Hvor Bølgen larmer høit fra Søe,
Om Danmarks gamle Rige,
Hvor Bøgen krandser Land og Øe,
Som Uskyld Slettens Pige,
Der er min elskte Fødestavn,
Der jubler jeg mit Danmarks Navn,
Thi der er godt at være!
I Danmark kneiser intet Fjeld,
Ei gjemme stolte Bjerge
Det røde Guld til Lavheds Træl,
Ei Jern til vældigt Værge,
Men Guldet rigt paa Marken groer,
Og Jernets Kraft i Armen boer,
Uvæbnet har den Værge.
O straal fra Øiet uforsagt,
Du Præg af Nordens Stempel!
Et Ord, et Haandslag være Pagt,
Og Barmen Troskabs Tempel!
Ja Troskab! du est Danmarks Værn,
Du est et Skjold af hærdet Jern,
Du est vort Dannevirke!
O Dannebrog! vort Himmelflag!
Tilaand os Mod og Styrke!
Vist høit mod Skye i blodigt Slag,
Spred Lys i Kampens Mørke!
Fra oven har en Stemme talt,
Du ned til os fra Himlen faldt,
Og skal til Himlen hæves!
Og ret som i dit Purpurflag
Det hvide Kors staaer tegnet,
At tyde christent Sindelag,
Af Kjærlighed omhegnet,
Saa styrke Retsind Krigens Aand,
Og knytte Fredens Broderbaand,
Og skjerme Land og Konge!