Christian Wilster (1797–1840)

        Men da sig reiste ved Grye den rosenfingrede Dagning,

Stod Odysses’s elskede Søn strax op fra sit Leie;

Først sine Klæder han axled, sit Sværd over Skulder han hængte,

Og under glindsende Fod han bandt de deilige Saaler,

Gik saa ud af sit Kammer, en Gud skinbarlig han ligned.

Derpaa befoel han strax høimælede Folkeherolder,

Sammen at stævne til Thing de haarfagre Mænd af Achaia,

Hine dem stævnede flux, og snart gav Mændene Møde;

Og da saa Folket var samlet, og stod i Vrimmel paa Thinget,

Iilte til Torvet han hen, med et Spyd af Malm i sin Høire,

Ei alene, ham fulgte paa Vei rapfodede Hunde;

Over hans Væsen Athene da gjød vidunderlig Skjønhed.

Folket betragted med Studsen ham ret, da han treen i Forsamling,

Drotterne vege ham Plads, og paa Faderens Stol han sig satte.

        Først i Kredsen den Drot Aigyptios tog nu til Orde;

Alt var han kroget af Alderens Tryk, men rig paa Erfaring;

En af hans Sønner, en Kriger saa bold, var paa bugede Skibe

Fulgt med Odysses paa Tog til det hestopfostrende Troia,

Antiphos var hans Navn, men den vilde Kyklop havde dræbt ham

Hist i den hvælvede Hule, og ædt ham sidst ved sit Maaltid;

Tre han havde foruden: Eurynomos var i de kaade

Beileres Tal, og de To bestyrede Faderens Landgods;

Hiin han glemte dog aldrig, og dybt han bejamred hans Henfart;

Nu med Taarer i Øiet sin Røst han hæved og sagde:

        Hører det Ord, som jeg nu, Ithakesiske Mænd! har at sige!

Aldrig endnu blev der her holdt Thing eller folkeligt Møde,

Siden Odysses den Helt drog bort med de bugede Skibe.

Hvo har da stævnet os hid? og hvo har, enten af yngre

Eller af aldrende Mænd saa trykkende Sag paa sit Hjerte?

Mon han om Fiender, som true vort Land, har spurgt noget Budskab,

Hvilket han her vil os melde som den, der først det erfared?

Eller mon Andet til Landsmænds Tarv han paa Thing vil forkynde?

Brav er Manden forvist; Held følge ham! gid i sin Naade

Zeus fuldbyrde hvad Godt somhelst han i Sindet har udtænkt!

        Talt; det heldbebudende Ord Telemachos glæded.

Ei blev han siddende længe, hans Hu ham drev til at tale;

Frem i Kredsen han stod, og en Stav i Haanden ham rakte

Strax Herolden Peisenor, en Mand baade viis og erfaren.

Derpaa han først henvendte sit Ord til Gubben, og udbrød:

        Ei er den Mand just fjern, snart selv du seer ham, min Gubbe!

Som har til Thing Eder kaldt; jeg selv meest pines af Kummer.

Ei har om Fiender, som true vort Land, jeg spurgt noget Budskab,

Hvilket jeg her kunde melde som den, der først det erfared,

Heller ei Andet til Landsmænds Tarv vil paa Thing jeg forkynde.

Nei! det er eget Behov hjemsøgt er mit Huus af en dobbelt

Sorg; først misted jeg jo min herlige Fader, som fordum

Eder behersked som Drot, og var mild som en Fader mod Alle;

Nu har en argere Nød mig ramt, som snart vil forstyrre

Huset i Bund og Grund, og gjøre til Intet vor Velstand.

Beilere trænge sig ind paa min Moder imod hendes Villie,

Samtlige Sønner af Mænd, som her for de Ypperste gjælde.

Ei de beqvemme sig kan til at gaae til Ikarios’ Bolig,

At hendes Fader da selv kunde give sin Datter med Udstyr

Efter Behag til den Mand, som hued ham bedst af dem Alle.

Nei! Dag ud Dag ind til vort Huus i Flokke de stimle,

Rask vore Oxer og Faar og mæskede Geder de slagte

Til deres Gilder og Sviir, og med blussende Viin de sig fylde,

Som de har Lyst; stærkt svinder vort Gods, thi en Mand der os fattes,

Saadan en Mand som Odysses, vort Huus at værne mod Ufærd.

Jeg er for svag til at værge mod Sligt, og vist jeg herefter

Bliver en Stakkel som nu, kun maadelig vant til at kæmpe.

Gjerne forsand jeg værged, saafremt jeg mægted og evned,

Thi der forøves utaalelig Færd, og Huset tilgrunde

Gaaer paa den lumpneste Viis; erkjender da selv Eders Uret!

Blues i Sindet for Andre, for Nabofolk og for Grander

Rundt paa Ithakas Øe, og skjælver for Gudernes Vrede!

Snart Eders Lod omskifte de kan af Harm over Brøden.

Eder besværger jeg høit ved Olymperen Zeus og ved Themis,

Hun som sætter og hæver hvert Thing, hvor Mændene raadslaae;

Standser den Færd, mine Venner og lader den Sorg, som mig piner,

Være mig nok! med mindre min herlige Fader Odysseus

Fordum maaskee mishandled Achaiernes Helte med Forsæt,

Og det er Hevn, at I nu hans Søn mishandle til Gjengjeld,

Eggende her dem til Vold; langt bedre forvist var jeg faren,

Om det var Eder, som aad mit liggende Gods og mit Fæmon;

Thi var det Eder, som aad det, da fik jeg mulig Erstatning,

Naar i vor Bye jeg vandrede rundt, og trygled saalænge,

Krævende Bod for mit Gods, til fuld Opreisning mig gaves.

Nu derimod paa mit Sind en ubodelig Sorg I mig vælte.

        Saa med Harme han talte; til Jord nedslængte han Staven,

Bristende lydt i Graad, og rørt blev Folket af Medynk.

Hele den øvrige Kreds sad taus, der var Ingen, som nænte

Heftige Ord at give til Svar paa Telemachos’ Tale.

Kun Antinoos svared igjen, og talte saalunde:

        Ha! høirøstede Svend! halsstarrige! hvad for en Tale!

Os udskamme du tør, og en Klik paa vort Navn vil du sætte!

Kast ei Skylden for Sligt paa Beilerne her af Achaia,

Skylden er ene din Moders, som ei har i Rænker sin Mage.

Alt er det Aaringer tre, og snart udløber den fjerde,

At hun Achaiernes Hjerte har listigen vidst at bedaare;

Alle hun holder med Haab, og Enhver hun lover det Bedste,

Skikkende Bud omkring, dog staae hendes Tanker til Andet.

Dertil hun følgende List udrugede lumsk i sit Hjerte:

Op hun stilled sin Væv, og et Liin hun vov sig i Høiloft,

Fiint og umaadelig stort, og til os strax efter hun talte:

Ynglinger! I som begjære min Haand, da Odysses er afdød!

Haster dog ei med Bryllup saa stærkt, men tøver saalænge,

Indtil min Væv er færdig, mit Spind gaaer ellers tilspilde!

Helten Laertes jeg væver et Dødningeliin til den Time,

Da ham fra Jord bortrykker den langthenstrækkende Dødsmøe.

Rundtom i Land jeg jo kom hos Achaiernes Qvinder i Vanrye,

Lagdes en Herre saa rig som han i sin Grav uden Liigsvøb.

Saa hun taled, og daare sig lod vore mandige Hjerter.

Stadig nu sad hun om Dagen, og vov paa Linet det brede,

Dog om Natten ved lysende Blus oprev hun sit Dagværk.

Aaringer tre hun dulgte sin List, og Achaierne gjekked,

Men da den fjerde var kommen, og Aarsens Tider var svundne,

Kom der en Terne, som vidste Besked, og røbed os Sagen;

Selv vi greb hende da, som det skinnende Lagen hun oprev.

Færdigt hun maatte da væve sit Liin, saa nødig hun vilde.

Derfor dig Beilerne give til Svar, for at selv du det vide

Kan i dit Sind, og Achaiernes Folk kan vide det ogsaa:

Skik din Moder af Huset, og byd hende tage tilægte

Hvem hendes Fader bestemmer, og bedst hun lider til Husbond.

Dog hvis længe hun end Achaiernes Drotter vil drille,

Tænkende blot paa de Gaver, Athene saa rigt hende skjenked,

Kosteligt Arbeid at virke med Kunst, et ypperligt Snille,

Og saa forslagen en List, at Mage man aldrig om Oldtids

Haarfagre Qvinder har hørt, som leved tilforn i Achaia,

Ei om Tyro, Alkmene, den smukbekrandste Mykene,

Ingen af disse til Rænker var snild som Penelopeia;

Heldigt forsand er dog ei det Sned, som her hun har udtænkt,

Thi paa dit Gods og din Eie vi her saalænge vil tære,

Som hun endnu beholder det Sind, de salige Guder

Nu har i Barm hende lagt, et berømmeligt Rygte hun vistnok

Skaffer sig selv, men dig et mærkeligt Skaar i din Velstand;

Hverken vi hjem til vort Huus eller andenstedshen ville drage,

Før af Achaierne her hun tager til Mand hvem hun lyster.

        Og den forstandige Svend Telemachos gav ham til Gjensvar:

Nei! af mit Huus kan jeg aldrig, Antinoos hende forjage,

Som mig har baaret og diet; i fremmede Lande min Fader

Lever, om ei han er død, men haardt det var at erlægge

Bod til Ikarios nu, naar jeg selv forstødte min Moder.

Af hendes Fader en Skam jeg fik, og Qvaler foruden

Gav mig en Gud, naar min Moder til Rædselsgudinderne raabte

Naar hun forlod mit Huus; og til Spee for Mennesker alle

Maatte jeg gaae; nei aldrig det Ord over Læben mig kommer.

Dog, hvis selv I blues i Sind ved den Færd I bedrive,

Rømmer da strax mit Huus, og forsamles til Fraadsen hos Andre,

Tærer hvad selv I har, og lad Gilderne holde paa Skifte!

Hvis derimod for Jer selv I bedst og tjenligst det finde,

At for den enkelte Mand hans Gods uhevnet forødes,

Fraadser da kun! dog raabe jeg vil til de salige Guder,

Om det sig føier maaskee, at Zeus Eder rammer til Gjengjeld,

Da skal I vist uden Hevn i mit Huus omkomme tilhobe.

        Saa Telemachos taled; Fjernskueren Zeus i det samme

Sendte fra Fjeldenes Aas to Ørne paa Flugt fra det Høie.

Først en Stund for den pustende Vind fremsvæved de stille,

Flyvende tæt ved hinanden paa bredtudspilede Vinger,

Men da de flagrede hen tværsover det skingrende Thingsted,

Svang de sig brat i Kreds, mens høit de med Vingerne klappred,

Stirred paa Mændenes Hoveder ned og bebuded dem Ufærd;

Og da med Kløerne selv de sig Hals og Kind havde flænget,

Fløi mod Høire de bort over Byen og Mændenes Huse.

Alle, som Fuglene saae, bleve svart af Rædsel betagne,

Dybt de grunded i Sind, hvad Sligt vel skulde bebude.

Ordet i Kredsen da tog den bedagede Helt Halitherses,

Søn af Mastor, thi snildt som ei nogen Mand af hans Samtid

Fuglenes Tegn han at tyde forstod og Skjebner at tolke;

Venligen sindet han hæved sin Røst, og taled iblandt dem:

        Hører det Ord, som jeg nu, Ithakesiske Mænd! har at sige!

Først og fremmest til Beilerne dog jeg vender min Tale,

Da der mod dem fremvælder et Uveir. Ei vil Odysseus

Længe forblive fra Frænder og Hjem; etsteds i vor Nærhed

Færdes han alt, og pønser paa Beilernes blodige Henfart;

Og af os Andre tillige, som boe paa Ithakas Fjeldøe,

Mange vil times en Ynk; thi lader forinden os raadslaae

Her, hvordan vi dem styre til Skik; ja selv de sig ogsaa

Styre, thi visselig snart for dem selv vil de finde det tjenligst.

Ei udygtig jeg er til at spaae, nei grandt jeg forstaaer det;

Sige jeg tør, at Alt vorder nu fuldbyrdet for Manden,

Hvad jeg ham spaaede den Stund Argeiernes Kæmper til Troia

Seilede bort, og med dem den sindrige Konning Odysseus;

Drages han skulde med Trængsler, hver Mand af sit Følge forlise,

Dog i det tyvende Aar han igjen til sit Hjem skulde komme,

Ei af et Menneske kjendt, og nu fuldkommes det ganske.

        Strax nu Polybos’ Søn Eurymachos gav ham til Gjensvar:

Gamle! du skulde forføie dig hjem, og Skjebnen forkynde

For dine Børn, at med Tiden der ei tilstøder dem Vanheld!

Selv langt bedre jeg mægter end du dette Varsel at tyde;

Under den lysende Sol der jo flyver en Vrimmel af Fugle,

Ei tilhobe de varsle; men fjernt herfra har Odysseus

Livet forliist; gid selv du som han var kommen af Dage!

Saa var man fri for at høre din evige Snakken om Sandsagn;

Heller ei vilde du da i hans Harm Telemachos styrke,

Lurende her, om maaskee til dit Huus han gav en Foræring.

Dog jeg vil sige dig noget, som visselig vorder iværksat:

Hvis du, gammel og graae som du est, og rig paa Erfaring,

Her ved din Skvalder forfører den Yngre til heftige Haansord,

Da vil det først for ham selv kun vorde saa meget desværre,

Og han vil ei mod Mændene her udrette det mindste,

Dernæst en Bod paalægge vi dig, saa dit Hjerte, du Gamle!

Vaande sig skal derover, en følelig Sorg skal det vorde.

Men for den hele Forsamling jeg selv vil Telemachos raade,

At han skal byde sin Moder til Faderens Bolig at drage;

Der vil man Bryllupet holde, og sørge for rigeligt Udstyr,

Som efter Billighed følger den elskede Datter som Medgift.

Før ophøre dog ei, tør jeg troe, Achaiernes Herrer

Med den besværlige Beilen; thi ei er vi bange for Nogen,

Selv for Telemachos ei, om han end er aldrig saa snaksom,

Ligesaalidt som vi agte paa Sandsagn, hvilke du, Gamle!

Tolker i Vind og Veir; kun meer forhadt du os vorder.

Ubarmhjertig hans Gods fortære vi vil, og Erstatning

Aldrig han faaer, saalænge som hun for Achaiernes Sønner

Nøler med Bryllup; men ventende her fra Dage til Dage

Dyste vi vil om den Fagre, og ei til Qvinder forresten

Drage, dem nemt Enhver af os kunde faae sig til Hustrue.

        Og den forstandige Svend Telemachos gav ham til Gjensvar:

Hør Eurymachos du! og I Beilere bolde tilhobe!

Ei om dette med Ord eller Bøn jeg til Eder mig vender,

Guderne selv og Achaiernes Folk jo kjende det noksom.

Giver mig blot et løbende Skib og en fuld Snees Roerfolk,

Som paa en Reise befordre mig kan baade frem og tilbage,

Da jeg til Sparta nu agter mig hen og det sandede Pylos;

Der vil jeg spørge mig for om min savnede Faders Igjenkomst,

Om nogen Dødelig giver mig Nys, eller mulig jeg hører

Rygtet, der kommer fra Zeus, og Sagn ombærer i Verden.

Hører jeg saa, at han lever, og alt er paa Reisen til Hjemmet,

Da vil et Aar endnu jeg min Qval taalmodigen bære;

Men om jeg hører, at alt han er død og kommen af Dage,

Vender tilbage jeg strax til min elskede fædrene Hjemstavn,

Kaster en Høi til hans Minde, og holder en glimrende Liigfærd,

Som det er Skjel og Skik, og giver min Moder en Husbond.

        Saa han taled, og satte sig ned; frem stod da for Folket

Mentor, en redelig Ven af den herlige Konning Odysseus.

Hele sit Huus han ham havde betroet, da han seiled fra Hjemmet,

Lystre man skulde den Gamle, og han skulde vare paa Godset.

Venligen sindet han hæved sin Røst, og taled iblandt dem:

        Hører det Ord, som jeg nu, Ithakesiske Mænd! har at sige!

Aldrig der herske herefter en mild, huldsalig og venlig

Kongstavførende Drot med et Sind, som agter paa Retfærd,

Barsk i sit Ord og grum i sin Færd bestandig han være,

Siden at Ingen bevarer i Hu den Ædling Odysseus

Her i det Folk, han styred tilforn med faderlig Ømhed!

Ei saameget endda jeg de trodsige Beilere laster,

At de med nedrige Rænker i Hu Voldsgjerninger øve,

Thi deres Hoveder vove de jo, idet de forstyrre

Huset med Vold i den Troe, at Odysses umulig kan komme.

Men paa det øvrige Folk er jeg opbragt, at I tilhobe

Mælet har tabt, og ei med et Ord har prøvet at standse

Beilernes Færd, da de dog ere faa, og I er saa mange.

        Ham Leiokritos svared igjen, en Søn af Euenor:

Mentor! du barske, vanvittige Mand! hvad var det du sagde?

Folket du raader at standse vor Færd dog haardt vil det holde

Selv for talrige Mænd at stride med os ved vort Maaltid.

Treen selv Ithakas Drot Odysses herind paa det samme,

Medens tilbords vi sad i hans Sal, vi Beilere stolte,

Og det i Sindet ham kom, os ud af Borgen at jage,

Da skulde visselig ei hans Viv, hvor meget hun længes,

Glæde sig over hans Komme, thi gruelig Død han sig hented,

Selv om han mandstærk kom; men du heel taabelig snakker.

Folket nu sprede sig ad, og Enhver til Sit sig forføie!

Lad Halitherses og Mentor fremskynde Telemachos’ Reise,

Da de fra fjernere Old er hans Faders fortrolige Venner;

Længe, jeg troer dog, vil her han endnu paa Ithaka sidde,

Og efter Tidender spørge; den Fart vorder aldrig iværksat.

        Saa Leiokritos taled, og hæved den raske Forsamling.

Mændene spredte sig ad, og Enhver til sit Huus sig forføied,

Men til Odysses’s Borg begav sig Beilernes Skare.

Ned Telemachos vandred i Løn til Bredden af Havet,

Tvætted sin Haand i det graalige Vand, og bad til Athene:

        Hør mig, du himmelske Gud, som igaar kom hjem til min Bolig,

Og mig befoel at fare paa Skib henover de mørkblaae

Bølger, at høre mig for om min savnede Faders Igjenkomst.

Denne min Id er Achaierne nu tilsinds at forhindre,

Beilerne dog fornemlig, de frækt huserende Voldsmænd.

        Bedende talte han saa, da nærmed sig Pallas Athene,

Mentor livagtig hun ligned paa Mælet og Legemets Bygning,

Og med bevingede Ord hun talede til ham og sagde:

        Ei, Telemachos! feig eller dum skal du vorde med Tiden,

Gjødes dig ellers i Barm din Faders fortrinlige Manddom,

Saadan som han med Kraft udførte sin Daad og sin Tale;

Ei da vorder omsonst eller ufuldbyrdet din Reise.

Men est du ei en Søn af ham og af Penelopeia,

Aldrig da haabe jeg tør, at iværk du sætter dit Anslag.

Sjelden man Sønnerne seer deres Fader i Dygtighed ligne,

Jevnligen arte de ud, kun yderlig faa vorde bedre.

Dog naar hverken du feig eller dum vil vorde med Tiden,

Og du est ei saa ganske forladt af Odysses’s Snildhed,

Da er der visselig Haab, at iværk du sætter dit Anslag.

Bryd dig ei om Beilernes Raad og nedrige Rænker,

Taabelig er deres Id, de har hverken Forstand eller Retsind;

Ei om Døden de drømme og Dødsens sorte Gudinde,

Alt dog stunder det stærkt ad den Dag, da de alle skal bløde.

Reisen, din Hu staaer til, skal ei ret længe forhales,

Saadan en fædrene Ven du eier i mig, at jeg gjerne

Ruster dig ud et løbende Skib, og paa Veien dig følger.

Gak til Huset nu hjem, og færdes i Beilernes Samfund!

Sørg for Kost til vort Tog, og gjem den varlig i Kister,

Fyld os Krukker med Viin, pak dygtige Poser af Læder

Fulde med Meel, som er Mændenes Marv, mens selv jeg af Folket

Sanker i Hast frivillige Mænd, og af Skibe der ligger

Rundt om Kysten en Mængde ved Ithaka, nye med gamle;

Et af disse jeg søger os ud, som mig tykkes det bedste,

Snart er det kant og klart, da gaae vi ad vildene Vande.

        Saaledes taled Athene, hiin Datter af Zeus, og ved Stranden

Ei Telemachos nøled, da Guddommens Stemme han hørte.

Strax til Huset han skyndte sig hjem, mismodig i Hjertet;

Der han Beilerne traf; paa Gaarden de dristige Herrer

Syslede travlt; her svede de Flesk, hist flaaede de Geder.

Strax med et Smiil paa Læben Antinoos gik ham imøde,

Trykkede fast hans Haand, tog Ordet og talte saalunde:

        Hør! høirøstede Svend, halsstarrige! vær dog herefter

Ei bekymret i Sind for Ondt, enten Ord eller Gjerning!

Nei! vær munter, og spiis og drik som ellers du pleied!

Nu skal Achaierne sørge for Alt hvad du ønsker saa heftig,

Skib og dygtige Folk til at roe, at snart du kan drage

Bort til det hellige Pylos, at spørge dig for om din Fader.

        Og den forstandige Svend Telemachos gav ham til Gjensvar:

Nei! blandt Mænd saa kaade som I er det plat mig umuligt,

Taus at sidde tilbords, og i Mag tilgode mig gjøre.

Beilere! var det ei nok, at tilforn min prægtige Velstand

Rask I fraadsed mig op, saalænge jeg end var en Pebling!

Nu da jeg stor er vorden, og tit i Tale med Andre

Hører hvad Væsen I drev, og mit Mod i Barmen mig voxer,

Nu vil mod Eder jeg vække de rædsomme Dødsens Gudinder,

Enten til Pylos jeg gaaer, eller her jeg i Landet forbliver.

Bort jeg maa, ei vorder det Tant med den Reise, jeg nævned,

Skjøndt jeg maa hyre mig Snekke, thi ei over Skib eller Roerfolk

Raader jeg her, saaledes I selv har jo fundet det tjenligst.

        Talt; og ud af Antinoos’ Haand sin Haand han med Lempe

Drog; nu Beilerne travlt i Huset beredte sig Maaltid,

Medens de spodsk ham haaned og gave ham spydige Gluffer.

Da var i Sværmen der En af de trodsige Knøse, som udbrød:

        Ret for Alvor os nu Telemachos staaer efter Livet;

Enten vil Hjelpere hid fra det sandede Pylos han føre,

Eller endog fra Sparta, og derfor han er saa forhippet,

Eller maaskee han endog til Ephyra, det frugtbare Landskab,

Agter at gaae, for der en dræbende Gift sig at hente,

Blande den lumsk med Vinen i Skaal, og os myrde tilhobe.

        Strax en Anden til Orde da tog af de trodsige Knøse:

Eller han selv, hvo veed, naar han flakker paa løbende Fartøi

Fjernt fra Hjemmet omkring, forliser sit Liv som Odysseus.

Meer Uleilighed da han forsand os her vilde skaffe,

Inden vi alt hans Gods fik deelt; kun Huset alene

Levned Hans Moder vi da, eller den, hun kaarer til Husbond.

        Talt; men ned Telemachos steg i Faderens Kjelder,

Hvælvet og dyb og bred, hvor Dynger af Guld og af Kobber

Gjemtes, og Klæder i Skriin, og en Rigdom af duftende Olie.

Fade tillige der stod med en Viin baade gammel og liflig,

Det var en reen guddommelig Drik, som gjemtes i disse.

Langs med Væggen de stode paa Rad, om mulig Odysseus

Trods mangfoldige Farer igjen til sit Huus skulde komme.

Tømret af dygtige Fjæler var Kjelderens Dør, og dens Fløie

Lukkede fast; baade Dag og Nat en Fadebuursterne,

Eurykleia, en Datter af Ops, som var Søn af Peisenor,

Færdedes her; aarvaagent og snildt hun førte sit Opsyn.

Hende til Kammerset kaldte Telemachos nu og begyndte:

        Hør, du kjære Morlil! nogle Dunke med Viin du mig fylde!

Tag af den, som er sødest næst efter den Viin, du saa nænsom

Gjemmer i Haab om at see den usalige Konning Odysseus

Her i sit Huus, undsluppen fra Døden og Dødsens Gudinder.

Tolv du mig fylde med Viin, og vel med Laag du dem spundse!

Dertil du pakke mig Meel i fasttilrimpede Poser,

Toti Maal af det fineste Meel, som Qværnen har knuset!

Tael dog ikke derom, og hav det alt i Beredskab!

Henimod Aften skal selv jeg hente det af, naar min Moder

Op i Høienloftskammeret gaaer, og til Roe sig forføier;

Viid, til Sparta jeg agter mig hen og det sandede Pylos,

Der vil jeg spørge mig for om min elskede Faders Igjenkomst.

        Talt; i Taarer da brast Eurykleia, den kjærlige Amme,

Og med bevingede Ord hun jamrende talte saalunde:

Elskede Søn! hvordan er du dog paa saadanne Tanker

Falden? hvorfor vil paa Reise du gaae i Verden saa vide?

Du min elskte, min eneste Søn! siden Helten Odysseus

Fjernt fra sit Hjem hos fremmede Folk er kommen af Dage.

Reiser du bort, vil Beilerne strax dig berede det Værste,

Lumsk vil de tage dit Liv, og mellem sig skifte din Eie.

Bliv da her i Roe ved dit Gods! Du behøver jo ikke

Qval dig at hente paa flakkende Fart over Havet det golde.

        Og den forstandige Svend Telemachos strax hende svared:

Gamle! vær rolig! ei uden en Gud min Beslutning er fattet.

Sværg mig blot, at ei du derom til min Moder vil tale,

Førend at elleve Døgn eller tolv fra idag er forløbne,

Eller hun selv mig savner, og hører at bort jeg er dragen,

For at hun ei sin deilige Hud skal skæmme ved Taarer.

        Saa han taled, og høit ved Guderne svor Eurykleia.

Men da hun saa havde svoret, og fuldelig givet ham Eedsord,

Skyndte hun strax sig hen, og tyldede Vinen paa Dunke;

Derpaa hun pakkede Meel i fasttilrimpede Poser,

Medens til Salen Telemachos gik til Beilernes Samfund.

        Anden Beslutning nu tog den lysblaaøiede Pallas,

Selv hun i Byen omkring i Telemachos’ Skikkelse vanked;

Hen hun treen, og talte til hver en Mand, som hun mødte

Henimod Aften hun samles dem bød ved det hurtige Fartøi!

Men om det hurtige Skib hun selv anmoded Noemon,

Phronios’ straalende Søn, og villig han lovede dette.

Da det saa lakked ad Qvæld, og Skumring paa Veiene bredtes,

Drog hun paa Dyb det hurtige Skib, og bragte tillige

Stænger og Toug ombord, som de toftede Skibe dem bære.

Yderst ved Bugten hun lagde det qvær; de dygtige Svende

Stimlede did, og Gudinden dem selv opmuntred tilhobe.

        Anden Beslutning nu tog den lysblaaøiede Pallas:

Flux hun skyndte sig hen til den Ædling Odysses’s Kongsgaard,

Der over Beilernes Øine hun gjød den liflige Slummer,

Sands hun de Svirende røved, og slog dem af Haand deres Bægre.

Hjem gjennem Byen til Hvile de skyndte sig; ei de forbleve

Siddende længe, da Søvn paa Øinenes Laag dem var falden.

Men til Telemachos talte den lysblaaøiede Pallas,

Mentor livagtigen lig paa Mælet og Legemets Bygning,

Efterat først hun ud af den prægtige Sal havde kaldt ham:

        Hør, Telemachos! alt dine beenbepandsrede Svende

Sidde paa Toft, og vente paa Vink fra dig for at lette.

Derfor afsted, og lader os ei forsinke vor Reise!

        Saaledes taled Athene, med ilende Fjed hun foran ham

Vandred paa Veien afsted, og Gudinden i Sporet han fulgte.

Men da de ned vare komne til Skibet, som laae under Kysten,

Nede ved Stranden de samlede fandt de haarfagre Sømænd.

Derpaa den kraftige Svend Telemachos taled iblandt dem:

        Kommer nu, Venner! og henter ombord vor Kost; i Paladset

Ligger tilrede den alt; ei veed min Moder det mindste,

Eller af Ternerne nogen; kun Een har Sagen erfaret.

        Talende saa gik selv han foran; ham fulgte de Andre.

Kosten til Reisen de hented, og pakked forsynligen Alting

Ned i det toftede Skib, som Odysses’s Søn dem befaled.

Derpaa Telemachos steg ombord, men først dog Athene;

Agter i Skuden hun satte sig ned, jevnsides Gudinden

Tog han Plads, og hans Folk strax Linerne løsned fra Bagstavn,

Selv ombord de saa gik, og paa Tofterne toge de Sæde.

Pallas Athene dem skikked en føielig Kuling til Reisen,

Rask den lufted fra Vest paa de blaae høitpladskende Vande.

Derpaa Telemachos bød med lydelig Røst sine Svende,

Fat at tage paa Stænger og Toug, og flux de ham lystred.

Masten af Gran de haled tilveirs, i den borede Midtoft

Reiste de høit den paa Dæk, og fast de bandt den med Vanter,

Heised saa skinnende Seil med snoede Liner af Kohud.

Blæsten i Seil tog susende fat, og de purpurne Bølger

Sqvulpede høit om Fartøiets Kjøl, mens det vandrede fremad;

Rask over Bølgen det løb, i en Fart fuldbyrdende Reisen.

Men da de Stænger og Toug i det tjærede Skib havde fastgjort,

Stillede Kummer de frem, som med Viin til Randen var fyldte,

Og for de salige Guder de stænkede Vinen til Offer,

Dog for Athene fornemlig, den lysblaaøiede Jomfrue.

Skibet ad Bølgerne løb baade Nat og dæmrende Morgen.