Christian Wilster (1797–1840)

        Men da vort Skib var ud af Okeanos’ skyllende Strømme

Sluppet, og atter vi løb paa det vidtbeseilede Havdyb,

Kom vi til Øen Aiaia igjen, hvor den dæmrende Dagning

Har sin Bolig og hædres med Chor, og hvor Solen sig reiser.

Op paa den sandede Kyst vi haled vort Skib ved vor Ankomst,

Selv udstege vi saa paa den havbeskyllede Strandbred,

Der vi tog os et Blund, og vented paa Morgenens Komme.

        Men da sig reiste ved Grye den rosenfingrede Dagning,

Sendte jeg strax til Kirkes Palads et Par af mit Mandskab,

Dem jeg befoel Elpenors afsjelede Legem at hente.

Brændsel vi hugged imens, og ude hvor Kysten var høiest

Jorded vi Liget med Sorg, og Taarerne randt os paa Kinden.

Men da vi Dødningen havde forbrændt med alle hans Vaaben,

Tued vi Muld over Graven, og stilled en Støtte paa Tuen,

Øverst paa hvilken vi planted hans nemthandteerlige Aare.

        Saa vi syslede travlt, men ei for Kirke det dulgtes,

At vi var komne fra Hades igjen, thi selv hun paa Stedet

Kom i en stadselig Dragt, ledsaget af Terner, som bare

Brød og Kjød og blussende Viin i rundeligt Forraad.

Trædende frem i vor Kreds udbrød den fagre Gudinde:

        Dristige Mænd, som vandred i levende Live til Hades,

Dobbelt at døe, da dog Døden kun een Gang Mennesket times!

Vel! saa spiser af Maden da nu, og drikker af Vinen

Her idag, men imorgen, saasnart der lysner et Dagskjær,

Atter I drage tilsøes! baade Veien og alle dens Farer

Nævne jeg vil Eder klart, at I ei ved daarlige Anslag

Enten til Lands eller Vands skal friste bedrøveligt Vanheld.

        Saa hun taled, bevæged’ da blev vore mandige Hjerter.

Saaledes Dagen igjennem til seent, da Solen sig bjerged,

Sad vi og nød fortræffeligt Kjød og Viin, som var liflig,

Men da nu Solen sig bjerged, og Mulm udbredte sig vide,

Lagde sig Folket til Roe ved Tougene agter i Skibet.

Mig tog Kirke ved Haanden, og satte mig fjernt fra mit Mandskab,

Leired sig hos mig fortrolig, og fritted mig ivrig om Alting.

Hende fortalte jeg da nøiagtigen hvad der var hændt mig,

Hvorpaa den værdige Kirke tog Ordet, og talte saalunde:

        Dette har nu til Ende du bragt, men læg nu paa Hjerte,

Hvad jeg fortælle dig vil, og en Gud derom dig vil minde.

Først til Seirenerne komme du vil, som fortrylle tilhobe

Hvert et Menneskens Barn, som vover sig nær deres Bolig.

Hvo der af Vaade sig nærmer og hører Seirenernes Stemme,

Ham skal aldrig hans elskede Viv og uskyldige Smaabørn

Meer omringe med Jubel, og froe gjenhilse ved Hjemkomst,

Med deres klingende Sang Seirenerne vil ham forkogle,

Siddende hist paa en Eng; trindt ligger paa Stranden en Bunke

Smuldrende Menneskebeen, al Hud er fra Benene visnet.

Derfor du seile forbi, og stop Kameraternes Øren

Til med æltede Kager af Vox, at ei af dit Mandskab

Nogen skal Sangen fornemme, men lyster du selv den at høre,

Lad dine Mænd dig da surre opreist til Foden af Masten

Baade med Hænder og Been, og stærkt Mastlinerne knytte,

At du kan lytte med Fryd til Sang af de tvende Seirener;

Men hvis du beder endda og befaler dit Folk dig at løse,

Lad dem da baste dig strax med fleer forsvarlige Strikker!

        Er I nu stævnede disse forbi, du selv og dit Mandskab,

Da er jeg ikke tilsinds, forud at forkynde dig nøie,

Hvad for en Vei af de to du vælge dig vil, men bestemme

Maa du det selv i dit Sind, dog vil jeg om begge fortælle.

        Hist fremludende Klipper man seer, mod hvilke med Brusen

Bølgerne drives af Havets sortøiede Viv Amphitrite,

Og af de salige Guder de kaldes de rørlige Klipper.

Aldrig en Fugl kan flyve forbi dem, ikke de bange

Flygtige Duer engang, som til Zeus Ambrosia bringe,

Selv af dem bortsnapper den glindsende Klippe bestandig

Een, men Zeus strax skaber en ny, for Tallet at fylde.

Aldrig endnu er et Skib blevet frelst, som Klippen sig nærmed,

Men en fortærende Ildorkan og brusende Bølger

Slænger afsted baade Mændenes Liig og Skibenes Planker.

Kuns et eneste Skib, det vidtnavnkundige Argo,

Slap i Behold forbi, da det styrede hjem fra Aietes,

Dog selv dette var brat blevet knuust mod de vældige Klipper,

Var det ei styret af Here, som huldt beskjermed Iason.

        Men i den modsatte Retning man seer to Klipper, den ene

Stikker mod Skye sit Hoved saa spidst, indhyllet i blaalig

Taage, som aldrig fortrækker, og hverken om Høst eller Sommer

Vorder dens Isse belyst af klar reensmilende Blaaluft.

Op eller ned af Klippen kan ei nogen Dødelig klyve,

Selv om ti Par Hænder og ti Par Fødder han eied,

Thi den er glat, som om Stenen var trindt tilhugget og slettet.

Midt i Klippen en Hule man seer, indhyllet i Natmulm,

Vendt mod Mørket og Erebos hen, og den vil I mulig

Styre forbi med det bugede Skib, min straalende Konning!

Selv om den dygtigste Gut fra det hurtige Skib med sin Bue

Skjød derind, traf Pilen dog ei den inderste Fjeldkløft.

Der har Skylla sin Bolig, det frygtelig glammende Udyr,

Og hendes Røst er skingrende klar, som Bjef af en nyfød

Hund, men arg hun er, og ei skal Nogen sig fryde,

Ei en Guddom engang, som faaer Utysket at skue.

Sex Par Fødder i Alt hun har, vanskabte tilhobe,

Sex fremstikkende Halse dertil, og paa hver af disse

Sidder et grueligt Hoved, hvori tre Rader af Tænder,

Talrige, tæt ved hverandre, bebudende Døden den sorte.

Lige til midt paa Livet hun sidder i Hulen fordybet,

Men fra det rædsomme Svælg hun frem sine Hoveder stikker,

Gridsk om Hulen hun snuser, og der hun fisker sig jevnlig

Baade Delphiner og Sæler, ja fanger endog af de store

Haier, hvoraf Amphitrite, den brusende, fostrer saa mange.

End har aldrig en Skipper sig roest, at han der med sit Fartøi

Løb i Behold forbi; i hvert af Gabene Skylla

Bærer en Mand, som hun rev fra den mørkblaastavnede Snekke.

        Lavere nede den anden du seer af de Klipper, jeg nævned,

Dog den første saa nær, at en Piil kan lange derover.

Der er en Figen, som hæver sig høit med løvrige Grene,

Nede ved denne Charybdis indsuger det sortladne Søvand,

Tregange spyer hun det ud, og tregange suger hun daglig.

Gid du ei maa komme derhen, naar Vandet hun suger,

Ei da mægted Poseidon engang at frie dig fra Ufærd.

Derfor du hellere styre dit Skib tæt ind under Skyllas

Klippe saa snelt du formaaer, langt bedre det er dog i Sandhed,

Sex af Folket ombord end den hele Besætning at miste.

        Saa hun taled, og jeg hende flux gjensvared og sagde:

Dette, Gudinde! jeg beder, sandfærdigen du mig besvare.

Var det ei muligt at slippe forbi den grumme Charybdis,

Og imod Skylla mig værge, saasnart mine Folk hun vil myrde?

        Saa jeg taled, da gav mig til Svar den fagre Gudinde:

Dristige Mand! vil ogsaa du her til Kamp og til Voldsfærd

Vende din Hu? vil ei engang for Guder du vige?

Dødelig er ei Skylla, udødelig er hun det Udyr,

Rædsom og lumsk og grum, og ei kan i Kamp hun betvinges;

Her er Kjækhed omsonst, at flye er derfor det Bedste;

Thi hvis du dvæler ved Klippen, for der til Kamp dig at ruste,

Da er jeg bange, hun falder dig an paany og dig griber

Med sine Gab, og i hvert af Gabene snapper en Sømand;

Roe da forbi saa skrapt du formaaer, og beed til Kratais,

Utyskets Moder, som Skylla har født til Menneskens Ufærd,

Datteren styre hun vil, at ei hun fornyer sit Angreb.

        Komme du skal til Thrinakrias Øe, hvor den hellige Solguds

Oxer og mæskede Faar i Mængde paa Vangene græsse.

Oxernes Hjorder er syv, og syv er Faarenes Flokke,

Hver halvhundrede Kræe, men ved Yngel formeres de aldrig,

Mindskes ei heller i Tal, og Gudinder dem vogte paa Græsgang,

To skjønlokkede Nympher, Lampetia og Phaethusa,

Børn af Hyperions Søn den lysende Sol og Neaira.

Men da den værdige Moder, som fødte dem, havde dem fostret,

Sendte hun dem til Thrinakrias Øe at boe i det Fjerne,

Faderens Hjorder at vogte, hans Faar saavelsom hans Hornqvæg.

Lader du disse med Fred og bekymrer dig blot om din Hjemfærd,

Da skal I end efter megen Besvær til Ithaka komme,

Men hvis I gjør dem Fortræd, da bebuder jeg dig og dit Mandskab

Død, og din Snekke Forliis, og om selv end Livet du bjerger,

Kommer du seent og suurt til dit Hjem, og berøvet dit Mandskab.

        Talt; da reiste sig strax den guldstolthronende Dagning,

Og gjennem Øen tilbage da gik den fagre Gudinde,

Men til mit Skib begav jeg mig ned, og befoel mine Svende,

Selv at skibe sig ind, og Linerne løsne fra Bagstavn.

Flux ombord de nu gik, paa Tofterne toge de Sæde,

Alle paa Rad, og med Aarer de slog de graalige Bølger.

Kirke, den haarfagre bolde Gudinde med Menneskestemme

Gav os en rask seilfyldende Bør, paa vort Fart en fortrinlig

Fører, thi agter den stod paa vor mørkblaastavnede Snekke.

Men da saa Alt ombord var kant og klart til at lette,

Sad vi paa Toft, og Vind og Styrmand raaded for Kaasen.

Derpaa bedrøvet i Hu jeg talede saa til mit Mandskab:

        Venner! det skikker sig ei, at en Enkelt af os eller Tvende

Veed alene, hvad Kirke, den fagre Gudinde, har spaaet os;

Thi vil jeg sige det høit, at vi velunderrettede Alle

Enten kan døe, eller flye Fordærv og reddes fra Henfart.

Først hun alvorlig os byder at skye de lumske Seireners

Altforkoglende Sang og den blommede Eng, hvor de synge.

Jeg alene maa lytte til Tonerne; dog skal I surre

Fast mig med snærende Reeb opreist til Foden af Masten,

Saa jeg mig ikke kan røre, og stærkt Mastlinerne knytte.

Beder jeg Eder endda og befaler mig atter at løse,

Da skal I baste mig strax med fleer forsvarlige Strikker.

        Saaledes gjorde jeg nu mine Mænd bekjendte med Alting.

Midlertid kom i strygende Fart vor dygtige Snekke

Hen til Seirenernes Øe, fremdreven af lempelig Kuling;

Strax nu løiede Vinden, og trindt os bredte sig Havblik

Uden den ringeste Blæst, en Gud søvndyssede Bølgen;

Op da sprang mine Mænd, i en Fart de Seilene fired,

Lagde dem ned i det bugede Skib, og sad saa paa Roerbænk,

Pidskende Vandet i Skum med de glattilhuggede Aarer.

Selv en betydelig Kage jeg tog af Vox, med mit Malmsværd

Skar jeg det smaat, og ælted det stærkt med vældige Hænder;

Snart blev Voxet da blødt ved den Kraft, hvormed jeg det klemte,

Og ved den straalende Sol, Hyperions Søn i det Høie.

Voxet jeg klæbed nu trindt om Mændenes Øren tilhobe,

Derpaa de surred mig fast opreist til Foden af Masten

Baade med Hænder og Been, og stærkt Mastlinerne knytted,

Toge saa Plads og slog med Aarer de graalige Bølger.

Men da vi var dem saa nær, som en lydelig Stemme kan række,

Jagende rask afsted, da saae de den glidende Snekke

Nærme sig stærkt i sin Fart, og den klingende Sang de begyndte:

        Kom, Odysses! du hædrede Drot, Achaiernes Stolthed!

Stands dit Skib, og lyt til den Sang, Gudinder dig synge

Aldrig en Mand her seiled forbi paa sin tjærede Snekke,

Førend han først havde hørt den liflige Røst af vor Læbe;

Glad i Hu han reiser da hjem og beriget med Kundskab.

Os er tilfulde bekjendt, hvad Ondt Achaier og Troer

Hist efter Gudernes Raad og Styrelse fristed i Troia;

Alt vi veed, hvad der skeer paa den alternærende Jordkreds.

        Saa med fortryllende Stemme de sang, da lysted mit Hjerte

Svart at lytte til Sangen, og Mændene bød jeg mig løse,

Nikkende til dem med Hoved, men rask deres Aarer de brugte.

Op da sprang Eurylochos flux og med ham Perimedes,

Tog nogle Reeb endnu, og basted mig mere forsvarlig.

Men da de saa havde roet dem forbi saa langt, at vi ikke

Meer kunde høre Seirenernes Sang og klingende Stemme,

Bort da slængte paastand mine Mænd det Vox, som jeg klæbed

Om deres Øren, og løste de Reeb, hvormed jeg var bunden.

        Øen vi neppelig havde paa Bag, da skued jeg klarlig

Damp og svulmende Søe, og et Bulder jeg hørte tillige.

Rædde da blev mine Mænd, og slap af Haand deres Aarer;

Pladskende lydt de slæbte for Strøm, da sakked mit Fartøi

Strax, thi ei nogen Haand tog Tag med de vældige Aarer.

Hen over Dækket jeg gik nu paastand, og muntred mit Mandskab,

Frem jeg treen, og med kjærlige Ord til dem Alle jeg talte:

        Venner! vi ere jo ei hidtil ukjendte med Trængsler;

Større forsand er Faren ei her, end dengang Kyklopen

Spærred os inde med frygtelig Kraft i sin hvælvede Hule,

Derfra vi dog ved min Kjækhed, min Køgt og mit snedige Paafund

Slap i Behold; den Dyst er vel knap Eder gaaen ad Glemme.

Hører da dette mit Ord, og lader os Alle det følge!

Tager paa Tofterne Plads, og slaaer de brændende Bølger

Kraftig med Aarernes Blad, om maaskee den høie Kronion

Huldt os forunder at frelses ved Flugt af denne vor Qvide.

Hør saa, Styrmand! hvad sige jeg vil, og læg det paa Hjertet!

Thi paa det bugede Skib er det dig, som raader for Roret.

Styr brav langt fra Brændingen hist og udenom Røgen,

Hold ad Klippen derhenne, og pas paa Skuden, at ikke

Hist hun smutter dig hen, om en Hals da var vi tilhobe.

        Saa jeg taled, og Mændene flux adlød min Befaling.

Dog om Skylla jeg taug som en uafværgelig Fare,

Thi jeg befrygted forsand, at af Skræk mine Folk skulde standse

Brat med at roe, og sig skjule maaskee i Rummet af Skibet.

Ogsaa forglemte jeg ganske den piinlige, strenge Formaning,

Kirke mig gav, da hun reent forbød til Kamp mig at væbne.

Flux min glimrende Rustning jeg axlede, greb udi Haanden

To langskaftede Spyd, og stilled paa Dækket mig forskibs,

Thi jeg formoded, at der hun først vilde komme tilsyne,

Skylla, det Fjeldutyske, som stod mine Mænd efter Livet;

Dog hun var ei at see, og bitterlig alt mine Øine

Sved af at stirre med speidende Blik mod den taagede Klippe.

        Hjertebeklemte tilhobe vi styred nu op gjennem Sundet;

Her os truede Skylla, og hist den barske Charybdis

Suged af Havet paa frygtelig Viis det bølgende Saltvand.

Hvergang hun spyede det ud, da plumredes Vandet og bobled

Høit som en Kjedel paa blussende Baal, og Skummet i Veiret

Steg og besprøitede Toppen af begge de kneisende Klipper.

Naar derimod af Havet hun slugte det bølgende Saltvand,

Sank Midten den plumrede Strøm med et Brag, saa det dønned

Huult i Klippen omkring, og man saae den svælgende Havbund

Sort af det dyndede Sand; da blegned af Skræk mine Svende.

Medens paa hende vi stirrede hen med frygtelig Dødsangst,

Havde den grusomme Skylla mig alt bortsnappet fra Skibet

Sex af mit Folk, de dygtigste Mænd af Kræfter og Arme,

Og da jeg kasted et Blik hen over mit Skib og mit Mandskab,

Hænder og Fødder jeg saae af de Stakler, som høit allerede

Svæved i Luften; med Qval i Hjertet de ynkelig raabte

Til mig, og nævnte mit Navn, for aldrig at nævne det mere.

Som naar en Fisker paa Næs med sin langtfremstikkende Angle

Madingen kaster i Søe, Smaafiskene lumsk at forlokke,

Ud i Vandet han hiver sin Snor med Røret af Kohorn,

Og naar han fanger en Fisk, han iland den sprællende kaster,

Saaledes Mændene her blev sprællende slængte mod Klippen;

Midt i den gabende Kløft hun dem aad, og frygtelig skreg de,

Strækkende frem deres Arme mod mig i gruelig Dødskamp.

Aldrig endnu saa ynkeligt Syn var mig kommet for Øine,

Skjønt jeg til Rædsler var vant paa min forskende Fart over Bølgen.

        Bort vi fra Kliperne slap, fra den grumme Charybdis og Skylla,

Og i en Fart vi kom til en Guds velsignede Øland.

Der havde Solen, Hyperions Søn, sine talrige Hjorder,

Mæskede Geder og Faar og Køer, bredpandede, skjønne.

Ude paa Søen jeg alt fra Dæk paa det tjærede Fartøi

Køerne hørte, som brølede høit paa Vang, hvor de græssed.

Ogsaa jeg hørte de brægende Faar; da randt mig i Tanke

Hvad mig den blinde Thebaier Teiresias havde bebudet,

Og den Aiaiiske Kirke, som stærkt fraraaded at styre

Hen til den menneskefrydende Sols livsalige Øland.

Derpaa bedrøvet i Sind jeg talede saa til mit Mandskab:

        Agter nu grandt paa mit Ord, I sorgbetyngede Brødre!

At jeg forkynde Jer kan, hvad Teiresias har mig bebudet,

Og den Aiaiiske Kirke, som stærkt fraraaded at styre

Hen til den jordoplysende Sols livsalige Øland.

Der skal os times den haardeste Qval, efter hvad hun forsikkred.

Vel! saa styrer da Øen forbi med det tjærede Fartøi!

        Saa jeg taled, da knusted paastand i Barm deres Hjerter;

Strax Eurylochos dog mig gav fripostig til Gjensvar:

        Haard, Odysseus! du est, dit Mod og din Kraft er ubændig,

Ei dine Lemmer kan slappes, heel skabt af Jern du mig tykkes;

Du som forbyder dit Folk, der af Arbeid og Vaagen er udslidt,

Foden at fæste pa Land, og vist vi os kunde forskaffe

Her paa den havomskyllede Øe en qvægende Nadver;

Ja! du forlanger endog, at Øen forbi vi skal styre,

Og i den rædsomme Nat omflakke paa blaalige Bølger.

Snarest om Natten sig reise de heftige Storme, som volde

Skibes Forliis, og hvorhen skal man tye, for Døden at undflye,

Hvis en ubændig Orkan med Eet begynder at rase,

Enten fra Syd eller Vest, de tudende Storme, som jevnligst

Skibene splintre til Vrag, endog mod Gudernes Villie?

Dog, nu vil vi forsand adlyde den skumrende Aften,

Nu vil vi holde vor Nadver paa Strand ved den hurtige Snekke,

Saa vil imorgen ombord vi gaae, og Bølgen befare.

        Saa Eurylochos taled, og Mændene jubled tilhobe.

Da formærked jeg klart, at en Gud tiltænkte mig Ufærd;

Og med bevingede Ord jeg talede til dem og sagde:

        Mig, den enkelte Mand, kan I let, Eurylochos! tvinge,

Dog med den dyreste Eed I samtlige love mig dette!

Træffe vi ovre paa Øen en Hjord af Faar eller Oxer,

Lover mig da, mine Mænd! at I ei med formastelig Voldsfærd

Enten et Faar eller Høved ihjel vil slaae, men fortærer

Rolig den Kost, som af Kirke vi fik, den bolde Gudinde.

        Saa jeg taled; strax Samtlige svor den Eed, jeg forlangte.

Men da de saa havde svoret, og fuldelig givet mig Eedsord,

Lagde vi ind med det dygtige Skib i Havnen den dybe,

Nær ved en Ferskvandssøe; da steg mine Svende tilhobe

Ud af Skibet, og laved sig snart forsynlig et Maaltid.

Men da Enhver havde stillet sin Lyst til Mad og til Drikke,

Jamred og græd de lydt ved at mindes de elskede Brødre,

Som fra vort Skib os Skylla fornys havde ranet og opædt.

Snart den liflige Søvn sig over de Grædende sænked;

Men ved den tredie Deel af Natten, da Stjernerne daled,

Reiste med eet Skysamleren Zeus et rygende Stormveir

Med en ubændig Orkan, baade Jorden og Havet saa vide

Hylled i Skyer han ind, og Nat fremstyrted fra Himlen.

Men da sig reiste ved Grye den rosenfingrede Dagning,

Sikkred vi Skibet og haled det ind i en rummelig Hule,

Hvor Skovnymphernes Lunde man saae og yndige Dandsplads.

Sammen jeg kaldte da Folket paastand, og taled i Kredsen:

        Venner! da Mad og Drikke vi har ombord paa vort Fartøi,

Lader os Qvæget da skaane, at Ondt os ikke skal ramme;

Oxerne her og de prægtige Faar tilhøre den høie

Sol, den mægtige Gud, som Alt baade skuer og hører.

        Saa jeg taled, bevæged’ da blev deres mandige Hjerter.

Men en langsommelig Maaned fra Syd det blæste bestandig,

Aldrig der lufted en Vind, undtagen fra Østen og Sønden.

Medens af Mad og Viin der endnu var tilstrækkeligt Forraad,

Lode de Qvæget med Fred, af svar Bekymring for Livet,

Men da det ganske var gaaet paa Grund med hele vor Skibskost,

Streifed de rundtomkring, og gav sig af Nød til at jage;

Fugle de fanged og Fisk, og hvad der kom dem for Haanden,

Ivrig med bøiede Kroge, thi Sult i Tarmene skar dem.

Op paa Øen jeg gik, til de salige Guder at bede,

Om der maaskee var En, som mig Vei vilde vise til Hjemfærd.

Men da jeg vandrende frem mit Folk var kommen af Syne,

Og i et Vand, som mod Blæst var i Læe, havde Hænderne tvættet,

Bad jeg til samtlige Guder, som boe paa høien Olympos,

Og over Øinenes Laag de mig gjød den sødeste Slummer.

Men til fordærvelig Daad Eurylochos egged de Andre:

        Agter nu grandt paa mit Ord, I sorgbetyngede Brødre!

Rædsom er Døden bestandig for Jordens usalige Sønner,

Dog, af Hunger at døe er af alle den beskeste Dødslod;

Lad os af Solens fortrinlige Køer da tage de bedste,

Og dem til Guderne offre, som boe paa Himmelen vide;

Men naar vi komme til Ithakas Øe, vor fædrene Hjemstavn,

Da vil vi Solen, Hyperions Søn, et straalende Tempel

Bygge paastand, og pryde det rigt med herlige Gaver.

Men hvis han tændt af Harm for sin Hjord langhornede Oxer

Agter at knuse vort Skib, og Guderne fremme hans Forsæt,

Heller jeg døer da brat med Mund opspilet paa Bølgen,

End paa den eensomme Øe jeg her seigpines saa længe.

        Saa Eurylochos taled, og Mændene jubled tilhobe.

Strax de fortrinligste Nød de tog af Hjorden, som nærved

Vanked, thi ei ret langt fra vort mørkblaastavnede Fartøi

Græssed paa Vang den himmelske Sols bredpandede Hornqvæg.

Trindt om Qvæget de stod og bad til de salige Guder,

Og af en kneisende Eeg de plukked de mygeste Blade,

Thi paa det toftede Skib det skortede ganske paa Bygkorn.

Men da de saa havde bedet og Dyrene slagtet og krænget,

Snitted de Bovene fra, og bedækked dem trindt med et dobbelt

Lag af Fedt, som de dækked igjen med et Lag af det Skære.

Ogsaa de manglede Viin til at væde det brændende Offer,

Derfor de stænkede Vand og Dyrindvoldene risted.

Men da de Bovene havde forbrændt, og af Indmaden nippet,

Skar de det øvrige Kjød itu, og stak det paa Bradspid.

        Midlertid svandt mig fra Øinenes Laag den liflige Slummer.

Strax jeg skyndte mig ned til min hurtige Snekke paa Kysten,

Men da jeg nærmed mig alt det aareforsynede Fartøi,

Dufted imøde mig strax en vellugtspredende Fedtdamp,

Lydt da gav jeg et Skrig og til Himmelens Guder jeg raabte:

        Zeus, Alfader! og I, uforgjængelig salige Guder!

Vist til Fordærv har I dysset mig ind i ulykkelig Slummer,

Og mine Mænd, som tilbage forblev, har øvet en Udaad.

        Flux i sit flagrende Slør Lampetia iled til Solen

Hen, ham at bringe det Bud, at mit Folk havde slagtet hans Oxer.

Strax blandt evige Guder med Harm i Hjertet han talte:

        Zeus Alfader! og I, uforgjængelig salige Guder!

Hevn over Laertiaden Odysses’s Folk I mig skaffe!

Frækt de voved ihjel mine Oxer at slaae, som bestandig

Fryded min Hu, naar op jeg steg paa den stjernede Himmel,

Og naar fra Himmelen ned igjen jeg daled mod Jorden.

Men hvis de ei som forskyldt for Oxerne bøde tilfulde,

Stiger til Hades jeg ned, og kaster mit Lys paa de Døde.

        Ham gjensvarede Zeus, hiin skyforsamlende Hersker:

Helios! lys du kun for de salige Guder i Fremtid

Og for hver dødelig Mand paa den kornfrembringende Jordkreds!

Snart deres hurtige Skib skal i Qvag jeg slaae med mit blanke

Lyn, og splintre det ad paa dets Fart over viinblaae Bølger.

        Dette jeg siden erfoer af den haarfagre Nymphe Kalypso,

Som af Hermeias det selv havde hørt, efter hvad hun fortalte.

        Men da til Havet jeg ned var kommen, hvor Skibet var qværsat,

Treen jeg til Mændene hen, og bebreided dem strengt deres Adfærd.

Ei var der Raad at hitte, thi alt vare Oxerne dræbte.

Strax de salige Guder dem gav ondtvarslende Jertegn,

Huderne krøb, og Kjødet paa Spid sig gav til at brøle,

Baade det raae og det stegte; det lød livagtig som Kobrøl.

        Sex samfældige Døgn bortdrev mine dygtige Svende

Solens fortrinligste Oxer, og gjorde med Suul sig tilgode.

Men da den mægtige Zeus havde sendt den syvende Morgen,

Lagde sig atter den heftige Storm, som rased med Uveir.

Flux ombord vi da gik, det vildene Hav at befare,

Reiste vor Mast paa Toft, og heisede Seilene hvide.

        Men da Thrinakrias Øe vi havde forladt, var der ikke

Land at øine forresten; vi saae kun Himlen og Havet.

Over vort bugede Skib snart Zeus udbreded en blaalig

Skye saa mørk, at Søen omkring os stod i en Taage.

Ei ret længe vort Skib over Bølgerne gik, thi fra Vesten

Kom der med Eet en hvinende Storm med rasende Uveir.

Blæsten med vældige Tag i Vanterne sled, saa de begge

Sprang, da styrtede Masten omkuld, og Stænger og Takkel

Ned i Lasten blev slængt; ved den agtere Stavn fik vor Styrmand

Hovedet knuust af den styrtende Mast, som slog ham paa Stedet

Hovedets Been i Qvag; brat styrted han ret som en Dykker

Ud over Bord fra Dæk, og Livet fra Knoglerne flygted.

Midlertid tordnede Zeus, og slynged sit Lyn mod vor Snekke,

Svart i Skroget det dirred ved hvert af de knittrende Lynslag.

Trindt stank Skibet af Svovl, og Mændene faldt over Borde;

Ligesom svømmende Krager en Stund de gynged paa Bølgen

Rundt om det tjærede Skib; en Gud berøved dem Hjemfærd.

Om paa Skibet jeg gik, til den skyllende Strøm havde revet

Spanterne løs fra Kjølen, som svømmede bar over Bølgen.

Ogsaa vor Mast som vor Kjøl fra Skibet blev slængt, men ved Masten

Hang der endnu en Line, som stærkt var tvunden af Kohud;

Fat i Linen jeg greb, og surrede Masten til Kjølen,

Satte paa disse mig fast, og drev for de rædsomme Vinde.

        Knap havde Stormen, som raste fra Vest, begyndt sig at lægge,

Førend det kuled fra Syd, mit Sind til megen Bekymring,

At jeg endnu skulde hen blive slængt til den grumme Charybdis.

Natten igjennem paa Vandet jeg drev, men aarle ved Daggrye

Kom jeg til Klipperne hen, til den barske Charybdis og Skylla,

Just som Charybdis af Havet indsuged det bølgende Saltvand.

Op mod den vældige Figen paastand jeg sprang, og om Stammen

Klynged mig fast, og hang som en Flagermuus, thi der var ikke

Plads til at støtte med Fod, og at klyve derop var umuligt,

Rødderne randt saa vidt, og for høit mig hængte de lange

Mægtige Grene, som vidt og bredt beskygged Charybdis.

Fast jeg bestandig mig holdt, indtil hun igjen havde udspyet

Masten og Kjølen; mig ventende Mand heel længe det vared.

Dog mod den Tid, da en Mand fra Torv hjemvandrer til Nadver

Hvor han i tvistige Sager har dømt mellem hidsige Ungfolk,

Da først langt om længe kom Plankerne frem af Charybdis.

Oppe fra Høiden jeg sprang da paastand med Hænder og Fødder,

Plumpede ned med et Pladsk midt mellem de dygtige Planker,

Satte paa disse mig fast, og frem mig med Hænderne roede.

Skylla forresten at see, mig Guders og Menneskers Fader

Ei tillod, og ei var jeg da undsluppen fra Døden.

        Ni samfældige Døgn jeg drev, men tiende Aften

Kasted mig Guderne hen til Ogygias Øe, hvor Kalypso

Boer, den haarfagre bolde Gudinde med Menneskestemme.

Hun mig gjæsted og plejed; dog hvi gjentage det atter?

Her i Paladset jeg har jo igaar allerede fortalt det

Baade til dig og din herlige Viv, og jeg hader den Uskik,

Atter paany at fortælle hvad alt man klart har berettet.