Commentar og Apologie
Til Carl Frederik Güntelberg
Til Carl Frederik Güntelberg
Det er dog ret en egen Sag
Med Løn, som Digter høster;
Slaaer han mod Vest et lille Slag,
Saa piber man i Øster,
Og sylter han med Kryderie
Gud veed hvad fersk Trompeter,
Saa rager han i Klammerie
Med Opera-Poeter.
Thi læser du, skønt selv Poet,
Mit Digt, som Fanden læser Bibel,
Saa blier jeg blandt de Godtfolk Beet,
Der stave Poesiens Fibel;
Og tager du mig for en Kat,
Skjøndt ei du reven blev af Poter,
Saa er det vel forsigtigst, at
Til mine Vers jeg sætter Noter.
Det er saamænd ei min Maneer,
At hade Spindelvæve,
Naar Dug i Solens Glands jeg seer
Paa fine Traade bæve;
Jeg hader ikke Retteldug,
Selv om lidt tyndt det falder,
Og jeg veed ogsaa gavnlig Brug
For hvad jeg Vadmel kalder.
Jeg veed ret godt, at Petitnet
Kan et godmodigt Sind fornøie,
Og hvad der ei er ganske slet,
Det saarer ei mit Øie.
Forblindet ei af mangt et Træe,
Der bærer liflig Frugt paa Arme,
Jeg veed, at liden Blomst har Læe
I Solens moderlige Varme.
Skjøndt nu med Sligt jeg driver Skjerts,
Det er mig ingen Torn i Øiet;
Jeg har skam læst i egne Vers
Af Sligt langt meer, end I har døiet;
Men naar jeg seer en Oldgesell
Med Laugsnid Pennen skjære,
Og rane Mandens Roe og Held,
Og muligen hans Ære;
Naar en Apollos Galgenfugl,
Som ei bekjendt sit Navn kan være,
Lumsk saarer fra sit tætte Skjul
Bagved Parnassets Grøvtegjerde;
Naar En, bereder Disk og Dug
Med hollandsk Suurdeigssuppe,
Kogt til det gudelige Brug,
At skolde Haaret af en Gubbe;
Saa falder det mig ofte ind:
Vil ei de Sunde, maae de Syge!
O hvem der mægted slige Skind
At vaske med en Hagelbyge!
Saa hæver jeg min Smule Røst,
Der heller sang i venlig Tone,
Saa stiger Bønnen af mit Bryst
Op til Apol om Lugekone.
Kun Ondskab vække kan mit Had,
Samt Hovmod, hendes Jomfru Datter,
Men Daarskab jeg kun smiler ad,
Og Haan er fjernet fra min Latter;
Men lee jeg maa, naar Folk jeg seer
Paa Andres Ager Straae oplede,
Og kline dem med Vand og Leer,
Som naar en Smaafugl bygger Rede.
Og er nu Stymp’ren Hovmods Søn,
Saa rusker jeg i Haaret,
Men giver villig Badskjærløn,
Har jeg af Vaade saaret. —
Dog, Kjære! det vel bliver bedst,
Jeg med mit Forsvar iler,
Faaer din corpus delicti læst,
Maaskee med mig du smiler.
Jeg læser stundom Aftenblad.
Forleden svingede jeg Hatten,
Og raabte ganske sjeleglad:
Nu, retsaa! bravo Nummer Atten!
Saa fik jeg Nummer Tyve fat,
Og der jang Spindelvævet;
Da raabte jeg: Godnat! Godnat!
Nu gaaer det over Skrævet!
Naar man et Gilde gjøre vil,
Og skriftligen indbyder,
Saa skal der andre Retter til,
End harske tørre Jyder;
Hvis ei, saa hændes, som man seer,
Hvad mindst man havde ventet,
Kortpengene beløbe meer,
End hele Traktementet.
Men om end Han, som væved hiint,
En Anonym, — dig er det neppe, —
Om han sin Vittighed faaer piint,
Og maaler mig topfuld min Skjeppe
Og laaner Vid af dine Ord,
Og kalder mig en Kat, som nyser,
Saa kan du troe, min kjære Broer,
At slige Skud mig ikke kyser.
Alt længe skyller Regnen ned,
Og Læk har mange Digterskuder,
Men, Kattenysen, som Du veed,
Godtveir og Solskin jo bebuder;
O maatte saa min Spaadom sand
Ei vore Almanakkers ligne,
Saa var vist du ei sidste Mand,
Som mig tilraabte: Gud velsigne!