Een og tyvende Sang
Bueskydningen.
Bueskydningen.
Drotten Ikarios’ Datter, den kløgtige Penelopeia,
Blev det nu pludselig givet i Sind af Pallas Athene,
Buen og Jernene strax at lægge for Beilernes Skare
Frem i Odysses’s Sal, til Kamp og dessnarere Blodbad.
Op ad Trappen den høie hun steg, som løb gjennem Huset,
Og i sin fyldige Haand hun tog den krogede Nøgle,
Smeddet med Kunst af Malm, men Grebet var skaaret af Filsbeen.
Derpaa hun skyndte sig strax ledsaget af tjenende Terner
Ned i det bageste Kammer, hvor Konningens Skatte var gjemte,
Kobber saavelsom Guld og Jern heel kunstigen smeddet.
Ogsaa hans smidige Bue og pileforvarende Kogger,
Fuldt af Kolve med smertende Braad, laae gjemte derinde;
Gaver det var fra en Ven, han engang i det Land Lakedaimon
Traf, Iphitos, Eurytos’s Søn, en Mand som en Guddom.
Hændelsesviis i Helten Orsilochos’ Huus i Messene
Havde de stødt paa hinanden; didhen Odysses var dragen,
Fyldest at faae for et Krav, som det samtlige Folk skulde svare;
Nogle Messeniske Mænd, som tilskibs var til Ithaka komne,
Havde med Vold trehundrede Faar med Hyrderne bortført,
Derfor var nu Odysses, som dengang var ung, bleven langveis
Skikket i Ærind derhen af sin Fader og Mændenes Ældste.
Derimod kom Iphitos derhen, tolv Hopper at søge,
Som vare løbne ham bort, tilhobe med pattende Muulføl;
Disse til Død og Fordærv ham selv dog bleve med Tiden,
Da han var kommen engang til den modige Søn af Kronion,
Manden Herakles, den stærke, som øvede store Bedrifter;
Selv i sit Huus Iphitos sin Gjæst han grusomt ihjelslog,
Uden at blues for Gudernes Hevn eller Bordet, som selv han
Frem havde sat for sin Gjæst, endda han myrded Iphitos,
Og i sin Gaard han beholdt hans Flok stærkhovede Hopper.
Spørgende rundt efter disse han traf Odysses, og gav ham
Buen, som stærken Eurytos i fordums Tid havde baaret,
Og som blev arvet af Sønnen ved Faderens Død i Paladset,
Men et fortræffeligt Spyd og et Sværd ham Odysses foræred.
Saaledes Gjæsteforbundne de blev, dog aldrig ved Bordet
Saae de hinanden som Gjæster, thi dræbt af Herakles forinden
Faldt Iphitos, Eurytos’s Søn, en Mand som en Guddom,
Han som foræred ham Buen; dog tog den Ædling Odysseus
Aldrig den med, naar i Leding han drog paa tjærede Skibe,
Men som et Minde den laae om en kjær uforglemmelig Gjæstven
Troligen gjemt i hans Huus, dog hjemme han bar den bestandig.
Men da den herlige Viv til det lønlige Kammer var kommen,
Og hun ved Tærskelen stod, som fordum en duelig Mester
Smukt havde tømret af Eeg, og skarpt efter Snor havde rettet,
Dengang han Stolperne reiste, og satte de skinnende Fløie,
Løste hun strax den Rem, som var bunden om Dørenes Haandgreb,
Stak saa Nøglen i Hullet, og træffende lige med Kammen
Skjød hun Slaaen tilbage; da braged de høit, som naar Tyren
Brøler i blomstrende Vang, saa braged de prægtige Fløie,
Da de blev aabned’ med Nøglen, og bredte sig flux fra hinanden.
Derpaa hun strax steg op paa et Lad af Fjæler, paa hvilket
Kisterne stod med Klæder og Tøi, som dufted af Virak,
Strakte saa Armene frem, og lettede Buen af Knagen
Ned, paa hvilken den hang indsvøbt i et skinnende Hylster.
Derpaa hun satte sig ned, og læggende Buen paa Skjødet
Hulked hun lydt, mens hun Hylsteret trak af Konningens Armbrøst.
Men da hun saa med Jamren og Graad havde lettet sit Hjerte,
Skyndte hun op sig i Salen til Beilernes modige Skare;
Selv i Haanden hun bar det pileforvarende Kogger,
Fyldt med braadede Pile, saavelsom den smidige Bue;
Bag hende Ternerne gik med et Skriin, hvori der en Mængde
Laae af Jern og Malm, som Konningen brugte til Dystleeg.
Men da den herlige Viv kom hen til Beilernes Skare,
Standsed ved Stolpen hun brat i den fastopbyggede Høisal,
Hyllende tæt om Kind en Flig af sit skinnende Liinslør;
En af de venlige Terner der stod ved hver hendes Side,
Strax i Beilernes Kreds sin Røst hun hæved, og sagde:
Hører hvad sige jeg vil, I Beilere! I som saa længe
Haardt medtog dette Huus ved idelig Fraadsen og Drikken,
Da jeg langsommelig Tid har her maattet savne min Husbond,
Uden at saadan en Færd I med Andet formaae at besmykke,
End at I inderlig ønske, mig hjem at føre som Hustrue.
Vel, I Beilere da til Dyst indbyder jeg Eder,
Frem for Eder jeg lægger Odysses’s mægtige Bue;
Hvo som nemmest forstaaer med Hænderne Buen at spænde,
Og gjennem samtlige tolv opstillede Biler kan skyde,
Ham vil jeg følge som Viv, og sige Farvel til det skjønne
Rigtforsynede Huus, jeg betraadte som Brud i min Ungdom,
Og som jeg, selv i Drømme, skal mindes i kommende Dage.
Talende saa befoel hun Eumaios, Svinenes Hyrde,
Buen og Jernene frem at lægge for Beilernes Skare;
Grædende tog han og lagde dem frem, og Oxernes Hyrde
Brast i Graad, da Øie han fik paa Konningens Bue.
Dem udskammed Antinoos strax, tog Ordet og sagde:
Tossede Landsbyedrog! som kun har Tanke for Døgnet!
Hvad betyder den Flæben, Elendige! hvortil bevæge
Hjertet i Dronningens Barm? hun har allerede foruden
Sorg og Græmmelse nok, da hun misted sin elskede Husbond.
Sætter da taust ved Maden Jer hen, eller hvis I vil græde,
Pakker Jer da paa Døren, men Buen I lade tilbage
Beilerne her til en Dyst, som sandelig ei er at laste,
Thi det er vist ikke let at spænde den blankede Bue;
Der er jo ei blandt Beilerne her, saamange vi ere,
Saadan en Mand som Odysses, ja! selv har fordum jeg seet ham,
Og jeg erindrer ham grandt, dog kuns en Pog var jeg dengang.
Saa han taled, og haabed i Sind, at det skulde ham lykkes,
Buen at spænde, og skyde sin Piil gjennem samtlige Biler;
Vorde han skulde dog selv den Første, der kom til at smage
Pilen fra Helten Odysses’s Haand, da nys han i Salen
Selv ham haaned og egged de øvrige Mænd til det Samme.
Derpaa den kraftige Svend Telemachos taled iblandt dem:
Ha! forvist maa Zeus min Forstand mig have berøvet!
Nu da min elskede Moder, en Qvinde saa snild, mig erklærer,
At hun forlader mit Huus, og drager herfra med en Fremmed,
Bryder i Latter jeg ud og glæder mig ret som en Taabe.
Vel, I Beilere! nu til Dyst indbyder jeg Eder,
Dyst om en Viv, hvis Mage man ei i Achaia vil finde,
Eller i Argos, Mykene, selv ei i det hellige Pylos,
Eller paa Ithaka her, eller hist paa det taagede Fastland;
Dog det veed I jo selv, hvorfor skal jeg rose min Moder?
Vel! forhaler ei Sagen ved Sinkelser! vægrer Jer ikke
Længer ved Buen at spænde, at snart vi see, hvad det blie’r til!
Ogsaa jeg selv ret gjerne gad prøve min fædrene Bue!
Mægted jeg Strengen at spænde, og Piil gjennem Jernene skyde,
Da bedrøved min Moder mig ei ved at flytte fra Hjemmet
Bort til den Fremmedes Huus, og ei blev jeg ene tilbage,
Mægted jeg alt at handtere med Kraft mine fædrene Vaaben.
Talt; da sprang fra sit Sæde han op, sin Skarlagenskappe
Lagde han bort, og af Skuldre han tog sin hvæssede Glavind.
Først han nu Bilerne reiste, en Fure han langs hen ad Tilie
Ridsed at sætte dem i, og efter en Snor han dem stilled,
Tramped saa Muld omkring, og de saae med megen Forundring,
At han dem stilled saa lige, thi aldrig de før havde seet det.
Derpaa han traadte til Tærskelen hen, og prøvede Buen,
Tregange klemte han den, og strengte sig an for at spænde,
Tregange svigted hans Kraft, dog end han haabed i Sindet,
Buen at spænde, og skyde sin Piil gjennem samtlige Biler,
Og da han fjerdegang trak med Kraft, han vist havde spændt den,
Havde hans Fader ei vinket, og standset ham midt i hans Iver.
Atter den kraftige Svend Telemachos tog nu til Orde:
Ha! jeg vorder forvist enten svag og usel min Livstid,
Eller jeg end er for ung, og kan ei paa min Arm mig forlade
Nok til at værge mig kjækt mod en Mand, som mig voldelig anfaldt.
Derfor velan, I Andre, som mig er i Kraft overlegne,
Prøver nu Buen, og lader os snart faae Ende paa Kampen!
Saa han taled, og Buen af Haand han satte paa Jorden,
Læned den op mod den blankede Dørs fastfugede Fjæler,
Stilled ved Buen den hurtige Piil i den prægtige Hage,
Og paa den Stol sig satte, hvorfra han nys havde reist sig.
Ordet i Kredsen Antinoos tog, hiin Søn af Eupeithes:
Træder nu frem, mine Venner! paa Rad fra Venstre til Høire,
Der hvor Skjenken begynder, naar Viin han i Bægrene fylder!
Saa Antinoos talte, hans Ord godt hued dem Alle.
Først fra sit Sæde Leiodes, en Søn af Oinops, sig reiste;
Som deres Offerbeskuer bestandig han inderst i Krogen
Sad ved den prægtige Kumme, og han var den Eneste blandt dem,
Hvem den uteerlige Færd var imod, og han haded dem Alle.
Han var den Første, som nu tog Buen og Pilen ihænde,
Hen over Tilie til Tærsklen han treen, og prøvede Buen,
Dog han spændte den ei, hans Hænder, uhærdede, fine,
Slappedes altsom han trak, da taled han saa til dem Alle:
Venner! at spænde den, aarker jeg ei, en Anden den tage!
Mange fortrinlige Mænd forvist denne Bue vil koste
Livet og Aanden, og bedre for os at døe end at leve,
Hvis vi reent gik glip af det Meed, for hvilket vi samles
Idelig her i Paladset, og vente fra Dage til Dage.
Nu er der Mangen af Eder, som haaber i Sind, og som ønsker
Penelopeia til Viv, den Ædling Odysses’s Hustrue,
Men naar han Buen har prøvet, og ret har lært den at kjende,
Da vil som Beiler med Gaver og Skjenk af Achaiernes fagre
Møer en Anden han søge til Brud, lad saa Dronningen ægte
Den, som meest hende skjenker, og hvem hende Skjebnen bestemte.
Knap havde dette han talt, saa satte han Buen til Jorden,
Læned den op mod den blankede Dørs fastfugede Fjæler,
Stilled ved Buen den hurtige Piil i den prægtige Hage,
Og paa den Stol sig satte, hvorfra han nys havde reist sig.
Ham udskammed Antinoos strax, tog Ordet, og sagde:
Ha, Leiodes! hvad Ord undslap dig fra Tændernes Række?
Rædsomt og fælt det lyder, det harmer mig saadant at høre,
Om denne Bue saasandt fortrinlige Mænd skulde koste
Livet og Aanden, fordi du ei formaaer den at spænde.
Dig har din værdige Moder jo rigtignok ei til en Kæmpe
Født, som med Kraft kunde skyde de flyvende Pile fra Strengen,
Men i vor mandige Kreds er der Andre, som snart den vil spænde.
Talt; og Befaling han gav til Melanthios, Gedernes Hyrde:
Skynd dig, og tænd paastand en blussende Ild her i Salen,
Sæt ved Ilden en Stol, og bred derover et Uldskind!
Dernæst en stor Klump Fedt du herind fra Stegerset hente,
At vi kan smøre den ind med Fedt, og ved Varmen den myge,
Da vil vi Buen forsøge, og snart see Ende paa Kampen.
Talt; og paastand en levende Ild Melanthios tændte,
Satte ved Ilden en Stol, og bredte derover et Uldskind;
Dernæst en stor Klump Fedt han ude fra Stegerset hented;
Beilerne varmed nu Buen, og prøved den En efter Anden,
Dog de magted den ei, deres Kraft var meget for ringe.
Kun Antinoos end og Eurymachos nølede begge,
Beilernes ypperste Mænd, som i Kraft stod over dem Alle.
Nu begav det sig saa, at ud med hinanden af Huset
Baade Philoitios gik og Eumaios, den ærlige Hyrde;
Strax efter dem forføied Odysses sig selv ud af Salen,
Og da de ud af Døren og udenfor Gaarden var komne,
Taled Odysses med venlige Ord saalunde til begge:
Hyrder! et Ord med Eder ret gjerne jeg nu vilde snakke,
Eller skal heller jeg tie? dog byder mit Sind mig at tale.
Hvad var hos Eder at vente for Hjelp, om Odysses fra Udland
Pludselig nu kom hjem, og en Gud ham førte tilbage?
Hvem forsvared I da, enten Beilerne, eller Odysseus?
Siger det frit saaledes som Sind og Hjerte det byder!
Derpaa ham svared igjen Kohjordernes øverste Hyrde:
Fader Kronion! o gid vor Bøn opfylde du vilde,
At han igjen kom hjem, og en Gud ham førte tilbage!
Snart du skulde da see, hvad Kraft og Arme jeg eier.
Ligesaa bad Eumaios til alle de salige Guder,
At til sit Hjem Odysses, den kløgtige Drot, maatte komme.
Men da han Hyrdernes Sind heel grandt havde skuet igjennem,
Tog han Ordet paany, og talede saa til dem begge:
Her hjemkommen jeg staaer, det er mig! efter Farer og Trængsler
Hjem i det tyvende Aar til mit Fædreneland jeg er kommen;
Klart jeg seer, at I er de eneste To af mit Huusfolk,
Hvem jeg er velkommen hjem, ei Een har jeg hørt af de Andre
Bede den Bøn, at hjem jeg igjen til mit Huus maatte komme.
Derfor jeg Eder vil sige forsand, hvordan det vil vorde,
Skjenker en Gud mig det Held disse Beilere her at betvinge,
Da vil Enhver af Eder en Viv jeg give tilægte,
Bygge Jer Huse ved Siden af mit med rigeligt Boskab,
Og I skal stedse mig være Telemachos’ Venner og Brødre.
Dog velan! et tydeligt Tegn jeg Eder vil vise,
At I kan kjende mig ret, og fast overtydes i Sindet;
Her er den Skramme, som fordum et Sviin mig slog med sin Huggert,
Da med Autolykos’ Sønner jeg op paa Parnasos var dragen.
Talende saa sine Pjalter han rev tilside fra Skrammen,
Men da nu Hyrderne saae den, og Alt gjenkjendte tilfulde,
Græd de lydt, mens Armene fast om Odysses de slynged,
Bøde ham froe velkommen, og kyssed hans Hoved og Skuldre.
Ogsaa Odysses bedækked med Kys deres Hænder og Hoved;
Og under saadan en Jamren vist Solen var gangen tilbjerge,
Hvis Odysses ei selv havde standset den brat ved at sige:
Holder dog op med Jamren og Graad, at Ingen fra Huset
Kommer herud og seer det, og strax det fortæller derinde!
Gaaer nu ind, hver Enkelt for sig, ei Alle paa eengang!
Først jeg selv, saa I; dog end aftale vi dette!
Ei vil Nogen af Beilernes Sværm, saa mange de ere,
Give sit Minde dertil, at man rækker mig Buen og Koggret,
Nei! men derfor, Eumaios! maa du i Salen derinde
Flye mig Buen i Haand, og desuden til Qvinderne sige,
At de skal laase tilgavns deres Kamres forsvarlige Døre;
Ja om endog de høre maaskee hernede fra Salen
Bulder og jamrende Skrig af Mænd, saa skal de dog ikke
Vove sig ud, men i Roe blive siddende ved deres Arbeid.
Dig, Philoitios! gives det Hverv, at du Porten til Gaarden
Lukker tilgavns med Nøglen, og flinkt slaaer Remmen for Laasen.
Talt, da begav han sig ind i den smuktopbyggede Bolig,
Og paa den Stol sig satte, hvorfra han nys havde reist sig.
Strax derpaa kom ogsaa de To af Odysses’s Svende.
Alt Eurymachos Buen handterede frem og tilbage
Over den skinnende Ild at varme den trindt, men han aarked
Ei endda den at spænde; da fnøs hans mandige Hjerte,
Dybt han sukked af Harm, tog Ordet, og talte saalunde:
Ha! forsand det smerter mig svart for mig selv og os Alle;
Ei saameget jeg harmes for Bryllupet, skjøndt det mig ærgrer,
Der er tilvisse jo nok af Achaiske Qvinder foruden,
Baade paa Ithakas Øe, og omkring i de øvrige Stæder;
Nei! men om alle vi Mænd saa langt i Kræfter tilbage
Stod for Helten Odysses, at ei engang vi hans Bue
Mægted at spænde, det blev os en Tort for kommende Slægter.
Ham Antinoos svared igjen, hiin Søn af Eupeithes:
Sligt Eurymachos! aldrig vil skee, selv veed du det bedre;
Det er jo folkelig Fest, som idag for den mægtige Guddom
Feires i Landet, og hvo vilde da vel spænde sin Bue?
Trygt kan I lægge den hen, og Bilerne ville vi alle
Her lade staae som de staae, thi knap vil Nogen, det troer jeg,
Vove sig ind i Odysses’s Sal, for bort dem at tage.
Vel! lad Skjenken paastand os Bægrene fylde til Offring,
At, naar vi Vinen har offret, vi hen kan lægge vor Bue.
Men naar det gryer ad Dag, skal Melanthios, Gedernes Hyrde,
Geder os bringe herhid, de bedste, som findes i Flokken,
Naar vi da Bove har brændt til Apollon den Bueberømte,
Da vil vi Buen forsøge, og faae en Ende paa Kampen.
Saa Antinoos talte, hans Ord godt hued dem Alle.
Flux udøste Herolderne Vand over Beilernes Hænder,
Knøsene Viin i Kummerne gjød, til den skummed om Randen,
Fyldte saa Bægre til Offring, og skjenkede rundt for dem Alle;
Men da de Viin havde offret, og drukket saameget dem lysted,
Tog Odysses, den sindrige Drot, skalkagtig til Orde:
Hører mig, Drotter tilhobe, som frie til den prisede Dronning!
At jeg kan sige, hvad Hjertet i Barm mig byder forkynde.
Dog Eurymachos her og Antinoos, skjøn som en Guddom,
Fremmest jeg beder, thi snildt var hans Ord, da han bød Eder lægge
Buen til Roe for idag, og saa lade Guderne raade,
Seier vil Guden imorgen tildele hvem selv han behager.
Laaner den blankede Bue mig lidt, at her iblandt Eder
Prøve jeg kan hvad Kraft jeg i Armene har, om min Styrke
End er den samme som før jeg besad i de smidige Lemmer,
Eller om Vandring og Nød har alt udslidt mine Kræfter.
Saa han taled, og heftig fortørnedes Alle tilhobe,
Bange de var for det Træf, at han Buen maaskee kunde spænde.
Strax Antinoos skammed ham ud, tog Ordet, og sagde:
Fremmede Usling! ei mindste Forstand har meer du tilbage;
Er det ei nok, at du her blandt os høibyrdige Herrer
Spiser i Mag, hvor det ei paa Mad eller Drikke dig skorter
Og at du hører de Taler og Ord, som mellem os falde?
Ellers har Fremmed og Stodder ei Lov til at høre vor Tale.
Vinen har ventelig gjort dig forrykt, og den er jo Manges
Meen, naar man skyller den i sig, og ei den drikker med Maade.
Selv den berømte Kentaur Eurytion blev jo af Vinen
Fristet til Daarskab engang i den bolde Peirithoos’ Bolig,
Da han var Gjæst i Lapithernes Land; forstyrret af Vinen
Øved han Vold i Peirithoos’ Huus i rasende Vanvid;
Da bleve Heltene vrede, foer op imod ham, og slæbte
Ud over Gangen ham flux, og skar ham Øren og Næse
Af med den grusomme Malm, men han, fortumlet i Sindet,
Vandrede hjem i en Døs med gruelig Løn for sin Daarskab.
Derved en Krig mellem Heltenes Folk og Kentaurerne udbrød,
Først dog selv han fornam, hvad Ondt en Ruus kan forvolde.
Saa bebuder jeg dig, at vente du kan dig en Ufærd,
Hvis nu Buen du spænder, thi ei hos Nogen i Landet
Skal du da Venlighed møde, men strax vorde sendt paa et Fartøi
Hen til Echetos, den Drot, som er hver en Dødeligs Rædsel;
Aldrig med Livet du slipper da bort; dog sæt dig nu rolig
Hen og drik, og maal dig ei med Mænd, som er yngre!
Ham tiltalede strax den forstandige Penelopeia:
Hør, Antinoos! ei er det smukt, og ei er det billigt,
Her i Huset at sætte Telemachos’ Gjæster tilside.
Sæt at den fremmede Mand i Lid til Armenes Kræfter
Virkelig mægter at spænde Odysses’s vældige Bue,
Mener du derfor, at hjem til Sit han mig fører som Hustrue?
Visselig nærer han selv ei slig Forhaabning i Sindet;
Derfor maa Ingen af Eder urolig for Sligt i sit Hjerte
Feire vort festlige Gilde; den Sag er jo plat umulig.
Strax gav Polybos’ Søn Eurymachos hende til Gjensvar:
Hør mig, Ikarios’ Datter, forstandige Penelopeia!
Ei vi troe, at han fører dig hjem, thi Sligt var umuligt;
Nei! men vi blues i Sind for hvad Mænd og Qvinder vil sige,
Om det skal hedde som saa blandt menige Mænd i Achaia:
Svagere Mænd til den kraftige Mands livsalige Hustrue
Beile, dog Ingen formaaer at spænde hans blankede Bue;
Brat da kommer en Fremmed, en vildtomflakkende Stodder,
Buen han spænder, og Pilen han let gjennem Jernene skyder;
Saa vil man sige forsand, og for os det vorder en Skjændsel.
Ham gjensvarede strax den forstandige Penelopeia:
Aldrig, Eurymachos! priseligt Rye kan Mænd sig hos Folket
Vinde, som ei har Agt for en hæderlig Mand, men ved Fraadsen
Øde hans Huus, hvi regner I da dette her for en Skjændsel?
Og nu den fremmede Mand, han er stor og dygtig af Bygning,
Ogsaa han roser sig af, at en ædelig Mand er hans Fader;
Vel! saa giver ham Buen i Haand, at vi see hvad han duer til!
Dette dog sige jeg vil, og visselig vorder det fuldbragt,
Spænder han Buen saasandt, og Apollon den Roes ham forlener,
Da vil en pyntelig Klædning jeg give ham, Kjortel og Kappe,
Dertil et stingende Spyd til Værn mod Mænd eller Hunde,
Samt et Sværd, tveegget og skarpt, og til Fødderne Saaler,
Og jeg vil skaffe ham hen, hvorhelst hans Hjerte begjærer.
Og den forstandige Svend Telemachos strax hende svared:
Fuldere Ret til Buen end jeg har ingen Achaier,
Enten at give den bort eller ei, som selv det mig lyster,
Hverken af dem, der raade med Magt paa Ithakas Fjeldøe,
Eller paa Holmene hist ved det gangerernærende Elis,
Ingen af dem skal med Magt forhindre mig, selv om mig lysted,
Buen at række min Gjæst og lade ham tage den med sig.
Gak til dit Kammer nu hen, og besørg din Gjerning i Huset,
Baade din Væv og din Teen, og befael dine Tjenesteqvinder,
Røgte med Flid deres Dont! for Buen maae Mændene sørge
Alle, men jeg dog meest, thi min er Magten i Huset.
Studsende svart ved hans Ord tilbage hun gik til sit Kammer,
Da hun paa Hjerte sig lagde sin Søns forstandige Tale,
Og da med Ternerne op hun i Høienloftskammer var kommen,
Der for Odysses, sin Husbond, hun græd, til Pallas Athene
Lod over Øinenes Laag neddale den liflige Slummer.
Hyrden Eumaios i Haand nu tog den krogede Bue,
Vrede da Beilerne blev, og høit i Salen de skjældte;
Da var i Sværmen der En af de trodsige Knøse, som udbrød:
Hvor, elendige Hyrde for Sviin! vil du hen med den Bue?
Est du forrykt? ret snart skal hurtige Hunde dig æde
Fjernt fra Menneskers Færdsel ved Svinene, som du har opfødt,
Hvis Apollon saasandt og Gudernes Slægt er os naadig.
Saa man taled, og hen paa Pladsen igjen han den lagde,
Slagen af Skræk ved det buldrende Raab fra saa stor en Forsamling;
Dog med bydende Røst Telemachos raabte til Hyrden:
Tag kun Buen! det baader dig knap, om du Alle vil lystre.
Mulig, hvorvel jeg er yngst, jeg jog dig ellers med Steenkast
Ud paa Landet igjen, thi over dig staaer jeg i Kræfter.
Gid jeg ligesaa høit i Kraft og dygtige Arme
Stod over alle de Mænd, der som Beilere kom til Paladset,
En efter Anden jeg da ret snart heel ynkelig tilredt
Ud af vort Huus skulde jage, thi kun de tænke paa Udaad.
Talt; men i hjertelig Latter tilhobe de brast over Manden,
Og deres heftige Harm mod Telemachos lagde sig noget.
Flux tog Hyrden nu Buen, og bar den hen gjennem Salen,
Nærmed sig Helten Odysses, og gav ham Buen ihænde;
Kaldte saa strax paa Ammen, den troe Eurykleia, og sagde:
Hør, Eurykleia, du snilde! Telemachos Eder befaler,
At I skal laase tilgavns Eders Kamres forsvarlige Døre,
Ja om endog I høre maaskee hernede fra Salen
Bulder og jamrende Skrig af Mænd, saa skal I dog ikke
Vove Jer ud, men i Roe blive siddende ved Eders Arbeid!
Saa han taled, og ei fløi Ordet forbi hendes Øren;
Dørene laased hun strax til de velindrettede Kamre.
Lønlig af Huset sig ud Philoitios listed imedens;
Porten han lukked i Laas til den velomhegnede Gaardsplads.
Ude ved Hallen der laae et Toug, som var brugt til et Roerskib,
Snoet af Bast, med dette han Fløiene surred, saa gik han
Ind, og paa Stolen sig satte, hvorfra han nys havde reist sig.
Hen paa Odysses han stirred, som alt handterede Buen,
Dreied og vendte den ivrig og syned den trindt, for at kjende,
Om ikke Hornet af Orme var ædt, mens Drotten var borte.
Mangen da talte saalunde, med Øinene vendt mod sin Naboe:
Sikkert en Kjender han er, som grandt forstaaer sig paa Buer,
Eller maaskee har selv i sit Hjem han Mage til Armbrøst,
Eller en lignende gjøre han vil; hvor ivrig i Haanden
Hid og did han den vender, den listige Skjelm af en Stodder!
Atter en Anden til Orde nu tog af de trodsige Knøse:
Gid ham ligesaa stort et Held maa times herefter
Som hans Kraft vil forslaae til at spænde den vældige Bue!
Saaledes Beilerne talte, men strax da Helten Odysseus
Havde sin vældige Bue handteret, og nøie beseet den,
Ret som en Mand, der at synge forstaaer og at spille paa Lyre,
Spænder med Lethed en Streng om en nye fastsluttende Skrue,
Naar han foroven og neden har fæstet den snoede Tarmstreng,
Ligesaa nemt Odysses nu spændte den vældige Bue.
Først med sin Høire han tog i Strengen et Tag, den at prøve,
Og for hans Øren saa liflig den sang, som Svalernes Qviddren;
Da bleve Beilerne vrede tilgavns, og skiftede Farve,
Og i det samme lod Zeus høit Tordenen rulle til Varsel,
Men i sin Sjel sig fryded den hærdede Konning Odysseus,
At ham den snedige Kronos’s Søn tilskikked et Jertegn.
Derpaa han greb den hurtige Piil, som blottet og ene
Laae paa Bordet foran ham, endnu laae alle de andre
Rolig i Koggerets Rum, dem Achaierne snart skulde smage,
Lagde den midt paa Buen, trak Strengen og Kærven tilbage,
Uden at reise sig op fra sin Stol, og sigtende retud
Skjød han Pilen fra Streng, og ei han Bilerne feiled,
Ind ad den forrestes Øie, og ud gjennem alle de andre
Fløi den braadede Piil, og han selv til Telemachos raabte:
Ei har du Skam af den Gjæst, Telemachos! som i din Høisal
Sidder, ei skjød af Maalet jeg feil, ikke heller jeg længe
Sled for Buen at spænde, endnu er min Kraft ved det Gamle,
Ei er den saadan, som Beilerne troe, der saa spodsk mig forhaane.
Nu er det Tid, at vi ogsaa en Nadver til Beilerne lave,
Mens det er lyst endnu, og saa kan de siden sig more
Baade med Cithar og Sang, thi Sligt er en Pryd ved et Gilde.
Talende saa han vinked med Bryn, og flux over Axel
Helten Odysses’s Søn Telemachos kasted sit Slagsværd,
Greb med Haanden sit vældige Spyd, og traadte paa Stedet
Hen til Faderens Stol, bevæbnet med funklende Kobber.