Christian Wilster (1797–1840)

        Men ad den knudrede Stie gik strax Odysses fra Havnen

Gjennem den bakkede Skov til det Sted, hvor Pallas Athene

Havde ham sagt, at Hyrden, den herlige Mand, var at træffe,

Som af Odysses’s Svende bevogtede troligst hans Fæmon.

        Udenfor Hytten han fandt ham siddende; der var en Fægaard,

Bygt paa en vidtomskuende Plads med et kneisende Indhegn,

Smuk og stor, med en Vei omkring, og selv havde Hyrden

Reist den til Svinenes Flok, imens hans Herre var borte,

Uden at gamle Laertes og Dronningen fik det at vide,

Selv slæbt Stenene sammen, og trindt den beplantet med Hvidtorn.

Udenom Fægaardspladsen nedrammede Staver han rundtom

Tæt ved hinanden og stærke, af Egenes kløvede Kjerne;

Indenfor Hegnet til Leie for Svinene laved han Baase

Nær ved hinanden og tolv i alt; halvhundrede Stykker

Rodende Dyr han stænged i hver, dog Søer tilhobe,

Svinenes Yngel at fremme, men Ornerne bleve derude,

Dog langt færre de var, thi de prægtige Beileres Fraadsen

Mindskede svart deres Tal; Dag ud Dag ind maatte Hyrden

Sende den Galt, som var bedst istand i de mæskede Flokke;

End tilbage der var trehundred og tredsindstyve.

Fire forsvarlige Hunde der laae, saa glubske som Rovdyr,

Altid paa Vagt, dem Hyrden sig holdt, hiin Røgternes Formand.

Selv var han just i Lag med at passe sig Saaler til Foden,

Dem af en Koes velgarvede Hud han nys havde snittet.

Tre af hans Svende med Svinenes Flok drev om i det Grønne,

Og med en Galt havde selv han sendt den Fjerde til Staden

Til de fripostige Beilere hen, saa nødig han vilde,

At de ved Gilde med Suul deres Lyst kunde styre tilfulde.

        Øie paa Konning Odysseus fik strax de gjøende Hunde,

Og med et Glam imod ham de foer, men Helten Odysseus

Satte betænksom sig ned, og sin Kjep af Haanden han tabte.

Nu var ham hændet forvist en smædelig Qval ved hans Fægaard,

Naar ikke Hyrden, som Læderet strax af Hænderne slængte,

Ud af Døren var styrtet paastand med hurtige Fødder;

Først han paa Hundene skjændte med buldrende Røst, og af Veien

Jog dem med Steen efter Steen, og talede derpaa til Drotten:

        Gubbe! kun lidet der fattedes i, at paastand mine Hunde

Havde dig revet ihjel, for mig en evindelig Skændsel,

Og af Bekymring og Sorg gav Guderne nok mig foruden,

Thi for min guddomlignende Drot forgræmmet og sorgfuld

Sidder jeg her, og de glindsende Sviin til Fraadsen for Andre

Feder jeg trolig, mens selv han maaskee omvankende vide

Tigger sit daglige Brød i fremmede Byer og Lande,

Lever han ellers endnu, og skuer det skinnende Sollys.

Dog velan, du Gamle! lad ind i Hytten os træde!

At du med Mad og Viin kan qvæge dit Sind efter Attraae,

Og mig fortælle, hvorfra du est, og hvad Modgang du fristed.

        Talt, og ind i sin Hytte den ærlige Hyrde ham førte,

Bød ham saa sætte sig ned paa en Bunke beløvede Qviste,

Hvorpaa han breded et Skind baade laadent og stort af en spættet

Gemse, som tjente ham selv til Seng, og glad blev Odysseus

Over saa venlig en Færd, tog Ordet, og taled saalunde:

        Zeus og de øvrige Guder, min venlige Vært! dig forunde,

Hvad du dig ønsker somhelst, da saa mildt du tager imod mig!

        Derpaa du gav ham til Svar, Eumaios, du Svinenes Hyrde:

Ei var det skjelligt af mig, at vise Foragt mod en Fremmed,

Selv mod en uslere Mand end dig; hver Fremmed og Fattig

Hører Kronion jo til; men tarvelig Gave maa glæde,

Hedder det her blandt os, og saadan hos Svendene gaaer det,

Altid i Angest de leve, naar Herrerne er af de unge.

Ak! thi Guder har længe den Mand forhindret fra Hjemfærd,

Som mig til Bedste forvist havde seet, og til Eie mig givet

Alt hvad en ædelig Herre vel pleier sin Svend at forære,

Eiendomshuus med Jorde dertil og en elskelig Hustrue,

Naar han har tjent ham troe, og en Gud har velsignet hans Arbeid,

Ret som det Arbeid velsignes, som her jeg stadig besørger.

Lønnet da havde min Herre mig vist, var han her bleven gammel,

Men han er borte; gid Helenas Æt maatte ryddes af Jorden

Ud den Qvinde har givet mangfoldige Mænd deres Helsot.

Ogsaa min Herre begav sig paa Togt til Ilions Marker,

Kong Agamemnon at hædre, og Troernes Folk at befeide.

        Saa han taled, og lukked paastand sin Vams med en Livrem,

Gik saa til Svinenes Stier, hvor stærkt der vrimled af Grise,

Tog sig et Par af disse, og slagted dem begge til Maaltid,

Sved saa Flesket, og skar det itu, og stak det paa Bradspid.

Men da han saa havde stegt det, han frem for Odysses det satte,

Spruttende hedt paa Spiddet, thi Meel var drysset derover.

Derpaa han skjenkede Viin som Honning saa sød i et Trækruus,

Satte sig hen for sin Gjæst, og muntred ham saa ved sin Tale:

        Spiis nu, fremmede Mand! saa godt det for Svendene vanker;

Grise vi faae; de mæskede Sviin selv Beilerne fraadse;

Hverken de tænke paa Gudernes Hevn, eller kjende til Medynk.

Voldelig Daad dog aldrig kan tækkes de salige Guder,

Nei! kun Fromhed og redelig Færd de hos Mennesket skatte.

Selv udædiske Mænd, som iland paa fremmede Kyster

Stige for Rov at begaae, dem Zeus tilsteder at plyndre,

Og som, naar Skuden er fuld, igjen sig skynde til Hjemmet,

Ja selv Saadanne grue dog svart for Gudernes Gjengjeld.

Dog disse Herrer maae vist, kanskee ved guddommeligt Sandsagn,

Hiins ynkværdige Død have spurgt, siden ei de for Alvor

Beile til Fruen, ei heller vil hjem sig forføie, men rolig

Øde hans Gods ved frækt Fylderie uden ringeste Skaansel,

Thi baade Nætter og Dage, saa mange som Zeus lader skabe,

Slagte de Qvæg, eet Høved dog ei forslaaer eller tvende,

Og ved umaadelig Sviir de tilbunds Viinfadene lense.

Ja han var mærkelig rig paa Fæmon; aldrig paa Fastlands

Muldede Marker har end nogen Drot havt Mage til Velstand,

Aldrig paa Ithaka selv; knap tyve bemidlede Herrer

Eie tilsammen saa meget; opregne jeg vil dig hans Rigdom.

Ovre paa Kysten der gaaer tolv talrige Hjorder af Hornqvæg,

Faar desuden og Sviin og Geder i lignende Mængde;

Deels af hyrede Svende og deels af hans egne de røgtes.

Her derimod paa afsides Vang i elleve Flokke

Græsse de strippende Geder, og dygtige Mænd dem bevogte;

Hver af disse maa daglig af Gedernes mæskede Flokke

Sende til Beilernes Bord den Buk, som er fedest og lækkrest;

Selv bevogter jeg Svinene her, og passer dem trolig,

Men jeg maa skikke dem daglig en Galt, og vælge den bedste.

        Talt; men Odysses imens aad Sulet med Lyst, og af Vinen

Drak han begjærlig, men taus, thi han grubled paa Beilernes Ufærd;

Men da han saa havde spiist, og med Mad sit Sind havde gottet,

Rakte ham Hyrden det Kruus, hvoraf han pleied at drikke,

Fyldt med Viin paa en frisk; med Glæde han tog imod Kruset,

Og med bevingede Ord han talede til ham og sagde:

Hvem er den Mand, min Kjære! som dig for sit Gods haver kjøbt sig?

Hvem er den rige, den mægtige Mand, om hvem du fortæller,

At han forliste sit Liv, for Roes Agamemnon at vinde?

Nævn mig hans Navn! det hænde sig tør, at jeg kjender en Saadan;

Zeus alene jo veed, og de salige Guder tilhobe,

Om jeg kan melde dig, at jeg ham saae, thi vidt har jeg vandret.

        Ham gjensvared Eumaios, Formanden for Svinenes Hyrder:

Vandrende Mand, min Gubbe! som kommer herhid og os Budskab

Bringer om ham, vil ei blive troet af hans Søn og hans Hustrue;

Det er saa tit Landstrygeres Skik, naar Hjelp de har nødig,

Rask at fare med Løgn, og ei sig til Sandheden holde.

Hver omflakkende Vandrer, som her os paa Ithaka gjæster,

Gaaer til min Frue paastand, og fortæller bedragerisk Opdigt;

Dog hun gjør ham tilgode, udfritter ham ivrig om Alting,

Og under Øinenes Laag fremstyrte den Jamrendes Taarer,

Som det sig egner en Viv, der sin Mand har mistet i Udland.

Du var vel heller ei seen til Æventyr sammen at smedde,

Graaskjæg! ifald man en Klædning dig bød, en Vams og en Kappe.

Dog allerede har Hunde ham vist og hurtige Fugle

Huden af Knoglerne flængt, og hans Sjel er fra Lemmerne fløiet,

Eller maaskee har i Havet ham Fiskene ædt, og paa Kysten

Ligge hans Been etsteds, begravede dybt under Sandet.

Saaledes vist af Dage han kom, og Kummer beredtes

Alle hans Kjære, men mig dog meest, thi saa naadig en Herre

Finder jeg aldrig igjen, hvorhen jeg mig vender i Verden,

Om jeg til Fader og Moder saa gik til min fædrene Hytte,

Hvor jeg engang blev fød, og hvor selv de mig fostred fra Barnsbeen;

Dem ikke heller jeg savner saa dybt, hvor stærkt jeg end længes

Efter at see dem igjen for mit Øie paa fædrene Jordbund,

Som efter ham jeg længes, min mistede Konning Odysseus.

Knap, du fremmede Mand! hans Navn jeg drister at nævne,

Selv naar han ei er tilstede, thi han mig elsked med Ømhed,

Altid den naadige Herre jeg kalder ham, skjøndt han er borte.

        Ham gjensvared Odysses, den kjæktudholdende Konning:

Siden du nægter det plat, min Ven! og siger, at aldrig

Hjem han kommer igjen, og din Sjel bestandig er vantroe,

Saa vil jeg ikke fortælle det blot, men med Eed det bekræfte,

Hjem Odysses vil komme! dog Løn for glædeligt Budskab

Strax du mig skjenke, naar hjem til sit Huus igjen han er kommen,

Og i en statelig Dragt, baade Kjortel og Kappe mig klæde!

Før vil, uagtet min Nød, jeg ikke det bitteste tage;

Thi som Hades’s Borg den Mand vederstyggelig er mig,

Som af sin Fattigdom fristet fortæller bedragerisk Opdigt.

Zeus, den øverste Gud, Odysses’s Arne, til hvilken

Her jeg kom, og dit gjæstende Bord skal være mig Vidner,

Alt fuldkommet skal vorde saaledes som her jeg forkynder:

Hjem Odysses skal komme, endnu før Aaret er omme;

Just som Maaneden slutter sit Løb, og den næste begynder,

Kommer han hjem igjen til sit Huus, og som Hevner han tugter

Alle, som her fornærmed hans straalende Søn og hans Hustrue.

        Derpaa du gav ham til Svar, Eumaios! du Svinenes Hyrde!

Aldrig skal jeg dig give den Løn for glædeligt Budskab,

Gamle saalidt som igjen til sit Hjem Odysses vil komme.

Drik nu din Viin i Roe, og lad om Andet os snakke!

Mind ei meer mig om dette, thi dybt i Barmen mit Hjerte

Pines af Sorg, naar man taler til mig om min naadige Herre.

Eden vi spare vel bedst; men gid Odysseus maa komme,

Som vi det ønske saa høit, baade jeg og Penelopeia,

Gamle Laertes og ung Telemachos, Gudernes Lige.

Dog for Odysses’s Søn, for Telemachos græmmes jeg bittert.

Guderne trives ham lod som en friskopskydende Ympe,

Og som en Mand jeg ham haabed at see, der i Intet tilbage

Stod for den elskede Fader, et Under af Skabning og Aasyn.

Dog en udødelig Gud hans sunde Forstand har forvirret,

Eller et Menneskens Barn, thi han drog til det hellige Pylos,

Nyt om sin Fader at spørge, og nu de Beilere stolte

Lure ham op, naar han kommer igjen, at forgjettet og navnløs

Helten Arkeisios’ Æt kan her paa Ithaka uddøe.

Dog, om ham ei tale vi meer, hvad enten han fanges,

Eller han frelses, og Zeus sin Haand over Ynglingen holder!

Gamle! fortæl mig nu lidt om hvad selv du fristed og udstod!

Ogsaa du dette mig sige forsand, at jeg faaer det at vide,

Hvem est du, af hvad Folk, fra hvad Land, og af hvilke Forældre?

Hvad for et Skib har ført dig herhid? hvorledes har Søfolk

Bragt dig til Ithakas Øe? og for hvem udgive sig disse?

Thi du est ei kommen vandrende hid paa din Fod, kan jeg tænke.

        Ham gjensvared Odysses, den sindrige Konning, og sagde:

Dette jeg sige dig vil, og tale den skæreste Sandhed;

Havde vi To baade Mad og Viin i klækkeligt Forraad

For en langsommelig Tid, og vi her i Mag i din Hyttte

Kunde fortære vor Kost, mens Andre besørged vor Gjerning,

Hændes det kunde da visselig let, at et Aar vilde medgaae,

Inden til Ende jeg kom med al den Qval at fortælle,

Som i mit Liv udstanden jeg har efter Gudernes Villie.

        Ned fra Kreta jeg stammer, en Øe, som strækker sig vide.

Jeg er en rig Mands Barn, og en Flok af Sønner foruden

Fødtes min Fader, og fostredes op i hans Huus; de var Alle

Børn af hans ægtede Viv, men Moder til mig var en Frille,

Kjøbt af min Fader, dog ligesaa høit som de Ægte mig Kastor

Elskede, Hylakos’ Søn, hvem stolt jeg nævner som Fader.

Han var af Kreternes Folk som en Gud høiagtet i Landet

Baade for Rigdom og Magt, og som Fader til deilige Sønner.

Men da saa Dødsgudinderne kom, og hented min Fader

Ned til Hades’s Hjem, da skifted hans ivrige Sønner

Alt det Gods, han besad, og kastede Lod med hverandre;

Mig kun lidet de gav, dog lod et Huus de mig arve.

Snart jeg fæsted til Viv en Datter af rige Forældre,

Hvem ved min Gjævhed jeg vandt, thi hverken var dum jeg af Hoved,

Eller en Kryster i Kamp, men forlængst er dette forsvundet;

Dog naar Stubben du seer, kan vist om Axet du dømme,

Skulde jeg troe, thi nu er jeg ned i Uselhed sunken.

Ares og Pallas Athene mig drabelig Kraft havde skjenket

Og et urokkeligt Mod; saa tit jeg til lønlige Streiftog

Kaared de dygtigste Mænd, og truede Fienden med Ufærd.

Aldrig da blev min mandige Sjel anfægtet af Dødsfrygt,

Forrest i Skaren jeg styrtede frem, og fældte med Landsen

Hvem der i Fiendernes Hær ei rask som jeg kunde løbe.

Saadan i Kampen jeg var, men Markarbeide jeg leed ei,

Eller det huuslige Liv, som sysler med Børnenes Optugt.

Nei! min bestandige Fryd var aareforsynede Skibe,

Krigerisk Færd, velskærpede Spyd, og Buer med Pile,

Disse forfærdende Ting, som ellers er Menneskens Rædsel;

Mig de hued, den Lyst i mit Sind en Gud havde nedlagt,

Een sig jo fryder ved dette, ved hiint sig fornøier en Anden.

Inden Achaiernes Sønner paa Tog begav sig til Troia,

Havde jeg alt ni Gange som Drot for Kæmper og Skibe

Feidet mod fremmede Folk, og vundet betydeligt Bytte.

Deraf jeg tog hvad der hued mig bedst, og Meget ved Lodkast

Siden jeg fik; ret snart i mit Huus opblomstrede Velstand,

Og efterhaanden i Kreternes Folk blev jeg mægtig og anseet.

        Men da saa Lyneren Zeus havde hiint usalige Krigstog

Fast besluttet, som gav mangfoldige Mænd deres Helsot,

Da paalagde man mig og Idomeneus, Drotten den bolde,

Flaaden at føre til Ilios hen, og ikke var Vægring

Mulig, jeg maatte jo frygte for Folks nærgaaende Paasagn.

Aaringer ni vi krigede der, vi Mænd af Achaia,

Men i det tiende Aar, da vi Priamos’ Stad havde hærget,

Drog vi med Skibene hjem, og en Gud Achaierne splitted.

Dog den vise Kronion beskæred mig Trængsler, jeg Arme.

Kuns en Maaned jeg blev i mit Huus, og glæded mit Hjerte

Ved mine Børn, min elskede Viv og de Skatte, jeg eied;

Snart tilsøes min Længsel mig drev til et Tog til Aigyptos,

Skibe jeg rusted med Gutter ombord, gudlignende Knøse,

Ni Fartøier jeg rusted, og snart jeg sanked mig Mandskab.

        Først mine dygtige Folk sex Dage ved lystige Gilder

Levede høit, thi Qvæg i Mængde jeg gav dem at slagte

Deels til Gudernes Offring, og deels til egen Fortæring;

Men paa den syvende gik vi ombord, og seiled fra Kreta

Bort for en flink raskkulende Bør, som blæste fra Norden;

Let vi løb, som gjennem en Flod, ei leed noget Fartøi

Ringeste Meen, i bedste Behold og karske tilhobe

Sad vi paa Toft, og lod Vind og Styrmænd raade for Kaasen.

Alt til den skyllende Flod Aigyptos vi kom paa den femte

Dag; der lagde jeg qvær mine aareforsynede Skibe;

Strax befoel jeg den øvrige Deel af mit trofaste Følge,

Nede ved Flaaden at tøve, og Vagt ved Skibene holde,

Men nogle Speidere skikked jeg ud paa de høieste Bakker.

Dog af Kaadhed forførte, og følgende Lysten til Voldsdaad,

Hærged de strax det Aigyptiske Folks velsignede Marker,

Røvede Qvinderne bort med uskyldige Børn, og ihielslog

Mændene selv; dog rygtedes snart den Jammer til Staden,

Og da de Skriget fornam, de drog ved det tidligste Daggrye

Ud; da vrimlede Marken af Mænd tilfods og paa Stridskarm,

Og af den lynende Malm; paastand den Tordner Kronion

Slog mine Mænd med ynkelig Skræk, og at træde til Modværn

Ei en Eneste dristed; Fordærvelsen trued dem rundtom.

Nogle de myrded paastand af mit Folk med hvæssede Landser,

Andre de fanged, og slæbte dem bort at slide som Trælle.

Men i det samme mig Zeus indskjød i Sindet en Tanke,

— Gid jeg dog heller var død, og strax havde endt mine Dage

Hist i Aigypternes Land, thi der vented mig Kummer i Fremtid! —

Flux af mit Hoved jeg tog min smuktforarbeidede Stridshjelm,

Kasted af Skulder mit Skjold, og slap af Haanden min Spydstang,

Løb saa hen imod Konningens Vogn, og kyssed og favned

Bønlig hans Knæe, og han frelste mit Liv, barmhjertig imod mig,

Løfted mig op paa sin Karm, og førte mig grædende med sig

Hjem, mens den stimlende Hob foer idelig mod mig med Askspær,

Gridsk paa at slaae mig ihjel, thi svært var Folket forbittret.

Men deres Konge mig frelste, han grued for Hevn fra Kronion,

Gjæstebeskjermeren Zeus, som fortørnes saa svart over Udaad.

Der forblev jeg i Aaringer syv, og sanked mig Rigdom

Hos det Aigyptiske Folk, thi Foræringer fik jeg af Alle.

        Men da det ottende Aar saa langt om længe var kommet,

Landede der en Phoinikier just, som ret var en udlært

Skjelm, og som alt mangfoldig Fortræd havde stiftet i Verden.

Han ved sin List mig forlokked, og førte mig med paa sit Fartøi

Til det Phoinikiske Land, hvor han havde sit Huus og sin Eie.

Nu maatte der hos ham jeg et Aar igjennem forblive,

Men da et Aar var forbi, og Aarsens Tider var omme,

Maaned paa Maaned forløben, og Dagenes Tal var tilende,

Tog han mig med paa et Skib, som skulde til Libyen seile,

Bildende lumsk mig ind, at min Hjelp han ved Ladningen ønsked;

Sælge han vilde mig der, og betydelig Vinding sig tjene;

Dog jeg var nødt til at følge, hvorvel jeg ahnede Uraad.

Skibet paa Bølgerne løb for en flink raskkulende Nordvind

Lige til Høiden af Kreta, dog Zeus tiltænkte dem Ufærd.

        Men da vi Kysten af Kreta var komne forbi, var der ikke

Land at øine forresten, vi saae kun Himlen og Havet.

Over vort bugede Skib snart Zeus udbreded en blaalig

Skye saa mørk, at Søen omkring os stod i en Taage.

Midlertid tordnede Zeus, og slynged sit Lyn mod vor Snekke,

Svart i Skroget det dirred ved hvert af de knittrende Lynslag,

Trindt stank Skibet af Svovl, og Mændene faldt over Borde;

Ligesom svømmende Krager en Stund de gynged paa Bølgen

Rundt om det tjærede Skib, en Gud berøved dem Hjemfærd.

Mig, hvormeget jeg end var forpiint af Sorger i Sindet,

Gav Kronion dog selv det mørkblaastavnede Fartøis

Vældige Mast i Favn, at fra Døden jeg end skulde frelses;

Klyngende fast mig til denne, jeg drev for de fnysende Vinde,

Ni samfældige Dage jeg drev, men tiende Aften

Kasted den rullende Søe mig iland paa Thesprotiens Kyster,

Og den Thesprotiske Drot, den ædelig Pheidon, mig gjæstmild

Hused og pleied; hans elskede Søn var den Første, som traf mig

Ganske forkommen af Kuld og Slid, og hjem han mig førte

Støttende venlig min Arm, til Faderens Vaaning vi naaede,

Hvor han med Klæder forsyned mig strax, med Kjortel og Kappe.

        Der om Odysses jeg Tidende fik, thi Kongen fortalte,

At han hos ham havde boet som Gjæst paa sin Reise til Hjemmet;

Ja! han mig viste det Gods, som Odysses paa Tog havde samlet,

Kobber saavelsom Guld og Jern heel kunstigen smeddet;

Vist for hans Ætlinger ned i tiende Led var der Rigdom

Nok, saa talrige Skatte der gjemtes i Kongepaladset.

Selv var han reist til Dodona, fortalte han, hisset fra Gudens

Stoltbeløvede Eeg et Raad fra Zeus sig at hente,

Hvordan han bedst efter lang Fraværelse hjem skulde drage

Atter til Ithakas Øe, om enten i Lys eller Løndom.

Ogsaa ved Offring af Viin mig Konningen svor i sin Høisal,

At der var halet i Søen et Skib, og at Mandskab var rede,

Som til det elskede Fædreneland ham hjem skulde bringe.

Mig dog først han skikkede bort; et Skib skulde dengang

Just fra Thesprotien gaae til Dulichions kornrige Øland.

Strengt han befoel sine Mænd, at de did til Konning Akastos

Skulde mig bringe; men Folket ombord et skammeligt Anslag

Fatted imod mig, at dybt jeg i Uselhed ned skulde synke.

Da nu det havbefarende Skib var ude paa Dybet,

Satte de strax deres Id iværk, mig at gjøre til Slave;

Først af Krop de mig Klæderne trak, baade Kjortlen og Kappen,

Derpaa de kasted omkring mig en uselig Pjalt og en Kjortel,

Lasede begge, saadan som du selv her seer dem for Øie.

Men da mod Aften de kom til det bakkede Ithakas Marker,

Basted de mig paastand med et Reeb, som var snoet forsvarlig,

Fast paa det toftforsynede Skib; saa stege de hurtig

Selv iland paa den sandede Kyst, og holdt deres Nadver.

Dog de salige Guder mig selv af Baandene løste

Uden Besvær; i Pjalterne flux jeg hylled mit Hoved,

Klattred saa ned af det glattede Roer, mit Bryst over Bølgen

Strakte jeg ud, og svam afsted med roende Hænder;

Snart jeg op af Bølgerne slap et Stykke forbi dem,

Steg iland, hvor jeg saae en tyk friskblomstrende Kratskov,

Krøb derind, og forputted mig der; Skibsfolkene rundtom

Streifed med fnysende Suk, men ei de for raadeligt holdt det,

Længer paa Speiden at gaae, om vendte de snart og bestege

Atter det bugede Skib, men Guderne selv uden Møie

Tog mig i Gjem, og førte mig hen til en Hytte, hvis Eier

Baade var brav og forstandig; endnu gav Skjebnen mig Livsfrist.

        Derpaa du gav ham til Svar, Eumaios! du Svinenes Hyrde:

Fremmede Mand! du Stakkel! forsand du rørte mit Hjerte

Ved at fortælle mig alt hvad du leed, og hvordan du har flakket;

Men hvad du har om Odysses fortalt er knap i sin Orden;

Mig faaer du ei til at troe det; hvi vil dog en Gubbe, som du est,

Løgn opdigte saa frækt? om min Herres forønskede Hjemfærd

Veed jeg tilfulde Besked, hvordan han af samtlige Guder

Svart er forhadt, og ei blandt Troerne gav de ham Døden,

Eller i Vennernes Arme, da Krigen han alt havde udstridt;

Alt Achaiernes Folk havde da ham tuet en Gravhøi,

Og et berømmeligt Navn han sin Søn havde levnet i Fremtid,

Nu Harpyerne veired ham bort, og røved hans Hæder.

Selv jeg eenlig med Svinene boer, og i Byen jeg aldrig

Sætter min Fod, naar ei den forstandige Penelopeia

Kalder til Byen mig ind, naar en Reisende kommer med Budskab.

Alle da leire sig trindt, og om Alt de fritte ham nøie,

Enten de græmmes i Sind, at vor Drot bliver borte saa længe,

Eller de fryde sig høit, at de frit kan æde hans Velstand.

Jeg er dog hjertelig kjed af al den Spørgen og Fritten,

Siden den Tid en Aitoler med falskelig Snak mig bedaared.

Han havde myrdet en Mand, og flakkende vidt om i Verden

Hid til min Hytte han kom, og hjertelig tog jeg imod ham.

Han havde selv, som det hedd’, hos Idomeneus seet ham paa Kreta,

Hvor sine Skibe han bøded, dem Stormene havde forknust ham;

Komme han skulde saa vist til Sommeren eller til Høsten

Hjem med umaadeligt Gods, og med ham de herlige Svende.

Derfor, usalige Gubbe! da hid du blev ført af en Guddom,

Smidsk ei for mig med Løgn, og spar din bedaarende Tale!

Ei for Sligt jeg ærer dig meer, og beværter dig bedre,

Nei! men jeg ynker din Nød, og Zeus er Gjæstebeskjermer.

        Ham gjensvared Odysseus, den sindrige Konning, og sagde:

Det maa jeg sige forsand, din Sjel er urimelig vantroe,

Siden ei Eed engang bevæge dig kan til at troe mig.

Vel! med hinanden en Pagt oprette vi vil, og til Vidner

Guderne tage deroppe, som boe paa høien Olympos:

Kommer din Herre tilbage saasandt til denne din Vaaning,

Da est du pligtig en Klædning at give mig, Kjortel og Kappe,

Og til Dulichion sende mig bort, hvorhen jeg mig ønsker;

Kommer han derimod ikke, som jeg forsikkrer og paastaaer,

Lad dine Trælle saa styrte mig ned fra den høieste Klippe,

Da ville Stodderne nok for Løgn sig vogte herefter.

        Derpaa til Svar Eumaios ham gav, den ærlige Hyrde:

Fremmede Mand! et priseligt Lov og Rygte tilvisse

Vandt jeg mig da blandt Menneskens Børn baade strax og i Tiden,

Om til min Hytte jeg førte dig først, og der dig beværted,

Slog dig derefter ihjel, og berøved dig Livet det kjære;

Freidig tilmode forsand til Zeus jeg kunde da bede!

Dog det lakker ad Nadveretid, gid snart mine Svende

Var her, at lave vi kan i Hytten et qvægende Maaltid.

        Saaledes Ordene faldt, som her med hinanden de skifted.

Snart kom Røgterne hjem med Svinenes Flokke fra Marken,

Og i de vanlige Stier de stænged dem ind for at sove,

Men en forfærdelig Grynten der lød, da de dreves i Stalden.

Derpaa den ærlige Hyrde gav Svendene denne Befaling:

        Henter den fedeste Galt! for en Gjæst fra fremmede Lande

Slagtes den skal, og os selv vil vi gjøre tilgode, vi Stakler,

Vi som saa suurt hvidtandede Sviin alt længe har røgtet,

Medens at Andre for Intet opfraadse vort trælsomme Arbeid.

        Talt; strax Brændsel han kløvede selv med den grusomme Øxe;

Svendene hented en Galt paastand, femaarig og smælfeed,

Denne ved Arnen de stillede frem, og ikke forglemte

Hyrden de salige Guder, thi from han var i sit Hjerte.

Offeret vied han først, og i Luerne Børster af Galtens

Hoved han kasted, saa bad han en Bøn til samtlige Guder,

At til sit Hjem Odysses, hans kløgtige Drot, maatte komme,

Løfted en Knippel af Eeg, som laae ukløvet, og gav saa

Galten et Drag saa den faldt; flux Svendene stak den og sved den,

Og i en Fart var den skilt; men Eumaios af alle dens Lemmer

Snittede Skiver til Offring, beviklede tykt dem med Ister,

Dryssede Meel derover, og kasted paa Ilden dem forlods.

Alt det Øvrige skare de smaat, og stak det paa Bradspid,

Risted det derpaa forsigtig, og tog alt Kjødet af Spiddet,

Lagde saa Braden paa Brikkerne ned; da reiste sig Hyrden,

Selv at stykke det ud, thi redelig var han af Hjerte.

Ligelig skifted han Alt i syv forskjellige Dele,

Een til de hellige Nympher og Hermes, Sønnen af Maia,

Stilled han hen under Bøn, og for Mændene satte han Resten,

Men, for Odysses at hædre, han heel og holden ham Ryggen

Gav af den mæskede Galt, og frydede høilig sin Herre.

Strax den sindrige Drot tog Ordet, og talte saalunde:

        Gid du Fader Kronion maa vorde saa kjær, som du mig est,

Siden du hædrer en Mand som mig, og gjør mig tilgode!

        Derpaa du gav ham til Svar, Eumaios! du Svinenes Hyrde:

Spiis, du fremmede Stakkel! og fryd dit Hjerte ved Maden,

Som den dig bydes! Et giver os Zeus, et Andet han nægter,

Som det behager hans Sind, thi Magt han haver til Alting,

        Talt, og Stykker af Braden han først til Guderne offred,

Stænked saa blussende Viin; og den Stadomstyrter Odysseus

Rakte han Bægret i Haand; ved sin Mad han alt havde sat sig.

Brød omdeelte nu Svenden Mesaulios, hvem sig Eumaios

Selv engang havde kjøbt, imens hans Herre var borte,

Uden at gamle Laertes og Dronningen fik det at vide;

Selv han for Gods, som han eied, af Taphiske Mænd havde kjøbt ham.

Alle nu langed med Haand til den herlige Kost, som der vanked,

Men da Enhver havde stillet sin Lyst til Mad og til Drikke,

Tog Mesaulios Brødet af Bord, og hurtig de Andre,

Mættede vel med Brød og Suul, tilsengs sig forføied.

        Det var en gruelig Nat, Maanlyset var slukt, og bestandig

Regnede Zeus, mens det stormed fra Vest under øsende Vande.

Ordet Odysses da tog, for Eumaios at sætte paa Prøve,

Om han sin Kappe ham gav, naar han klædte sig af, eller kræved

En af Svendenes Kapper, trods al hans Omhu forresten:

        Hør engang, Eumaios! og samtlige Hyrder tilhobe!

Tale jeg maa et braskende Ord, mig driver den lumske

Viin, som den Kloge jo selv til støiende Sang kan forlede,

Eller ham friste til kjelent at lee eller lystig at dandse,

Ja som et Ord aflokker ham let, der bedre var usagt.

Dog da jeg Munden har faaet paa Gang, vil jeg Intet fordølge.

Gid jeg var ung endnu, og min Kraft urokket som fordum,

Dengang i Troia vi drog med en Flok af Kæmper til Baghold!

Høvding var Helten Odysseus og Atreus’s Søn Menelaos,

Og jeg var selv den tredie Drot, da de saa det forlangte.

Men da vi nærmed os Byen og kom til de kneisende Mure,

Leired vi os i et Krat ved en Sump, som med Siv var bevoxet

Tæt ved Staden, og der vi forstak os bag vore Vaaben.

Frem nu vælded en gruelig Nat, fra Norden en iiskold

Blæst foer løs, tykt fygede Snee fra oven som Riimfrost,

Bidende kold, og Skorper af Iis vore Skjolde beklædte.

Alle de øvrige Mænd, som i Kapper og Kjortler var svøbte

Sov ret trygt, og Skjoldet om Skuldrene luned mod Veiret;

Jeg derimod havde været saa dum at glemme min Kappe

Hjemme hos Folket, ei havde jeg drømt om saadan en Kulde,

Ud var jeg dragen alene med Skjold og en prunkende Livgjord.

Hen ved den tredie Deel af Natten, da Stjernerne daled,

Gav jeg Odysses, som nærmest mig laae, et Puf med min Albue,

Strax var han qvik, og hørte mit Ord, og jeg talede til ham:

        Ætling af Zeus! Laertes’s Søn, Odysses du Snilde!

Ei ret længe jeg lever, jeg fryser ihjel med det Første,

Ei nogen Kappe jeg har, mig daared en Gud til at drage

Hid i min Kjortel alene, og nu jeg veed ingen Udvei.

        Saa jeg taled, og strax i sit Sind han fatted et Anslag,

Thi han var altid en Mand, der var rede til Raad som til Kampfærd;

Derpaa med sagtelig Røst han hviskede til mig og sagde:

        Tys! tie stille! lad ei af Achaierne Nogen dig høre!

Talt; paa sin bøiede Arm han Hovedet hæved, og raabte:

        Hører mig, Venner! den hellige Drøm kom til mig i Søvne.

Altfor langt vi fra Skibene gik; blot En af vort Mandskab

Hen vilde gaae for at sige til Atreus’s Søn Agamemnon,

At han fra Skibene strax maa Folk til Forstærkning os skikke!

        Knap havde dette han sagt, før Thoas, en Søn af Andraimon,

Sprang fra sit Leie paastand, og kasted sin Skarlagens Kappe.

Flux han til Skibene løb, men jeg i hans Kappe mig svøbte

Glad, og slumrede trygt, til Dagningen straaled paa Guldstol.

O! var jeg ung endnu, og min Kraft urokket som dengang,

Sikkert da gav en Hyrde mig her i Hytten sin Kappe,

Deels af Agt for en Helt, og deels for at vise mig Venskab;

Nu foragte de mig for de daarlige Klæder jeg bærer.

        Derpaa du gav ham til Svar, Eumaios! du Svinenes Hyrde:

Det var et kosteligt Sagn, du der fortalte, du Gamle!

Ei har et Ord du talt, som var spildt eller ikke sig sømmed,

Derfor ei heller paa Klæder det mangle dig skal eller Andet,

Hvad der en fremmed ulykkelig Mand bør gives med Føie,

Dog for idag kun, imorgen i Pjalterne maa du dig svøbe,

Thi vore Kapper er bitterlig faa, og Kjortler til Skifte

Have vi ei, hver Mand har een og ingen tilovers;

Men naar tilbage han kommer, den elskede Søn af Odysseus,

Da vil han selv en Klædning forære dig, Kjortel og Kappe,

Og han vil skaffe dig hen, hvorhelst dit Hjerte begjærer.

        Talende saa han reiste sig brat, og nærmest ved Arnen

Redte han Seng til sin Gjæst med Skind af Faar og af Geder;

Der Odysses sig lagde; da kastede Hyrden en Kappe

Over ham, stor og tyk, som han havde ved Haanden til Skifte,

At kunne hylle sig i, naar der reiste sig frygteligt Uveir.

        Der Odysses til Hvile nu gik, og alle de unge

Karle sig leired omkring ham, men ei det lysted Eumaios

Der i Hytten at sove, saa langt fra Svinene borte;

Ud han gik, men bevæbned sig først, og Odysses med Glæde

Saae, hvor trolig han vogted hans Qvæg, imens han var borte.

Først sit skærpede Sværd om de kraftige Skuldre han hængte,

Derpaa han axled en Kappe, heel tyk og luun imod Blæsten,

Tog desuden et Skind af en stor og trivelig Vædder,

Og med et stingende Spyd til Værn mod Mænd eller Hunde

Vandred til Hvile han did, hvor hans Flok hvidtandede Orner

Sov under Klippernes Huler i Læe for den bidende Nordvind.