skimmel og Ælde,
Hvilket Laertes tilforn havde brugt i sin kraftige Ungdom,
Nu havde længe det ligget, og Remmenes Syening var løsnet,
Brat da styrted de frem, tog fat, og trak ham ved Haaret
Ind igjen, og kasted paa Gulvet ham ned, saa han hyled.
Derpaa med snærende Reeb hans Hænder og Fødder de basted,
Surrende fast paa Ryggen dem om, alt som dem befalet
Var af Laertes’s Søn, den hærdede Konning Odysseus,
Slog saa et godt Stykke Reeb omkring ham, og heised ham derpaa
Op ad Pillen tilveirs til Bjelkerne høit under Loftet.
Strax med bidende Spot ham Svinenes Hyrde forhaaned:
Nu kan du ret dig hvile, Melanthios! Natten igjennem,
Magelig strakt paa et Leie saa blødt, som du vel kan forlange,
Og du vil ei dig forsove, naar Dagningen stiger paa Guldstol
Op af Okeanos’ Strøm ved Grye, at betids dine Geder
Hid til Beilerne drive du kan til et glimrende Maaltid.
Hængende blev han nu der, fastbunden med snærende Strikker.
Begge sig væbned paastand, og da Døren de fast havde laaset,
Ginge de ned til Odysses igjen, den snedige Kæmpe;
Aandende Mod de stilled sig der; paa Tærsklen de Fire
Stod, men paa Gulvet i Salen en Flok baade talrig og tapper.
Frem i Kredsen da treen den lysblaaøiede Pallas,
Mentor livagtigen lig paa Mælet og Legemets Bygning.
Glad blev Odysses ved Synet, tog Ordet, og talte saalunde:
Mentor! beskjerm mig i denne min Nød, og husk paa en elsket
Ven, som dig altid var god! jevnaldrende Mænd er vi begge.
Saa han talte, det bares ham for, det var Pallas Athene.
Heftig begyndte nu Beilernes Sværm i Salen at larme,
Truende raabte dog først Agelaos, en Søn af Damastor:
Mentor! lad ei Odysses forlokke din Hu ved sin Tale,
Til at forsvare ham selv, og til Kamp mod Beilerne træde,
Thi vor Beslutning er tagen, og vist den vorder iværksat:
Naar vi nu først baade Fader og Søn i Striden har ombragt,
Myrde vi dig bagefter til Løn for hvad du dig drister
Her at forøve mod os, og bøde du skal med dit Hoved;
Og naar vi Eder med myrdende Malm Livskraften har røvet,
Tage vi Alt hvad du eier i Huset og udenfor Huset,
Og med Odysses’s Gods vi sammen det slaae; dine Sønner
Og dine Døttre vi myrde, ei Een ilive vi spare,
Selv din trofaste Viv vil vi ei paa Ithaka huse.
Saa han taled, og stærkere Harm greb Pallas Athene,
Strax med bebreidende Ord til Odysses i Vrede hun sagde:
Ei er din Kraft og dit Mod saa fast, Odysses! som fordum,
Da du for Helenas Skyld, den liliearmede Dronning,
Aaringer ni mod Troernes Folk uafladelig dysted;
Mange behjertede Mænd du vog i drabelig Kampgang,
Og ved dit kløgtige Raad faldt Priamos’ mægtige Kongstad.
Nu derimod, da hjem til dit Huus og Gods du er kommen,
Hvi est du nu saa forknyt for en Dyst med Beilernes Skare?
Vel, min Ven! stil hid dig til mig, og agt paa min Gjerning,
At du kan see, hvorledes i Kamp mod fiendtlige Stridsmænd
Mentor, Alkimos’ Søn, Velgjerninger veed at betale.
Talt; dog end ei ganske den skiftende Seier hun gav ham,
End hun først vilde prøve, hvad Mod og Kræfter de begge
Eied, Odysses saavelsom hans Søn, den herlige Yngling.
Selv hun svævede bort livagtig at see som en Svale,
Og under Loftet hun satte sig op ved det sodede Røgslug.
Beilerne manded Amphimedon op med samt Agelaos,
Og Demoptolemos samt Eurynomos, dernæst den gjæve
Polybos, dygtig til Kamp, og Peisandros, en Søn af Polyktor.
Disse var Alle de kjækkeste Mænd, som af Beilernes Skare
End var tilovers, og traadte til Dyst, at kæmpe for Livet;
Falden var alt en betydelig Flok for de hyppige Piilskud.
Strax Agelaos nu talede saa til den hele Forsamling:
Venner! nu raste forvist ret snart hans mordiske Hænder,
Mentor har alt ham forladt, hans pralende Løfter var tomme;
Ene tilbage de staae som før paa Tærsklen ved Døren.
Kaster dog ei Eders Spyd imod dem, Alle paa engang,
Nei! kun sex ad Gangen, om Zeus os ellers forunder,
Helten Odysses at ramme, og Seier i Striden at vinde.
Fælde vi ham, har de øvrige Mænd kun lidt at betyde.
Saa han taled, og samtlige Sex, som han havde befalet,
Kasted med Kraft deres Spyd, men Athene forrykked dem alle;
Et af Spydene bored sig fast i den kneisende Dørpost,
Et derimod i en Fjæl af den fastsammenfugede Salsdør,
Og imod Væggen et tredie slog af de braadede Askspær.
Men da for Beilernes Spyd de saa med Held vare slupne,
Strax til Orde da tog den hærdede Konning Odysseus:
Ogsaa har jeg, mine Venner! et Ord at sige til Eder:
Kaster paa Beilernes Sværm, som nu er tilsinds os at myrde
Ovenpaa alt hvad Ondt de her har saalænge bedrevet.
Talt; strax samtlige Mænd udslynged de skærpede Landser,
Sigtende ret; for Odysses’s Spyd Demoptolemos segned,
Og for Telemachos faldt Euryades; Hyrden Eumaios
Styrtede Elatos ned, og Philoitios dræbte Peisandros;
Disse blev slagne tilhobe, og fæstede Tanden i Tilie.
Medens nu Beilerne foer til en Vraae af Salen tilbage,
Sprang de frem i en Fart, og trak deres Spyd af de Faldne.
Atter en Deel af Beilernes Flok de skærpede Landser
Kasted med Kraft, men igjen Athene forrykked de fleste.
Et af Spydene bored sig fast i den kneisende Dørpost,
Et derimod i en Fjæl af den fastsammenfugede Salsdør,
Og imod Væggen et tredie slog af de braadede Askspær;
Dog Amphimedon ramte, Telemachos traf han i Haandled,
Streifed dog kun, saa den yderste Hud blev ridset af Malmen.
Ogsaa Ktesippos i Skuldren en Rift gav Hyrden Eumaios
Over hans Skjold; men forbi fløi Spydet, og styrted til Jorden.
Atter Odysses den snilde med samtlige Kæmper omkring ham
Sigted paa Beilernes Flok, og slynged de skærpede Landser.
Brat Eurydamas faldt for den Stadomstyrter Odysseus,
Og for Telemachos segned Amphidamas; Hyrden Eumaios
Styrtede Polybos ned, og Philoitios dræbte Ktesippos;
Midt for Brystet han traf ham, og braskende tog han til Orde:
Nu, Polytherses’s Søn! kaadmundede! Ei skal din Daarskab
Friste dig meer til at tale saa stort; lad Himmelens Guder
Raade for Tingenes Gang, thi deres er Magten og Vælden.
Tag nu denne Foræring af mig til Tak for den Kofod,
Helten Odysses du gav, da han gik som Betler i Salen.
Knap havde Hyrden Philoitios talt, før Drotten Odysseus
Foer Agelaos tillivs, og stak ham ihjel med sin Landse,
Medens Telemachos jog Leiokritos, Søn af Euenor,
Midt ind i Lysken sit Spyd, og stødte det tværs gjennem Livet;
Plat paa sit Ansigt han faldt, og slog sin Pande mod Gulvet.
Flux nu løfted Athene sit Skjold, den mordiske Aigis,
Høit under Loftet i Veiret, og Skræk deres Hjerte forvirred.
Vildt omkring i Salen de foer som Køer paa Marken,
Naar de fortumlede flye for en surrende Brems, som vil stikke,
Henimod Sommerens Tid, naar Dagene alt ere lange;
Men som naar Gribbe med krogede Næb og stingende Krumkløer,
Komne fra Fjeldene ned, mod en Flok Smaafugle sig styrte,
Altsom de flagre mod Jord, men af Angst mod Skyen de fare,
Dog Forfølgerne myrde dem grumt, umulig er Modstand,
Flugt forgjeves, men Folk, som det see, sig more ved Jagten;
Saa de mod Beilerne styrted, og jog dem rundtom i Salen,
Huggende ned dem for Fode; da lød forfærdelig Rallen,
Altsom Panderne knustes, mens Blod randt hen over Tilien.
Frem Leiodes nu sprang, om Odysses’s Knæe han sig klynged,
Og med bevingede Ord han bønligen talte saalunde:
Søn af Laertes! jeg favner dit Knæe, forbarm dig og skaan mig!
Sige jeg tør, at jeg aldrig med Ord eller Gjerning fornærmed
Nogen af Qvinderne her i dit Huus; selv vilde jeg ofte
Styre de Andre til Skik, naar sligt jeg saae dem bedrive,
Men min Formaning var spildt, ei holdt de Haanden fra Udaad;
Derfor en ynkelig Død de Syndere fik sig til Gjengjeld.
Skal da nu jeg uskyldige Mand, deres Offerbeskuer,
Falde som de, saa skjønnes der ei paa det Gode man øved!
Ham gjensvared med rynkede Bryn Odysses den snilde:
Siden du var, som du siger, en Offerbeskuer iblandt dem,
Saa har du ventelig tit en Bøn opsendt her i Salen,
At mig den liflige Hjemkomstfryd først seent maatte times,
Og at min Viv maatte drage med dig, og føde dig Sønner;
Derfor den langthenstrækkende Død du ikke skal undflye.
Talende saa det Sværd han greb med sin vældige Næve,
Som Agelaos til Jord havde slængt, da Spydet ham ramte;
Dette han greb, og hug med dets Blad ham tværs over Nakken,
Ordet var end i hans Mund, da Hovedet rulled paa Gulvet.
Phemios, Terpios’ Søn, undslap den rædsomme Dødsmøe;
Han var en Skjald, som for Beilerne sang nødtvungen ved Gilde.
Henne ved Sidevægsdøren han stod, og sin klingende Lyre
Holdt han i Haand, tvivlraadig i Sind, hvad han helst skulde gjøre,
Snige fra Salen sig bort, og til Alteret ude paa Gaarden
Tye, paa hvilket Laertes saa tit og hans Søn havde Bove
Brændt af Tyre til Offer for Zeus, Huusarnens Beskjermer,
Eller om ei det var bedst, sig at kaste paa Knæe for Odysseus.
Medens paa dette han grunded, i Sind det tyktes ham tjenligst,
Hen til Odysses at tye, og hans Knæe ydmygelig favne.
Derfor paa Gulvet han strax nedlagde sin hvælvede Lyre
Mellem en prunkende Stol og det Bord, Viinkummen var sat paa,
Selv saa styrted han frem, om Odysses’s Knæe han sig klynged,
Og med bevingede Ord han bønligen talte saalunde:
Søn af Laertes! jeg favner dit Knæe, forbarm dig og skaan mig!
Selv vil med Tiden du angre din Daad, og græmmes derover,
Hvis du myrder en Skjald, som for Guder og Mennesker synger.
Selv har jeg lært mig min Kunst, og en Gud har dybt mig i Hjertet
Lagt mangfoldige Qvad; naar jeg synger for dig, det mig tykkes
Ret som jeg sang for en Gud, thi hug ei mit Hoved af Skulder!
Ogsaa din elskede Søn Telemachos kan det bevidne,
Ei godvillig jeg kom til dit Huus, og af Nød ikke heller,
Beilerne her at forlyste med Sang, naar de holdt deres Maaltid,
Men de var Mange mod Een, og hid med Magt de mig førte.
Talt; den kraftige Svend Telemachos hørte hans Bønner,
Og til sin Fader, som stod ham nær, paa Stedet han sagde:
Stands, min Fader! lad ei den Uskyldige bløde for Malmen!
Ogsaa vi Medon maae spare, thi kjærlig mod mig har Herolden
Her i vort Huus bestandig sig viist den Tid jeg var lille,
Hvis Philoitios ei har ham dræbt, eller Svinenes Hyrde,
Eller han mødte dig selv, da du vildt husered i Salen.
Talt, og Medon, den snilde Herold, strax hørte hans Forbøn.
Under en Stol forkrøben han laae, og et Skind af en Oxe
Nys afflaaet havde trindt sig han svøbt, for Døden at undflye.
Frem under Stolen nu foer han, og kastede Skindet tilside,
Sprang til Telemachos hen, og slog om hans Knæe sine Arme,
Og med bevingede Ord han bønligen talte saalunde:
Kjæreste! see, her er jeg! vær naadig, og siig til din Fader,
At i sin Iver han ei med den hvæssede Malm mig ihjelslaaer
Midt i sin Harm over Beilernes Færd, som her i Paladset
Aad hans Gods, og dig ei Agtelse viste, de Daarer.
Ham gjensvared med Smiil den sindrige Konning Odysseus:
Slaae dig tiltaals, da min Søn dit Liv bevarer og frelser,
For at du selv kan see, og tillige fortælle til Andre,
Hvordan det Gode, man gjør, langt bedre sig lønner end Udaad.
Gaaer nu bort fra den blodige Sal, og sætter Jer begge,
Du og den sangbegavede Skjald, derude paa Gaarden,
Medens i Huset jeg selv fuldfører hvad end er at gjøre.
Talt, og ud af Salen de gik, og satte sig Begge
Strax ved Alteret hen, som var bygt for den høie Kronion,
Stirrende angst omkring, endnu ei sikkre paa Livet.
Strax nu speided Odysses i hver en Vraae, om sig Ingen
End i Behold havde skjult etsteds, for Døden at undflye.
Dog, dem Alle tilhobe han saae med blodige Pander
Ligge paa Gulvet i Hob, ret ligesom Fiske paa Landjord,
Naar af det graalige Dyb en Fisker med maskede Bundgarn
Op paa den bugtede Kyst har draget dem; matte de gispe,
Strakte paa Gruus og Sand, og svart efter Bølgen de smægte,
Medens den skinnende Sol ved sin Brand dem Livet berøver;
Saa i Salen omkring laae Beilerne strakte paa Gulvet.
Derpaa den sindrige Drot sin Søn tiltaled og sagde:
Hør Telemachos! kald paa Ammen, den troe Eurykleia!
Sige jeg vil hende Noget, som stærkt mig ligger paa Hjerte.
Saa han talte; Telemachos lød sin Faders Befaling,
Banked paa Døren, og talede saa til den troe Eurykleia:
Skynd dig det bedste du kan, Eurykleia, bedagede Moder!
Du, som her i Paladset med samtlige Terner har Opsigt.
Kom! min Fader dig kalder, et Ord han har dig at sige.
Saa han taled, og ei fløi Ordet forbi hendes Øren.
Døren hun aabnede flux til de velindrettede Kamre,
Fulgte paastand, og trippede bag Telemachos iilsomt.
Midt blandt Beilernes Liig de traf Odysses i Salen,
Trindt besudlet med Blod og Smuds som en glubende Løve,
Naar den paa Marken en Oxe har slugt, og vender tilbage;
Baade paa Siden af Flaben og ned ad dens mægtige Bringe
Hænger der Klumper af Blod, og frygtelig er den at skue;
Saa var Odysses besudlet med Blod paa Hænder og Fødder.
Men da hun saa blev Ligene vaer og det rædsomme Blodskyl,
Brød i Jubel hun ud, thi stort var det Værk som hun skued;
Strax dog styred Odysses den heftige Qvinde til Taushed,
Og med bevingede Ord han talede saa til sin Amme:
Fryd dig i Hjertet, du Gamle! men styr din jublende Glæde!
Det er ugudelig Synd, over myrdede Mænd at hovere.
Disse har blødt efter Gudernes Dom for den Vold de har øvet;
Aldrig mod dødelig Mand, som kom dem nær, har de mindste
Agtelse viist, hvad enten af Byrd han var høi eller ringe;
Derfor en ynkelig Død de Syndere fik sig til Gjengjeld.
Dog, om Qvinderne her i mit Huus Besked du mig sige,
Hvem der agter mig ringe, og hvem der er frie for Brøde.
Derpaa ham svared igjen Eurykleia, hans elskede Amme:
Dette jeg strax, min Søn! sandfærdigen vil dig berette,
Her i dit Huus er ialt halvhundrede Tjenesteqvinder,
Dem har vi selv oplært i alskens qvindelig Gjerning,
Uld har vi lært dem at karde, og huuslige Sysler besørge;
Men der er tolv iblandt dem, som drive det frækkeste Væsen;
Hverken de agte hvad jeg eller Penelopeia dem siger.
Vel er din Søn fornys opvoxen til Mand, men hans Moder
Aldrig ham lod over Qvinderne her befale det mindste.
Dog lad mig nu gaae op til det prægtige Høienloftskammer,
Alt at fortælle din Viv, hvem en Gud vist dyssed i Slummer.
Strax hende svared Odysses, den sindrige Konning, og sagde:
Væk hende ei endnu, men kald mig alle de Terner
Hid, som i længere Tid har ført et skammeligt Levnet.
Saa han taled, og ud paastand gik Ammen af Salen,
Ternerne strax at melde hans Bud, og byde dem komme.
Midlertid kaldte han selv paa sin Søn og de trofaste Hyrder,
Og med bevingede Ord han talede til dem og sagde:
Bærer nu Ligene bort, og lad Ternerne gaae Jer tilhaande!
Dernæst skal samtlige Stole og alle de prægtige Borde
Vaskes med Vand, og skures tilgavns med hullede Svampe.
Men naar I alt i Salen omkring har ryddet og renset,
Fører saa Ternerne ud af den fastopbyggede Kongsgaard
Ind mellem Huusgeraadsskuret og Gaardens forsvarlige Udmuur,
Hugger dem saa deres Hoved af Hals med hvæssede Klinger,
Indtil de Alle har blødt, og Elskovens Glæder forgjettet,
Som de hos Beilerne nød, med hvem de boled i Løndom.
Saa han taled, og Ternerne strax sig tilhobe forsamled,
Hylende lydt, mens Taarer ad Kind nedrulled saa stride.
Først af Huset de bar de myrdede Dødningekroppe,
Og under Hallen de lagde dem ned ved den hegnede Gaardsplads,
Trængende tæt sig sammen; selv drev Odysses paa Værket
Bydende strengt, og Ternerne bar saa nødig de vilde.
Derpaa de samtlige Stole og alle de prægtige Borde
Vasked med Vand, og skrubbed dem vel med hullede Svampe.
Selv Telemachos tog med begge de trofaste Hyrder
Skuffer i Haand, og med disse de skravede Tilien i Salen
Reen for Smuds, men Ternerne bar alt Skravet paa Gaarden.
Men da saa Alt i Salen omkring var ryddet og renset,
Førte de Ternerne ud af den fastopbyggede Kongsgaard
Ind mellem Huusgeraadsskuret og Gaardens forsvarlige Udmuur,
Drev i en Snevring dem ind, hvor Flugt var aldeles umulig,
Og den forstandige Svend Telemachos tog nu til Orde:
Ei skal en skikkelig Død de døe for min Haand, disse Qvindfolk;
Skjændsel og Skam har de bragt over mig og min elskede Moder,
Da de med Beilerne her i vort Huus har levet i Bolskab.
Knap havde dette han sagt, saa tog og bandt han et Skibstoug
Fast til en Pæl, og surred det oppe paa Huusgeraadsskuret
Temmelig høit, saa Fødderne ei kunde Jorden berøre;
Og som naar Duer i Skov eller Drosler paa spilede Vinger
Smutte med Hovedet ind i et Garn, som i Krattet er opstilt,
Bedst som til Reden de fløi, men et grueligt Leie de finde,
Saa med Rebet om Hals og stikkende frem deres Hoved
Alle paa Rad de hang, at times en ynkelig Dødslod;
Med deres Been de sprælled en Stund, men dog ikke længe.
Derpaa de slæbte Melanthios ud over Gangen og Gaarden,
Skare ham Næsen og Ørene af med den grusomme Malmkniv,
Reve hans Blusel af Liv, og til Æde for Hunde den slængte,
Ja selv Hænder og Fødder med harmeligt Sind de ham afhug.
Da de nu selv paa Hænder og Been havde tvættet sig rene:
Ind til Odysses i Huset de gik; fuldbyrdet var Værket.
Selv han sagde nu strax til Ammen den troe Eurykleia:
Ild og ondtafværgende Svovl, Morlil! du mig bringe,
For at jeg Salen kan svovle; men beed du Penelopeia,
Strax at komme herned, ledsaget af Tjenesteqvinder;
Samtlige Terner desuden du hid til Salen mig kalde!
Derpaa ham svared igjen Eurykleia, hans elskede Amme:
Ja! forstandige Ord, min Søn! du talte tilvisse;
Men det er bedst, at Klæder jeg henter dig, Kjortel og Kappe;
Ei bør saadan med Pjalter omkring dine mægtige Skuldre
Her i Salen du staae, en Skam det vilde jo være.
Derpaa til Svar hende gav den sindrige Konning Odysseus:
Først og fremmest skal Ild du her i Salen mig skaffe.
Saa han talte, hans Ord adlød den venlige Amme.
Strax hun bragte ham Svovl og Ild, og Drotten Odysseus
Røged med Svovl i Kammer og Sal og ude paa Gaarden.
Ammen begav sig imens omkring i den prægtige Bygning,
Ternerne strax at melde hans Bud, og byde dem komme.
Ud af Kammers de gik med blussende Fakler ihænde,
Strax om Odysses de stimled i Kreds, og klynged sig til ham,
Bøde ham froe velkommen og kyssed hans Hoved og Skuldre,
Krystende kjærlig hans Hænder; men rørt af inderlig Veemod
Græd og hulked han lydt, og igjen han kjendte dem Alle.