Christian Wilster (1797–1840)

        Saaledes drevne til Byen paa Flugt, saa rædde som Raakid,

Kjøled de Sveden, og lænede op til det prægtige Brystværn

Slukked de Tørsten med lædskende Drik, men Achaiernes Sønner

Rykked mod Murene frem, med Skjoldene fast imod Skulder.

Dog den grusomme Skjebne besnæred den straalende Hektor,

Udenfor Staden forblev ved den Skæiske Port han tilbage.

Flux til Peleiden Achilles nu talede Phoibos Apollon:

        Peleus’s Søn! hvi forfølger du mig med hurtige Fødder,

Dødelig Mand en udødelig Gud? du mærked vel neppe,

At med en Guddom du strider, da frem du farer saa hidsig;

Reent du glemmer din Kamp med Troerne, dem du forskrækked.

Ind i Byen de slap, men selv du hid dig har fjernet;

Mig du dræber dog ei, en dødelig Mand er jeg ikke.

        Dragende tungt et Suk udbrød fodrappen Achilles:

Grummeste Gud! fjernrammende Drot! stor Meen har du voldt mig,

Da du fra Muren forlokked mig hid; langt Flere tilvisse

Havde nu bidt i Græsset, før hjem de var komne til Staden.

Nu har du røvet mig glimrende Roes, og hine du frelste

Uden Besvær, du havde jo ei nogen Hevn at befrygte;

Hevne mig vilde jeg vist, saasandt jeg mægted og evned.

        Saa han taled, og stolt sine Fjed mod Staden han vendte,

Styrtende frem saa snelt, som en Veddeløbsganger med Vognen,

Naar den i langstrakt Fart rask traver afsted over Marken,

Saa bevæged Achilles de smidige Knæer og Fødder.

        Ham opdagede Priamos først, da han løb over Sletten

Straalende klart som Stjernen, der henimod Sommerens Slutning

Rinder paa Himmelen op, og hvis Lys i det natlige Mørke

Tindrer med klarere Glimt end nogen af Stjernerne rundtom;

Navnet Orions Hund har Menneskens Sønner den givet;

Klarest den skinner forsand, men Ulykke har den i Medfør,

Jordens usalige Børn den svart hjemsøger med Feber;

Saaledes funkled i Løbet om Bryst hans kobberne Plader.

Lydt sig vaandede Gubben, med Hænderne slog han sit Hoved,

Løftende høit dem i Veiret, og raabte med ynkelig Klage,

Bedende ned til sin elskede Søn, som udenfor Porten

Stod umættelig gridsk efter Kamp med Peleiden Achilles;

Jamrende talte den Gamle, med Hænderne strakte mod Sønnen:

        Hektor! min elskede Søn! træd ei, adskilt fra de Andre,

Ene til Kamp mod Peleiden, at ei du Døden dig henter,

Ramt af Achilles, en Helt dig langt overlegen i Manddom;

Han den Grusomme! gid han saa høit var af Guderne elsket,

Som han er elsket af mig, snart skulde da Hunde med Gribbe

Æde hans Liig, og en gruelig Sorg mig væltes fra Hjertet.

Mange mandhaftige Sønner han røved mig, nogle han dræbte,

Andre han skikked til Salg til langtfraliggende Øer;

Atter nu savned jeg tvende, da Troerne trængtes til Staden,

Hverken min Søn Polydoros jeg saae, ei heller Lykaon,

Hvilke den Dronning for Qvinder, Laothoe, begge mig fødte.

Leve de end i Fiendernes Leir, da kan vi med Tiden

Løse dem atter for Kobber og Guld, som ligger derhjemme;

Altes, den hædrede Gubbe, har rigt udstyret sin Datter;

Men hvis de segned i Døden, og alt er i Hades’s Bolig,

Da vil en Kummer det vorde for mig og for Gutternes Moder,

Men af det øvrige Folk vil snart den Sorrig forvindes,

Naar blot du ei henter din Død, af Achilles betvungen.

Kom da herind bag Muren, min Søn til Frelse for alle

Troiske Qvinder og Mænd, at du ei skal skjenke Peleiden

Glimrende Roes, og du selv dit kostbare Liv skal forlise.

Vær barmhjertig mod mig, hvem Sorg forfølger min Livstid,

Mig, jeg Arme, hvem Zeus paa Alderens Tærskel vil skikke

Smædelig Død, naar mit Øie har seet utallige Rædsler:

Sønnerne slaaes ihjel, bort Døttrene slæbes til Skjændsel,

Kamrene hærges i Borgen med Vold, i græsseligt Blodbad

Slænges mod Gulvet de lallende Børn, og Sønnernes Koner

Rives afsted af Danaernes Folk med udædiske Hænder.

Naar da til Slutning en Mand, som med skærende Kobber har ramt mig,

Jager mig Livet af Lemmerne ud, skal forrest i Døren

Graadige Hunde, som vogted min Gaard, forrive mit Legem;

Mangen en Bid fra mit Bord jeg selv i Hallen dem rakte,

Dog de skal drikke mit Blod, og slagne med grueligt Vanvid

Strække sig ude ved Porten. Ei slet det klæder en Yngling,

Dræbt i Striden at ligge paa Val, forriftet af Spydsod,

Smukt, selv efter hans Død, er Alt, hvad han lader tilsyne;

Men naar en Olding er slagen ihjel, og glubende Hunde

Skjænde hans Blusel, hans graalige Skjæg, hans blegede Lokker,

Det er den tungeste Lod for Jordens usalige Sønner.

        Saa lød Oldingens Ord, og de graalige Haar af sit Hoved

Rykked han op med sin Haand, dog Hektor var ei at bevæge.

Ogsaa hans Moder sig jamrede lydt med grædende Taarer,

Dugen af Barmen hun rev, med sin Haand fremrakte hun Brystet,

Og med bevingede Ord under strømmende Taarer hun udbrød:

        Hektor! lad dette dig røre! forbarm dig over din Moder!

Har jeg mit smertebedøvende Bryst dig rakt i din Barndom,

Kom det ihu, min Søn! og dyst med den mordiske Kæmpe

Indenfor Muren, men stil dig ei frem til standende Tvekamp.

Grusomme! hvis han dig dræber, da skal hverken jeg dig begræde,

Naar du paa Baaren er lagt, du kjæreste Frugt, jeg har baaret,

Eller din rigtudstyrede Viv, men fjernt fra os begge

Skal ved Achaiernes Skibe dit Liig opædes af Hunde.

        Saa med Jamren og Graad besvoer baade Fader og Moder

Bønlig den elskede Søn, men Hektor var ei at bevæge;

Staaende blev han og vented, til Helten Achilles sig nærmed.

Som naar en Øgle paa Fjeld, der har ædt forgiftige Urter,

Bliver paa Reden, skjøndt frygtelig vred, naar Hyrden sig nærmer,

Vildt den stirrer omkring, og bugter sig fælt paa sit Leie,

Saa med uslukkeligt Mod forblev nu Hektor tilbage.

Op mod et Taarns fremspringende Fod han læned sit Malmskjold,

Og til sin mandige Sjel beklemt om Hjertet han talte:

        Vee mig! ifald jeg nu gaaer bag Murene ind gjennem Porten,

Da vil Polydamas først mig strengt overvælde med Haansord,

Han som mig raaded, den Troiske Hær til Staden at føre

Hiin usalige Aften, da Helten Achilles sig reiste;

Dog jeg hørte ham ei, langt bedre det dog havde været.

Men da jeg nu ved taabelig Id har forødet vort Krigsfolk,

Blues for Troernes Mænd og langbeslørede Qvinder

Svart jeg i Sind, at en slettere Mand skal kunne fortælle:

Hektor har Folket forødt ved at stole for fast paa sin Styrke.

Saa vil man sige forsand, og for mig langt bedre det vorder,

Enten at komme med Seier til Bye, hvis Achilles jeg dræber,

Eller at døe en hæderlig Død i Kampen ved Staden.

Dog maaskee, naar min vældige Hjelm og mit buklede Rundskjold

Ned jeg lægger paa Jord, og mit Spyd opstiller mod Muren,

Ganger saa hen at møde paa Vei den bolde Peleide,

Naar jeg da lover ham, Helena strax til Atreus’s Sønner

Atter at give tilbage med samt hendes Skatte tilhobe,

Som Alexandros til Troia hjemførte paa bugede Skibe,

Det var jo Grunden til Krig, og jeg lover desuden at dele

Alt det Gods med Achaiernes Folk, som findes i Staden,

Selv kunde siden den helligste Eed jeg af Troerne tage,

Intet at fjæle med Svig, men skifte hvad indenfor Muren

Gjemmes af Gods i den prægtige Stad og give dem Hælvten —

Dog, hvi grubler i Sind jeg nu paa saadanne Tanker?

Ei som en Trygler jeg træde ham nær, han forbarmer sig aldrig,

Ei vil han agte min Bøn, men slaae mig ihjel, hvis jeg kommer

Blottet og bar som en Qvinde, naar ned jeg har lagt mine Vaaben;

Nu er det sandelig ikke paa Tid med Manden at tale

Venlig, som Ynglingen snakker fra Fjeld eller Eeg med sin Pige

Yngling og Pige har kjærlige Ord med hinanden at skifte;

Bedre forsand at træde til Kamp, at snart vi fornemme,

Hvem af os den Olympiske Drot vil Seier forunde.

        Saa han grubled og blev, da nærmed sig Helten Achilles,

Ares han lignede grandt, den hjelmbuskrystende Krigsgud,

Pelions Ask, det rædsomme Spær, han gynged paa høire

Skulder, og Rustningens Malm omstraaled ham trindt med en Lysglands,

Ligesaa klar som brændende Ild eller Solen ved Opgang.

Ræd blev Hektor, da Helten han saae; at blive paa Stedet,

Dristed han ei, men flygted med Grue fra Porten tilbage.

Frem da styrted Achilles, i Lid til de hurtige Fødder,

Ret som en Glente fra Fjeld, den snareste Fugl under Himlen,

Snelt i susende Flugt gjør Jagt paa en ængstelig Due,

Bange den stryger til Siden, men Glenten er nær og bestandig

Slaaer den mod Duen med skingrende Skrig af Lyst den at snappe;

Saa fremstyrted han ivrig i Hu, men Hektor tilbage

Veeg langs Muren, bevægende rask sine smidige Knæer;

Varden de stormed forbi og den figenbevoxede Bakke

Længer og længer fra Muren heelt hen ad den banede Vognvei.

Videre kom de forbi to klarthenrindende Vandløb,

Kilderne, hvorfra Skamandros, den hvirvlende Flod har sit Udspring.

En af Kildernes Vand er varmt, og op af dens Bølger

Stiger, som Røgen af Ild, en Damp, der breder sig trindt den;

Kold derimod er den anden, selv midt i Sommerens Hede,

Ligesom Hagel og Snee, eller Vand, som Frosten har styrknet.

Tæt ved Kilderne stander en Deel forsvarlige Kummer,

Hugne med Kunst af Steen, hvor Koner og deilige Piger

Pleied fra Byen at bringe til Vask deres prægtige Klæder

Fordum i Fredens Tid, forinden Achaierne landed.

Her forbi nu Flygtningen løb og Forfølgeren bag ham,

Stærk var Manden, som veeg, men en stærkere Mand ham forfulgte,

Hidsig paa stormende Fod, ei løb de tilveds om et Slagtnød,

Eller et Skind, som sættes til Priis ved Mændenes Dystløb,

Hestebetvingeren Hektors Liv var Prisen, de løb om.

Som naar i strygende Fart stærkhovede Veddeløbsheste

Svinge paa Banen om Maal, naar en glimrende Priis ved et Gravøl

Stander paa Spil, en blomstrende Møe, hvad eller en Trefod,

Saaledes løb de tregange rundt om Priamos’ Kongstad

Rask paa ilende Fod, og alle de Himmelske saae dem.

Først til Orde da tog hiin Guders og Menneskers Fader:

        Ha! for mit Øie jeg skuer en Mand, hvem høilig jeg elsker,

Drives om Muren paa Flugt; dybt røres min Sjel over Hektor,

Han som af Tyre saa tit mig Bovene brændte til Offer

Snart paa en høitfremstikkende Tind af det kløftede Ida,

Snart paa Ilions Borg, og nu den bolde Peleide

Rundt om Priamos’ Stad paa ilende Fod ham forfølger.

Derfor velan, I Guder! betænker og veier i Sindet,

Om vi fra truende Død skal frelse ham, eller paa Stedet

Lade den kraftige Helt forlise sit Liv for Achilles.

        Ham gjensvared Athene, den lysblaaøiede Jomfrue:

Zeus, lynslyngende Fader, Skysortner! hvad var det du sagde?

Manden af dødelig Æt, hvis Skjebne forlængst er berammet,

Ham paany nu frelse du vil fra den hylende Kampdød,

Gjør det! men visselig ei vi Guder vil prise din Idræt.

        Hende paastand Skysamleren Zeus gjensvared og sagde:

Tritogeneia! mit elskede Barn! fat Mod! hvad jeg sagde

Var ikke meent for Alvor, mod dig er jeg føielig sindet.

Gjør hvad dig tykkes for godt, men gjør det uden Forhaling!

        Talt, og Athene han vakte, som alt var rede forinden,

Ned i stormende Fart hun svang sig fra høien Olympos.

Rask i ustandseligt Løb foer Peleus’s Søn efter Hektor,

Som naar en Hund i Bjergenes Skov forfølger en Daakalv,

Som den fra Leiet har reist, gjennem Krat, gjennem bugtede Dale.

Finder den end i sin Angst et Skjul bag Buskenes Grene,

Løber dog Hunden bestandig i Spor, til sit Bytte den fanger;

Saa kunde Hektor ei fjæle sig bort fra rappen Achilles.

Hvergang i Løbet han prøved et Sving for at vige tilside

Mod den Dardaniske Port ind under de prægtige Mure,

Om man maaskee ved Skud kunde dække ham oppe fra Muren,

Sprang Achilles i Veien ham flux, og drev ham bestandig

Ud imod Sletten, men stedse han selv løb inde mod Staden.

Ret som i Drømme man ikke formaaer en Flygtning at fange,

Hverken kan hiin undløbe ved Flugt eller denne ham gribe,

Saa kunde hiin ei hente ham ind eller denne ham undgaae.

Dog hvordan havde Hektor nu Dødsgudinderne undflyet,

Naar ei Apollon en Gang endnu, dog det var den sidste,

Trædende nær havde vakt hans Kraft og smidige Knæer.

        Men ved et Vink med sit Hoved forbød Achil sine Kæmper

Spyd mod Hektor at kaste, at Ingen den Roes skulde vinde,

Først at have ham ramt, og han selv kun være den Anden.

Dog da de fjerdegang naaede det Sted, hvor Kilderne risled,

Greb Alfader sin gyldene Vægt og holdt den i Veiret,

Lagde paa Vægten dernæst to dødbestemmende Lodder,

En for Peleus’s Søn og en for den straalende Hektor,

Greb saa paa Midten og vog, da sank Dødslodden for Hektor,

Ned til Hades den foer; da forlod ham Phoibos Apollon,

Men til Achilles sig skyndte den lysblaaøiede Pallas,

Trædende nær med bevingede Ord saalunde hun talte:

        Stolte Peleide! du Yndling af Zeus! nu skal vi da sikkert

Bringe Danaernes Mænd berømmelig Hæder til Flaaden,

Slaae vi nu Hektor ihjel trods al hans ustyrlige Kamplyst.

Længer formaaer han nu visselig ei vore Hænder at undflye,

Selv om Phoibos Apollon anstrengte sig aldrig saa meget,

Og for sin Fader Kronion sig tryglende vælted i Støvet,

Bliv da nu her og pust efter Dyst, mens selv jeg til Hektor

Gaaer for at mande ham op, til kjækt dig i Kampen at møde.

        Saaledes taled Athene, og glad i sit Hjerte han adlød,

Stod saa og læned sig fast til sit malmbevæbnede Askspær.

Flux Gudinden forlod ham og treen til den ædelig Hektor.

Grandt hun Deiphobos ligned paa Væxt og det kraftige Mæle,

Trædende nær med bevingede Ord saalunde hun talte:

        Broder! forsand heel skarpt forfølger dig rappen Achilles,

Rundt om Priamos’ Stad paa ilende Fod han dig driver.

Dog velan! lad os blive og kjækt os stille til Modværn!

        Flux gjensvared den høie, den hjelmomstraalede Hektor:

Altid, Deiphobos! var du tilforn min kjæreste Broder

Fremfor de øvrige Sønner, som Hekabe Priamos fødte,

Dog langt meer vil jeg nu af mit inderste Hjerte dig elske,

Du, som for min Skyld vovede kjækt, saasnart du mig øined,

Udenfor Muren at gaae, mens de Andre forblive derinde.

        Ham gjensvared Athene, den lysblaaøiede Jomfrue:

Broder! indstændig mig bad min Fader og værdige Moder

Med vore Frænder ihob, og En efter Anden mig knæfaldt,

Inde bag Muren at blive, saa svart har Skræk dem betaget,

Men af ulidelig Sorg jeg nagedes dybt i mit Hjerte.

Lad os nu rask fremstorme til Kamp, og ei vore Landser

Spare vi vil, at snart vi kan see, om Helten Achilles

Styrter os Begge til Jorden og bringer vor blodige Rustning

Med sig til Skibene hjem, eller lader sit Liv for din Landse.

        Saaledes taled Athene med Svig og ilede forud.

Men da de skridende frem hinanden var traadt under Øine,

Først til Orde da tog den hjelmomstraalede Hektor:

        Peleus’s Søn! ei længer for dig vil jeg flygte som hidtil;

Tregange rundt om Priamos’ Stad jeg løb, og dit Angreb

Dristed jeg ei at bestaae, men nu tilskynder mit Mod mig

Kjækt dig at møde til Dyst, hvad enten jeg slaaer eller falder.

Dog lad os op til Guderne see, thi Menneskens Pagter

Holde de Salige strengest i Hævd som de sikkreste Vidner;

Ei vil jeg grumt skamskænde dit Liig, hvis Zeus mig forunder

Seierrig hjem at drage fra Kamp og berøve dig Livet,

Ikkun din Rustning jeg plyndre dig vil, men skikke dit Legem

Hjem til Achaierne strax, og en lignende Skjel du mig gjøre!

        Ham gjensvared med rynkede Bryn fodrappen Achilles:

Hektor! du argeste Mand! tael ikke til mig om Fordragsmaal!

Ligesom Pagt mellem Løver og Menneskens Børn er umulig,

Ligesom Ulv og Lam kan aldrig forliges og enes,

Nei! til evindelig Tid maae fiendsk de hade hinanden,

Ligesaa lidet kan jeg og du forenes om Tilsagn,

Eller forsones, før en af os nedstyrtet i Støvet

Ares har mættet med Blod, den urokkelig kæmpende Krigsgud.

Kom nu ihu hver Kunst du forstaaer! nu bør du tilvisse

Flinkt handtere dit Spyd, og freidig i Kampen betee dig;

Ei undslipper du længer, ret snart skal Pallas Athene

Styrte dig ned med mit Spyd, og for al den Ynk skal du bøde,

Som du har voldt mine Mænd, dem du rasende slog med din Landse.

        Talt, med et Sving udslynged han flux sin vældige Spydstang,

Dog retud han blikked, den straalende Hektor, og undveeg,

Varlig han dukked paa Hug, og flyvende hen over Helten

Planted i Muld sig det kobberne Spær, men Athene det snapped,

Og til Achilles det rakte, dog uden at Hektor det mærked.

Flux til Peleus’s Søn udbrød den straalende Hektor:

        Landsen dig glipped forsand, gudlignende, raske Peleide!

Ikke fra Zeus, som du siger, har Bud du faaet om min Henfart,

Men paa Bedrag og Svig din fiffige Tale var anlagt,

For at jeg ræd ved din Snak skulde glemme mit Mod og min Styrke.

Ei skal dit Spyd forsand gjennem Ryggen mig stinge paa Flugten,

Brystgængs stormer jeg frem, thi stød dit Spær mig i Brystet,

Skjenker en Gud dig det Held; nu vogt dig vel for mit Malmspær!

Gid dog saasandt i din Hud du heelt opfange det maatte,

Lettes da vilde for Troernes Mænd den besværlige Krigsfærd,

Hvis du faldt, thi du er forsand deres haardeste Plage.

        Talt; med et Sving udslynged han flux sin vældige Spydstang,

Midt paa Achilles’s Skjold han traf, ei var det et Glipkast,

Langt dog sprang fra Skjoldet hans Spyd, da harmedes Hektor

Svart, at det hurtige Spær af hans Haand var fløiet forgjeves;

Heel mismodig han stod, der var ei noget Spyd at bekomme;

Høit til Deiphobos skreg han, den Helt med det snehvide Rundskjold,

Fordred hans vældige Spyd, men ei stod Broderen hos ham;

Klarligen Hektor i Sind begreb nu Sagen og udbrød:

        Vee mig! til Døden forsand nu Himmelens Guder mig kalde!

Fuldt jeg troede, den kjække Deiphobos stod ved min Side,

Men han er hist i Staden, og mig har Athene bedaaret.

Nu er den grusomme Død mig nær, ja fjern er den ikke,

Nu er min Redning umulig, i forrige Dage mig frelste

Zeus og Phoibos Apollon, hans Søn, som begge mig fordum

Huldt beskjermed i Fare, men nu indhenter mig Skjebnen.

Lad mig da ei uden Daad uden Roes her gange tilgrunde!

Lad en Bedrift mig øve, som vordende Slægter vil mindes!

        Talende saa han af Balg uddrog sit hvæssede Slagsværd.

Som over Hoften var spændt, en stærk og drabelig Glavind,

Stormed saa frem som en Ørn, der flyvende høit gjennem Luften

Oppe fra sortnende Skyer slaaer ned paa Marken og griber

Enten et nyfødt Lam eller og en ængstelig Hare;

Saa fremstormede Hektor og svang sit hvæssede Slagsværd.

Frem sprang ogsaa Peleiden, af rasende Harme hans Hjerte

Svulmede høit, for Brystet han holdt til Bedækning sit skjønne

Kunstforarbeidede Skjold, paa Hovedet gynged den blanke

Hjelm med fiirdobbelt Kam, vildt rysted den fyldige Manke,

Hvilken Hephaistos til Busk havde sat af den pureste Guldtraad;

Blank som Hesperos tindrer, den deiligste Stjerne paa Himlen,

Naar i den mørkeste Nat blandt tusinde Stjerner den vandrer,

Saaledes glimted den hvæssede Od paa det Spyd, som Achilles

Svang i sin kraftige Høire, da fjendsk mod Hektor han stormed,

Speidende efter et Sted, hvor hans skinnende Hud kunde saares,

Trindt var hele hans Hud med de prægtige Plader bedækket,

Hektor i Kampen sig vandt, da han vog den stærke Patroklos,

Ikkun ved Struben en Plet stak frem, hvor Nøglen forbinder

Skulder med Hals, og hvor Livet saa snelt udfarer ved Spydsaar,

Der med sit Spyd Achilles ham traf, da han stormed imod ham;

Heelt løb Kobberets stingende Od gjennem Halsen den bløde,

Men det beslagene Spær skar ei Luftrøret igjennem,

For at der end kunde levnes ham Frist til Ord og til Gjensvar,

Brat i Støvet han faldt, og hoverende raabte Peleiden:

        Hektor! du troede dig vist, da du røved Patroklos’s Rustning,

Tryg for Hevn, og bekymred dig ei om mig, som var borte.

Daare! en stærkere Hevner forsand der sad i det Fjerne

Hist ved de bugede Skibe, jeg selv var bleven tilbage,

Jeg, som nu styrted dig ned, men nu skal Hunde med Fugle

Smædelig flænge dit Liig, men ham skal Achaierne jorde.

        Svag paa Mælet ham svared den hjelmomstraalede Hektor:

O ved dit Liv, dine Knæe og Forældre jeg bønlig dig beder,

Lad ikke Hundene æde mig op ved Achaiernes Skibe,

O men annam baade Kobber og Guld i rundelig Mængde,

Som dig vil bydes til Skjenk af min Fader og værdige Moder,

Naar til mit Hjem du skikker mit Liig, at mit livløse Legem

Skjellig kan stedes til Baal af Troer og Troiske Qvinder.

        Ham gjensvared med rynkede Bryn fodrappen Achilles:

Ei ved mit Knæe besværg mig, du Hund! og ei ved Forældre!

Ha! i min fnysende Harm kunde gjerne dit Kjød jeg i Stykker

Hugge og æde det raat for al den Sorg, du har voldt mig!

Ingen der være, som Hundene bort fra dit Hoved dig jager!

Selv om saa tifold Løsning, ja togange ti de paa Vægten

Veied og bragte mig hid, og meer mig loved med Tiden;

Ja om Dardaneren Priamos end tilbød sig med røden

Guld at veie dig op, saa skal din Moder dog aldrig

Lægge paa Baare dit Liig, og bejamre den Søn, som hun fødte,

Nei! men Hunde med Fugle skal skifte dit Kjød med hverandre.

        Døende gav ham til Svar den hjelmomstraalede Hektor:

Ak! jeg kjender dig grandt, jeg vidste jo nok, mine Bønner

Rørte dig ei, af Jern er det Hjerte, du bærer i Barmen;

Dog betænk, om ikke mod dig jeg Gudernes Harme

Vækker, naar Dagen er kommen, da Paris og Phoibos Apollon

Dræbe dig hist i den Skæiske Port tiltrods for din Kjækhed.

        Altsom han mælede saa, tilhylled den sluttende Død ham;

Ud af Lemmerne fløi hans Sjel og iilte til Hades,

Jamrende over den Lod, at skilles fra Kjækhed og Ungdom.

Flux til Dødningen mæled igjen den bolde Peleide:

        Døe kun du! jeg tager min Død, saasnart det behager

Zeus og den øvrige himmelske Slægt at lade den komme.

        Talt, og af Dødningens Saar udrev han sin kobberne Landse,

Slængte den hen, og drog ham af Skulder den blodige Rustning.

Trindt omstimled ham strax en Flok af de andre Danaer,

Hektors forbausende Aasyn og Væxt de betragted med Studsen

Alle, men ei var der Een, som med Spyd jo rifted hans Legem.

Mangen da talte saalunde, med Øinene vendt mod sin Naboe:

        Eia! forsand langt spagere nu er Hektor i Omgang,

End da med blussende Ild i Brand han stak vore Snekker.

        Saaledes talede Mangen, treen hen og stak ham med Landse.

Men da saa Helten Achilles af Krop havde draget hans Rustning,

Stod i Danaernes Kreds han frem og talte saalunde:

        Venner! Argeiernes Drotter i Kamp, i Raad deres Talsmænd!

Nu da mig Guderne skjenked det Held, denne Mand at betvinge,

Som os har voldt langt større Fortræd, end de Andre tilsammen,

Vel! lad da rundt om Staden os gaae, og med Vaaben ihænde

Friste dem trindt, for at see, hvad Troernes Mænd har isinde,

Enten de Borgen vil rømme maaskee, da Hektor er falden,

Eller dem lyster at blive til Værn, skjøndt Helten er borte.

Dog hvi grubler i Sind jeg nu paa saadanne Tanker?

Hist ved Skibene ligger et Liig, ubegrædt, ubegravet,

Manden Patroklos; ei glemmer jeg ham, saalænge jeg færdes

End i de Levendes Tal, og om Led sig Knæerne bøie;

Selv om i Hades’s Bolig man reent forgjetter de Døde,

Saa vil dog hisset endog min elskede Ven jeg erindre.

Dog, velan! Achaiske Mænd! under skingrende Krigssang

Drage vi nu til Skibene hjem og føre ham med os,

Glimrende Hæder vi vandt, den herlige Hektor vi dræbte,

Hvem det Troiske Folk som en Gud høiagted i Staden.

        Talt, og en skammelig Daad mod den herlige Hektor han øved:

Begge hans Fødder igjennem han stak i de Sener, som bagtil

Løbe fra Hæl til Ankel, og trak dem igjennem med Remme,

Bandt dem bag til sin Vogn, og lod Hovedet slæbe mod Jorden,

Kasted den prunkende Rustning paa Karm, og svang sig i Sædet,

Jog saa med smeldende Pidsk, og rask fremtraved hans Heste.

Støven sig reiste saa tyk, da han slæbtes afsted, og hans sorte

Haar hang flagrende ned, i Støv indhyllet hans Hoved

Laae, saa fagert fornys, men nu lod Fader Kronion

Fienderne midt i hans Fædreneland skamskænde det grusomt.

Saa blev hans Hoved besudlet med Støv, men hans værdige Moder

Rev af Hoved sit Haar, langt bort hun slængte sit fine

Skinnende Slør og hulkede lydt, da Sønnen hun skued;

Ogsaa den elskede Fader sig ynkelig vaanded, og rundtom

Lød gjennem Staden fra Folket fortvivlede Klager og Veeraab;

Jamren var stor overalt, som om hele den kneisende Kongstad

Stod i lysende Luer og styrtede ned fra sin Høide.

Borgerne holdt med Nød den bedrøvede Gubbe tilbage;

Ud af den høie Dardaniske Port han brat vilde styrte,

Ned i Skarnet, med tryglende Bøn, sig vælted den Gamle,

Hver en Borger han nævnte ved Navn og bønlig han bad dem:

        Slipper mig dog, og lader mig gaae, bekymrede Venner!

Ene herfra og begive mig hen til Achaiernes Skibe;

Bønlig besværge jeg vil hiin raae udædiske Voldsmand,

Om mine Aar han agter maaskee og ynker min Alder,

Selv han har jo en Fader affældig som jeg og bedaget,

Peleus, som avled og fostred ham op til Troernes Jammer,

Mig dog især han Kummer har voldt langt meer end de Andre;

Mangen en Søn han slog mig ihjel i den blomstrende Alder,

Dog for dem Alle jeg jamrer ei saa, skjøndt saare bedrøvet,

Som for den Ene, for Hektor, hvis piinlige Tab mig vil styrte

Ned til Hades’s Bolig; o gid han var død i sin Faders

Arme, da havde med Klager og Graad vore Hjerter vi mættet,

Jeg og hans Moder, den sørgende Viv, som til Verden ham bragte.

        Saa han talte med Graad, og Borgerne sukked tilhobe.

Hekabe jamred imens blandt Troernes Qvinder saalunde:

        Ak! hvi lever jeg Stakkel endnu efter al denne Qvide!

Dig har jeg mistet, min Søn og du var bestandig min Stolthed

Dag og Nat, og en Frelse du var i Staden for alle

Troer og Troiske Qvinder, de hylded dig ret som en Guddom,

Ja forsand, ogsaa dem en Hæder du var og en Stolthed,

Medens du leved, nu Døden og Skjæbnen i Vold dig har fanget.

        Saa hun talte med Graad, men ei endnu havde Hektors

Hustrue fornummet det mindste, thi intet paalideligt Budskab

Havde forkyndt, at den elskede Mand var forbleven derude.

Derfor i Høienloftskammer hun stod og vov sig en prægtig

Kaabe i Skarlagens Garn med brogede Blomster til Islæt;

Og sine haarfagre Terner derhjemme befoel hun at sætte

Flux en rummelig Kjedel paa Ild, at et Bad i Beredskab

Varmt kunde staae til Hektor, naar hjem fra Striden han vendte.

Stakkel! ei drømte hun om, at den lysblaaøiede Pallas

Fjernt fra Bad ved Achilles’s Haand havde dræbt hendes Husbond.

Oppe fra Muren fornam hun nu flux en Jamren og Hylen,

Skytlen af Haand hende faldt, over hele sit Legem hun rysted,

Vendte sig derpaa igjen til de haarfagre Terner og udbrød:

        To af Eder mig følge! jeg selv maa see, hvad der hændtes;

Nys jeg Hekabes Røst fornam, og i Barmen mit Hjerte

Farer mig op i min Hals, knap mægter jeg Knæet at bøie.

Nu fremvælder forvist over Priamos’ Sønner en Ufærd,

Gid dog aldrig for Øren det komme mig! Ak! jeg befrygter

Svart, at Helten Achil afskar den dristige Hektor

Ene fra Byen, og nu omkring paa Sletten ham jager,

Eller maaskee har alt han knust den rædsomme Kjækhed,

Som ham besjeler, i Krigernes Rad vil han aldrig forblive,

Altid vil forrest han frem, i Mod han viger for Ingen.

        Talende saa, af Kamret hun foer som slagen af Vanvid,

Fulgt af de trofaste Terner, høit klapped i Barm hendes Hjerte.

Men da til Taarnet hun kom, hvor Mændene stod i en Stimmel,

Standsed hun, kasted fra Muren et Blik, og skued sin Husbond

Slæbes ved Staden omkring, de hurtige Heste ham slæbte

Ubarmhjertig afsted til Achaiernes bugede Skibe.

Trindt om Øinenes Laag sig bredte det sorteste Natmulm,

Brat tilbage hun sank, udpustende Livet i Afmagt,

Og i det samme til Jord nedfløi Diademet fra Issen

Baade med Baand og Næt, den flettede Snor og det skjønne

Slør, som til Gave hun fik af den gyldene Viv Aphrodite

Alt paa den Dag, da Hektor, den straalende Helt, hende førte

Hjem som Brud fra Eetions Borg for glimrende Gaver.

Trindt i Flok hendes Svigersker stod og Svogrenes Koner,

Fast den Arme de holdt, i Bedøvelse laae hun som dødsens.

Men da hun aanded paany, og igjen var kommen til Samling,

Jamred hun saa med hulkende Røst blandt Troernes Qvinder:

        Hektor! o vee mig Arme! til eens usalige Vilkaar

Fødtes vi begge, blandt Troerne du i Priamos’ Hofgaard,

Jeg i Thebai ved Foden af Plakos, den skovrige Klippe,

Hist i Eetions Borg, som ulykkelig selv har sin Datter

Fostret fra spæd til større Gjenvordighed; gid han dog aldrig

Havde mig født! nu drager du bort dybt ned under Jorden,

Ned til Hades’s Hjem, mens jeg i dit Huus som en Enke

Bliver tilbage, forkuet af Sorg, og et Barn er jo Sønnen,

Som vi har født, vi høist usalige. Aldrig, o Hektor!

Vorder du ham til Gavn, og han dig aldrig til Glæde;

Frelses han end i den grusomme Krig med Achaiernes Sønner,

Saa vil dog Trængsel og Sorg i kommende Dage ham møde;

Fremmede Mænd frarane ham vil hans Eiendomsmarker.

Faderens Dødsdag berøver et Barn dets forrige Venner,

Stedse med Taarer paa Kind og med Øinene slagne mod Jorden

Løber den Stakkel nødlidende hen til Faderens Venner;

En han napper i Kjolen, og hist en Anden i Kappen;

Ynkes saa Een omsider, da faaer han en Slurk i en Tumling,

Hvormed han Læben kan væde, men ei vederqvæge sin Gane;

Ogsaa vil tit en Dreng, som endnu har Fader og Moder,

Slaae ham, og bort med haanlige Ord ham jage fra Maaltid:

Pak dig herfra! din Fader er ei en Gjæst ved vort Gilde!

Grædende skynder da Pogen sig hjem til Enken sin Moder.

Sligt vil Astyanax hændes, paa Faderens Knæer han fordum

Spiste den skæreste Marv og Kjød af flommede Beder,

Og naar ham Søvnen betog, naar Glutten var træt af at lege,

Tog ham Ammen i Arm, naar af Fryd hans Hjerte var mættet,

Og i sin Seng han slumrede sødt paa de blødeste Bolstre;

Nu vil Astyanax — saa blev han kaldt af Folket i Troia,

Thi det var dig alene, som skjermede Muren og Porten, —

Nu vil Kummer han døie, sin elskede Fader han misted,

Og ved Achaiernes Skibe, heelt fjernt fra de kjære Forældre,

Vil nu de vrimlende Orme, naar Hundene først ere mætte,

Æde dig nøgen — dog Klæder i Huus der ligger i Mængde,

Kostbare, fine, dem Qvinder dig vov med kyndige Hænder;

Nu vil med blussende Ild jeg brænde dem alle tilhobe,

Dig de nytte dog intet, ret aldrig du bærer dem mere,

Lad dem da vorde din Hæder for Troer og Troiske Qvinder!

        Saa hun talte med Graad, og Qvinderne sukked tilhobe. —