Ellevte Sang
Sandsagn i de Dødes Rige.
Sandsagn i de Dødes Rige.
Men da til Havet vi ned vare komne, hvor Skibet var qværsat,
Haled vi ned fra Land vort Skib i det hellige Havdyb,
Bragte saa Mast og Seil ombord i det tjærede Fartøi,
Skibede Faaret og Vædderen ind, og bestege vor Skude,
Alle med Sorg i Sind og med rullende Taarer paa Kinden.
Kirke, den haarfagre bolde Gudinde med Menneskestemme
Gav os en rask seilfyldende Bør, paa vor Fart en fortrinlig
Fører, thi agter den stod paa vor mørkblaastavnede Snekke,
Men da saa Alt ombord var kant og klart til at lette,
Sad vi paa Toft; og Vind og Styrmand raaded for Kaasen.
Dagen igjennem for svulmende Seil løb Skibet paa Bølgen,
Men da det lakked ad Qvæld, og Skumring paa Veiene bredtes,
Naaede vort Skib den fjerneste Bred af Okeanosstrømmen.
Der er det Land og den Stad, hvor Kimmerierfolket har hjemme,
Landet er hyllet i Taager og Mulm, og aldrig den blanke
Sol til Mændene her seer ned med sit straalende Øie,
Hverken naar op den gaaer paa den stjernebedækkede Himmel,
Eller naar ned fra Himlen igjen den daler mod Jorden;
Over de Stakler der ruger bestandig et ynkeligt Mørke.
Did vi kom, trak Snekken paa Land, og skibede Qvæget
Ud, saa vandred vi selv langs hen med Okeanosstrømmen,
Indtil vi naaede det Sted, som var os af Kirke betegnet.
Der det hellige Qvæg Eurylochos og Perimedes
Holdt; selv drog jeg fra Lænd mit hvæssede Sværd, og med Klingen
Gravede Muldet jeg op, en Alen i Længden og Bredden,
Og over Gruben et Offer jeg gjød til samtlige Døde,
Tog først Honningemelk og den lifligste Viin for det andet,
Og for det tredie Vand, og Meel jeg dryssed derover.
Derpaa jeg knæled og loved at offre de flygtige Døde,
Naar jeg til Ithaka kom, en gold og lydesløs Qvie
Hist i min Gaard, og at lægge paa Baal mangfoldige Gaver,
Og til Teiresias særlig en Buk at offre jeg loved,
Sort fra Hoved til Fod og den bedste, som findes i Hjorden.
Men da jeg alle de Døde med Løfter og Bøn havde paakaldt,
Tog jeg Faarene flux, og sønder jeg skar deres Struber
Ud over Gruben, da randt det høirøde Blod, og paa Stedet
Steg fra Erebos op mangfoldige Dødningesjele,
Brude, livsalige Knøse og modgangsprøvede Gubber,
Møer i Ungdommens Vaar og med frisk Bekymring i Hjertet.
Dertil en Skare der kom i blodbestænkede Plader,
Mænd, som for malmbevæbnede Spyd i Krigen var faldne;
Trindtfra stimled de sammen, og gik om Gruben i Skarer
Med et usigeligt Skrig, og den blege Forfærdelse slog mig.
Derpaa jeg flux opmanded mit Folk, og bød dem alvorlig
Begge de slagtede Faar, som faldt for det grusomme Kobber,
Rask at flaae og at brænde, og fromt til Guderne bede,
Hades den mægtige Drot og den rædsomme Persephoneia.
Selv uddrog jeg mit hvæssede Sværd, og med Sværdet i Haanden
Ned jeg mig satte, at holde den flygtige Dødningeskare
Fjernt fra Blodet, forinden jeg fik Teiresias raadspurgt.
Først fremtreen en Dødningesjel, der var Svenden Elpenors;
Ei i den vidthenveibare Jord var end han begraven,
Hist i Kirkes Palads vi havde hans Liig ladet ligge
Hverken begrædt eller jordet, thi travlt vi havde med Andet.
Da jeg nu saae ham, i Taarer jeg brast og blev greben af Medynk,
Og med bevingede Ord jeg talede til ham og sagde:
Siig, Elpenor! hvordan kom du ned til det taagede Mørke?
Rappere kom du tilfods, end jeg paa mit tjærede Fartøi.
Saa jeg talte, da sukked han dybt og gav mig til Gjensvar:
Ætling af Zeus! Laertes’s Søn Odysses du snilde!
Mig har en Gud og bedøvende Viin i Fordærvelse styrtet.
Da jeg fornys i Kirkes Palads til Roe havde lagt mig,
Glemte jeg reent, at jeg ned skulde gaae af Trappen den lange,
Frem jeg gik, fra Taget jeg styrtede brat, og mit Halsbeen
Midt i Leddet jeg brak, og min Sjel nedvandred til Hades.
Høit besværger jeg dig ved dem, du forlod i din Hjemstavn,
Baade ved Hustrue og Fader, som tugted dig op fra din Barndom,
Og ved din eneste Søn, ved Telemachos hist i din Kongsgaard;
Fuldt jeg veed, at naar bort du drager fra Hades’s Rige,
Skal paa dit dygtige Skib du seile paany til Aiaia;
Der, min Drot, jeg bede dig vil, ihu mig at komme,
Ei ubegrædt og ujordet forlade du mig, naar du atter
Siger Farvel, at jeg ei paadrager dig Gudernes Vrede!
Nei! til Baalet mig sted med de Vaaben, jeg pleied at bære,
Dyng over Graven en Tue paa Strand ved det graalige Havdyb,
At man i kommende Slægter kan mig Usalige mindes!
O fuldbyrd min Bøn, og plant den Aare paa Graven,
Hvormed jeg roede dit Skib, dengang jeg med Brødrene leved!
Saa han talte, men jeg ham flux gjensvared og sagde:
Alt, usalige Mand! fuldkomme jeg skal, som du beder.
Saaledes sad vi der, og skifted en sørgelig Tale,
Her jeg selv med mit Sværd, som frem over Blodet jeg strakte,
Hist Stalbroderens Skygge, som talede meget og ivrig.
Frem kom atter en Sjel, min nys hensovede Moders
Sjel, Antikleias det var, den Helt Autolykos’ Datter.
End hun leved, dengang jeg drog til det hellige Troia,
Og ved at see hende brast jeg i Graad, og blev greben af Medynk.
Hende jeg dog, skjøndt nødig, tilod ei heller at træde
Hen til Blodet, forinden jeg fik Teiresias raadspurgt.
Frem treen nu den Thebaier Teiresias’ Sjel, udi Haanden
Holdt han sin gyldene Stav, han kjendte mig strax og begyndte:
Ætling af Zeus! Laertes’s Søn! Odysses du snilde!
Hvi, usalige Mand! forlod du det skinnende Sollys?
Hvi est du gangen til Dødninger ned og til Jammerens Bolig?
Dog, viig bort fra Gruben, og gjem dit hvæssede Slagsværd,
At jeg af Blodet kan drikke, da skal jeg forkynde dig Sandsagn.
Saa han talte, tilbage jeg veeg, og mit sølverbeslagne
Sværd i Balgen jeg stak, da drak den herlige Spaamand
Først af Blodet det sorte, og talede derpaa saalunde:
Straalende Drot! udforske du vil om din ønskede Hjemfærd;
Denne besværes dig skal af en Gud; for stærken Poseidon
Dølges den knap, og Nag til dig i sit Hjerte han bærer,
Slagen af Harm, fordi du hans Søn berøvede Synet.
Dog kan endda efter megen Besvær til Hjemmet I komme,
Hvis du selv saavelsom dit Folk Eders Lyst kan betvinge;
Thi naar du hist ved Thrinakrias Øe med dit dygtige Fartøi
Styrer mod Land, i Behold undsluppen de blaalige Bølger,
Finder du Hjorder paa Græs, baade Oxer og triveligt Smaaqvæg,
Helliget Solen, den Gud, som Alt baade skuer og hører.
Lader du disse med Fred, og bekymrer dig blot om din Hjemfærd,
Da skal I end efter megen Besvær til Ithaka komme;
Men hvis I gjør dem Fortræd, da bebuder jeg dig og dit Mandskab
Død, og din Snekke Forliis, og om selv end Livet du bjerger,
Seent dog og suurt, berøvet dit Folk og ombord paa et fremmed
Skib du Hjemmet vil naae, og Sorg vil i Huset du finde,
Stolte fripostige Mænd, som frækt opæde din Velstand,
Og som med Gaver begjære til Viv din deilige Hustrue;
Dem skal for al deres Vold du tugte forvist ved din Hjemkomst.
Men naar du Beilernes Flok i dit Huus har taget af Dage,
Enten med List eller aabenlys Færd med det hvæssede Kobber,
Tag saa en nem Skibsaare, og gak med denne paa Vandring,
Indtil du kommer til Mennesker hen, som aldrig har Havet
Seet, og som aldrig har spiist nogen Mad, der var krydret med
Mænd, der ligesaalidt har seet rødbovede Skibe,
Som handteerlige Aarer, dem Snekkerne bruge som Vinger.
Give jeg vil dig et tydeligt Tegn, som du ei kan forfeile:
Naar paa din Vandring engang du møder en Mand, og han siger,
Det er en Kasteskovl jo, som du bær paa din kraftige Skulder,
Plant da paa Stedet i Muld din lethandteerlige Aare,
Bring saa Drotten Poseidon et skjønt og glædeligt Offer,
Slagt ham en Vædder, en Tyr og en soebespringende Orne;
Derpaa du drage til Hjemmet, og hædre med Festhekatomber
Alle de salige Guder, som boe paa Himmelen vide,
En efter Anden; tilsidst, dog ei paa det bølgende Havdyb,
Kommer den blideste Død, og tager dig bort som en Gubbe
Midt i velsignede Kaar, naar din Kraft er svunden, men Folket
Trives og blomstrer omkring dig; nu har jeg forkyndt dig mit Sandsagn.
Saa han talte, men jeg ham flux gjensvared og sagde:
Saa har vel Guderne selv, Teiresias! sligt mig beskikket.
Dog fortæl mig nu dette, men siig mig den skæreste Sandhed!
Her blandt Sjelene seer jeg min alt hensovede Moders,
Nær ved Blodet hun sidder, men taus, og hverken hun drister
Op paa sin Søn at kaste sit Blik, eller med ham at tale;
Siig, hvad gjør jeg, o Drot! at hun dog kan kjende mig atter!
Saa jeg talte, men han paastand gjensvared og sagde:
Let er det Bud, jeg forkynde dig vil og paa Hjerte dig lægge.
Hvem du giver Forlov af de hedenvandrede Døde
Hen til Blodet at træde, skal strax forkynde dig Sandhed;
Hvem du dette formener, vil bort igjen sig forføie.
Saaledes talte Teiresias’ Sjel, og til Hades’s Bolig
Ilte den ned, da den Gudernes Raad mig havde bebudet.
Rolig jeg siddende blev, indtil min Moder sig nærmed.
Knap fik hun drukket det sortladne Blod, før strax hun mig kjendte,
Og med bevingede Ord hun jamrende talte saalunde:
Søn! hvordan kom du levende ned til det taagede Mørke?
Svært det falder for levende Mand at besøge vort Rige,
Mægtige Floder med frygtelig Strøm imellem os ligge,
Først Okeanos’ Flod, over hvilken tilfods man umuelig
Slipper, et Skib maa man have, og det et stærkt og forsvarligt.
Kommer du efter langsommelig Tid paa vildsomme Farter
Hid fra Troia med Mandskab og Skib? har paa Ithakas Øland
Ei du været endnu, og seet i Paladset din Hustrue?
Saa hun taled, men jeg hende flux gjensvared og sagde:
Moder! til Hades’s Hjem den bittre Nødvendighed drev mig,
Thi den Thebaier Teiresias’ Sjel raadspørge jeg maatte.
Ei endnu til Achaia jeg kom, ei heller vort Øland
Har jeg betraadt, men fra Qval til Qval jeg tumles bestandig,
Siden den Stund, da jeg først til det hestopfostrende Troia
Drog med den Drot Agamemnon, for Troernes Folk at befeide.
Dog fortæl mig nu dette, men siig mig den skæreste Sandhed!
Hvad for et Endeligt gav dig den langthenstrækkende Dødsmøe?
Var det en lang hentærende Sot, eller har dig den piilfroe
Artemis ramt og dræbt med lempelig saarende Pile?
Og om min Fader og Søn, som tilbage jeg lod, du fortælle!
Har de min Konningemagt i Hævd endnu, eller kom den
Alt i Fremmedes Vold, da Haabet var tabt om min Gjenkomst?
Endelig sige du mig, hvordan min Hustrue er sindet,
Enten hos Sønnen hun boer, og i Hævd hun holder vor Velstand,
Eller blev fæstet til Viv af en ædelig Mand af Achaia.
Saa jeg talte, da svarede flux min ærværdige Moder:
Ja tilvisse, hun boer endnu, men forgræmmet i Hjertet,
Hist i det høie Palads; i Sorg og Kummer bestandig
Dag henrinder og Nat for din bitterlig grædende Hustrue.
Ei er din Konningemagt i Fremmedes Vold, dine Marker
Dyrker Telemachos trolig i Fred, og Gilder for Folket
Lader han staae, som holdes de bør af den raadende Hersker,
Thi overalt han bydes til Gjæst; din Fader paa Landet
Boer, og aldrig til Staden han gaaer, ei heller til Leie
Lader han rede sig Seng med Bolster og prægtige Tæpper;
Vinteren lang han sover i Stuen, hvor Trællene ligge,
Strakt ved Ilden i Støvet og svøbt i daarlige Klæder;
Men fra den tidlige Sommer til seent i den frodige Høsttid
Reder han plat paa Jorden sin Seng af de Blade, som rundtom
Faldt fra Grenene ned i hans viinbevoxede Have;
Der sørgmodig han ligger, og nærer sin heftige Kummer,
Jamrende over din Lod, og forkuet af Alderens Byrde.
Selv hensvandt jeg paa lignende Viis og hented mig Døden;
Ei har hist i Paladset den sikkertsigtende piilfroe
Artemis ramt og dræbt mig med lempelig saarende Pile,
Og ikke heller jeg faldt i Sot, som ellers saa jevnlig
Livet fra Lemmerne lister ved seent opløsende Tæring,
Længsel det var efter dig, og Tanken om dig, min Odysseus!
Og om dit kjærlige Sind, som berøved mig Livet det søde.
Saa hun talte, da banked i Barm uroligt mit Hjerte,
Moderens Dødningesjel i min Favn jeg ønsked at slutte;
Tregange frem jeg foer, tilskyndet af brændende Længsel,
Tregange hun mig af Armene fløi som en Drøm eller Skygge.
Dybt i mit Hjerte fornam jeg en Sorg meer bitter end forhen,
Og med bevingede Ord jeg saa tiltalede hende:
Moder! hvi flygter du bort, da jeg ønsker til Bryst dig at trykke,
At vi hos Hades endog kan kjærligen favne hinanden,
Og at vi begge kan lette vort Sind ved gruelig Jamren?
Est du et Billed maaskee, som den mægtige Persephoneia
Sendte herop til mig, mine Suk og min Sorg at forøge?
Saa jeg taled, da svarede flux min ærværdige Moder:
Ak! min Søn usaligste Mand, som lever paa Jorden!
Persephoneia, den Datter af Zeus, bedaarer dig ikke,
Men det er saa hver Dødeligs Lod, naar de Livet forlade,
Ei kan Senerne meer med Benene Kjødet forene,
Strax den brændende Ild med sin Kraft alt dette forstyrrer
Ganske, saasnart blot Livet de hvidlige Knogler forlader,
Medens den flygtige Sjel som en Drøm bortflyver og svinder.
Dog, begiv dig til Lyset paastand, og drag dig til Minde
Alt hvad du saae, at engang du fortælle det kan til din Hustrue.
Saa med hinanden vi talte, da treen mangfoldige Qvinder
Frem, som skikkedes did af den vældige Persephoneia,
Mægtige Konningers Børn eller Hustruer var de tilhobe.
Rundtom det sortladne Blod de stimlede sammen i Skarer.
Strax jeg betænkte, hvorledes Enhver udspørge jeg skulde;
Denne Beslutning tilsidst dog tyktes mig være den bedste:
Flux fra Lænden jeg drog mit Sværd med den mægtige Klinge,
At af det sortladne Blod de ei skulde drikke paa eengang.
En efter Anden de nærmed sig nu, hver Enkelt sin Herkomst
Nævned mig strax, og jeg udspurgte dem, Alle tilhobe.
Tyro, den ædelbyrdige Viv, var den Første, jeg skued;
Hun var en Datter, fortalte hun mig, af Helten Salmoneus,
Og hun var gift med Aiolos’ Søn, den behjertede Kretheus,
Men i Enipeus, den hellige Flod, hun sig havde forelsket,
Som er den skjønneste Flod, der styrter sig hen gjennem Landet.
Jevnlig hun vanked omkring ved Enipeus’s yndige Vover;
Ganske livagtig som Nøkken omskabte sig stærken Poseidon,
Og den livsalige Viv han besov ved det brusende Flodgab;
Høit som et Fjeld opsvulmed det blaalige Vand, og omkring dem
Stod det som dølgende Hegn for en Gud og en dødelig Qvinde;
Listelig løste han Beltet, og Søvn over Qvinden han udgjød.
Men da den mægtige Gud sin Elskovsbedrift havde fuldbragt,
Greb han ømt hendes Haand, tog Ordet, og talte saalunde:
Qvinde! vær glad, at jeg tog dig i Favn! før Aaret er omme
Føder du deilige Børn, ei goldt er Gudernes Favntag.
Børnene pleie du ømt, og fostre dem op paa det bedste!
Gak nu hjem til dit Huus, men vær taus og fortæl det til Ingen!
Viid, Poseidon jeg er, den vældige Ryster af Jorden.
Saa han taled, og dukkede ned i det bølgende Havdyb.
Svanger ved Guden hun Moder til Pelias blev og til Neleus;
Begge til mægtige Drotter af Zeus Kronion blev satte,
Pelias, rigt velsignet med Faar, behersked den store
Stad Iaolkos, og Neleus var Drot i det sandede Pylos.
Ogsaa med Kretheus, sin Husbond, blev Dronningen Moder til Sønner,
Aison og Pheres hun bar, og den Stridsvognshelt Amythaon.
Derpaa jeg blev Antiope vaer, Asopos’s Datter.
Selv hun roste sig af, at hun Zeus i Favn havde hvilet;
Moder til Tvillingesønner hun blev, Amphion og Zethos,
Og det var dem, som Thebes syvportede Stad havde bygget,
Og med en Muur den forskandset, thi ei uden Mure de mægted
Trygt at beboe slig rummelig Stad, trods al deres Kjækhed.
Næst efter hende jeg saae Amphitryons Hustrue Alkmene,
Som af Kronion blev krystet i Favn, og bragte til Verden
Stærken Herakles den vovsomme Helt med et Mod som en Løve.
Ogsaa Megara jeg saae, en Datter af Herskeren Kreion,
Gift med Amphitryons Søn, den uovervindelig stærke.
Ogsaa jeg saae Epikaste, Oidipos’s deilige Moder,
Hun som af Vaade bedrev en svar afskyelig Gjerning;
Gift hun blev med sin Søn, som dræbte sin Fader og derpaa
Ægted sin Moder, dog Guderne snart lod Skjændselen rygtes.
Han behersked Kadmeiernes Folk i det yndige Thebe,
Svart af Jammer forfulgt efter Gudernes grumme Beslutning,
Hun til Hades’s Borg med de fasttilstængede Porte
Drog, en qvælende Strikke hun martret af Nag under Høiloft
Bandt, og endte sit Liv, og ham tilbage hun levned
Al den Qval, som en Moders Erinnyer vel kunne volde.
Frem treen Chloris den fagre, hvem Neleus til Viv havde fæstet
For hendes Deiligheds Skyld, rig Skjenk det Beileren kosted.
Yngste Datter hun var af Iasos’s Ætling Amphion,
Som i de Minyers Stad Orchomenos fordum regjered,
Dronning i Pylos hun blev, og glimrende Sønner hun fødte,
Chromios, Nestor med samt Periklymenos, Helten den stolte;
Dertil en Datter saa bold, den vidunderlig deilige Pero.
Granderne beiled til Pigen, men ei vilde Neleus sin Datter
Give til Anden, end den, som en Flok bredpandede Oxer
Voved at drive fra Phylake bort fra stærken Iphikles.
Svær var Daaden forsand, og kun den fortrinlige Spaamand
Bød sig til denne Bedrift, men ved haard Forføining af Guder
Hindret han blev ved piinlige Baand og Markernes Hyrder.
Men da et Aar var forbi, og Aarsens Tider var omme,
Maaned paa Maaned forløben, og Dagenes Tal var tilende,
Da gav stærken Iphikles ham frie til Løn for de Sandsagn,
Som han bebudede Drotten, fuldbragt blev Zeus’s Beslutning.
Ogsaa den deilige Leda jeg saae, Kong Tyndareus’ Hustrue,
Som med den kraftige Drot havde født to modige Sønner
Hestebetvingeren Kastor og Baxeren djerv Polydeukes.
Dem alt gjemmer den nærende Jord, dog leve de begge,
Thi under Jorden endog har Zeus den Ære dem tildeelt,
At det paa Skifte for Brødrene gaaer, at døe og at leve
Hver sin Dag, og Hæder beteer man dem, lige med Guder.
Iphimedeia jeg derpaa blev vaer, som var gift med Aloeus;
Hende Poseidon, fortalte hun selv, havde favnet i Elskov,
Tvillingesønner hun fødte, men stakket kun var deres Livstid,
Otos en Mand som en Gud, og den hærdede Helt Ephialtes.
Dem opfostred den nærende Jord til Kæmper af Skabning,
Og til de fagreste Mænd næst efter den Ædling Orion.
Alt i det niende Aar deres Krop ni Alen i Drøiden
Holdt, og var voxen i Høiden til ni forsvarlige Favne;
Selv de salige Guder, som boe paa Olympen, de trued
Frækt med Krig og buldrende Kamp; deres Agt var at stable
Ossa paa høien Olymp og Pelions raslende Skovfjeld
Ovenpaa Ossa igjen, for op til Himlen at stige;
Og deres Id var bedreven, ifald de var komne til Mandsaar,
Hvis den mægtige Søn af Zeus og den haarfagre Leto
Ei havde dræbt dem begge, før Haarene frem under Tinding
Spired, og før deres Hage med krøllede Duun var beskygget.
Prokris og Phaidra jeg saae, og den deilige Viv Ariadne,
Datter af Minos den vise; engang havde Theseus fra Kreta
Ført hende bort, da han drog til Athens velsignede Marker;
Ei dog nød han sin Lyst, thi paa Dionysos’s Klage
Blev hun af Artemis dræbt paa det havomskyllede Dia.
Maira tillige jeg saae og Klymene med samt Eriphyle,
Qvinden, som skjændig for kosteligt Guld forraadte sin Husbond.
Ei dog nævne jeg kan og ved Navn opregne dem Alle,
Hver en Konningedatter og Konningeviv, som jeg skued;
Før vilde svinde den hellige Nat, og Tiden mig maner
Alt om at gange til Roe, enten her eller blandt Eders Sømænd
Nede paa Skibet; paa Eder og Guderne hvile min Hjemfærd!
Saa han talte, da taug de qvær og forstummed tilhobe,
Ret som fortryllede tyst de sad i den skyggende Høisal.
Først da taled Arete, den liliearmede Dronning:
Nu, Phaiaker! hvad synes I vel om den fremmede Kæmpe?
Hvad om hans Aasyn og Skabning, og om hans besindige Hjerte?
Vel er han Gjæst hos mig, men Enhver har Ret ham at hædre;
Haster da ei med at sende ham bort, og giver ham ikke
Karrige Gaver, han trænger saa haardt, I har jo tilhobe
Gods og Klenodier nok i Huus ved Gudernes Naade.
Ordet i Kredsen nu tog den bedagede Helt Echeneos,
Som i det hele Phaiakiske Folk af Aar var den Ældste:
Venner! med Skjel forsand og ganske saadan som vi vented
Talte vor sindrige Dronning, thi føier da flux hendes Ønske!
Dog paa Alkinoos her beroer al Gjerning og Tale.
Derpaa til Svar Alkinoos gav, og talte saalunde:
Ja! Eders Ord skal stande ved Magt, saasandt som jeg lever,
Og er den raadende Drot over aarebevante Phaiaker.
Taalig dog maa vor Gjæst, skjøndt svart efter Reisen han længes,
Tøve hos os til imorgen, indtil jeg min Gjæsteforæring
Ganske faaer bragt istand, og sørge vi vil for hans Hjemfærd
Alle, men jeg fortrinlig, som her har Magten i Landet.
Ham gjensvared Odysseus, den sindrige Konning, og sagde:
Ypperste Mand i Folket! Alkinoos! høie Behersker!
Om I endog mig bad et Aar hos Eder at tøve,
Men for min Fart dog sørged, og glimrende Gaver mig skjenked,
Kunde jeg selv det ønske, thi Gavn det vilde mig bringe
Hjem med fuldere Haand til Fædrenelandet at drage;
Meer velkommen jeg blev, og meer høiagtet af alle
Folk, som saae mig igjen hjemkommen til Ithakas Øland.
Derpaa til Svar Alkinoos gav, og talte saalunde:
Dette tilfulde vi see, naar vi dig, Odysses! betragte,
Hverken en Træring du est eller Skjelm, af hvilke den sorte
Jord blandt de vidtadspredede Folk ernærer saa Mange,
Mænd, som hitte paa Løgn, hvor den ei kan spores af Nogen.
Du derimod est ædel af Sind, og skjøn er din Tale;
Ganske som var du en Skjald har sindrig og smukt du fortalt os
Baade Danaernes Nød, og de Trængsler, du selv maatte friste.
Dog fortæl mig nu dette, men siig mig den skæreste Sandhed!
Har ikke Nogen du seet af de guddomlignende Kæmper,
Som dig til Ilios fulgte, og der sig hentede Døden?
Lang er endnu den hellige Nat, og end er det ikke
Tiden at sove, fortæl da de selsomme Ting, som dig hændtes.
Jeg kunde godt blive siddende her i Salen til Daggrye,
Hvis blot du kunde holde det ud, dine Trængsler at tolke.
Ham gjensvared Odysseus, den sindrige Konning, og sagde:
Ypperste Mand i Folket! Alkinoos! høie Behersker!
Tid til Fortælling er een, men Tid til Søvn er en anden;
Dog har du Lyst at høre, da skal du finde mig villig
Til at fortælle dig anden og haardere Jammer, som ramte
Mine behjertede Venner, som senere ginge til Grunde,
Og som med Held undslupne fra blodige Kampe ved Troia
Døde paa Reisen til Hjemmet, og det for et Afskum af Qvinde.
Aldrig saa snart var den stimlende Hob af Qvindernes Sjele
Hid og did bleven spredt af den hellige Persephoneia,
Førend en Sjel fremtreen, det var Atreus’s Søn Agamemnon,
Dybt bedrøvet, og trindt ham Sjelene stod af de mange
Mænd, som tilligemed ham i Aigisthos’s Huus bleve dræbte.
Strax han mig kjendte, saasnart han det sortladne Blod havde drukket,
Lydelig brast han i Graad, og Taarerne rulled saa stride,
Armene strakte han ud med heftig Begjær mig at favne,
Dog hans Kraft var slappet, og reent var den Styrke forsvunden,
Som han i forrige Tider besad i de smidige Lemmer.
Strax da jeg saae ham, i Taarer jeg brast, og blev greben af Medynk,
Og med bevingede Ord jeg talede til ham og sagde:
Atreus’s hædrede Søn, Krigsfolkenes Drot Agamemnon!
Hvad for et Endeligt gav dig den langthenstrækkende Dødsmøe?
Siig! har Poseidon maaskee paa Skibene skilt dig ved Livet,
Reisende mod dig en svar Orkan af de rædsomme Vinde?
Eller har fjendtlige Mænd ihjel dig slaget paa Fastland,
Mens deres Hjorder af prægtige Faar eller Oxer du plyndred?
Eller har Døden du hentet i Kamp for din Stad og dens Qvinder?
Saa jeg taled, og han mig paastand gjensvared og sagde:
Ætling af Zeus! Laertes’s Søn! Odysses, du snilde!
Ei har stærken Poseidon paa Skibene skilt mig ved Livet,
Reisende mod mig en svar Orkan af de rædsomme Vinde,
Ligesaalidt som mig Fiender ihjel har slaget paa Fastland.
Nei! Aigisthos det var, som Død og Fordærv mig beredte,
Han med min nedrige Hustrue til Gjæst mig bød, og ved Gildet
Myrded han mig i sin Sal, som man slaaer en Oxe ved Krybben.
Saaledes døde jeg selv en ynkelig Død, og paa Stedet
Svam mine Kæmper i Blod som en Flok hvidtandede Galter,
Hvilke man stikker, naar Fest skal staae hos den mægtige Rigmand,
Enten et Bryllup, et folkeligt Lag, eller Gilde for Venner.
Selv var ofte du med, hvor blodige Pander der vanked,
Snart hvor Enkelte faldt, og snart i de vældige Feltslag,
Dog havde dette du seet, var dit Sind langt meer blevet oprørt,
Hvordan vi rundt om Kummen paa Disk og de bugnende Borde
Laae i Salen tilhobe, mens Blod randt hen over Tilien.
Ynkeligt var det at høre Kong Priamos’ Datter Kassandra
Skrige, dengang Klytaimnestra den skjændige Viv hende myrded
Tæt ved min Side; paa Gulvet jeg laae, men døende løfted
Haanden jeg op, for at drage mit Sværd, dog bort den Forvorpne
Sneg sig, ei havde hun Hjerte, skjøndt alt jeg vandred til Hades,
Enten at trykke mig Øinene til eller Læberne lukke.
Der er dog Intet saa skjændigt, og Intet saa argt som en Qvinde,
Der i sit Sind udtænker en slig afskyelig Udaad,
Ret som nu hun i sit Sind udruged en gruelig Idræt,
Og paa sin Husbond sig mordisk forgreb; jeg vented bestandig,
At jeg til Fryd og Gammen for Børn og for hele mit Huusfolk
Hjem var kommen igjen, men hun, den Mester i Ondskab,
Hun har med Skam besudlet sig selv og samtlige Qvinder
Gjennem de kommende Dage, selv dem, som gjøre det Gode.
Saa han talte, men jeg ham flux gjensvared, og sagde:
Vee mig! saa har Fjernskueren Zeus paa Atreus’s Sønner
Skrækkelig kastet sit Had ved Rænker af nedrige Qvinder
Lige fra Førstningen af; for Helena segned saa Mange,
Og Klytaimnestra beredte dig Svig, mens du var i det Fjerne.
Saa jeg taled, og han mig paastand gjensvared og sagde:
Derfor du være herefter ei alt for øm mod din Hustrue,
Ei skal du hende betroe hver Ting, der kom til din Kundskab,
Nei! meddeel hende Noget, men hold det Andet forborgent.
Dog, din Viv, Odysseus! skal ei berede dig Døden,
Manden Ikarios’ Datter den kløgtige Penelopeia,
Hun er forstandig af Sind og from af Hjerte tillige,
End var hun ung og nyligen gift, dengang vi paa Krigstogt
Drog og hende forlod, en Dreng hun havde ved Brystet,
Spæd endnu, men i Mændenes Kreds han vist allerede
Stoltelig sidder, og ham skal den elskede Fader ved Hjemkomst
See, og Sønnen skal favne ham froe som sig egner og anstaaer.
Dog, min Hustrue forundte mig ei at fryde mit Øie
Blot ved at see min Søn, forinden hun tog mig af Dage.
Dette jeg sige dig vil, og læg mit Ord dig paa Hjerte,
Læg ei frilig til Land med dit Skib, men gjør det i Løndom,
Naar til dit Hjem du kommer, thi ei kan man stole paa Qvindfolk.
Dog, fortæl mig nu dette, men siig mig den skæreste Sandhed!
Har du ei Tidende spurgt om min Søn, som endnu er ilive,
Enten maaskee i Orchomenos’ Stad, i det sandede Pylos,
Eller i Sparta maaskee hos Atreus’s Søn Menelaos.
Thi han er ei henfaren og død den Ædling Orestes.
Saa han taled, og jeg ham flux gjensvared og sagde:
Atreus’s Søn! hvi spørger du mig? ei har jeg erfaret,
Om han er død eller lever, og ei bør i Veiret man snakke.
Skiftende saa med hinanden en heel bedrøvelig Tale
Stod vi med sørgende Sind, og Taarerne runde saa stride.
Sjele sig viste paany: først treen Peleiden Achilleus
Frem med Patroklos, og derpaa med Helten Antilochos Aias,
Telamons Søn, som af Skjønhed og Væxt blandt alle Danaer
Var den fortrinligste Mand næst efter den bolde Peleion.
Knap havde Aikos’ Ætling fodrappen Achilles mig gjenkjendt,
Før med bevingede Ord han jamrende talte saalunde:
Ætling af Zeus! Laertes’s Søn! Odysses du snilde!
Hvad forvovnere Daad, Usalige! vil du bedrive?
Hvi har du dristet til Hades dig ned, hvor de Døde har hjemme,
Væsener uden Bevidsthed, udlevede Menneskers Gjenfærd?
Saa han taled, og jeg ham flux gjensvared og sagde:
Peleus’s Søn, Achilles! du gjæveste Mand af Achaia!
Hid jeg drog i det Haab, hos Teiresias Raad mig at hente,
Hvordan tilbage jeg dog skulde komme til Ithakas Fjeldøe.
Ei endnu til Achaia jeg kom, ei heller mit Hjemland
Har jeg betraadt; min Lod er Sorg, men aldrig, Achilles!
Var der en Mand, lyksalig som du, eller vorder i Fremtid;
Fordum vi Mænd af Argos dig hædrede høit som en Guddom,
Medens du leved, og nu est du her en Drot over Døde;
Derfor Achilles, du græmme dig ei, at du vandrede heden!
Saa jeg taled, og han mig paastand gjensvared og sagde:
Trøst mig ei for min Død, du straalende Søn af Laertes!
Heller jeg vilde som Træl paa Markerne slide for Dagløn,
Hyret af trængende Mand, som kun har Eie til Nødtørft,
End over samtlige Døde befale som øverste Herre.
Dog om min straalende Søn et Ord du maa mig fortælle,
Drog han i Leding som Høvding for Krigeres Flok eller ikke?
Siig mig desuden, har Intet du hørt om den ædelig Peleus,
Om Myrmidonernes Folk endnu ham hædrer som Konge,
Eller han tabte sin Hæder omkring i Hellas og Phthia,
Da den forkuende Alder afkræfted hans Been og hans Arme.
Under den lysende Sol ei meer kan jeg yde min Bistand
Kraftig som fordum jeg var, dengang til Argeiernes Forsvar
Vidt i Troia omkring jeg vog de gjæveste Kæmper.
Kom til min Faders Palads som en Slig jeg blot for en stakket
Stund, da forfærded jeg snart ved Kraft og farlige Hænder
Hver, som fornærmede Gubben, og gjorde ham Skaar i hans Hæder.
Saa han taled, og jeg ham flux gjensvared og sagde:
Ei har jeg hørt et eneste Ord om den ædelig Peleus,
Men om din elskede Søn Neoptolemos skal jeg dig sige
Ganske sandfærdigen alt hvad jeg veed, da du dette forlanger,
Thi jeg har selv ombord paa et raskhenglidende Fartøi
Ovre fra Skyros ham bragt til de pladebedækte Danaer.
Hvergang ved Troernes Stad med hinanden vi Konninger raadslog,
Talte bestandig han først, og ei i sin Tale han famled,
Kun den herlige Nestor og jeg var i Tale hans Mestre.
Men naar med Malmen i Haand paa Troernes Slette vi dysted,
Aldrig tilbage han blev i Krigernes Rad eller Stimmel,
Nei! langt stormed han frem, ei veeg i Kraft han for Nogen,
Og i den rædsomme Dyst han vog mangfoldige Kæmper.
Ei dog nævne jeg kan, og ved Navn opregne tilhobe
Alle de Helte, han vog i Kamp til Argeiernes Forsvar,
Eneste Telephos’ Søn Eurypylos vil jeg dig nævne,
Hvem han vog med sit Spyd, og rundt om Helten i Mængde
Faldt hans Keteiske Kæmper, dem Qvindeforæring bedaared.
Han var den fagreste Mand, jeg har seet næst Ædlingen Memnon.
Men da vi gjæveste Mænd steg ind i den Hest, som Epeios
Os havde tømret saa snildt, og man mig det Hverv havde givet,
Snart at aabne det listige Skjul, og snart det at lukke,
Da blev jeg vaer, at de andre Danaiske Drotter og Raadsmænd
Strøg sig Taarer af Kind, og at Knæerne under dem rysted;
Aldrig jeg dog din Søn Neoptolemos saae for mit Øie
Skifte den livlige Farve, ei heller af blomstrende Kinder
Taaren at stryge, nei! mindelig bad om Forlov han mig ofte,
Ud af Hesten at stige; med Haand Sværdhjaltet han krysted;
Eller det vægtige Spær, thi Troerne vilde han ilde.
Men da vi Priamos’ kneisende Stad tilsidst havde hærget,
Steg han ombord paa sit Skib med glimrende Gaver og Bytte
Karsk og i bedste Behold, ei ramte ham Spyd fra det Fjerne,
Ei han i standende Strid fik Saar, hvoraf der i Kampen
Pleier at vanke saa mange, ifleng Krigsguden huserer.
Saa jeg taled, med mægtige Skridt den rappe Peleides
Sjel da skyndte sig bort ad den liliebevoxede Slette,
Glad, at jeg havde ham priist hans Søn som dygtig i Krigsfærd.
Ogsaa den øvrige Flok af de Hedenvandredes Sjele
Stod med Bedrøvelse hos mig, og Hver fortalte sin Modgang;
Ikkun den vældige Aias, hiin straalende Telamonide,
Holdt sig tilbage, forbittret endnu for den Seier jeg vandt mig,
Dengang ved Skibene hist om Achilles’s Vaaben en Retsstrid
Havde sig reist; hans Moder dem selv fremlagde paa Thinget,
Og det var Troiske Mænd og Athene, som mellem os dømte.
O at jeg aldrig i denne vor Strid havde Seier mig vundet!
Derfor har Jorden nu taget i Gjem et Hoved som Aias,
Telamons Søn, der i Skabning og Daad af alle Danaer
Var den fortrinligste Mand næst efter den bolde Peleion.
Strax med venlige Ord jeg talede til ham og sagde:
Aias, den hædrede Telamons Søn! saa glemte du ikke
Selv efter Døden din Harm over hiin usalige Rustning,
Som efter Gudernes Raad stor Jammer Achaierne voldte.
Du, deres skjermende Borg, sank ned, og vi Mænd af Achaia
Sørge bestandig saa dybt over dig, som dengang Achilles
Livet forliste, dog Skyld deri er ei nogen Anden
End den alvældige Zeus, som har paa Danaernes Krigsfolk
Frygtelig kastet sit Had, og som dig bestemte din Dødslod.
Dog, træd nærmere, Drot! og lyt til mit Ord og min Tale,
Tving den heftige Vrede, som boer i dit mandige Hjerte!
Saa jeg taled; han svarte mig ei, men gik til de andre
Sjele, til Erebos ned, de Hedenvandredes Bolig.
Dog uagtet sin Harm han vist havde talt, eller ogsaa
Jeg til ham havde talt, men mit Hjerte var grebet af Længsel,
Fleer endnu at see af de Hedenvandredes Sjele.
Minos jeg saae dernæst, den straalende Søn af Kronion,
Sidde med Staven af Guld som Dommer for samtlige Døde.
Rundt om Drotten de sad eller stod i stimlende Mængde,
Krævende Lov og Dom ved Hades’s mægtige Porte.
Næst efter ham blev Orion jeg vaer, den vidunderlig stærke;
Her han jaged det Vildt paa den liliebevoxede Slette,
Som han tilforn havde bedet paa eensomtliggende Fjelde.
Kølven af Malm i Haanden han holdt, den ubrydelig stærke.
Ogsaa jeg Tityos saae, hvem den hædrede Jord havde frembragt,
Strakt paa Sletten han laae, hans Krop ni Marker bedækked,
Og paa hans Sider der sad to Gribbe, som Leveren hakked,
Trængende dybt under Kjødet, omsonst han med Hænderne køs dem.
Vold han øved mod Leto, Kronions livsalige Mage
Dengang til Pytho hun drog hen gjennem det skjønne Panopeus.
Tantalos ogsaa jeg saae, ulidelig Pine han udstod.
Midt i en Søe han stod, hvis Vand ham naaede til Hagen,
Svart han smægted af Tørst, men ei kunde Drikke han faae sig,
Thi naar den Gamle sig bukked med langlig Begjær efter Drikke,
Strax bortslurfedes Vandet og svandt, og rundt om hans Fødder
Saae man sortnende Muld, en Gud borttørrede Vandet.
Kneisende Træer, som bugned af Frugt, hang over hans Isse,
Pærer, Granater og Abild med glindsende Frugter paa Grene,
Frodige Olietræer og liflige Figner tillige,
Men naar den Gamle sin Haand efter Frugterne rakte begjærlig,
Slog en pludselig Vind dem op mod de mørkende Skyer.
Sisyphos ogsaa jeg saae, møisommelig Piinsel han udstod,
Thi en umaadelig Steen han maatte med Hænderne slæbe;
Svart han strengte sig an med Hænder og Fødder, for Stenen
Op paa et Fjeld at vælte, men just som han op over Skrenten
Skulde den drive, da slog i det samme den om ved sin Tyngsel,
Og med et Bulder den ublue Steen nedrulled til Sletten.
Atter han maattte da vælte den op med Møie, saa Sveden
Randt ad Lemmerne ned, og Støv omfyged hans Ansigt.
Næst efter Sisyphos Øie jeg fik paa stærken Herakles,
Dog det var kun hans Skygge, thi selv blandt salige Guder
Nyder han Gammen og Fryd; hans Viv er den deilige Hebe,
Datter af Lyneren Zeus og den guldbeskoede Here.
Trindt ham skingred et Skrig af Dødninger, ret som af Fugle,
Naar man har skræmmet dem op; han selv saa skummel som Natten
Stod med sin blottede Bue, en Piil laae rede paa Strengen;
Barsk han skued omkring, og ligned en sigtende Skytte;
Over det mægtige Bryst han bar en frygtelig Sværdrem,
Klædt med glimrende Guld, som prunked med kosteligt Arbeid;
Der baade Bjørne man saae, ildøiede Løver og Vildsviin,
Kamp og hærgende Dyst og Mord og gruelig Mandslæt;
Aldrig den Kunstner forvist, som snildt havde dannet den Guldrem
Mægter et Arbeid at gjøre paany, som er Mage til dette.
Selv han kjendte mig strax, saasnart han for Øie mig skued,
Og med bevingede Ord han jamrende talte saalunde:
Ætling af Zeus! Laertes’s Søn! Odysses du snilde!
Arme! du frister forvist en Lod saa haard og saa piinlig,
Som jeg den selv maatte prøve den Tid under Solen jeg vandred.
Vel var jeg Søn af Zeus, men alligevel maatte jeg drages
Med en uendelig Kummer; en ringere Mand var til Herre
Over mig sat, og han mig befoel det strengeste Arbeid.
Ogsaa han skikked mig hid engang, for Hunden at hente,
Dette han holdt for den haardeste Dyst af Alt hvad han paabød,
Dog jeg hentede Hunden, og bragte den med mig fra Hades,
Hermes var med mig paa Vei og den lysblaaøiede Pallas.
Talende saa tilbage han gik til Hades’s Bolig,
Selv tilbage jeg blev med Forventning, at frem vilde træde
En eller Anden af Heltenes Slægt, som forlængst vare døde,
Og efter Ønske jeg vist havde seet fleer Helte fra Fortid,
Theseus maaskee og den bolde Peirithoos, Sønner af Guder,
Hvis ei Dødninger strax sig i tusinde Tal havde flokket
Med et usigeligt Skrig, saa den blege Forfærdelse slog mig;
Ræd jeg gjøs, om fra Hades den hellige Persephoneia
Gorgo maaskee skulde sende, Utysket med græsseligt Hoved.
Derfor jeg gik til mit Skib paastand, og befoel mine Svende,
Selv at skibe sig ind, og Linerne løsne fra Bagstavn.
Flux ombord de nu gik, og paa Tofterne toge de Sæde;
Ned ad Okeanos’ Strøm Flodbølgerne førte vort Fartøi,
Først for Aarer det gik, snart lufted en føielig Medbør.