Christian Wilster (1797–1840)

        Udenfor Salen paa Gangen sig leirede Konning Odysseus,

Bredte paa Gulvet en Tyrs ugarvede Hud og derover

Skind af adskillige Faar, som Achaiernes Mænd havde slagtet;

Over den hvilende Drot Eurynome kasted en Kappe.

Der laae Helten Odysses, og pønsed paa Beilernes Ufærd,

Vaagen en Stund; men en Flok af Qvinderne gik af Paladset

Ud, som i længere Tid med Beilerne leved i Bolskab,

Og under idelig Latter de spased og skjemtede sammen.

Da kom Hjertet i Konningens Bryst i det heftigste Oprør,

Og med sig selv han veiede dybt i Sind og i Hjerte,

Enten han op skulde springe paastand, og dræbe dem Alle,

Eller en Gang til Slutning endnu med de trodsige Herrer

Lade dem gantes og lefle; høit glammed i Brystet hans Hjerte;

Ret som en Hund, der om Hvalpene gaaer, som den nylig har kastet,

Gøer ad den fremmede Mand, og strax er rede til Angreb,

Saaledes glammed hans Hjerte af Harm over al denne Skjændsel,

Heftig han slog sig for Bryst, og formaned sit Hjerte saalunde:

        Giv dig tilfreds, mit Hjerte! en lumpnere Færd har du fordum

Taalt den Dag, da den vilde Kyklop mine kraftige Svende

Frækt opaad, dog taalig du bar det, indtil mit Anslag

Ud af Hulen dig førte, hvor alt du vented dig Døden.

        Saa med formanende Ord han talte sit Hjerte tilrette;

Strax kom Hjertet til Fatning igjen, og rolig i Barmen

Slog det, men selv paa sit Leie han vælted sig frem og tilbage.

Ret som en Mand, naar paa glødende Ild han braser en Dyrvom,

Stoppet med Ister og Blod, bestandig den dreier og vender,

Ønskende ivrig, at skaffe den stegt saa hurtigt som mulig,

Saaledes frem og tilbage han vælted sig, grublende stedse,

Hvordan han Haand skulde lægge paa Beilernes nedrige Skare,

Da han var Een mod Mange; da nærmed sig Pallas Athene,

Stegen fra Himmelen ned, i Skikkelse lig med en Qvinde,

Op ved hans Hoved hun treen, og tog saalunde til Orde:

        Siig, usaligste Mand! hvi ligger du vaagen paa Leiet?

Dette Palads er jo dit, og din Viv du har i Paladset,

Dertil en Søn, hvis Lige forvist heel Mangen sig ønsked.

        Strax hende svared Odysses, den sindrige Konning, og sagde:

Sandt tilfulde, Gudinde! er hvert et Ord, som du talte,

Dog tvivlraadigt mit Sind uafladelig veier og grubler,

Hvordan jeg Haand skal lægge paa Beilernes nedrige Skare,

Ene jeg staaer, og bestandig i Flok de færdes derinde.

Dertil en større Bekymring jeg har, som volder mig Uroe:

Sæt, jeg ved din og Kronions Beskjermelse dræber dem Alle,

Hvor skal jeg da tye hen? det beder jeg dig at betænke.

        Ham gjensvared Athene, den lysblaaøiede Jomfrue:

Selv til en svagere Ven, du Forsagte! sin Lid man jo sætter,

Skjøndt han er dødelig Mand, og ei saa kløgtig til Anslag;

Jeg derimod er Gudinden, som huldt dig beskjermer bestandig,

Hvergang du stedes i Trængsel, og tale jeg vil uden Omsvøb:

Stod halvhundrede Fylker endog af bevæbnede Krigsfolk

Rundt omkring os To, tilsinds os i Kampen at dræbe,

Skulde vi dog deres Oxer og Faar hjemdrive som Bytte.

Lad nu Søvnen dig favne! thi stor Besvær det forvolder,

Natten igjennem at vaage, snart hæver du dig af din Jammer.

        Talende saa over Øinenes Laag hun Søvnen ham udgjød;

Selv til Olympen tilbage begav sig den høie Gudinde

Strax da Søvnen ham greb, som spredende Sindets Bekymring

Blidt hvert Ledemod løser; da vaagned hans trofaste Hustrue,

Reiste paa Bolstrene bløde sig op, og svømmed i Taarer,

Men da med Jamren og Graad hun saa havde mættet sit Hjerte,

Bad til Artemis fremmest og først den herlige Qvinde:

        Artemis! Datter af Zeus! ærværdige! gid du paa Stedet

Vilde mig skyde din Piil i mit Bryst, og berøve mig Livet

Strax! eller gid en hvirvlende Storm mig flux vilde veire

Bort ad taagede Stier i rivende Fart, og mig kaste

Hen til den kredsomløbende Flod Okeanos’ Munding,

Ret som da Stormene fordum bortrev Pandareos’ Døttre:

Guderne havde dem skilt ved Fader og Moder; i Borgen

Uden Forældre tilbage de stod, men huldt Aphrodite

Fostred dem op med Viin og Ost og den lifligste Honning.

Here forlened dem begge forud for øvrige Qvinder

Skjønhed og Vid; en kneisende Væxt dem Artemis skjenked,

Og af Athene de lærte, det yndigste Arbeid at virke.

Men da til høien Olymp engang Aphrodite var dragen

Hen, for om frydeligt Bryllup for begge de deilige Piger

Lyneren Zeus at bede, thi Alt han kjender tilfulde

Hvad der er dødelig Skabning bestemt, baade Medgang og Modgang,

Rykked Harpyerne bort dem imens, og til de forhadte

Rædselsgudinder de Pigerne gav, som Terner at tjene;

Gid paa lignende Viis mig Guderne bort vilde rykke,

Eller mig Artemis fælde med Piil, at jeg ned kunde stige

Under den hæslige Jord med Odysses i Hu og i Tanke,

Inden det vorder min Lod, en ringere Mand at fornøie!

Dog, Gjenvordighed bære man kan, saafremt man alene

Græder om Dagen, er Hjertet end fuldt af nagende Sorger,

Blot man om Nætterne sover, thi Søvnen os lader forglemme

Alt, baade Godt og Ondt, naar Øinenes Laag den har lukket;

Mig dog skræmmer en Gud hver Nat med rædsomme Drømme,

Atter inat ved min Side han laae, livagtig at skue,

Som da med Hæren i Leding han drog; og mit Hjerte sig fryded

Høit, da jeg troede, det ei var en Drøm, men virkelig Sandhed.

        Talt; da reiste sig just den guldstolthronende Dagning.

Strax havde Helten Odysses den Grædendes Stemme fornummet,

Ængstelig tænkte han efter, det kom ham for i hans Hjerte,

Som om hans Hustrue ham alt havde kjendt, og stod ved hans Hoved;

Sammen han bylted de Skind og den Kappe, han nys havde hvilt paa,

Smed i Salen dem ind paa en Stol, og kastede Tyrens

Hud paa Gaarden; saa bad han til Zeus med oprakte Hænder:

        Fader Kronion! saafremt I mig hjem over Bølger og Fastland

Naadig har ført til mit Land, efter haardt at have mig hjemsøgt,

Gid da et varslende Ord maa lyde fra En, som i Huset

Vaager endnu, og et Tegn fra Zeus sig vise derude!

        Bedende talte han saa, ham hørte den vise Kronion

Brat han tordnede lydt fra den straalende Tind af Olympen

Oppe fra Skyerne ned, da fryded sig Helten Odysseus,

Og et betydende Ord en Møllerske taled i Huset,

Tæt derved i en Stue, hvor Konningens Qværne var satte;

Dagligen her tolv Terner møisommelig sled med at male

Meel af Byg og Hvede, til Marv i Mændenes Knogler.

Alle de Øvrige sov, da de Hveden til Meel havde malet,

Hun alene var oppe, thi svagere var hun af Kræfter;

Qværnen hun standsed, og taled et Ord, sin Konge til Varsel:

        Fader Kronion! du Drot over Guder og Mennesker alle!

Høit du tordned forsand fra den stjernebeprydede Himmel,

Skjøndt ei Skye er at see; et bebudende Tegn er det vistnok.

Hør da ogsaa det Ord, jeg elendige Stakkel vil sige:

Gid det idag maa være det sidste forlystende Gilde,

Som i Odysses’s Huus de fraadsende Beilere feire,

Thi med ulideligt Slid de slappe min Kraft, da jeg daglig

Maler dem Meel; gid Gildet idag deres sidste maa vorde!

        Saa hun taled, og glad ved det varslende Ord blev Odysses

Og ved det Brag fra Zeus, thi han haabed at tugte de Voldsmænd.

        Ogsaa de øvrige Terner i Konningens prægtige Hofgaard

Samled sig nu, og en levende Ild paa Arnen de tændte.

Op fra sit Leie nu stod Telemachos, skjøn som en Guddom,

Først sine Klæder han axled, sit Sværd over Skuldren han hængte,

Og under glindsende Fod han bandt de deilige Saaler,

Tog saa sit mægtige Spyd med den skarptilspidsede Malmod,

Treen over Tærsklen og standsed, og talede til Eurykleia:

        Siig, Morlil! har I hædret den fremmede Gjæst i Paladset

Baade med Seng og Mad? eller ligger han uden at ændses?

Thi det kan hændes min Moder, hvorvel hun er klog og forstandig,

At af Forvirring den slettere Mand hun Ære beviser,

Medens den værdige bort fra sit Huus uvenlig hun jager.

        Og Eurykleia ham svared igjen den forstandige Amme:

Ei maa du laste din Moder, min Søn! hun har ikke forskyldt det;

Her han sad, og af Vinen han drak saalænge ham lysted,

Ogsaa hun bød ham Mad, men han svared, at ei han var sulten,

Men da paa Tiden det var, at han tænkte paa Søvn og paa Hvile,

Gav din Moder Befaling til Ternerne, Seng ham at rede,

Dog, som en høistulykkelig Mand, der er hærdet af Modgang,

Lysted ham ei at hvile paa mageligt Bolster og Løibænk,

Men paa en Tyrs ugarvede Hud, bedækket med Uldskind,

Ude paa Gangen han sov, og en Kappe vi over ham kasted.

        Talt; da gik af Paladset Telemachos ud, og i Haanden

Holdt han sit Spyd; ham fulgte paa Vei rapfodede Hunde;

Snart til Torvet han kom til de pandsrede Mænd af Achaia,

Men Eurykleia, en Datter af Ops, som var Søn af Peisenor,

Kaldte paa Ternerne flux, saa taled den herlige Qvinde:

        Rask nu! stænker paa Tilien Vand, mine Piger og feier

Salen med Koste mig reen, og breder de Skarlagens Tæpper

Over de prægtige Stole! imens skal Andre med Svampe

Bordene skure tilgavns, og saa skal I skylle mig alle

Kummer og skjønne Pokaler! men ned maae Nogle til Kilden

Gaae efter Vand, og hente det hid saa hurtig som mulig;

Nøle vil Beilerne ei med at samle sig her i Paladset,

Tidlig de komme forvist, idag er der Gilde for Alle.

        Talt; hendes Ord de fornam, og lød hvad hun havde befalet;

Tyve begave sig ned til den mørkthenrislende Kilde,

Mens i Paladset de Andre besørgede flinkt deres Gjerning.

        Strax derefter til Konningens Gaard kom Beilernes Svende,

Flinkt og behændig de kløvede Ved; tilbage fra Kilden

Ternerne vendte med Vand, og Eumaios, Svinenes Hyrde,

Kom med tre velmæskede Sviin, i Flokken de bedste,

Disse paa Græsset tilbage han lod paa den hegnede Gaardsplads,

Og til Odysses med venlige Ord saalunde han talte:

        Fremmede! vises dig nu meer Agt af Achaiernes Herrer,

Eller behandles du nu som før med Haan i Paladset?

        Ham gjensvared Odysses, den sindrige Konning, og sagde:

Gid dog Guderne snart den skændige Færd vilde straffe,

Som med formastelig Trods saa frækt disse Herrer bedrive

Her i det fremmede Huus! al Skam og Blue har de aflagt.

        Saaledes Ordene faldt, som her med hinanden de skifted.

Hen til disse nu kom Melanthios, Gedernes Hyrde,

Geder fra Vangen han drev, de bedste, som fandtes i Flokken,

Med sig til Beilernes Bord, to Hyrder ham fulgte foruden;

Under den skingrende Hal han selv fastbandt sine Geder,

Og til Odysses med spydige Ord saalunde han talte:

        Fremmede Mand! vil du her endnu i Paladset os plage,

Tiggende rundt hos Enhver? vil du ei dig pakke paa Døren?

Aldrig, det troer jeg forvist, vi To fra hinanden vil skilles,

Før du har smagt mine Næver, thi ei du tigger beskedent;

Der er jo fleer Achaier end vi, hos hvem der er Gilde.

        Talt; slet intet ham svarte den sindrige Konning Odysseus,

Taus han bevæged sit Hoved, og grunded paa Vee i sit Hjerte.

        Derpaa til Gaarden Philoitios kom, Qvæghyrdernes Formand,

Mæskede Geder han førte til Beilerne did og en Goldkoe;

Dem havde Færgemænd sat over Søe, som pleied fra Fastland

Folk over Sundet at føre, naar Fart hos dem man forlangte.

Under den skingrende Hal fastbandt han hele sin Qvægflok,

Traadte saa hen til Eumaios, tog Ordet og spurgte saalunde:

        Hvem er dog denne fremmede Mand, Eumaios! som nylig

Kom til vort Huus? fortæl mig engang, hvad Menneskers Ætling

Kalder han sig, og hvor er hans Slægt og fædrene Hjemstavn?

Ak! den Stakkel! paa Væxten forsand en Konge han ligner;

Vel maae Guderne kue den vidtomtumlede Vandrer,

Siden de Konger endog heel tit stor Jammer beskære.

        Talt, da treen til Odysses han hen, og rakte ham Haanden,

Og med bevingede Ord han talede til ham og sagde:

        Hil dig, fremmede Fader! gid Held i kommende Dage

Følge dig maa, thi med svar Gjenvordighed drages du hidtil!

Fader Kronion! saa grum som du er Ingen af Guder,

Ei du ynker engang de Mænd, som selv du har avlet,

Ned i gruelig Kummer og Nød du lader dem synke.

Sved sprak frem, og i Øiet mig Taarerne kom, da jeg saae dig,

Mindes jeg maatte min Herre, thi fast jeg troer, at Odysseus

Svøbt i lignende Pjalter omkring i Verden maa vandre,

Lever han ellers endnu, og skuer det skinnende Sollys;

Men hvis han alt er død, og gangen til Hades’s Bolig,

Vee mig da for min herlige Drot, som over sit Hornqvæg

I Kephallenernes Land som Dreng mig satte til Vogter!

Nu er hans Hjord umaadelig stor; ei lettelig findes

Nogen, som eier saa trivsom en Drivt bredpandede Oxer;

Men paa Befaling af fremmede Mænd jeg hid dem maa føre

Til deres Gilder, og ei har de Agt for Sønnen i Huset,

Heller ei grue de for Gudernes Hevn, ja snart vil de dele

Alt det Gods, han besad, vor lang Tid savnede Konge.

Derfor har tit jeg betænkt, naar jeg grubled derover i Sindet,

Skjøndt det er Synd, saalænge hans Søn endnu er ilive,

Bort at drage herfra med alt det Qvæg jeg bevogter

Hen til fremmede Folk; langt værre dog, her at forblive,

Røgtende Qvæg for Andre, og idelig pines og plages;

Og jeg var sikkert forlængst til En af de mægtige Konger

Flygtet hefra, thi nu det mig reent utaaleligt falder;

Dog bestandig jeg tænker, at mulig min lidende Herre

Kommer igjen, og Beilernes Sværm adsplitter i Huset.

        Ham gjensvared Odysses, den sindrige Konning, og sagde:

Hyrde da hverken du tykkes mig slet eller svag paa Forstanden,

Selv tilfulde jeg seer, at dit Sind er begavet med Klogskab,

Thi vil jeg sige dig noget, og høit med Eed det bekræfte:

Zeus, den øverste Gud, Odysses’s Arne, til hvilken

Her jeg kom, og hans gjæstende Bord skal være mig Vidner,

Inden du drager herfra, er Odysses igjen i sin Hjemstavn,

Og du skal selv, saafremt det lyster dig, see ham ihjelslaae

Beilernes samtlige Flok, som sig her opkasted til Herrer.

        Derpaa ham svared igjen Kohjordernes øverste Hyrde:

Vilde dog Zeus, o fremmede Mand! fuldkomme dit Udsagn!

Snart du skulde da see, hvad Kraft og Arme jeg eier.

        Ligesaa bad Eumaios til alle de salige Guder,

At til sit Hjem Odysses, den kløgtige Drot, maatte komme.

        Saaledes Ordene faldt, som her med hinanden de skifted.

Men paa Telemachos’ Død og Fordærv nu Beilerne pønsed;

Da blev et varslende Tegn de vaer, thi høit gjennem Luften

Svang sig en Ørn til Venstre, som holdt en gispende Due.

Strax i Kredsen sin Røst Amphinomos hæved og sagde:

        Aldrig forsand, mine Venner! os lykkes det Raad, som vi lagde

Nys mod Telemachos’ Liv, velan! lad os tænke paa Maaltid!

        Saa Amphinomos talte, hans Ord godt hued dem Alle.

Ind tilhobe de treen i Konning Odysses’s Høisal,

Og deres Kapper de lagde paa prunkende Hynder og Stole.

Derpaa de slagtede dygtige Faar og mæskede Geder,

Slagted saa glindsende Sviin og et Nød, som af Hjorden var udsøgt.

Indmaden stegte de flinkt, og deelte den om, medens Andre

Kummerne fyldte med Viin; Pokalerne stilled Eumaios

Frem, og i prægtige Kurve Philoitios, Hyrdernes Formand,

Brød omdeelte til Bordet, men Viin iskjenked Melantheus.

Derpaa de langed med Haand til den herlige Kost, som der vanked.

        Fuld af Rænker i Sind Telemachos bænked sin Fader

Henne ved Tærsklen af Steen i den fastopbyggede Høisal,

Hvor han en maadelig Stol havde sat og et Bord af de mindste;

Derpaa han stillede for ham en Deel af Dyrenes Indmad,

Skjenked ham Viin i et Bæger af Guld, og talte saalunde:

        Sid du her, og qvæg dig med Viin som de øvrige Herrer!

Saa skal jeg selv imedens for Beilernes Hænder og Haansord

Holde dig sikker; thi her er jo ei et offentligt Krosted,

Det er Odysses’s Huus, som til mig han selv sig erhverved.

Styrer da nu Eders Lyst til Spot og voldelig Adfærd,

Beilere for at der ei skal reise sig Splid eller Kivsmaal!

        Saa han taled, og Alle med Tand i Læberne beed sig,

Over Telemachos studsed de svart, at han talte saa dristig.

Ordet i Kredsen Antinoos tog, hiin Søn af Eupeithes;

        Lader os bære med Taal, Achaier! Telemachos’ Tale!

Skjøndt den er krænkende nok, heel truende taler han til os.

Zeus tilsteder det ei, vi ellers forlængst i Paladset

Havde til Taushed ham bragt, hvorvel han er klinger af Mæle.

        Saa han taled, dog ei hans Ord Telemachos ændsed.

Derpaa Herolderne førte den hellige Festhekatombe

Op gjennem Byen, da stimled de haarfagre Mænd af Achaia

Hen til den skyggende Lund, som var helliget Phoibos Apollon.

Men da det øvere Kjød var stegt, og taget af Spiddet,

Stykked de Braden i Parter, og holdt et glimrende Maaltid.

Ei blev Odysses forglemt, Opvarterne gav ham et Stykke,

Ligesaa stort som selv de det fik, thi dette befoel dem

Helten Telemachos selv, hiin Søn af den Ædling Odysseus.

        Ei lod Pallas Athene de dristige Beileres Skare

Reent ophøre med krænkende Spot mod Helten Odysseus,

At i hans Sjel Forbittrelsen end kunde dybere fæstes.

        Der var i Beilernes Flok en Mand, som hedde Ktesippos,

Hjemme han havde paa Same, og ond var Manden af Hjerte.

Han var umaadelig rig, og stolende trygt paa sin Velstand

Traadte som Beiler han op til Helten Odysses’s Hustrue;

Nu til Orde han tog i de trodsige Herrers Forsamling:

        Hører hvad sige jeg vil, mandhaftige Beilere alle!

Alt har den fremmede Mand, som det sømmer sig, faaet sin Andeel

Lige med os, thi ei var det smukt, og ei var det billigt,

Om i Telemachos’ Huus man skorte det lod paa hans Gjæster.

Ogsaa jeg selv en Gave forære ham vil, som han atter

Enten kan give til Ternen som Løn fordi hun ham baded,

Eller til En af Svendene her i Odysses’s Kongsgaard.

        Talende saa med sin senede Haand han kasted en Kofod,

Som af en Kurv han hentede frem, men Odysses den undveeg,

Bøiende Hovedet lidt; fortrækkende Munden af Harme

Loe han høit, og hen mod den prægtige Væg fløi Knoglen.

Strax mod Ktesippos med haanlige Ord Telemachos udbrød:

        Det var forsand, Ktesippos! et Held for dit Liv, at du ikke

Ramte den fremmede Mand, dit Kast forsigtig han undveeg,

Ellers jeg havde mit skærpede Spyd gjennem Livet dig jaget,

Da kunde her paastand din Fader istedenfor Bryllup

Holdt din Dødningefest; thi driste sig Ingen til Frækhed

Her i mit Huus! alt har jeg Forstand, og tilfulde jeg indseer,

Hvad der er godt og ondt, som et Barn jeg teede mig hidtil.

Dog har jeg rolig mig fundet deri, og seet det med Taalmod,

Hvordan mit Qvæg blev slagtet, og Viin og Korn blev fortæret,

Thi det er svært for den enkelte Mand at styre saa Mange.

Vel! saa hører dog op med den fiendtlige Færd, som I øve!

Men er det virkelig nu Eders Agt mig at myrde med Malmen,

Heller jeg ønsked da dette, og bedre det var mig i Sandhed,

Strax at døe, end daglig at see paa al denne Vanart,

Hvordan man Fremmede haaner og slaaer, og Piger til Utugt

Slæber omkring paa skammelig Viis i de prægtige Sale.

        Saa han talte, da taug de qvær, og forstummed tilhobe.

Ordet omsider da tog Agelaos, en Søn af Damastor:

        Ei var det Skjel, mine Venner! ifald paa saa billig en Tale

Nogen af os ham heftige Ord vilde give til Gjensvar.

Krænker ei heller den Fremmede meer, saalidet som nogen

Anden af Svendene her i Helten Odysses’s Hofgaard.

Dog et venskabeligt Raad Telemachos selv og hans Moder

Gjerne jeg gav, om ellers i Sind det hued dem begge.

Vel! saalænge som end det Haab I næred i Hjertet,

At til sit Hjem Odysses, den kløgtige Drot, vilde komme,

Da var I ei at fortænke deri, at I tøved og opholdt

Beilerne her i Paladset, thi sligt var tilvisse det bedste,

Hvis Odysses igjen kom hjem til sin fædrene Bolig;

Nu derimod er det klart, at aldrig tilbage han kommer,

Gak da hen til din Moder, og beed hende tage til Husbond

Den som er ypperst af Alle, og byder de rigeste Gaver,

For at du selv dit fædrene Gods i Mag kan fortære,

Medens din Moder bestyrer sit Huus hos den Mand, hun sig vælger.

        Strax den forstandige Svend Telemachos gav ham til Gjensvar:

Nei! Agelaos! ved Zeus og ved Alt hvad min Fader har udstaaet,

Som fra sit Ithaka fjernt forgik eller flakker i Udland,

Aldrig jeg Bryllupet sinked, selv bad jeg min Moder at ægte

Hvem hun behaged, og selv jeg bød hende Gaver i Mængde;

Men hende jage fra Huset imod hendes Villie med Magtsprog,

Skammes og blues jeg over, for Sligt en Gud mig bevare!

        Talt, men Pallas Athene paastand blandt Beilerne vakte

Vild og umaadelig Latter, og reent deres Sind hun forvirred;

Alt lød Latteren tvungen fra deres fordreiede Kjæver,

Blod randt ud af Kjødet de aad, i Øinene traadte

Taarerne frem, og det bares dem for, at Jammer sig nærmed.

        Strax til Orde da tog den kraftige Theoklymenos:

Ak! usalige Mænd! hvad fattes Jer? Mørke har bredt sig

Rundtomkring Eders Hoved og Ansigt og Knæer forneden;

Suk frembryde saa huult, og Kinderne vædes af Taarer,

Væggene dryppe med Blod saavelsom de prægtige Friser,

Ude paa Gangen og Gaarden der vrimler af Dødningeskygger,

Som ville fare til Erebos ned, til Mørkhedens Rige,

Solen paa Himlen er slukt, og en gruelig Skumring er frembrudt.

        Talt; men i hjertelig Latter tilhobe de brast over Manden.

Først tog Polybos’ Søn Eurymachos Ordet, og sagde:

        Gal maa den Fremmede være, som nys er kommen til Huset.

Derfor, I Ynglinger! fører paastand ham ud af Paladset,

At han til Torvet kan gaae, da han her det finder saa bælgmørkt.

        Derpaa til Svar ham gav den kraftige Theoklymenos:

Nei! Eurymachos! Følge paa Vei forlanger jeg ikke;

End har jeg Øren og Øine, og end mine Fødder at gaae paa,

Fast er endnu min Forstand, ei Lak den har eller Lyde,

Og jeg vil vandre med disse herfra, da jeg seer, at en Ufærd

Nærmer sig Eder, den Ingen forvist vil flye eller undgaae,

Ingen af Beilerne her, som i Helten Odysses’s Hofgaard

Tee sig frækt mod Enhver, og øve formastelig Gjerning.

        Talende saa forlod han den smuktopbyggede Kongsgaard,

Og til Peiraios han gik, som strax tog venlig imod ham.

Beilernes samtlige Flok sad nu og saae paa hinanden,

Og for at drille Telemachos ret, udloe de hans Gjæster;

Da var i Sværmen der En af de trodsige Knøse, som udbrød:

        Uslere Gjæster end du, Telemachos! hused vist Ingen,

Hvad for et Drog af en Stodder du hid har slæbt os fra Gaden!

Brød og Viin kan han tigge, men ei han duer til Arbeid,

Kræfter ei heller han har, han er plat en Tyngsel for Jorden;

Og nu den Anden, han reiser sig op, og forkynder en Spaadom!

Men vil du lyde mit Raad, hvad vel turde være det bedste,

Da vil vi skikke de fremmede Mænd ombord paa et Roerskib

Hen til Sikelernes Land, hvor godt vi faae dem betalte.

        Saaledes Beilerne talte, dog ei deres Tale han ændsed,

Taus paa sin Fader han kasted sit Blik, og vented bestandig,

At paa de nedrige Beilere snart han Haand vilde lægge.

        Men paa en prunkende Stol i en Stue, som stødte til Salen,

Sad Ikarios’ Datter, den kløgtige Penelopeia,

Hvor hun hvert Ord kunde høre, som Mændene talte derinde.

Under en skingrende Latter de laved sig selv deres Davre

Lystig og veltilmode, thi Qvæg var slagtet i Mængde;

Dog en beeskere Nadver der holdtes vel aldrig i Verden,

End der nu snart af den kraftige Mand og den høie Gudinde

Skulde dem laves, da selv de først havde Skjændsel bedrevet.