Fjerde Sang
Besøget i Lakedaimon.
Besøget i Lakedaimon.
Til Lakedaimon de kom, som ligger i Dal mellem Fjelde,
Kjørte til Borgen saa hen til den priselig Drot Menelaos.
Just de traf ham i Vennernes Kreds som Bryllup han feired
I sit Palads for sin Søn og sin Datter den yndige Jomfrue.
Hende til Sønnen han gav af den knusende Kriger Achilleus,
Da han i Troernes Land ham engang havde lovet og tilsagt
Pigen tilægte; nu Guderne selv fuldkom deres Bryllup.
Nu til den prægtige Stad han med Ganger og Karm hende sendte
Hvor Achilles’s Søn Myrmidonernes Kæmper behersked.
Men til sin kraftige Søn Megapenthes en Brud han fra Sparta
Hented, Alektors Datter; den Søn var senere født ham
Af en Slavinde, thi Guderne ei velsigned med Livsfrugt
Helena meer, da sin Datter hun først havde baaret, den fagre
Møe Hermione, saa skjøn som den gyldene Viv Aphrodite.
Her i den mægtige Høienloftssal ved det festlige Gilde
Grander og Venner nu sad hos den priselig Drot Menelaos
Hjertelig froe; en guddommelig Skjald med Lyren ihænde
Sang til sit klingende Spil, og to Krumspringere blandt dem
Slog med Færdighed Hjul, saasaare sin Sang han begyndte.
Ude ved Porten til Konningens Gaard med Vogn og med Heste
Holdt Telemachos nu med Peisistratos, Sønnen af Nestor;
Ud kom just Eteoneus, den agtede Kriger, og saae dem,
Flinkbetjenende Svend hos den priselig Drot Menelaos.
Ind til Folkenes Hyrde han løb, at melde ham dette,
Trædende nær med bevingede Ord saalunde han talte:
Gudopfostrede Drot! to Fremmede gjæste Paladset;
Begge forsand see ud som Børn af den høie Kronion.
Vil du, at her vi skal spænde fra Vogn deres vælige Heste,
Hvad eller skikke dem andenstedshen at søge sig Herberg?
Ham gjensvared med Harm den Guldhaars Drot Menelaos:
Aldrig med taabelig Snak, Eteoneus, du Søn af Boethos!
Kom du mig før, men nu som en Pog eenfoldig du taler.
Selv jo som Gjæster hos fremmede Folk vi Begge saa ofte
Aad vort Brød, da vi seilede hjem; o maatte Kronion
Frie os herefter fra lignende Nød! spænd flux deres Heste
Fra, og før de fremmede Mænd herind til vort Maaltid!
Talt; bort skyndte sig Svenden af Huus, og kaldte paa andre
Flinkbetjenende Svende, og bød dem flux sig at følge.
Disse nu spændte paastand af Aag de skummende Heste,
Derpaa med Grimer de fast dem bandt ved Krybben i Stalden,
Strøede til Foder dem Spelt, som med hvidguult Byg var beblandet,
Og ved den skinnende Væg i Skuur opstilled de Vognen.
Ind i det prunkende Huus de nu førte de fremmede Gjæster,
Og med den største Forundring betragted de Kongepaladset,
Thi fra den kneisende Borg hos den priselig Drot Menelaos
Straalede trindt en Glands saa lys som fra Sol eller Maane.
Men da de ret ved det herlige Syn havde Øinene gottet,
Stege de ned i blankede Kar, et Bad sig at tage;
Men da saa Ternerne havde dem toet og salvet med Olie,
Og havde hyllet dem ind i Kjortler og flossede Kapper,
Skikkedes Begge til Sæde hos Atreus’s Søn Menelaos.
En af Ternerne bragte nu Vand i en prægtig og gylden
Kande, som stod paa et Bækken af Sølv, og til Hændernes Tvætning
Gjød hun det ud; saa rykked hun frem et skinnende Madbord.
Ogsaa den værdige Skafferske kom med Brød og med Retter,
Hvilke hun stilled paa Bord, fremsættende mildt hvad hun havde.
Fade med alskens Suul indbar i Salen en Madsvend,
Satte dem frem, og stilled paa Bord forgyldte Pokaler.
Rækkende Haanden til Hilsen udbrød den Drot Menelaos:
Spiser nu først med fornøieligt Sind, men naar I ved Maaltid
Eder tilgode har gjort, I mig nævne forsand Eders Herkomst!
Ei er Forældrenes Byrd, det er klart, vanslægtet hos Eder,
Ned I stamme forvist fra de Kongstavførende Drotter,
Gudernes Æt, thi saadanne Børn ei fødes af Smaafolk.
Talt; da tog han den stegte, den flommede Ryg af en Oxe,
Hvormed han selv var hædret som Drot, og lagde den for dem.
Disse nu langed med Haand til den herlige Kost, som der vanked;
Men da Enhver havde stillet sin Lyst til Mad og til Drikke,
Talte Telemachos saa til Peisistratos, Sønnen af Nestor,
Rækkende Hovedet hen, at de Andre ham ei skulde høre:
See dog engang, Nestoride! mig inderlig kjær i mit Hjerte!
See hvilken straalende Glands af Malm i den skingrende Høisal!
See hvilken Glands af Guld og Sølv, af Elektron og Filsbeen!
Saa, kan jeg troe, seer der ud i Zeus’s Olympiske Hofgaard.
Hvilken uendelig Pragt! forbauses jeg maa ved at see det.
Disse hans Ord fornam den Guldhaars Drot Menelaos,
Og med bevingede Ord han talede saa til dem begge:
Nei, mine Børn! med Zeus sig ei nogen Dødelig maale!
Reent uforgjængeligt er jo hans Huus som alle hans Skatte.
Dog lad dødelig Mand sig kun, hvis han lyster, i Rigdom
Maale med mig, thi meget jeg leed, og meget jeg flakked,
Før i det ottende Aar i mit Hjem jeg med Skattene landed.
Vidt jeg flakked til Kypros, Phøinikernes Land og Aigyptos,
Til Aithioper jeg kom, til Sidoner, Erember, og gjæsted
Libyen selv, hvor Lammene strax faae Horn naar de fødes,
Og hvor et Faar tre Gange har Lam i Løbet af Aaret.
Det er et Land, hvor Hyrden saalidt som hans mægtige Herre
Kjender til ringeste Mangel paa Kjød eller Ost eller Sødmelk,
Aaret igjennem kan Melk han af Hjordernes Yver sig malke.
Medens nu saa jeg flakked omkring, og al denne Velstand
Sansed, forgreb en Morder sig lumsk paa min elskede Broder;
Heel uventet han faldt ved Svig af sin nedrige Hustrue,
Derfor med maadelig Fryd over al den Rigdom jeg hersker.
Dog alt dette forvist har I hørt Eders Fædre fortælle,
Hvo de saa er, thi meget jeg leed, og mit Huus jeg forarmed,
Fordum saa velindrettet, og rigt paa kosteligt Indboe.
Gjerne jeg kun med den tredie Deel i mit Huus vilde leve,
Bare de Mænd var end i Behold, som Livet forliste
Hist i Troia saa fjernt fra det hestopfostrende Argos.
Dog, hvor bitterlig end de Øvriges Tab jeg begræder, —
Ofte, naar mod i Hu i mit Huus herhjemme jeg sidder,
Snart jeg letter ved Jamren mit Sind, snart holder jeg atter
Inde med Klagen, thi snarlig en Mand vorder mæt af at jamre, —
Ei for dem Alle jeg græmmes saa dybt, skjøndt saare bedrøvet,
Som for den Ene, som styrrer min Søvn og forjager min Madlyst,
Naar jeg ham mindes, thi ei af Achaierne Nogen har døiet
Det som Odysses har døiet og liidt, saa vilde det Skjebnen,
Han skulde Trængsler bestaae, og jeg skulde sørge min Livstid
Over hans Lod, at han savnes forlængst, og Ingen erfarer,
Om han er død eller lever; og nu bejamres han vistnok
Hist af den gamle Laertes, den ærbare Penelopeia,
Og af Telemachos Sønnen han spæd lod i Huset tilbage.
Talende saa han vakte hans Trang til Graad for sin Fader.
Taarerne randt fra Øinenes Laag, da Faderen nævntes;
Op for de grædende Øine han flux sin Skarlagenskappe
Holdt med Hænderne begge; det mærked den Drot Menelaos,
Dog han betænkte sig først, og veied i Sind og i Hjerte,
Om det var bedst, man dvæle ham lod ved Faderens Minde,
Eller han selv skulde spørge ham først, og med Lempe ham fritte.
Medens paa dette han grundede dybt i Sind og i Hjerte,
Kom just Helena ned fra sit duftende Høienloftskammer,
Grandt hun Artemis ligned den guldpiilskydende Jagtmøe.
Strax en stadselig Stol Adraste for Dronningen satte,
Tæppet dertil af fineste Uld bar Møen Alkeste,
Phylo den Kurv af Sølv hende bar, som fordum Alkandra
Hende forærede, Polybos’ Viv; i Thebai de boede,
Hist i Aigypternes Land, hvor Rigdomme huses i Mængde.
Polybos gav Menelaos sin Gjæst to sølverne Badkar,
Ti Talenter i Guld og to trebenede Kjedler;
Og af Alkandra hans Viv fik Helena kostbar Foræring,
Fik sig en Teen af Guld, og en Kurv med Hjul under Bunden,
Heel og holden af Sølv, men af Guld var Randen foroven.
Denne blev baaren af Phylo, som frem for sin Frue den satte,
Svingende fuld af det fineste Spind, og oven i Kurven
Laae hendes Teen beviklet med Uld saa blaa som Fioler.
Plads nu tog hun paa Stolen, hvis Fod var forsynet med Skammel;
Derpaa begyndte hun strax om Alt at spørge sin Husbond:
Veed man alt, Menelaos, du gudopfostrede Konge!
Hvem disse Mænd udgive sig for, som gjæste vor Bolig?
Farer jeg vild, eller siger jeg sandt? men dog maa jeg tale;
Aldrig endnu har jeg seet, tør jeg troe, saa skuffende Lighed,
Hverken hos Mand eller Qvinde, forbauses jeg maa ved at see det,
Som denne Svend seer ud som en Søn af Helten Odysseus,
Ja som Telemachos selv, der end var spæd, da hans Fader
Reiste, den Tid I Achaiske Mænd for mig, jeg Forvorpne,
Stævned til Troernes Land, at yppe den hidsige Krigsfærd.
Derpaa til Svar hende gav den Guldhaars Drot Menelaos:
Ganske det Samme jeg troer, som du selv har fundet, min Hustrue!
Ja! det er som man saae ham, thi saa var hans Hænder og Fødder,
Saa var Øinenes Kast, saa Hoved og Haaret om Issen;
Og da Odysses jeg mindedes nys, og kom til at nævne
Al den Bekymring og Qval, som Helten for mig havde døiet,
Rulled fra Vipperne ned ham bitterlig Taare paa Taare,
Og for de grædende Øine han holdt sin Skarlagenskappe.
Strax Nestoriden, den bolde Peisistratos, gav ham til Gjensvar:
Atreus’s Søn Menelaos, du gudopfostrede Folkdrot!
Ja! han er virkelig her, Odysses’s Søn, som du siger.
Men han er bly af Væsen, og ei det tyktes ham klædsomt,
Strax som han kom til dit Huus, høirøstet at løsne sin Tunge
Her for dig, hvis Ord som en Guds henrykker os Begge.
Mig medskikkede Nestor, den gamle Gereniske Vognhelt,
Hid ham paa Reisen at følge; dig ønsked han høilig at gjæste,
Om du maaskee kunde give ham Raad til Ord eller Gjerning.
Svar er den Kummer forsand, som en Søn, hvis Fader er borte,
Lider i fædrene Huus, naar Mænd ham fattes til Bistand,
Ret som Telemachos nu; hans Fader er fjern, og i Folket
Ei sig reiser en eneste Mand mod Vold ham at skjerme.
Ham gjensvared paastand den Guldhaars Drot Menelaos:
Guder! saa staaer da en Søn af den elskede Mand i min Bolig,
Han som for mig saamangen møisommelig Kamp maatte friste!
Jeg var tilsinds, naar tilbage han kom, ham at hædre med Venskab
Meer end nogen Argeier, saafremt den Olymper Kronion
Gav os det Held til Hjemmet at naae med de løbende Skibe.
Huus jeg havde ham bygget, og skjenket en Bye ham i Argos,
Alt hans Gods og hans Søn jeg havde fra Ithaka hentet,
Ført hans Folk herover, og een af de Stæder dem rømmet,
Som ere nærmest herved, og af mig som Konge beherskes.
Da havde tit hinanden vi seet, og Intet i Verden
Havde da skilt os to, som glædedes sammen i Venskab,
Førend at Døden i sortnende Skye havde hyllet den Ene.
Dog saa herlig en Lod har en Gud os ventelig misundt,
Og den usalige Mand han alene berøved sin Hjemkomst.
Saa han taled, og Trang til Graad hos dem Alle han vakte,
Lydt nu Helena græd, Kronions Argeiske Datter,
Lydt Telemachos græd, og Atreus’s Søn Menelaos.
Og Nestoriden ei heller fra Graad kunde holde sit Øie;
Strax i Minde ham randt Antilochos, Helten den gjæve,
Som havde ladet sit Liv for en Søn af den straalende Dagning,
Og ved at tænke paa ham, med bevingede Ord han begyndte:
Atreus’s Søn! som en Mand der stod i Forstand over Andre
Priste Dig Oldingen Nestor, saa tit som i Borgen derhjemme
Snakkende sammen vi sad, og paa dig just Talen var falden.
Hvis det er muligt, saa føi min Bøn! min Glæde forspildes,
Naar jeg ved Nadver skal sidde med Graad; imorgen tilvisse
Ogsaa der gryer en Dag; slet ei fortænker jeg Nogen,
At han begræder en Død, som Skjebnen i Vold har annammet,
Sligt er for Jordens usalige Børn jo den eneste Hæder,
Haaret man klipper sig af, og paa Kind udgyder man Taare.
Ogsaa har selv jeg en Broder jo tabt, af Argeiernes Kæmper
Ikke den vaageste just; du kjendte ham nok, men jeg selv ham
Aldrig har seet eller mødt; dog høit man Antilochos priser
Baade som rap tilbeens og dygtig til Kamp som den Bedste.
Ham gjensvared paastand den Guldhaars Drot Menelaos:
Kjære! da her du har talt, som sikkert en viis og forstandig
Mand vilde handlet og talt, ja selv om af Aar han var ældre, —
Saadan en Fader du har, derfor du taler forstandig;
Lettelig kjender man Æt af en Mand, hvem Fader Kronion
Dobbelt Velsignelse gav, ved hans Fødsel som og ved hans Bryllup,
Saa som han Nestor beskæred det Held i Rækker af Dage,
Under de blideste Kaar i sit Huus som Olding at leve
Midt blandt Sønner af moden Forstand og flinke til Landsen; —
Thi lad os standse den Graad, til hvilken vi nylig os hengav,
Atter til Nadveren vende vor Hu, og Hænderne tvætte,
Først med Vand; imorgen er Tid for os Begge til Tale,
Da vil fortroligen jeg og Telemachos spørge hinanden.
Talt, og strax over Hænderne Vand Asphalion gjød dem,
Flinkbetjenende Svend hos den priselig Drot Menelaos.
Derpaa de langed med Haand til den herlige Kost, som der vanked.
Anden Beslutning nu Helena tog, hiint Barn af Kronion.
Hurtig hun kasted en Saft i Vinen, som Mændene drak af,
Kummer og Nag den dæmped, og døvede Mindet om Modgang.
Hvo som svælger den Saft, naar den først i Kummen er blandet,
Fælder ei Taare paa Kind den Dag fra Morgen til Aften,
Ei engang om hans Moder var død og hans Fader tillige,
Ei om hans Broder, og ei om hans elskede Søn ved hans Side
Dræbtes af Fienden med Malm, og han selv for Øie det skued.
Saadan en Saft baade sindrig og god hiint Barn af Kronion
Eied; hun fik den af Thons livsalige Viv Polydamna
Hist i Aigypternes Land, hvor der groer i den yppige Jordbund
Mange velgjørende Urter, dog mange forgiftige blandt dem;
Der tillands er Enhver langt meer end Mennesker ellers
Kyndig i Lægernes Kunst, thi de stamme forsand fra Paieon.
Men da hun havde den blandet i Skaal og befalet at skjenke,
Tog hun Ordet igjen, og talede til dem saalunde:
Atreus’s Søn Menelaos! og I, som forsanden er Begge
Sønner af herlige Mænd! Gud Zeus uddeler forskjellig
Godt som Ondt blandt Menneskens Børn, thi han hersker med Almagt.
Spiser nu her i Salen med Lyst, og lytter med Glæde
Til mine Ord! ret morsomme Ting jeg har at fortælle.
Ei berette jeg kan, og ei opregne for Eder
Hver en Dyst han bestod, den haardføre Konning Odysseus;
Kun en enkelt Bedrift af den kraftige Mand vil jeg nævne
Hist i Troia, hvor meget I leed, I Mænd af Achaia!
Selv mishandlede grumt han sin Krop med Slag af en Svøbe,
Og som en Træl om Skulder behængt med lurvede Pjalter
Ind i det fjendtlige Folks bredgadede Stad han sig listed.
Heelt til en Anden han skabte sig om, til en uselig Stodder,
Han der var sandelig ei en Slig ved Achaiernes Skibe.
Saa tilsyns han til Troernes Stad begav sig, og Alle
Lode ham gaae sin Gang, kun jeg den Formummede kjendte.
Ogsaa jeg spurgte ham ud, dog snildt han hitted paa Udflugt;
Men da jeg havde ham tvættet i Bad, og med Olie salvet,
Hyllet i Klæder ham ind, og høit med Eed ham forsikkret,
Ei for Nogen i Troernes Folk Odysses at røbe,
Før han til Teltene hjem og de hurtige Skibe var kommen,
Gav han mig fuld Besked om Achaiernes listige Anslag.
Først nogle Troer ihjel han slog med sit vældige Malmsværd,
Derpaa han gik til Argeierne hjem, og bragte dem Kundskab.
Troernes Qvinder nu hylede lydt, men af inderste Hjerte
Frydedes jeg, thi mit Sind havde vendt sig, atter jeg higed
Efter mit Hjem, og med Suk jeg den Brøde fortrød, Aphrodite
Fristed mig til, da hun førte mig did fra min elskede Hjemstavn,
Skilt fra min eneste Datter, mit Brudegemak og min Husbond,
Hvem det skorter forsand saa lidt paa Vid som paa Skjønhed.
Derpaa til Svar hende gav den Guldhaars Drot Menelaos:
Skjelligt forsand, min Hustrue! er hvert et Ord, som du talte.
Mange fortrinlige Mænds Forstand og sindrige Tanker
Alt at kjende jeg lærte, thi vidt paa Jord blev jeg tumlet,
Aldrig endnu for mit Øie jeg saae dog Mage til Mandsmod,
Som hos Odysses, saa djervt var i Barm bestandig hans Hjerte.
Saadan Bedrift var det ogsaa den kraftige Kæmpe forøved,
Da i den tømrede Hest vi boldeste Mænd af Achaia
Sad i Skjul, til Død og Fordærv over Folket i Troia.
Did, min Hustrue! du kom, tilskyndet forvist af en Guddom,
Som var tilsinds det Troiske Folk med Hæder at smykke.
Selv dig fulgte Deiphobos did, den guddommelig fagre,
Tregange rundt om det snedige Skjul du vandred og klapped
Hesten med Haand, mens du nævnte ved Navn Danaernes Drotter,
Og du fordreied dit Mæle, som om deres Koner man hørte.
Selv jeg sad med Tydeus’s Søn og Helten Odysseus
Midt i Kæmpernes Flok, og hørte hvorledes du raabte;
Begge vi Andre nu hidsige blev, og fast vi beslutted,
Ud at bryde paastand, eller strax at svare derinde,
Dog Odysses os standsed, og styred vor heftige Attraae.
Nu bomstille vi sad, vi øvrige Mænd af Achaia,
Kun Antiklos betoges af Lyst at give dig Gjensvar,
Dog Odysses paastand med begge de vældige Næver
Stopped hans Mund, og reddede saa Achaiernes Kæmper;
Fast saalænge han holdt, til Athene dig bort havde fjernet.
Og den forstandige Svend Telemachos gav ham til Gjensvar:
Atreus’s Søn, Menelaos du gudopfostrede Folkdrot!
Ak desværre! fra gruelig Død slet Intet ham frelste,
Ei om saa Hjertet, der slog i hans Barm, af Jern havde været.
Dog, om det saa Eder tykkes, anviser os Seng, at vi snarlig
Hvile kan finde paa Leiet, og sødelig qvæges af Søvnen!
Talt; sine Terner nu Helena bød, den Argeiske Dronning,
Hist under Hal at stille paastand en Seng, og at lægge
Prægtige Skarlagensbolstre paa Lad, og brede derover
Tæpper og flossede Kapper af Uld at svøbe sig ind i.
Ud af Storstuen ginge de flux med Fakler ihænde,
Redte saa Seng, og did en Herold strax Gjæsterne førte,
Saaledes forrest i høien Palads under Hallen til Hvile
Helten Telemachos gik og Peisistratos, Sønnen af Nestor;
Men i det inderste Kammer sov Atreus’s Søn i Paladset,
Helena laae ved hans Side, hans Viv langsløret og deilig.
Men da sig viste ved Grye den rosenfingrede Dagning,
Strax fra sit Leie da sprang den kraftige Helt Menelaos;
Først sine Klæder han axled, sit Sværd over Skulder han hængte,
Og under glindsende Fod han bandt de deilige Saaler,
Gik saa ud af sit Kammer, en Gud skinbarlig han ligned,
Satte sig saa hos Telemachos hen, tog Ordet, og sagde:
Bolde Telemachos! siig mig, hvad Hverv har vidt over Havets
Mægtige Rygning dig bragt til den hellige Stad Lakedaimon?
Landsmænds Tarv, eller eget Behov? fortæl mig det sanddrue!
Og den forstandige Svend Telemachos gav ham til Gjensvar:
Atreus’s Søn Menelaos! du gudopfostrede Folkdrot!
Hid er jeg reist, dig at spørge, hvad mulig du veed om min Fader.
Reent opfraadses mit Gods, mine frodige Marker forødes,
Fuldt er mit Huus af fiendtlige Mænd, som bestandig for Fode
Slagte mig Hjorder af Faar og dorskfremvraltende Hornqvæg,
Mens de begjære min Moder til Viv, de trodsige Voldsmænd.
Derfor jeg kommer at favne dit Knæe, om du vilde mig sige
Alt hvad du veed om hans grusomme Død, hvad enten for Øine
Selv du blegne ham saae, eller vandrende Mand om hans Henfart
Har dig fortalt; hans Moder ham bar til den tungeste Skjebne.
Ei af Skaansel du mildne dit Ord, ei heller af Medynk!
Nei! men fortæl reent ud just saa som det kom dig for Øie!
Bønlig jeg beder, saasandt min herlige Fader Odysseus
Enten i Raad eller Daad har ærlig dig holdt hvad han loved
Hist i Troernes Land, hvor Achaierne døied saameget,
O saa kom det ihu, og siig mig den skæreste Sandhed
Ham gjensvared med Harm den Guldhaars Drot Menelaos:
Ha! saa de vilde da gjerne paa denne behjertede Kæmpes
Leie sig magelig hvile, skjøndt selv saa daarlige Karle!
Dog, som naar inde bag Krat, hvor den vældige Løve har Leie,
Hinden har lagt sit nyfødte Kuld, to pattende Kalve,
Medens paa Bakker den selv og i urtebevoxede Dale
Stryger omkring paa Græs, men hjem til sit Leie da kommer
Løven, og begge de Smaae en gruelig Død den bereder;
Saa skal Odysses en gruelig Død vist hine berede.
Gid dog, Zeus Alfader! Apollon og Pallas Athene!
Ligesaa stærk som tilforn paa det velbebyggede Lesbos,
Dengang han traadte til Dyst, og brødes med Philomeleides,
Kraftig han slog ham i Gulvet, til Fryd for Achaierne alle;
Gid dog Odysses med lignende Kraft blandt Beilerne fremtreen,
Brad for dem Alle da blev deres Død, og beesk deres Bryllup!
Dog hvad du bønlig nu spørger mig om, det vil jeg dig sige,
Uden at skeie fra Sandheden bort; ei vil jeg dig skuffe;
Alt hvad der blev mig forkyndt af den graae sandsigende Havgud,
Deraf jeg Intet fordølge dig vil, eller skjule det Mindste.
Hist ved Aigyptos tilbage mig Guderne holdt, da til Hjemmet
Ivrig jeg stunded, thi ei havde Festhekatomber jeg bragt dem;
Stedse jo Guderne vil, at ihu deres Bud man bevarer.
Der i det skyllende Hav tværs ud for Floden Aigyptos
Ligger en Holm i Bølgernes Skjød, man kalder den Pharos,
Borte fra Land saa langt omtrent som en rummelig Snekke
Seiler et Døgn, naar Vinden er rask, og bærer paa Bagstavn.
Der er en ypperlig Havn, fra hvilken man let med sit Fartøi
Stikker i Søe, naar derind man løb at hente sig Ferskvand.
Tyve samfældige Dage paa Øen mig Guderne opholdt;
Aldrig det lufted paa Søe fra de kulende Vinde, som føre
Skibene frem paa Vei over Bølgernes mægtige Rygning.
Sluppen var Kosten forvist, og knuust alt Mod hos mit Mandskab,
Hvis en Udødelig ei, af Medlidenhed rørt, havde frelst mig,
Det var en Datter af Proteus, den stærke bedagede Havgud,
Som Eidothea blev kaldt, hendes Hjerte jeg rørte til Medynk.
Hende jeg mødte, da skilt fra mit Folk alene jeg vanked,
Da de sig spredte bestandig omkring paa Øen, og fisked
Ivrig med bøiede Kroge, thi Sult i Tarmene skar dem.
Mig hun nærmed sig strax, tog Ordet, og talte saalunde:
Fremmede Mand! en Taabe du est, eller flanet af Tanke,
Eller du dorsker med Flid, og sætter din Lyst i Bekymring,
Siden paa Øen saa længe du holder dig op, og i Qviden
Ei kan hitte paa Raad, mens Folkenes Mod vorder stækket.
Saa hun talte, men jeg hende strax gjensvared og sagde:
Dette jeg sige dig vil, hvem end du est af Gudinder.
Ei godvilligen nøler jeg her, men grovt mig forsyndet
Har jeg mod Guderne vist, som boe paa Himmelen vide.
Dog forkynd mig nu dette, thi Guderne vide jo Alting,
Hvad for en Gud opholder mig her, og sinker min Reise?
Hvordan skal hjem jeg naae ad det fiskbesvømmede Havdyb?
Saa jeg talte, da svared mig strax den fagre Gudinde:
Dette, du fremmede Mand! vil jeg sige dig ganske sandfærdig.
Jevnlig paa Øen sig viser den graae sandsigende Havgud
Proteus ved Navn, Aigyptos’s Gud, som kjender tilfulde
Samtlige Dybder i Havet, og staaer under Drotten Poseidon.
Han er den Fader, som avlede mig, efter hvad man har sagt mig;
Hvis du med List oplurede ham og i Vold du ham fanged,
Alt han bebuded dig vist om din Kaas og om Veienes Længde,
Og om din Fart til dit Hjem ad det fiskbesvømmede Havdyb.
Ogsaa han sige dig kan, min Helt! ifald du det ønsker,
Alt hvad Godt eller Ondt i dit Huus derhjemme sig tildrog,
Medens du flakked omkring paa en lang møisommelig Reise.
Saa hun talte, men jeg hende strax gjensvared og sagde:
Selv udtænke du List til at fange den aldrende Havgud!
Let undflyer han mig ellers, naar først han mærker og seer mig;
Svær for dødelig Mand er udødelig Gud at betvinge.
Saa jeg talte, da svared mig strax den fagre Gudinde:
Dette, du fremmede Mand! vil jeg sige dig ganske sandfærdig.
Just som Solen er høiest, og gaaer midt henover Himlen,
Op da stiger af Dybet den graae sandsigende Havgud
Dækket af sortnende Vand, som sig kruser for luftende Vestvind.
Kommen derop han sig lægger til Roe i den hvælvede Grotte,
Og Halosydnes, den deilige Vivs, svømfodede Sæler
Sove da trindt ham i Flok; fra de graalige Bølger de komme,
Og naar de snøfte, da stinker det ramt af Vandet i Dybet.
Did vil jeg føre dig hen, saasnart det dages imorgen,
Og i en Rad Eder lægge; thi vælge du maa af dit Mandskab
Tre af de flinkeste Svende du har ved de toftede Skibe.
Nævne jeg vil dig enhver af Oldingens rædsomme Kunster:
Først han omkring blandt Sælerne gaaer, og tæller dem alle,
Men naar han saa har synet sin Flok, og paa Fingrene talt dem,
Lægger han ned sig iblandt dem, som Hyrden i Faarenes Midte.
Naar I nu see, at den Gamle har lagt sig ned for at sove,
Skynder Jer da, og bruger tilgavns Eders Kræfter og Styrke!
Holder ham fast, skjøndt han strider imod, og stræber at undflye,
Thi for at flye, vil han skabe sig om til Alt, hvad paa Jorden
Kryber og gaaer, eller ogsaa til Vand eller blussende Flamme.
Holder ham da urokkelig fast, og klemmer ham dygtig!
Men naar han selv oplader sin Mund, og begynder at spørge,
Saadan af Skabning igjen, som da først I saae ham sig leire,
Hold da inde med Vold, og slip den bedagede Havgud!
Spørg ham da strax, min Helt! hvad Gud der er dig saa fiendtlig,
Og om din Fart til dit Hjem ad det fiskbesvømmede Havdyb.
Saa hun taled, og dukkede ned i det bølgende Saltvand.
Selv til Skibene gik jeg, som laae paa den sandede Strandbred,
Og underveis kom Hjertet i Barm mig stærkt til at klappe.
Men da til Kysten jeg ned var kommen igjen til mit Fartøi,
Holdt vi vor Nadver; snart vældede frem det hellige Natmulm,
Og vi begav os til Roe paa den havbeskyllede Strandbred.
Men da sig reiste ved Grye den rosenfingrede Dagning,
Vandred jeg hen langs Strand ved det vidtbeseilede Havdyb.
Bønlig for Guderne bøied jeg Knæe, og Tre af mit Mandskab
Fulgte, paa hvilke jeg bedst til vovelig Færd kunde stole.
Ned i Bølgernes Skjød Eidothea var stegen imedens.
Op af Havet med fire fornys afflaaede Sælskind
Snart hun dukked igjen, thi paa Svig mod sin Fader hun pønsed.
Først hun dybned et Leie til Hver i det fugtige Strandsand,
Sad saa paa Kysten og vented; da traadte vi hen til Gudinden;
Strax hun os lagde paa Rad, saa svøbte hun Hver i et Sælskind;
Piinligt det faldt os at ligge paa Luur, vi var nær ved at qvæles
Af den forgiftige Stank af de havopfostrede Sæler;
Hvo kan lægge med Lyst sig hen blandt hæslige Sødyr?
Dog Gudinden os bjerged, og lindrede kraftig vor Qvide.
Selv hun Ambrosia tog, og lagde den os under Næsen,
Sødt den dufted, og strax Sødyrenes Stank den fortrængte.
Her taalmodig vi tøvede nu fra Morgen til Middag.
Op af Havet et Mylr der kom af Sæler, som alle
Lagde paa Rad sig ned paa den havbeskyllede Strandbred.
Alt var det midt paa Dagen, da kom den Gamle fra Dybet,
Fandt sine mæskede Sæler, gik rundt, og talte dem nøie.
Vi var de første, han talte, da Sælernes Stimmel han mønstred.
Ei han ahnede Svig, og trøstig til Roe han sig lagde.
Op nu foer vi med vildene Skrig, med Hænderne greb vi
Fat paa den Gamle, som ei sine snedige Kunster forglemte,
Men til en Løve med frygteligt Skjæg han først sig forvandled,
Saa til en Slange han blev, en Parder, en glubende Vildbas,
Derpaa til flydende Vand og et Træe med kneisende Krone.
Dog urokkelig holdt vi ham fast med det djærveste Mandsmod.
Men da den Gamle blev træt af at øve de grusomme Kunster,
Aabned tilsidst han sin Mund og saa mig at spørge begyndte:
Atreus’s Søn! siig frem! hvad Gud tilraaded dig dette,
Lumsk at falde mig an med Vold? hvad er din Begjæring?
Saa han taled, og jeg ham paastand gjensvared og sagde:
Gamle du veed det; hvorfor vil paa Skrømt om dette du spørge?
Længe paa Øen jeg her alt holder mig op, og jeg mægter
Ei at hitte pa Raad, men i Barm mit Mod vorder stækket.
Dog forkynd mig nu dette, thi Guderne vide jo Alting,
Hvad for en Gud opholder mig her, og sinker min Reise?
Hvordan skal hjem jeg naae ad det fiskbesvømmede Havdyb?
Saa jeg taled, og han mig paastand gjensvared og sagde:
Festlige Offre forsand til Zeus og de øvrige Guder
Burde du bragt, da du seilede bort, for at komme som snarest
Hjem til dit Fædreneland paa Fart over blaalige Bølger.
Ei tilsteder dig Skjebnen, igjen at see dine Kjære,
Og at betræde dit prægtige Huus og dit fædrene Rige,
Før til Aigyptos, den Flod med den regnopsvulmede Vandstrøm,
Atter tilbage du gaaer, og hellige Festhekatomber
Bringer de salige Guder, som boe paa Himmelen vide,
Da vil dig Guderne give den Fart, hvorefter du længes.
Saa han talte, da knustes af Grue i Barmen mit Hjerte,
Da han befoel mig igjen paa Fart ad det blaalige Havdyb
Hen til Aigyptos at gaae paa en lang møisommelig Reise.
Dog jeg fatted mig snart, tog Ordet, og gav ham til Gjensvar:
Alt opfylde jeg skal, hvad du, min Gubbe! mig byder.
Dog fortæl mig nu dette, men siig mig den skæreste Sandhed!
Kom med Skibene hjem i Behold de Danaer tilhobe,
Hvilke jeg selv og Nestor forlod, da vi seiled fra Troia?
Eller blev Nogen et Rov for den grusomme Død paa sit Fartøi
Eller i Vennernes Favn, da Krigen han alt havde udstridt?
Saa jeg taled, og han mig paastand gjensvared, og sagde:
Atreus’s Søn! hvi spørger du saa? ei er det dig tjenligt,
At du erfarer og hører hvad mig er bekjendt, thi tilvisse
Længe for Taarer du holder dig ei, naar Alt du erfarer.
Mange forsand af hine forgik, men Mange blev frelste;
Dog af Achaiernes Drotter ei fleer end Tvende paa Hjemfart
Livet forliste; ved Kampene hist var selv du tilstede.
Een er ilive, men fangen etsteds paa vildene Havdyb.
Aias forgik med samt sine langtbeaarede Skibe;
Først Poseidon ham slog mod den høie Gyræiske Klippe,
Selv dog Guden ham bjerged, at ei i Havet han omkom.
Sluppen nu var han fra Døden forvist, skjøndt forhadt af Athene,
Havde han ei formastelig talt og broutet med Frækhed,
At han af Bølgernes Svælg selv Guder til Trods havde frelst sig.
Dog da han skryded saa stort, fornam Poseidon hans Tale;
Strax Treforken han greb med de vældige Hænder, og drev den
Ind mod det høie Gyræiske Fjeld, og kløved det ganske.
Noget blev staaende fast, men i Bølgerne styrted en Fjeldblok,
Oppe paa hvilken han sad og nys saa ugudelig talte,
Og i sit Fald den kasted ham ud i det skummende Havdyb.
Saaledes Aias forgik og drukned i Bølgernes Saltvand.
Længe din Broder sig bjerged, og slap fra Dødsens Gudinde
Med sine bugede Skibe, den værdige Here ham skjermed.
Men da han nærmed sig alt det høie Maleiske Forbjerg,
Reiste sig brat en rygende Storm, som den sukkende Konge
Over det fiskbesvømmede Hav henslængte saa vide;
Men da han atter fra vildene Søe fik lykkelig Reise,
Vinden af Guderne vendtes, og selv med sit Følge han landed
Ude paa afsides Kyst, hvor i forrige Dage Thyestes
Havde sin Borg, nu var den beboet af hans Arving Aigisthos,
Traadte han inderlig glad i Land paa den hjemlige Søkyst,
Kyssed og knuged sin fædrene Jord, mens brændende Taarer
Randt i Strøm over Kind, saa froe gjenskued han Hjemmet.
Dog fra sin Varde ham Speideren saae, som Skjelmen Aigisthos
Der havde stillet paa Vagt, og hvem han til Løn havde lovet
To Talenter i Guld; et Aar alt sad han paa Udkig,
For at han ei skulde slippe forbi, og tænke paa Modværn.
Flux til Paladset han ilte til Folkenes Drot det at melde.
Strax paa snedige Rænker i Sind nu pønsed Aigisthos,
Tyve fortrinlige Mænd, dem selv blandt Folket han kaared,
Lagde han lønlig paa Luur, men travlt lod han lave til Maaltid.
Selv han ilte med Ganger og Karm, at byde til Gilde
Mændenes Drot Agamemnon, med grusomme Tanker i Hjertet,
Førte ham hjem, og myrded sin Gjæst, da mindst han det vented,
Bedst som ved Gildet han sad, som man slaaer en Oxe ved Krybben;
Ei blev der levnet en Mand af dem, som var fulgt med Atreiden,
Ei af Aigisthos’s Folk; i Paladset tilhobe de blødte.
Saa han talte, da knustes af Grue i Barmen mit Hjerte,
Taarerne randt som paa Sandet jeg sad, og ikke mig lysted,
Længer i Verden at leve, og skue det skinnende Sollys;
Men da jeg saa var mæt af at vælte mig om og at græde,
Da tiltalte mig atter den graae sandsigende Havgud:
Atreus’s Søn! lad ei saa ustandselig rinde din Taare!
Intet det baader dig dog i din Sorg; nei heller du stræbe
Hjem til dit Fædreneland saasnart som muligt at komme
Hiin ilive du træffer maaskee, eller ogsaa Orestes
Alt har dræbt ham forinden, og did du kommer til Liigfærd.
Saa han taled; i Barmen mit Mod og mandige Hjerte
Strax Husvalelse fandt, hvor dybt jeg end var bedrøvet,
Og med bevingede Ord jeg talede til ham og sagde:
Nok om disse jeg veed, men fortæl mig nu om den Tredie,
Som er ilive, men fangen etsteds paa vildene Havdyb,
Eller er død; trods al min Sorg jeg hører det gjerne.
Saa jeg taled, og han mig paastand gjensvared og sagde:
Gamle Laertes’s Søn, hvis Hjem er Ithakas Øland,
Ham har jeg seet paa en Holm, og han græd sine modige Taarer
Hist i Nymphen Kalypsos Palads; med Magt hun ham holder
Fast, og ei han formaaer til Fædrenelandet at reise;
Ei har han Skibe med Aarer omkring, og ei har han Søfolk,
Som kunde føre ham hjem vidt hen over Bølgernes Rygning.
Dig, Menelaos! du Ætling af Zeus! blev ei det beskikket,
Hist at ende dit Liv i det hestopfostrende Argos;
Guderne selv skulle føre dig ud til Grændsen af Jorden
Til den Elysiske Mark, hvor den Guldhaars Drot Rhadamanthos
Boer, og hvor Menneskets Liv henrinder saa let og saa saligt;
Der er ei fygende Snee, eller bidende Frost eller Regnskyl,
Nei! men fra Dag til Dag en frisk mildviftende Vestvind
Lader Okeanos lufte til Kjøling for Menneskens Sønner;
Helena har du til Viv, og en Maag du est af Kronion.
Saa han taled, og dukkede ned i det bølgende Havdyb.
Selv jeg til Skibene gik med de tre gudlignende Svende,
Og underveis kom Hjertet i Barm mig stærkt til at klappe.
Men da til Kysten vi ned igjen til Skibet var komne,
Holdt vi vor Nadver; snart vældede frem det hellige Natmulm,
Og vi begav os til Roe paa den havbeskyllede Strandbred.
Men da sig reiste ved Grye den rosenfingrede Dagning,
Haled vi Skibene først fra Land i det hellige Havdyb,
Bragte saa Mast og Seil ombord paa de bugede Snekker.
Flux ombord vi nu gik, paa Tofterne toge vi Sæde,
Alle paa Rad, og med Aarer de slog de graalige Bølger,
Hen til Aigyptos, den Flod med den regnopsvulmede Vandstrøm,
Styred jeg nu min Kaas, og Festhekatomber jeg offred.
Men da jeg havde ved Offer de Himmelskes Vrede forsonet,
For Agamemnon jeg tued en Grav til evindeligt Minde.
Knap var den færdig, saa stævned jeg hjem, og Guderne gav mig
Føielig Bør, som bragte mig snart til min fædrene Hjemstavn.
Dog velan! forbliv nu hos mig en Stund i min Kongsgaard,
Bliv i det mindste, til elleve Døgn eller tolv er forløbne,
Da vil jeg sende dig hjem, og give dig glimrende Gaver.
Gangere tre og en prunkende Karm jeg vil dig forære,
Dertil en deilig Pokal, hvoraf til de salige Guder
Offre du kan, og tænke paa mig saalænge du lever.
Og den forstandige Svend Telemachos gav ham til Gjensvar:
Atreus’s Søn! formaae mig ei til at tøve saalænge!
Gjerne forsand hos dig et Aar jeg her kunde sidde,
Uden at Længsel mig greb efter Fædrenehuus og Forældre,
Thi din Fortælling og Tale med inderlig Glæde jeg hører;
Men allerede forvist mine Folk mig vente med Uroe
Hist i det hellige Pylos, mens her du forlænger mit Ophold.
Siden du byder mig Skjenk, helst liggende Gods du mig give!
Ei vil Heste jeg med mig til Ithaka føre; behold dem
Her til Lyst for sig selv, thi her i det Land du behersker
Brede sig Sletterne vidt, bevoxede frodig med Enggræs,
Kløver og Spelt og Hvede, og bredtopvoxende Bygstraae.
Ithakas Øe har for løbende Hest hverken Eng eller Slette,
Geder den fostrer, og ligger for høit til at due til Hestavl.
Ei nogen Øe i Bølgernes Skjød har Sletter og Enge,
Heste til Kjørsel og Græsning, og Ithaka mindst af dem alle.
Saa han taled, da smilte den kraftige Helt Menelaos,
Klapped ham venlig med Haand, tog Ordet og talte saalunde:
Ædlingeblod du est, min Søn! det røber din Tale.
Vel! saa bytter min Gave jeg om, thi det har jeg nemt ved,
Og af mit Liggendefæe jeg give dig vil til Foræring
Hvad der af Alt i mit Huus staaer høiest i Værd som i Skjønhed;
Give jeg vil dig en Skaal, et skjønt og prunkende Kunstværk,
Heel og holden af Sølv, men af Guld er Randen foroven;
Den er et Værk af Hephaistos, og selv har Sidonernes Konge
Phaidimos givet mig den, som engang paa min Reise til Hjemmet
Hused mig under sit Tag; men nu jeg til dig den forærer.
Saaledes Ordene faldt, som her med hinanden de skifted.
Hen til Kongens Palads hans jevnlige Gjæster begav sig;
Selv medbragte de Viin og Faar og Geder til Slagtning;
Brød dem sendte derhen deres skjøntbeslørede Koner.
Saaledes her i Paladset de travlt tillaved et Maaltid.
Ude paa Gaarden imens, som laae for Odysses’s Bolig,
Beilerne Tiden forslog ved at kaste med Spyd og med Diskus
Hist paa den jevnede Plads, hvor vanlig de drev deres Kaadhed.
Kun Antinoos sad og Eurymachos, skjøn som en Guddom,
Beilernes ypperste Mænd, som i Kraft stod over dem Alle.
Hen til disse Noemon, en Søn af Phronios, traadte,
Vendte sit Ord til Antinoos strax, og talte saalunde:
Siig mig, Antinoos! veed man forvist, eller veed man det ikke,
Naar Telemachos kommer igjen fra det sandede Pylos?
Skibet, som førte ham bort, er mit; nu skal jeg det bruge;
Over til Elis jeg agter at gaae; tolv Hopper paa Sletten
Har jeg derovre paa Græs, enhver med et pattende Muulføl,
Vildt endnu, jeg vil hente mig et, og lade det ave.
Saa han talte; da gjøs de svart, thi ei de formoded,
At han til Pylos var reist; de tænkte han sad i sit Hjemland
Enten hos Qvæget paa Mark, eller ude hos Svinenes Hyrde.
Ham Antinoos svared igjen, hiin Søn af Eupeithes:
Siig mig oprigtig, naar reiste han bort? hvem fik han til Ledtog?
Kaared han her Ithakesiske Mænd, eller var det hans egne
Hyrede Folk eller Trælle? thi sligt kunde let han bedrive.
Ogsaa du dette mig sige forsand, at jeg faaer det at vide!
Har han med Vold og Tvang dit tjærede Skib dig berøvet?
Eller har selv paa hans tryglende Bøn du villig ham laant det?
Ham gjensvarede Phronios’ Søn Noemon, og sagde:
Selv godvillig jeg har ham det laant; thi hvad skal man gjøre,
Naar man af saadan en Mand, som har svar Bekymring i Hjertet,
Trygles derom? det var dog saa haardt at give ham Afslag.
Gutter saa bolde, som næst os selv de findes i Landet,
Fulgte ham villig, og Mentor jeg saae som Høvding paa Skibet,
Eller en Guddom det var, som i Alt livagtig ham ligned.
Eet dog undrer mig meget; igaar i den tidlige Morgen
Mentor jeg saae, skjønt seilet han var til Pylos forleden.
Saa han taled, og vandrede hjem til sin fædrene Bolig.
Begge de Andre forbausedes svart i de mandige Hjerter.
Beilerne hørte nu op med Leeg, og satte sig sammen;
Ordet i Kredsen Antinoos tog, hiin Søn af Eupeithes;
Bister i Hu; af Harm hans trindtformørkede Hjerte
Svulmede høit, og som gnistrende Ild var begge hans Øine:
Ha! en vældig Bedrift har paa Trods Telemachos fuldbragt,
Denne hans Fart, som vi meente saa vist ham ei vilde lykkes.
Rask han sniger sig bort, den Dreng, og trodser os Alle,
Ruster et Skib, og kaarer til Togt de dygtigste Svende.
Som han begynder har Ondt vi af ham med Tiden at frygte;
Zeus dog knuse hans Kraft, før os han Skade forvolder!
Skaffer mig strax et løbende Skib og en fuld Snees Roerfolk,
Da vil paa Luur jeg mig lægge, og passe ham op, naar han kommer,
Hist i det Sund mellem Ithakas Øe og det fjeldrige Samos,
Da skal ham ilde bekomme den Fart, han for Faderen gjorde.
Saa han taled, og Alle hans Ord gav lydeligt Bifald.
Strax de reiste sig op, og gik ind i Odysses’s Bolig.
Ei ret længe det vared, før Penelopeia til Kundskab
Kom om det skændige Raad, som Beilerne lumsk havde udtænkt.
Medon, Herolden, fortalte det strax; selv udenfor Gaarden
Stod han og lytted, mens Beilerne der opspandt deres Rænker.
Flux til Dronningens Kammer han gik, hende Melding at bringe,
Og da paa Tærskel han treen, tog Penelopeia til Orde:
Siig mig, Herold! hvorfor har de trodsige Herrer dig hidsendt?
Mon for at give Befaling til Helten Odysses’s Terner,
At deres Dont de skal standse, for strax at berede dem Maaltid?
Gid deres Beilen var endt, og aldrig de meer sig forsamled!
Gid deres Nadver iaften var her i Paladset den sidste!
I som stimle til Huset, og reent opfraadse dets Velstand,
Alt hvad han eier, den bolde Telemachos! Har I da aldrig
Hørt tilforn, mens end I var smaae, Eders Fædre fortælle,
Hvad for en Mand Odysses har været mod Eders Forældre?
Aldrig med Ord eller Gjerning tilføiede Nogen han Uret
Her i sit Folk, og dog har de mægtige Konger den Vane,
Jevnlig at kaste paa Een deres Had, deres Gunst paa en Anden;
Han derimod har aldrig en eneste Mand forurettet.
Men Eders Hjerte ved skammelig Daad nu kommer tilskue,
Ei paaskjønnes med ringeste Tak det Gode han øved.
Strax hende svared Herolden igjen, den forstandige Medon:
Gid blot dette, min Dronning! endda var det Værste, som traf dig!
Nei! en større Fortræd, en meer oprørende Udaad
Pønse nu Beilerne paa, dog Sligt afværge Kronion!
Myrde de vil din Søn med stingende Malm, naar han kommer
Hjem, thi bort er han dragen, at spørge sig for om sin Fader,
Til Lakedaimon den prægtige Stad og det hellige Pylos.
Saa han talte; da rysted af Skræk hendes Knæer og Hjerte.
Ganske som maalløs en Stund hun staaende blev, hendes Øine
Fyldtes med Taarernes Strøm, og det flydende Mæle var standset.
Endelig tog hun Ordet igjen, og svared saalunde:
Hvi, Herold! er min Søn reist bort? hvad havde han nødig,
Bort med løbende Snekker at gaae, der for Menneskens Sønner
Ere som Heste paa Havet, og vidt over Vandet dem bære?
Mon for at selv hans Navn skal reent udslettes paa Jorden?
Strax hende svared Herolden igjen, den forstandige Medon:
Ikke jeg veed, om en Gud tilskynded ham, eller hans egen
Hu til Pylos ham drev, at erfare maaskee, om hans Fader
Kommer igjen til sit Hjem, eller alt har hentet sig Døden.
Talt; strax ind i Odysses’s Sal igjen han begav sig.
Hende paastand omhylled en dræbende Sorg, og hun mægted
Ei sig at sætte paa Stol, hvoraf der stode saamange;
Ned paa Tærsklen hun sank i det smuktindrettede Kammer,
Ynkelig klaged og græd hun, og samtlige Terner i Huset
Unge med gamle sig jamrede lydt omkring deres Frue.
Dem med lydelig Hulken tiltalte nu Penelopeia:
Kjære Veninder! ak! mig har Olymperen Jammer beskæret
Fremfor de Qvinder, som fordum med mig opvoxed og leved.
Først jeg misted min bolde, min løvebehjertede Husbond,
Som i Danaernes Folk stod høit udmærket ved Dyder,
Helten, hvis Rye har bredet sig vidt over Hellas og Argos.
Nu er tillige min elskede Søn fra sit Huus uden Hæder
Veiret af Stormene bort, og ei erfoer jeg hans Reise.
Ingen af Eder, I Slemme! der var, som i Sindet betænkte,
Op mig af Leiet at vække, hvorvel I det vidste med Vished,
Dengang ombord han gik paa det hule det tjærede Fartøi.
Havde jeg blot dog vidst, at paa slig en Reise han pønsed,
Da var han hjemme forbleven, hvor gjerne han end vilde reise,
Eller han havde tilbage mig ladt som Dødning i Huset.
Op lad Bud blive sendt efter Dolios, Svenden den gamle,
Som af min Fader blev givet mig med, da fordum jeg hidkom,
Nu mine Træer i Haven han passer mig; flux til Laertes
Gaae han, og sætte sig hos ham, og Alt fortælle ham nøie!
Muligen lykkes det Gubben at hitte paa Raad i vor Qvide,
Eller med Jamren han selv staaer frem for de Folk, som sig mordisk
Ville forgribe paa hans og Helten Odysses’s Ætling.
Strax til Svar hende gav Eurykleia, den kjærlige Amme:
Elskede Datter! du dræbe mig nu med det grusomme Kobber,
Eller du spare mit Liv i dit Huus, jeg vil Intet dig dølge.
Selv jeg tilfulde det vidste, selv gav jeg ham hvad han forlangte,
Brød og qvægende Viin, men helligen bød han mig sværge,
Ei det at sige til dig, før elleve Døgn var forløbne,
Eller du savned ham stærkt, og erfoer, at bort han var dragen,
For at du ei din deilige Hud skulde skæmme med Taarer.
Gak nu heller i Bad, ifør dig tvættede Klæder,
Stig i Høienloftskammeret op med de tjenende Terner,
Og til Athene, hiin Datter af Zeus, du bønligen bede!
Da vil herefter forvist hun din Søn for Døden bevare.
Skaan den forgræmmede Gamle for Græmmelse! Mene jeg skulde,
Arkesiadernes Æt er ei af de salige Guder
Ganske forhadt; Een levnes der vil at raade som Herre
Over det høie Palads og de vidtomliggende Marker!
Talt; hendes Sorg hun dulmed og standsede Taaren i Øiet.
Strax i Badet hun gik, og i tvættede Klæder sig hylled,
Steg saa i Høienloftskammeret op med de tjenende Terner,
Kom af det hellige Byg i en Kurv, og bad til Athene:
Hør mig, du Datter af Zeus, Skjoldsvingeren! Aldrig betvungne!
Har saasandt i sit Huus den sindrige Konning Odysseus
Flommede Bove dig ristet tilforn af Faar eller Oxe,
O saa kom det ihu, og bevar min Søn i din Naade!
Skjerm ham mod Beilernes Flok, de frækt huserende Voldsmænd!
Saa hun talte med Graad; hendes Bøn blev hørt af Gudinden.
Beilerne støied og larmed imens i den skyggende Høisal;
Da var i Sværmen der Een af de trodsige Knøse, som udbrød:
Vist til vort Bryllup hun laver, den stærkttilbeilede Dronning;
Lidt kun drømmer hun om, at Død hendes Søn nu beredes.
Saa de talte, thi slet ikke vidste de, hvad der var hændet.
Flux Antinoos hæved sin Røst, og taled iblandt dem:
Vogter Jer dog, usalige Mænd! for at tale saa dristig,
Alle tilhobe! det høres jo let, og meldes derinde.
Bedre forsand, at vi tyst staae op, og sætte det Anslag
Rask i Værk, som vi Samtlige nys har meent var det bedste.
Talt, og strax han kaared en Snees af de flinkeste Sømænd;
Ned til det hurtige Skib de gik, som paa Kysten var qværsat,
Ud i Bølgernes Dyb de først og fremmest det haled,
Bragte saa Mast og Seil ombord i det tjærede Fartøi.
Derpaa lagde de Aarerne fast i Stropper af Læder,
Alt med Orden og Skik, og Seilene hvide de heised,
Ogsaa blev Vaaben ombord dem bragt af behjertede Svende;
Høit fortøied de Skuden hvor Vandet var smuult, og besteg den.
Der de holdt deres Nadver, og tøved til Aftenens Komme.
Men i sit Høienloftskammer den kløgtige Penelopeia
Fastende laae, ei havde hun smagt enten Mad eller Drikke,
Grublende paa, om fra Død hendes herlige Søn skulde frelses,
Eller den nedrige Flok af Beilere skulde ham myrde.
Ret som en Løve betænker sig stærkt i Jægernes Stimmel,
Ræd i Hu, naar omkring den de slaae deres listige Rundkreds;
Saa hun grubled, dog snart den liflige Søvn hende favned;
Sovende sank hun tilbage, og Lemmernes Lede blev slappe.
Anden Beslutning nu tog den lysblaaøiede Pallas.
Flux hun en Skikkelse skabte, livagtigen lig med en Qvinde,
Iphthime ligned den ganske, den Helt Ikarios’ Datter,
Som var med Eumelos gift, der havde sin Bolig i Pherai.
Denne hun skikkede ned til Helten Odysses’s Kongsgaard,
Om det var muligt at standse den jamrende Penelopeias
Hulken og Graad, og dulme de taareforvoldende Sorger.
Skikkelsen svæved i Kammeret ind ved Remmen paa Laasen,
Treen ved Hovedet op, og tog saalunde til Orde:
Sover du, Penelopeia! med Hjertet saa fuldt af Bekymring?
Ei tillades det dig af de saligtlevende Guder,
At du dig vaander og græder; din Søn skal komme tilbage,
Thi han har aldrig endnu mod Guderne grovt sig forsyndet.
Strax til Svar hende gav den forstandige Penelopeia,
Slumrende trygt i den sødeste Søvn ved Drømmenes Porte:
Hvi, min Søster! besøger du mig? tilforn er du aldrig
Kommen til os, da det Huus, du beboer, er saa fjernt fra din Søsters;
Og du formaner mig nu til at standse min Graad og forglemme
Alle de Qvaler, som dybt oprøre mit Sind og mit Hjerte.
Først jeg misted min bolde, min løvebehjertede Husbond,
Som i Danaernes Folk stod høit udmærket ved Dyder,
Helten, hvis Rye har bredet sig vidt over Hellas og Argos;
Nu er min elskede Søn reist bort med et Skib over Havet,
Fast et Barn, ei øvet i Ord eller vant til Strabadser.
Derfor jeg mere for ham bekymrer mig, end for Odysseus,
Og jeg er slagen af Rædsel og Skræk, at der træffer ham Uheld
Enten hos Folket, til hvilket han drog, eller ogsaa paa Havet.
Her har en Flok af fiendtlige Mænd lagt Raad op imod ham.
Og de vil slaae ham ihjel, før atter han naaer til sin Hjemstavn.
Derpaa til Svar igjen hende gav det taagede Natsyn:
Slaae dig tiltaals, og ængst dig ei saa svart i dit Hjerte!
Saadan en Ledsagerinde han har, som Andre til Bistand
Gjerne sig ønsked forsand, thi Magt hun har til at hjelpe,
Pallas Athene det er, din Jammer har vakt hendes Medynk;
Derfor har nu hun skikket mig hid, at forkynde dig dette.
Atter til Orde da tog den forstandige Penelopeia:
Est du saasandt en Gud, og har hørt guddommelig Stemme,
O saa fortæl mig hvorledes det gaaer min usalige Husbond,
Enten han lever endnu, og skuer det skinnende Sollys,
Eller han alt er død og gangen til Hades’s Bolig.
Derpaa til Svar igjen hende gav det taagede Natsyn:
Ei formaaer jeg om ham dig ganske bestemt at fortælle,
Om han er død eller lever, og ei bør i Veiret man snakke.
Saa hun taled og svandt ved Laasen, som slutted til Stolpen,
Ud i den pustende Vind; da foer Ikarios’ Datter
Op af sin Søvn i det samme, husvalet i inderste Hjerte,
At hun saa klar en Drøm havde drømt i den skumleste Midnat.
Beilerne gik ombord, og drog ad de flydende Veie,
Pønsende lumsk i Sind paa Telemachos’ blodige Henfart.
Ude paa Havet der ligger en Holm med takkede Klipper,
Midt i det Sund mellem Ithakas Øe og det fjeldrige Samos,
Asteris; stor er den ei, men en dobbeltgabende Havbugt
Danner en Havn; i denne paa Luur sig Achaierne lagde.