Christian Wilster (1797–1840)

        Vidt over Jord i sit Safrans Slør sig Dagningen bredte

Og paa den øverste Tind af Olympos’s takkede Rygning

Sad Lynsvingeren Zeus i Raad med samtlige Guder.

Selv til Orde han tog, og Guderne lytted tilhobe:

        Hører mig, samtlige Guder, og hører mig, alle Gudinder!

At jeg kan sige, hvad Hjertet i Bryst mig byder forkynde.

Ingen af Eder, det være sig Gud, hvad eller Gudinde,

Prøve mig paa, at forstyrre min Id, som nu jeg vil nævne,

Nei! bifalder den Alle, at Sagen kan snart vorde fuldbragt.

Hvem af Eder jeg seer fra de øvrige Guder sig snige

Lønlig til Hjelp for Achaiernes Folk eller Troernes Kæmper,

Ham vil jeg drive med krænkende Slag til Olympen tilbage,

Eller jeg tager og styrter ham ned i Tartaros’ Mørke

Fjernt herfra, hvor der gaber et svælgende Dyb under Jorden,

Sikkret tilgavns med en Port af Jern og en Tærskel af Kobber,

Ligesaa dybt under Hades, som Himlen er høit over Jorden.

Da skal I lære, hvor vældig jeg er mod samtlige Guder.

Eller forsøger engang, at I Alle kan faae det at vide,

Hænger fra Himmelen ud en Kjæde med gyldene Ringe,

Griber i Kjæden saa fat, hver Gud og Gudinde tilhobe,

Dog skal I ei fra Himmelen ned til Jord kunne drage

Zeus den øverste Drot, I maae hale saa stærkt som I mægte;

Men hvis jeg derimod fik Lyst at trække for Alvor,

Trak jeg forsand Eder op med Jorden og Havet tillige,

Kjæden jeg surred da fast om den øverste Top af Olympen,

Og i den blaalige Luft Alverden da kom til at svæve;

Saa høit staaer jeg i Kraft over Guder og Mennesker alle.

        Saa han talte, da taug de qvær, og forstummed tilhobe,

Studsende over hans Ord, thi kraftigen havde han talet.

Endelig svared Athene, den lysblaaøiede Jomfru:

        O vor Fader Kronion, du Drot over Drotter tilhobe!

Dette tilfulde vi veed, din Kraft ei lader sig kue,

O men alligevel føle vi Ynk med Danaernes Kæmper,

Som efter Qvaler i fuldeste Maal nu gange tilgrunde.

Dog vil vi holde fra Kampen os fjernt, naar du det befaler,

Ikkun et Raad vi gjerne dem gav, som kunde dem baade,

At de dog ei tilfulde forgaae, da du er fortørnet.

        Hende med Smiil Skysamleren Zeus gjensvared saalunde:

Tritogeneia! mit elskede Barn! fat Mod! hvad jeg sagde

Var ikke meent for Alvor, mod dig er jeg føielig sindet.

        Talt, og i Aaget han bandt sine to rapflyvende Heste,

Mankerne var af det pureste Guld, og af Malm deres Fødder;

Selv han hylled sit Legem i Guld, saa greb han sin gyldne

Skjøntforarbeidede Pidsk, og satte sig op paa sin Agstol,

Jog saa med Svøben paa Gangernes Spand, og villige fløi de

Midt mellem Jorden afsted og den stjernebeprydede Himmel.

Snart til Ida han kom, det kildebesprudlede Vildthjem,

Hen til Gargaros’ Tind, til sin Lund og sit duftende Alter;

Der han Gangerne standsed, hiin Guders og Menneskers Fader,

Spændte fra Karmen dem løs, og trindt i Taage dem hylled.

Selv paa Toppen af Bjerget han satte sig, stolt af sin Hæder,

Skuende hen over Troernes Stad og Achaiernes Skibe.

        Rundtom i Teltene nu de haarfagre Mænd af Achaia

Skyndte sig Davren at tære, og derpaa til Kamp de sig rusted.

Ogsaa de Troiske Kæmper bevæbned sig rundtom i Staden;

Vel var af Antal de færre, men haardt af Nødvendighed tvungne

Droge de freidig tilfelts, for Koner og Børn at kæmpe.

Vidt stod samtlige Porte paa Gab, ud strømmede Hæren,

Somme tilfods og Andre tilvogns med forfærdeligt Bulder.

Men da de rykkende frem havde mødt hinanden paa Stridsmark,

Landse mod Landse, og Skjold mod Skjold da hugged de stærke

Malmompandsrede Mænd, mangfoldige buklede Skjolde

Knugedes hardt mod hinanden, høit dundred det larmende Kampgny.

Mellem hinanden nu lød baade Jammer og Jubel af Krigsfolk,

Altsom de Kæmpende slog eller faldt, og af Blod svam Jorden.

Mens det var Morgen endnu, og den hellige Dag var i Tilvæxt,

Traf mangt dræbende Spyd fra begge de kæmpende Skarer,

Men da den skinnende Sol skred frem midt henover Himlen,

Greb Alfader sin gyldene Vægt, og holdt den i Veiret,

Lagde paa Vægten dernæst to dødbestemmende Lodder,

En for Achaiernes Kæmper, og en for de modige Troer,

Greb saa paa Midten og vog, da sank Achaiernes Dødslod,

Og mod den nærende Jord slog brat Achaiernes Vægtskaal,

Medens at Troernes Lod foer op mod Himmelen vide.

Flux fra Ida han tordnede høit, og sin straalende Lynild

Slynged han ind mod Achaiernes Folk, og Alle ved Synet

Skjælvede svart, af Rædsel og Skræk de blegned tilhobe.

Hverken Idomeneus holdt nu Stand eller Kong Agamemnon,

Selv Aianterne ei, de to krigelskende Kæmper;

Nestor, Achaiernes Fader, blev ene tilbage, thi Nøden

Tvang ham, hans Tredling var ynkelig stedt, med en Piil var den nylig

Ramt af den Helt Alexandros, den haarfagre Helenas Husbond,

Lige paa Issen, hvor Haaret af Hestenes Manke begynder,

Oppe paa Hovedets Skal, et Sted, som er yderlig farligt.

Høit den steiled af Pine, da Malmen sig dybned i Hjernen,

Og da med Pilen den vælted sig vildt, forskrækked den Spandet.

Medens nu Gubben med Iil sit Sværd uddrog, for at hugge

Tredlingens Liner itu, kom Hektors bevingede Heste

Travende op gjennem Stimlen, og Hektor den dristige Styrer

Kjørte dem selv; nu Gubben forvist sit Liv havde mistet,

Naar ei den vældige Helt Diomedes det grandt havde mærket,

Med et forfærdeligt Raab opmanded han Konning Odysseus:

        Ætling af Zeus! Laertes’s Søn Odysses du snilde!

Ryggen du vender, hvor flygter du hen som en Kryster i Stimlen?

Vogt dig, at Ingen et Spyd gjennem Ryggen dig stinger paa Flugten!

Tøv dog, at Gubben beskjerme vi kan mod den rædsomme Kæmpe!

        Saa han raabte, ham hørte dog ei den Ædling Odysseus,

Brat han foer ham forbi til Achaiernes bugede Skibe;

Dog Diomedes, skjøndt ene, gik frem mod de forreste Fiender,

Trædende hen foran Vognen, som bar den Gereniske Gubbe,

Og med bevingede Ord han talede til ham og sagde:

        Gubbe! din Plage du har med det unge behjertede Mandskab;

Sløvet er nu din Kraft, den besværlige Alder har naaet dig;

Ogsaa din Svend er maadelig stedt, dine Gangere trætte.

Derfor velan! stig op paa min Vogn, at selv du kan lære,

Hvordan de Troiske Heste forstaae over Sletten at fare

Hurtigen frem og tilbage, til Flugt eller stormende Anfald;

Nys fra Aineias jeg tog dem, de skræmmende Hingster i Feltslag.

Lad nu Svendene sørge for dine, saa vil vi med mine

Gangere fare mod Troerne løs, at Hektor tilfulde

Selv kan see, om ogsaa mit Spyd i Næven kan rase.

        Saa han talte, hans Ord adlød den Gereniske Nestor.

Flux for Oldingens Heste nu sørgede begge hans Svende,

Sthenelos drabelig stærk, og Eurymedon saare behjertet.

Hine besteg nu begge den Helt Diomedes’s Stridskarm,

Nestor i Hænderne greb den stadselig flunkende Tømme,

Pidsked paa Gangernes Spand, og snart de nærmed sig Hektor.

Just som imod dem han foer, udsendte Tydeiden sin Landse,

Rigtignok glipped hans Kast, men Svenden, som Gangerne kjørte,

Og som Eniopeus hedd’, en Søn af den bolde Thebaios,

Denne med Tømmen i Haand han traf i Brystet ved Vorten;

Ned af Vognen han tumled, og brat de vælige Heste

Steiled af Rædsel tilbage, forødt var Livet og Kraften.

Hektor paa Sind faldt Sorgen saa tung for den myrdede Karmsvend,

Denne han lod dog ligge, skjøndt mod ihu for den Faldne,

Speided en Mand at hitte, som flinkt kunde Gangerne styre,

Ei ret længe de manglede Kudsk, thi snarlig han øined

Iphitos’ mandige Søn Archeptolemos, bød ham bestige

Flux den hurtige Vogn, og gav ham Tømmen ihænde.

        Nu var der hændet en Jammer og øvet ubodelig Gjerning,

Nu var de drevne til Byen lig Lam, der gjennes i Folden,

Naar ei Guders og Menneskers Fader det grandt havde mærket,

Frygtelig tordned han nu, og slynged sin blændende Lynild,

Ligeforan Diomedes’s Spand slog Straalen i Jorden

Ned, og en Lue som brændende Svovl opblussede rædsomt,

Flux blev Hestene skye, og sprang mod Vognen tilbage;

Nestor af Hænderne gled den stadselig flunkende Tømme,

Slagen i Hjertet af Skræk tiltaled han saa Diomedes:

        Tydeus’s Søn! vend om, flygt hjem med de stampende Heste!

Eller fornemmer du ei, at Zeus forholder dig Seiren?

Hæder forlener Kronion idag den straalende Hektor,

Dog en andengang times den os, hvis saa ham behager,

Ei kan dødelig Mand afværge hvad Zeus har forføiet,

Om han er aldrig saa stærk, langt stærkere dog er Kronion.

        Ham gjensvared paastand den vældige Helt Diomedes:

Sandt tilfulde, min Gubbe! er hvert et Ord, som du talte,

Men en forsmædelig Sorg betager mit Sind og mit Hjerte;

Sige vil Hektor engang, naar i Kreds han til Troerne taler:

Jeg har skræmmet Tydeiden, saa hjem han til Skibene flygted;

Saa vil han tale med Brask, gid da Jorden mig sluge paa Stedet!

        Ham gjensvarede Nestor, den gamle Gereniske Vognhelt:

Søn af den stridbare Tydeus! hvor sært dog lyder din Tale!

Fik end Hektor det Indfald, at kalde dig ræd eller kraftløs,

Vilde dog Ingen af Troernes Mænd og Dardanernes Kæmper

Troe hans Ord, saa lidt som de skjoldbevæbnede Troers

Koner, hvis blomstrende Mænd dit Spyd nedstyrted i Støvet.

        Saa han taled, og vendte til Flugt de stampende Heste

Hen gjennem Stimlen, men Hektor og Troerne skarpt dem forfulgte

Under en Regn af hvinende Spyd og med vildene Kampskrig.

Høit til Flygtningen raabte den hjelmomstraalede Hektor:

        Tydeus’s Søn! høit hædred dig før Achaiernes Sønner

Baade med bredfulde Bægre, med Brad, og med Sæde til Høibords,

Men de vil haane dig nu, du est jo vorden en Qvinde.

Bort! du frygtsomme Pige, mig bringer du ei til at flygte,

Ei skal du sætte din Fod paa vor Muur, og ei vore Qvinder

Føre paa Skibene bort, nei! før jeg dig giver din Helsot.

        Saa han talte, men Tydeus’s Søn betænkte sig raadvild,

Om han med Karm skulde vende, og styrte sig freidig i Kampen.

Tregange vaklede Helten, tvivlraadig i Sind og i Hjerte,

Tregange tordned den vældige Zeus fra Toppen af Ida

Troernes Mænd til et Tegn paa den skiftende Seier i Striden;

Høit da hævede Hektor sin Røst og til Troerne raabte:

        Troias og Lykiens Helte, Dardaniske Haandmængskæmper!

Teer Eder nu som Mænd, og tænker paa stormende Angreb!

Klart jeg fornemmer i Sind, at huld og naadig Kronion

Seier og Hæder forjættede mig, men Danaerne Jammer.

Ret som Taaber de nys faldt paa, en Muur sig at bygge,

Skrøbelig er den og usel, min Kraft den ikke skal modstaae;

Over den kastede Grav kan let mine Gangere springe,

Men naar jeg saa har banet mig Vei til de bugede Skibe,

Glemmer da ei, den hærgende Ild i Beredskab at have,

At deres Snekker opbrænde jeg kan, og ved Snekkerne hugge

Mændene ned, naar i Røg og Damp de rædde fortumles.

        Talende saa med lydelig Røst sine Heste ham muntred:

Xanthos og du Podargos, og Aithon og herlige Lampos!

Gjør mig nu Skjel for den Omhu, som tit Andromache selv har

Eder beteet, den behjertede Drot Eetions Datter;

Eder hun selv udstrøede først den qvægende Hvede,

Eder hun blandede Viin, at drikke, naar Sindet begjærte,

Førend hun Bægeret rakte til mig, hendes blomstrende Husbond!

Farer nu frem, og skynder Jer brav, at til Bytte vi tage

Nestors fortrinlige Skjold, hvis Rye naaer lige til Himlen,

Heelt af Guld skal det være, dets Stænger og Plade tillige:

Og at det kunstige Pandser, som selv Hephaistos har smeddet,

Rive vi kan den vældige Helt Diomedes af Skulder;

Tage vi dette til Bytte, vil sikkert Achaiernes Sønner

Alt inat gaae ombord paa de havbefarende Skibe.

        Saa han talte med Brask, da harmedes Drotningen Here,

Rysted paa Thronen, saa høien Olymp hun kom til at skjælve,

Og til Poseidon, den mægtige Gud, hun vendte sin Tale:

        Ha! Jordryster! du vældige Drot! forbarmes du ikke

Over Danaernes Folk, som ynkelig gange tilgrunde?

Ofte de dog til Helikes Stad og til Aigai dig bringe

Herlige Gaver i Mængde, forund dem da Seier at vinde!

Vilde vi Guder tilhobe, som skjenke Danaerne Bistand,

Troerne drive tilbage, og Zeus afholde fra Kampen,

Snart da sad han forladt, og ærgred sig oppe paa Ida.

        Sukkende dybt af Harm Jordrysteren svared saalunde:

Spydigtungede Here! hvor sært dog lyder din Tale!

Nødig jeg vilde forsand, at jeg og de øvrige Guder

Yppede Strid med Zeus, høit over os staaer han i Styrke.

Saaledes Ordene faldt, som her med hinanden de skifted.

        Ligefra Graven om Muren til Skibenes Stade var Pladsen

Fuldt med Heste besat, og med skjoldbevæbnede Kæmper,

Klyngede sammen i Trængsel, thi vild som den stormende Ares

Trængte dem Hektor tilbage, da Zeus ham Hæder forlened.

Vist med flammende Ild han nu havde Skibene opbrændt,

Naar ikke Drotningen Here paa Sind havde lagt Agamemnon,

Selv at færdes og muntre paastand Achaiernes Sønner.

Flux han iled afsted til Danaernes Snekker og Telte,

Løftende op med sin vældige Haand den purpurne Kaabe,

Og ved Odysses’s sorte, bredbovede Snekke han standsed;

Midt i Rækken den laae, saa hans Røst derfra kunde høres

Baade til Aias’s Telt, hiin behjertede Telamonides,

Og til Peleidens, thi yderst i Skibenes Rad havde begge

Lagt deres Snekker paa Land, i Lid til Manddom og Styrke;

Høit han hæved sin Røst, af Danaerne hørtes den vide:

        Blues, Argeier! I Stakler af Mod, men af Legeme fagre!

Hvad er der blevet af al vor Pral, da vi brouted af Kjækhed?

Hvor er de braskende Ord, I lod falde, da Lemnos vi gjæsted,

Dengang ved Gildet I sad, og aad langhornede Oxers

Yppige Kjød, og med Viin Eder gotted af bredfulde Bægre!

Da vilde Hver mod hundred, ja togange hundrede Troer

Kjækt i Kampen bestaae, og nu kan vi ei med en enkelt

Mand os maale, med Hektor, som snart opbrænder vor Flaade.

Er der en eneste Konning, hvem du, vor Fader Kronion!

Slig en Jammer har voldt, og skilt ved glimrende Hæder?

Aldrig jeg dog, det veed jeg forvist, paa mit toftede Fartøi

Seiled dit prægtige Alter forbi, da jeg stævned til Troia,

Men paa dem alle jeg Høveders Fedt og Bove dig offred,

Stræbende svart for at hærge det velbefæstede Troia.

Derfor, o mægtige Zeus! opfyld denne Bøn, som jeg beder,

Und os dog blot at slippe herfra, og Døden at undflye,

Lad Achaierne ei saa svart af Troerne kues!

        Saa han talte, hans Graad Alfader bevæged til Medynk;

Flux han gav ham et Vink, at hans Folk skulde frelses af Qviden,

Ud han skikked en Ørn, den ypperste Fugl under Himlen,

Og udi Kløerne holdt den et Kid, en Daahinds Unge,

Kiddet den slap, og ned det faldt ved det prægtige Alter,

Hvor til Bebuderen Zeus Danaerne pleied at offre.

        Da de nu klarlig fornam, at Varslet var sendt af Kronion,

Styrted de freidig mod Troerne løs, og tænkte paa Kampfærd.

Dog af Danaernes Mænd, saamange de var, skulde Ingen

Rose sig af, at med Gangernes Spand han henover Graven

Rulled, og mødte til Kamp, før Tydeus’s Søn Diomedes.

Han var af Alle den Første, som fælded en malmklædt Troer,

Phradmons Søn Agelaos; til Flugt sine Heste han vendte,

Men da han vendte med Karm, da traf ham Tydeiden i Ryggen

Mellem hans Skuldre med Spydet, og drev det ud gjennem Brystet;

Ned af Vognen han tumled, og Pladerne klirred om Manden.

Nu fremstormed til Kamp Agamemnon og Kong Menelaos,

Dernæst Aianterne begge, to kraftudrustede Kæmper,

Næst efter dem løb Idomeneus frem, og Idomeneus’ Væbner

Helten Meriones, drabelig stærk som den mordiske Krigsgud;

Frem Eurypylos foer, den herlige Søn af Euaimon,

Niende Mand var Teukros, og spændt var hans smidige Bue;

Bag ved Aias sin Broders forsvarlige Skjold han sig stilled,

Tit opløfted nu Aias sit Skjold, mens Teukros saa vide

Kasted sit sigtende Blik, og hvergang en Mand han i Skaren

Traf med sin Piil, da styrtede død den Ramte til Jorden,

Medens han selv som et Barn, der klynger sig op til sin Moder,

Krøb bag Aias i Skjul, som med straalende Skjold ham bedækked.

        Hvem blandt Troerne fældte han først, den herlige Teukros?

Først han Orsilochos traf, saa Hormenos, saa Ophelestes,

Saa Lykophontes, en Helt som en Gud, saa Chromios, Daitor,

Og Polyaimons Søn Amopaon, med samt Melanippos;

Disse tilhobe til Jorden han styrtede, Een efter Anden.

Glad blev Mændenes Drot Agamemnon, saa saare han skued,

Hvordan de Troiske Fylkninger sank for hans kraftige Bue,

Hen til Teukros han treen, og tog saalunde til Orde:

        Elskede Teukros, du Telamons Søn, du Drot over Krigsfolk!

Træf som du haver begyndt, og vord et Lys for Danaer,

Samt for din Fader tillige, som fostred dig op fra din Barndom,

Og som dig hæged saa ømt i sin Borg, endskjøndt du var slegfred!

Hæder du vinde ham nu, din langtfraværende Fader!

Dette jeg sige dig vil, og visselig vorder det fuldbragt:

Naar mig engang Skjoldsvingeren Zeus og Athene forunde,

Ilions velbebyggede Stad i Gruset at styrte,

Næst mig selv jeg skjenker da dig en hædrende Gave,

Enten en Vogn med Gangere to, eller ogsaa en Trefod,

Eller en blomstrende Glut, som med dig kan dele dit Leie.

        Ham gjensvared paastand den herlige Teukros saalunde:

Atreus’s Søn! hvi formaner du mig, som færdes af egen

Drift, ei hører jeg op, saalænge der levnes mig Kræfter,

Men fra den Stund, vi Troerne drev mod Staden tilbage,

Tager jeg idelig Sigt, og lægger dem ned med min Bue.

Alt fløi samfulde otte langbraadede Pile fra Strengen,

Og i behjertede Krigeres Hud de fæsted sig alle,

Ham derimod, den rasende Hund, kan ikke jeg træffe.

        Saa han taled, og atter en Piil fra Strengen han udskjød,

Lige paa Hektor han holdt, ham ønsked han svarlig at ramme,

Rigtignok glipped hans Skud, men i Brystet med Pilen han ramte

Helten Gorgythion, Priamos’ Søn, behjertet og tapper;

Hist i Aisyme hans Moder var fød, Kong Priamos’ Medviv,

Kastianeira den fagre, af Skabning Gudindernes Lige.

Som naar i Haven en Valmue staaer og helder med Hoved,

Naar den om Vaar nedbøies af Regn og det fyldige Frøhuus,

Saaledes sænked hans Hoved sig ned, af Hjelmen betynget.

Atter den modige Teukros en Piil udsendte fra Strengen,

Lige paa Hektor han holdt, ham ønsked han svarlig at ramme,

Atter dog glipped hans Skud, thi Apollon forrokked dens Retning,

Men Archeptolemos dog, som dristigen stormed til Kampen,

Hektors behjertede Karmsvend, ham traf han i Brystet ved Vorten;

Ned af Vognen ham tumled, og brat de vælige Heste

Steiled af Rædsel tilbage, forødt var Livet og Kraften.

Hektor paa Sind faldt Sorgen saa tung for den myrdede Karmsvend;

Denne han lod dog ligge, skjøndt mod ihu for den Faldne.

Flux han sin Broder Kebriones bød, som just var tilstede,

Hestenes Tømmer at holde, og Budet han villigen adlød.

Selv nedsprang han paastand til Jord fra sin straalende Stridskarm

Med et forfærdeligt Raab, og greb med Haanden en Kampsteen,

Gik saa lige mod Teukros, med hidsig Begjær ham at knuse.

Alt havde hiin af sit Kogger fremtaget en Piil og paa Strengen

Lagt den tilrette, da traf den hjelmomstraalende Hektor,

Just som han spændte sin Streng, ham i Skuldren, hvor Halsen fra Brystet

Skilles af Nøglebenet, et Sted, som er yderlig farligt,

Der han traf med den kantede Steen den sigtende Skytte,

Knuste hans Streng, og om Leddet hans Haand blev lammet af Krampe,

Ned han segned i Knæe, og Armbrøsten gled ham afhænde.

Ikke nu svigtede Aias sin brathensegnende Broder,

Rundt omkring ham han løb, og dækkede trindt ham med Skjoldet.

Ned sig bukked og løfted ham op to ærlige Svende,

Helten Alastor og Echios’ Søn den brave Mekisteus,

Og til de bugede Snekker de bar den sukkende Kæmpe.

        Atter Olymperen Zeus oplivede Troernes Kamplyst,

Heelt over Graven tilbage de drev Achaiernes Sønner.

Forrest i Mændenes Flok stred Hektor, stolt af sin Styrke.

Som naar i Skoven en Hund i Lid til de hurtige Fødder

Bagfra napper i Bov og i Bag en glubende Vildbas,

Eller en Løve med lurende Blik, om den mulig sig vendte,

Saa forfulgte nu Hektor de haarfagre Mænd af Achaia,

Fældende stedse den bageste Mand af den flygtende Skare.

Men da de hiinsides Graven og Pælene havde sig bjerget,

Efterat mangen en Mand var falden for Troernes Hænder,

Standsed omsider de Flugten, og blev ved de bugede Skibe.

Snart til hinanden de raabte, og snart til samtlige Guder

Bad tilhobe de fromt med høitopløftede Hænder,

Medens at Hektor sit vælige Spand jog frem og tilbage,

Med et Par Øine som Gorgo og Blodudgyderen Ares.

        Ynk ved Synet betog den liliearmede Here,

Flux med disse bevingede Ord til Athene hun talte:

        Ha! du Datter af Zeus Skjoldsvingeren! skal vi nu ikke

Komme Danaernes Folk, skjøndt seent, til Hjelp udi Nøden,

Som efter Qvaler i fuldeste Maal nu gange tilgrunde

Blot ved en Enestes Kraft, thi reent utaalelig raser

Hektor, Priamos’ Søn, alt svar Ulempe han voldte!

        Flux gjensvared Athene, den lysblaaøiede Jomfru:

Visselig skulde forlængst han Liv og Kraft have mistet,

Fældet i Strid af Argeiernes Haand paa den fædrene Jordbund;

Dog med fordærvelig Hu som rasende teer sig min Fader,

Haard og bestandig ubillig til Intet han gjør mine Anslag,

Slet ikke mindes han meer, hvor tit jeg i forrige Dage

Frelste hans Søn, da han Slid og Besvær for Eurystheus døied;

Grædende klaged han Himlen sin Nød, og Fader Kronion

Sendte fra Himlen mig ud, at yde ham Hjelp i hans Qvide.

Havde jeg dette dog vidst i mit kløgtige Sind, da han skikked

Ned ham til Hades’s Borg med de fasttilstængede Porte,

Hades’s rædsomme Hund at hente fra Markhedens Rige,

Aldrig forsand fra det stygiske Dyb var han sluppen tilbage.

Nu er Kronion mig hadsk, og Thetis’s Villie han fremmer,

Hun som har favnet hans Knæe, og med Haand ham strøget om Hagen,

Tryglende bønlig om Hevn for den Stadomstyrter Achilleus,

Dog, ret snart han igjen vil mig kalde sin elskede Blaaøi.

Gak du nu hen at kobble vort Spand heelhovede Heste,

Medens jeg selv indtræder i Aigissvingerens Høisal,

Og mig bevæbner til Kamp, for selv at see med mit Øie,

Om Kong Priamos’ Søn, den hjelmomstraalede Hektor,

Fryde sig vil, naar han seer os to fremtræde paa Stridsmark.

Mangen en Troer forsand, henstrakt ved Achaiernes Skibe,

Mætte da skal med sit Fedt og sit Kjød baade Hunde og Fugle.

        Talt, hendes Ord adlød den liliearmede Here.

Selv at kobble hun gik de gyldenbidslede Heste,

Here, den høie Gudinde, den vældige Kronos’s Datter.

Midlertid Pallas Athene, hiint Barn af den høie Kronion,

Kasted paa Faderens Tilie sit fine baldyrede Liinslør,

Hvilket hun selv med sin Haand havde kunstigen dannet og virket;

Derpaa hun sluttede trindt om sin Barm Skysamlerens Brynie,

Og da til graadforvoldende Kamp hun havde sig rustet,

Sprang hun op paa den luende Karm, saa greb hun sin Landse

Tung, forsvarlig og lang, hvormed hun betvinger de kjække

Fylker af Mænd, paa hvem hun er gram, den Vældiges Datter.

Hurtig med Svøben afsted jog Here de vælige Heste,

Op sprang Himmelens Port, den Stundgudinderne vogte,

Dem er Himlen den brede betroet og høien Olympos,

Snart at aabne den sluttende Skye, og snart den at lukke.

Ud gjennem denne de styred de skraptansporede Heste.

        Oppe paa Ida blev Zeus det vaer, og slagen af Harme

Skikked han Iris afsted, det gyldenvingede Iilbud:

        Rap dig, hurtige Iris! og driv dem hjem, lad dem ei sig

Nærme, det gik dem ei godt, om til Kamp med hinanden vi mødtes.

Dette forkynder jeg lydt, og visselig vorder det fuldbragt,

Lamme for Vognen jeg vil deres raskhentravende Heste,

Styrte dem selv af Agstolen ud, og Karmen ituslaae;

Ei skal i samfulde ti kredsløbende Aar deres Vunder

Heelt kunne læges igjen, som jeg slaaer med knittrende Lynild,

At dog Athene kan see, hvad det er, mod sin Fader at stride.

Dog paa Here jeg er ikke nær saa vred og forbittret,

Det er jo saa hendes vanlige Skik, at forstyrre mit Anslag.

        Talt, bort skyndte sig Iris, det stormsneltvandrende Iilbud,

Ned fra Toppen af Ida hun foer til høien Olympos,

Og i den forreste Port af det kløftede Bjerg hun dem mødte,

Standsed i Farten dem flux, og forkyndte dem Zeus’s Befaling:

        Hvor vil I hen? hvi raser saa vildt i Barm Eders Hjerte?

Ei tilsteder Kronion, at Hjelp I Danaerne bringe,

Ja han har truet saalunde, om ellers hans Ord vorder udført,

Lamme for Vognen han vil Eders raskhentravende Heste,

Styrte Jer selv af Agstolen ud, og Karmen ituslaae;

Ei skal i samfulde ti kredsløbende Aar Eders Vunder

Heelt kunne læges igjen, som han slaaer med knittrende Lynild,

At du, Athene! kan see, hvad det er, mod din Fader at stride.

Dog paa Here han er ikke nær saa vred og forbittret,

Det er jo saa hendes vanlige Skik, at forstyrre hans Anslag.

Du derimod, du forvorpne, du rædsomme! vee dig, ifald du

Virkelig vover mod Zeus at løfte din vældige Spydstang!

        Altsom Ordet var talt, forsvandt den hurtige Iris.

Flux tog Here til Orde, og talede saa til Athene:

        Ha! du Datter af Zeus Skjoldsvingeren lad os dog ikke

Længer for Menneskers Skyld optræde til Kamp mod Kronion!

Lad den Ene forlise sit Liv, den Anden sig bjerge,

Som det kan falde, men selv efter hvad der tykkes ham rettest

Dømme han mellem Danaer og Troer, som Skjellighed kræver!

        Talende saa hun vendte de stampende Heste til Hjemfart.

Stundgudinderne flux de fagermankede Heste

Spændte fra Karm, og fast dem bandt ved de hellige Krybber,

Og ved den skinnende Væg i Skuur opstilled de Vognen.

Begge Gudinderne satte sig ned paa gyldene Stole

Blandt de øvrige Guder, af Sorg i Hjertet bespændte.

        Ned fra Ida paa rullende Karm med travende Heste

Kjørte nu Zeus til Olympen, og kom til Gudernes Samling.

Aaget af Hestene tog Jordrysteren, paa en Forhøining

Lettede Vognen han op, og bedækked den trindt med et Klæde.

Men paa sin gyldene Stol Fjernskueren Zeus sig til Sæde

Skikked, og under hans Fjed kom høien Olymp til at ryste.

Men for sig selv, afsides fra Zeus, sad Pallas og Here,

Ikke de mæled til ham et Ord, ei heller de spurgte.

Men i sit Sind han vidste Besked, og talte saalunde:

        Here og Pallas Athene, hvi sidder I der saa forsagte?

Megen Besvær udstod I dog ei med at myrde paa Valen

Troernes Kæmper, paa hvem I saa svart Eders Vrede har kastet.

Dog forsand! slig Kraft jeg har, slige farlige Hænder,

Guderne rokke mig ei saamange der boe paa Olympen.

Eder jo foer en Rædsel og Skræk i de herlige Lemmer,

Inden I Kampen fik seet, og Kampens forbausende Gjerning.

Dette forkynder jeg lydt, og forsand det var blevet iværksat,

Havde mit Lyn Eder ramt, var ei paa Vognen I komne

Hjem til Olympen igjen, hvor den evige Slægt har sin Bolig.

        Saaledes talte Kronion, da knurrede Pallas og Here,

Tæt hos hinanden de sad, og pønsed paa Troernes Skade,

Dog Athene blev siddende taus, slet ikke hun mæled,

Skjøndt mod sin Fader hun fnøs, af den vildeste Vrede betagen,

Men i sit Bryst kunde Here ei gjemme sin Harm, og hun udbrød:

        Skrækindjagende Zeus! hvor sært dog lyder din Tale!

Dette tilfulde vi veed, din Kraft ei lader sig kue,

O men alligevel føle vi Ynk med Danaernes Kæmper,

Som efter Qvaler i fuldeste Maal nu gange tilgrunde.

Dog vil vi holde fra Kampen os fjernt, naar du det befaler,

Ikkun et Raad vi gjerne dem gav, som kunde dem baade,

At de dog ei tilfulde forgaae, da du er fortørnet.

        Hende paastand Skysamleren Zeus gjensvared og sagde:

End langt meer skal imorgen du see den stærke Kronion,

Hvis du forresten har Lyst, storøiede værdige Here!

Styrte til Jorden en Flok spydsvingende Mænd af Achaia.

Ei skal forinden han raste fra Kamp, den vældige Hektor,

Førend den rappe Peleide har atter ved Skibene reist sig

Alt paa den Dag, da dyste de skal i frygtelig Trængsel

Hist bag Snekkernes Stavn om den faldne Patroklos’s Legem.

Saaledes blev det af Guder bestemt; din Harme forresten

Ændser jeg lidet, om end dybt ned til Jordens og Havets

Yderste Grændser du gik, hvor Iapetos sidder og Kronos,

Aldrig opliver dem Solen, Hyperions Søn med sin Lysning,

Aldrig forfrisker dem Vinden, thi Tartaros breder sig trindt dem;

Ei engang om du did henvandred ad vildsomme Veie,

Vilde jeg ændse din Fnysen, thi du est fræk uden Lige.

        Talt; ham svarte dog ei den liliearmede Here.

Solens det straalende Lys sank ned i Okeanos’ Vande,

Dragende bælgmørk Nat hen over den nærende Landjord.

Troerne saae heel nødig, at Lyset forsvandt, men den sorte

Nat frembrød velkommen og kjær for Achaiernes Sønner.

        Nu blev Troerne kaldte til Thing af den straalende Hektor,

Hen til den hvirvlende Flod fra Skibene fjernt han dem førte,

Hen til en Plads, hvor Marken var bar for Liig af de Faldne.

Ned af Karm til Jorden de steg, at høre hvad Hektor

Havde paa Thing at forkynde; sit Spyd han holdt udi Haanden,

Elleve Alen i Længden det var, og paa Enden af Spæret

Funkled en Od af Malm, og trindt den løb der en Guldring;

Støttet til dette med vingede Ord i Kredsen han talte:

        Hører mig, Troiske Mænd, Dardaner og Ledtogskæmper!

Nys jeg haabed Achaiernes Mænd og Snekker at knuse,

Førend tilbage jeg kom til det stormomsusede Troia,

Men det blev mørkt forinden, og Mørket det var, som fornemlig

Frelste Danaernes Mænd og Snekkerne hisset ved Stranden.

Dog nu vil vi forsand adlyde den skumrende Aften,

Nu vil vi holde vor Nadver; de fagermankede Heste

Flux I fra Vognene spænde, og give dem rigeligt Foder!

Skynder Jer saa til Byen, for Oxer og triveligt Smaaqvæg

Hurtig at bringe herud, og henter fra Kamrene hjemme

Brød samt qvægende Viin, og sanker os Brændsel i Mængde,

For at vi Natten igjennem fra nu til den tidlige Dagning

Blus i Mængde kan brænde, hvis Skin skal stige til Himlen,

At i den bælgmørke Nat de haarfagre Mænd af Achaia

Ei skal prøve paa Flugt over Havsens mægtige Vandryg,

Eller ombord paa Skibene gaae i Mag og i Tryghed,

Nei! men at mangen en Mand kan et Saar medtage paa Reisen,

Som han derhjemme kan læge, naar Piil eller Landse ham træffer

Altsom han springer ombord, til Skræk og Varsel for Andre,

Ei mod de mandige Troer at yppe den grusomme Leding

Rundtom i Byen Herolder skal lydt udraabe som følger:

Alle de halvvoxne Knøse med samt graahærdede Gubber

Stille sig trindtomkring paa de gudopbyggede Taarne,

Derhos skal Koner og Piger paa Vaaningshusenes Arner

Tænde forsvarlige Baal, og stadigen holde man Tilsyn,

At ikke Fjenden belister vor Bye, mens Hæren er borte.

Skee nu alt efter dette mit Bud, hesttumlende Troer!

Hermed er sagt hvad mig tykkes behov i Aften at gjøre,

Men naar det dages, da tales vi ved, behjertede Kæmper!

Bønlig jeg beder og haaber til Zeus og de øvrige Guder,

Bort at jage de Hunde, som Skjebnen har sendt os paa Halsen,

Dem selve Dødsens Gudinder hidførte paa tjærede Skibe.

Nu vil vi Natten igjennem i Leiren forsigtigen vaage,

Men naar imorgen det gryer ad Dag, vil i Rustningens Plader

Hist ved de bugede Skibe vi vække den hidsige Krigsgud.

Da vil vi see, om Tydeus’s Søn, den Helt Diomedes,

Mig kan drive fra Flaaden til Murene, eller om jeg kan

Slaae ham med Spydet ihjel, og vinde hans blodige Rustning.

Vise han skal imorgen sin Tapperhed, hvis han forresten

Drister sig kjækt at møde mit Spær, dog troer jeg tilvisse

Falde han vil blandt de Første, og talrige Kæmper omkring ham,

Naar først Solen er oppe; o gid jeg ligesaa sikkert

Selv udødelig blev, evindelig ung udi Fremtid,

Hædret i Folket saa høit som Apollon og Pallas Athene,

Som der imorgen den Dag skal times Achaierne Ufærd!

        Saaledes talede Hektor, og Troerne jubled tilhobe.

Mændene spændte nu flux af Aag de skummende Heste,

Bandt dem saa fast med Remme, Enhver sit Spand ved sin Stridsvogn,

Derpaa til Byen de gik, for Oxer og triveligt Smaaqvæg

Hurtig at bringe til Leiren, og hented fra Kamrene hjemme

Brød samt qvægende Viin, og sankede Brændsel i Mænde.

Derpaa de Guderne bragte fortrinlige Festhekatomber,

Vindene drev fra Sletten mod Himlen den duftende Fedtdamp.

Dog de salige Guder forsmaaede den ganske, thi Offret

Hued dem ei, de hadede svart det hellige Troia,

Askspærsvingeren Priamos selv, og det Folk han behersked.

Stolt og freidig tilmode forblev det troiske Krigsfolk

Natten igjennem paa Val, trindt brændte mangfoldige Vagtild.

Som naar de tindrende Stjerner omkring den skinnende Maane

Funkle paa Himlen saa smukt, naar Luften er fuldkommen stille;

Hvert et Næs, hver kneisende Pynt, hver Klippefordybning

Sees da klart, og Himmelens Blaae frembryder saa vide;

Stjernerne blinke tilhobe, og inderlig fryder sig Hyrden,

Saaledes skinned de Blus, som Troerne udenfor Staden

Mellem Achaiernes Snekker og Xanthos’s Strøm havde antændt.

Tusinde Baal var i Brand, og rundt om hvert af de tusind

Sad halvhundrede Kæmper, af blussende Flammer belyste.

Gangerne stod imens, og aad baade Spelt og det gule

Byg, og vented bag Vogn paa den stoltelig thronende Dagning.