Christian Wilster (1797–1840)

        Saaledes jamred i Staden de høit, men Achaiernes Sønner,

Da de til Skibene kom ved det vildene Hav Hellespontos,

Spredte paastand sig ad, og begav sig hver til sit Fartøi.

Ikke dog Helten Achil gav strax Myrmidonerne Hjemlov,

Frem han stod, og talede saa til de krigerske Kæmper:

        Nei! mine troe Myrmidoner, I gangerbetvingende Fæller!

Ei endnu vil vi spænde fra Karm de vælige Heste;

Først med Ganger og Vogn vil hen til Patroklos vi kjøre,

Og ved hans Liig vil vi jamre, en Hæder, som times de Døde;

Men naar vi saa har lettet vort Sind ved ynkelig Klage,

Da vil vi Gangerne spænde fra Karm, og holde vor Nadver.

        Talt; ud brød han i Jammer, og Kæmperne hyled tilhobe.

Tregange rundt om Liget de kjørte de prægtige Heste

Jamrende lydt, og med Trang til Graad opfyldte dem Thetis.

Vædet af Taarer blev Muldet og vædet blev Mændenes blanke

Kobberne Rustning, saa svart blev han savnet, den Fiendeforfærder.

Først opløfted Achilles sin Røst til jamrende Veeraab,

Medens paa Broderens Bryst sine mordiske Hænder han lagde:

        Glæd dig, elskte Patroklos selv nu i Hades’s Bolig!

Nu fuldbyrder jeg Alt hvad jeg nys forjætted og loved:

Hid har Hektor jeg slæbt, hans Kjød priisgives til Hunde,

Og ved dit Dødningebaal tolv Troiske Gutter jeg slagter,

Rundne af Ædlingeblod, i Forbittrelse over din Henfart.

        Talt, og en skammelig Daad mod den herlige Hektor han øved.

Ned ved Patroklos’s Baare med Ansigtet vendt imod Støvet

Slængte han Helten, mens Kæmperne flux afdrog deres blanke

Kobberne Brynier og spændte fra Karm de hvrinskende Heste.

Derpaa i tusinde Tal om rappen Achilles’s Fartøi

Satte sig Folket, og Drotten dem gav et qvægende Gravøl.

Brøle da maatte for Kniven en Flok fedtglindsende Oxer,

Faar tillige man slagted og brægende Geder i Mængde,

Ogsaa en Flok hvidtandede Sviin, som bævred af Fedme,

Strakte man ud over blussende Ild, for Flesket at svide,

Og overalt om Liget randt Blod i skyllende Strømme.

        Høvdingen selv, Myrmidonernes Drot, fodrappen Achilles

Blev af Achaiernes Konger nu ført til den Helt Agamemnon,

Nødig han fulgte dem dog, for sin Ven var dybt han bedrøvet.

Knap var til Teltet de komne til Atreus’s Søn Agamemnon,

Før de paa Stedet befoel høimælede Folkeherolder,

Flux en rummelig Kjedel at sætte paa Ild, hvis Achilles

Bragte det over sit Sind, det styrknede Blod sig at aftoe,

Dog han vægred sig fast, og føied en Eed til sin Vægring:

        Nei! ved Fader Kronion, den største, den øverste Guddom,

Ei er det Skjel, at det tvættende Bad berører mit Hoved,

Før jeg har stedet Patroklos til Baal og kastet hans Gravhøi,

Og af mit Hoved afskaaret mit Haar, thi aldrig vil Sorgen

Ramme mit Hjerte saa dybt, saalænge jeg lever i Verden.

Dog lad os nu, som I ønske, gaae hen til en sørgelig Nadver!

Men, Agamemnon! saa tidlig det gryer, saa byd dine Svende

Brændsel at hente fra Skoven os hid, og at skaffe tilveie

Alt hvad der skyldes en Død, som vandrer til Mørkhedens Rige,

At den ubændige Flamme fortære ham kan, saa han svinder

Snart fra vort Syn, og Folket igjen kan røgte sin Gjerning.

        Saa han taled, hans Ord de fornam og løde ham villig.

Haand paa Værket de lagde nu flinkt, og da Maalet var færdigt,

Spiste de, Sindet fornam ikke Savn ved det yppige Gilde;

Men da Enhver havde stillet sin Lyst til Mad og til Drikke,

Ginge de hver til sit Telt, og lagde sig der til at sove.

Men ved det brusende Hav Achilles paa Stranden sig lagde,

Sukkende dybt, og omkring ham laae en Flok Myrmidoner,

Hist hvor Pladsen var bar og hvor Bølgerne pladsked mod Kysten.

Men da nu Søvnen ham greb, og forjagende Sindets Bekymring

Favned ham sødt — og trætte tilgavns var hans kraftige Lemmer,

Hektor han havde forfulgt ved det stormomsusede Troia, —

Hen til hans Leie da traadte den arme Patroklos’s Skygge,

Baade paa Mæle, paa Væxt og de deilige Øine den ligned

Ganske livagtig ham selv, og var klædt i hans vanlige Klæder,

Op ved hans Hoved den treen, og tog saalunde til Orde:

        Peleus’s Søn! du sover, og mig forgjetter du ganske,

Efter min Død du mig svigter, i Livet du svigted mig aldrig.

Skynd dig og sted mig til Jord, at til Hades’s Borg jeg kan komme;

Aanderne drive mig bort, de afdøde Menneskers Skygger,

Ei vil iblandt sig de lade mig ind paa hiin Side Floden,

Vanke jeg maa saa forladt ved Hades’s mægtige Borgport.

Ræk din jamrende Ven din Haand! thi aldrig tilbage

Kommer fra Hades jeg meer, naar til Dødningebaal I har stedt mig,

Aldrig skal sammen vi sidde som før, da jeg leved, og raadslaae

Fjernt fra de trofaste Kæmper, thi mig har den hæslige Dødsmøe

Slugt i sit Svælg, fra Fødselen af i sin Vold hun mig havde.

Dog, gudlignende Helt, ogsaa dig er den Skjebne berammet,

Udenfor Troernes Muur i Kamp dit Liv at forlise.

Dette jeg sige dog vil, og beder dig føie mit Ønske,

Læg mine Dødningebeen ei fjernt, Achilles! fra dine,

Men lad dem hvile tilsammen, som hist vi tilsammen paa Borgen

Fostredes op fra hiin Tid af, da min Fader mig førte

Hjem til Eder fra Opus som Dreng for et sørgeligt Drabsmaal

Alt paa den Dag, da Amphidamas’ Søn iilsindig jeg dræbte,

Ei forsætlig, men egget til Harm da vi legede Terning.

Kjærlig og huldt i sin Borg Vognstrideren Peleus mig modtog,

Ømt han tugted mig op og kaarede mig til din Væbner,

Saaledes gjemme da ogsaa een Krukke vort Støv efter Døden,

Urnen af Guld, som til Gave du fik af din værdige Moder.

        Ham gjensvared Achilles, den Helt med det hurtige Fodtrin:

Siig, hjertelskede Broder! hvi vandred du hid fra de Døde?

Hvi har du dette paa Hjerte mig lagt? dog jeg vil i Sandhed

Alt fuldbyrde nøiagtig og føie jeg vil dine Ønsker.

Dog træd nærmere hid, at favne vi kan for en stakket

Stund hinanden, og lette vort Sind ved sørgelig Klage.

        Altsom han talede saa, udstrakte han Armene heftig,

Dog han favned ham ei, som en Røg sank Skyggen i Jorden

Ned med en hvislende Lyd; op sprang forbauset Achilles

Hænderne slog han sammen, og jamrende tog han til Orde:

        Ha! saa er der forsand endog i Hades’s Rige

Aander og synlige Skygger, men Hjerte de mangle dog ganske;

Natten igjennem jo stod den arme Patroklos’s Skygge

Hos mig ved Leiet og vaanded sig lydt, og med klagende Stemme

Gav den mig mangt et Hverv, ham selv livagtig den ligned.

        Saa han taled og Trang til Graad hos dem Alle han vakte.

End ved Liget de sad, da den rosenfingrede Dagning

Hilste de sørgende Mænd, men Folkenes Drot Agamemnon

Skikked paastand fra Teltene trindt baade Muler og Svende,

Brændsel at hente fra Skoven; som Mændenes Fører paa Toget

Stod Meriones frem, den Konning Idomeneus’ Væbner;

Derpaa med snoede Reeb og med Øxer i Haanden til Skovhugst

Ginge de rask paa Vei, og Mulerne vandred foran dem,

Op ad Bakker og ned, paa lige, paa krogede Veie.

Men da til Skrænten de kom af det kildebesprudlede Ida,

Skred til Værket de strax, og flinkt med dygtige Biler

Kneisende Eger de hugged omkuld, som med Bulder og Bragen

Styrted til Jord, og derpaa de Stammerne kløved og bandt dem

Fast paa Mulernes Ryg, som furende Muldet med Hoven

Traved igjennem det buskede Krat, for at vinde til Sletten.

Huggerne selv maatte bære fra Skov storslaaede Knuder,

Altsom Meriones bød, den Konning Idomeneus’ Væbner.

En efter Anden paa Strand de læssed nu af, hvor Achilles

Selv havde kaaret en Plads sig selv og Patroklos til Gravhøi.

        Men da de saa havde stablet af Ved en usigelig Mængde,

Satte de der i Skarer sig ned; men Helten Achilles

Bød paastand sine Mænd, de krigerske troe Myrmidoner,

Rustningens Plader at axle, og Gangerne spænde for Stridskarm.

Alle nu færdedes flinkt, og saasnart de havde sig væbnet,

Steg Vognheltene strax paa Karm, baade Kæmper og Kudske;

Frem i Spidsen de kjørte, i tusinde Tal dem en Skare

Fulgte tilfods, og Vennerne bar Patroklos i Midten.

Lokker de skar sig af Issen, og strøede dem over den Døde;

Bag ved Baaren gik Helten Achil, og holdt i hans Hoved

Saare bedrøvet, sin herlige Ven han skikked til Hades.

        Men da de naaede det Sted, som Peleus’s Søn havde nævnt dem,

Satte de Baaren til Jord, og stablede Veddet tilbørlig.

Flux en ny Beslutning da tog fodrappen Achilles,

Trædende bort fra Baalet afskar han sit yppige Guldhaar,

Som i den frodigste Væxt han holdt til Floden Spercheios;

Stirrende ud over Bølgerne blaae han sukked, og udbrød:

        O Spercheios! omsonst har Peleus min Fader dig lovet,

At jeg til Gave for dig, naar til Fædrenelandet jeg hjemkom,

Hist skulde klippe mit Haar og en Festhekatombe dig offre,

Samt ubedede Væddre, halvhundred i Tallet, dig slagte,

Hist hvor Kilderne gaae ved din Lund og dit duftende Alter.

Dette dig loved den Gamle, dog ei hans Ønske du fuldkom,

Og da jeg aldrig igjen hjemvender til Fædrenelandet,

Give da vil jeg Patroklos den Helt mine Lokker at bære.

        Altsom han talede saa, sin elskede Ven han i Haanden

Gav sine Lokker, og Trang til Graad hos Alle han vakte;

Og under Kæmpernes Jamren vist Solen var gangen tilbjerge,

Var ei Achil traadt hen, og saa havde talt til Atreiden:

        Atreus’s Søn, Agamemnon! dit Bud Achaiernes Kæmper

Lystre jo helst, af Jamren og Graad kan ogsaa man mættes,

Byd dem fra Baalet at sprede sig ad og tænke paa Nadver,

Da ville vi, hvem det egner især for Liget at sørge,

Her fuldbyrde vor Dont, dog Kongerne blive tilbage!

        Og da saa Mændenes Drot havde hørt Achilles’s Tale,

Bød han Folkene sprede sig ad til de hurtige Skibe;

Kuns Liigskaren tilbage forblev og stablede Veddet

Op til et Baal paa hundrede Fod i Længden og Bredden.

Øverst paa Baalet med Sorrig i Sind de lagde den Døde;

Mangt et triveligt Faar, mangt dorskfremvraltende Høved

Slagtedes nede ved Baalet og gjordes istand, men Achilles

Tog selv Fedtet af alle, og dækked fra Hoved til Fodsaal

Liget dermed, men det flaaede Qvæg han stillede rundtom.

Tæt ved Baaren han satte dernæst tvehankede Krukker

Fyldte med Honning og Balsam, og to Spand kneisende Heste

Kasted med anspændt Kraft og lydeligt Suk han paa Baalet.

Ni Huushunde der var, som fik deres Æde hos Drotten,

To af disse han myrded, og op paa Baalet dem slængte;

Tolv mandhaftige Sønner dernæst af Troiske Helte

Stak han med Kniven ihjel, slig gruelig Gjerning han øved,

Slynged tilsidst stærkblussende Ild, for Baalet at tænde,

Og med et smerteligt Skrig til sin troe Stalbroder han raabte:

        Glæd dig, elskte Patroklos! selv nu i Hades’s Bolig!

Nu fuldbyrder jeg Alt, hvad jeg nys forjætted og loved:

Tolv mandhaftige Sønner af Troiske Helte jeg dræbte,

Dem tilligemed dig skal Luerne æde, men Hektor

Giver jeg ikke til Priis for Ild, men for graadige Hunde.

        Truende talte han saa, ham rørte dog Hundene ikke,

Dag og Nat Aphrodite, hiin Datter af Zeus, dem fra Liget

Gjenned, og strøg hans Hud med guddommelig Balsam af Roser,

For at den ei skulde riftes, hvis bort Achilles ham slæbte;

Og over Hektor en blaanende Skye drog Phoibos Apollon

Lige fra Himlen til Sletten, og hele den Plads, hvor den Døde

Laae, omhylled han trindt, at ikke den kraftige Solild

Skulde fortørre hans Hud omkring hans Sener og Lemmer.

        Dog fra Patroklos’s Baal ei Luerne rask vilde blusse,

Flux en ny Beslutning da tog fodrappen Achilles;

Bort fra Baalet han treen, og til to af Vindene bad han,

Vinden fra Norden og Vesten, og prægtige Offre han loved,

Viin af sit gyldene Bæger i Mængde han gjød og besvor dem

Baalet i Flammer at blæse med heftige Pust, for at Ilden

Snart kunde Ligene brænde til Støv; den hurtige Iris

Hørte hans Bøn, og iilte som Bud til Vindenes Guder.

Alle tilhobe ved Gilde de sad i den susende Zephyrs

Hal og forlysted sig sammen, da traadte den flyvende Iris

Frem paa Tærskelens Steen, og saasnart de skued Gudinden,

Sprang de fra Bænk, og Enhver hende bød en Plads ved sin Side.

Dog hun vægred sig plat, og tog paa Stedet til Orde:

        Ei tør jeg sidde, thi flux maa jeg hen til Okeanos’ Vande,

Til Aithiopernes Land, som hædre med Festhekatomber

Gudernes Slægt, af Offret jeg selv maa nyde min Andeel.

Dog, du buldrende Zephyr og Boreas! Eder Achilles

Beder at komme paastand, og herlige Offre han loved,

At I det Dødningebaal ibrand kan puste, paa hvilket

Manden Patroklos er lagt, begrædt af alle Danaer.

        Saa hun taled, og skyndte sig bort, da reiste sig Begge

Med en forfærdelig Larm, og Skyerne drev de foran sig.

Flux over Havet de stormede frem, høit reiste sig Bølgen

Under den susende Blæst, og de kom til det frugtbare Troia,

Styrted saa løs over Baalet, høit braged den rædsomme Flamme.

Natten igjennem med hvinende Pust og forenede Kræfter

Tumled de Luen paa Baalet, og Natten igjennem Achilles

Holdt i sin Haand en Tvillingpokal, hvormed af en Guldskaal

Viin til Offring paa Jorden han gjød og vædede Muldet,

Medens han lydt paakaldte den arme Patroklos’s Skygge.

Ret som en Fader sig jamrer, som brænder sin elskede Arvings

Been, der døde som Brudgom til Sorg for de stakkels Forældre,

Saaledes jamred Achil, da Patroklos’s Been han forbrændte,

Medens med heftige Suk omkring ved Baalet han listed.

        Men da saa Morgenens Stjerne stod op for Lyset at melde,

Før i sit Safrans Slør over Havet sig Dagningen breder,

Segnede Baalet i Støv, og Luerne ginge til Hvile.

Strax tilbage da Vindene fløi og iilte til Hjemmet

Over det Thrakiske Hav, høit bovnede Bølgen og brummed.

Bort fra Baalet sig fjernede nu Peleiden Achilles,

Mødig han lagde sig ned, og sødt omfavned ham Søvnen,

Men da saa Krigerne stimled i Flok til den Drot Agamemnon,

Vækked de Vandrendes Bulder og Støi Achilles af Søvne.

Flux han reiste sig op, og tog saalunde til Orde:

        Atreus’s Sønner og ypperste Mænd i Danaernes Krigshær!

Slukker nu først med blussende Viin de rygende Tomter

Trindt omkring saavidt som de mægtige Luer sig bredte,

Saa vil vi sanke Patroklos’s Been, den Menoitiades,

Skjelnende grandt dem ad, og let vil vi kjende de rette,

Midt paa Baalet de ligge, thi ude paa Siderne rundtom

Brændte vi Gutternes Liig og Hestene mellem hverandre;

Dernæst i to Lag Fedt i Urnen af Guld vil vi gjemme

Høvdingens Been, til selv jeg engang nedsynker til Hades.

Ikke jeg ønsker, at synderlig høi, men ikkun til Maade

Graven I tue, der kommer en Tid, da kan I den kaste

Bred og høi, I Danaiske Mænd, som spares ilive

Her ved de toftede Snekker, naar jeg er segnet i Døden.

        Saa han taled, og villig de lød den rappe Peleide.

Først med blussende Viin de slukked de rygende Tomter,

Trindt hvor Luen var kommen, og høit laae Asken i Bunke,

Derpaa med Taarer de sanked de hvidlige Been af den brave

Ven i to Lag Fedt, og i Urnen af Guld de dem gjemte,

Urnen i Teltet de satte, indsvøbt i det fineste Linned.

Rundt om den vordende Høi de ridsed en Kreds og til Grundlag

Vælted de Steen om Baalet, og dyngede Muld over Graven;

Og da saa Høien var tuet, begav de sig hjem, men Achilles

Holdt sine Mænd tilbage, og bød dem i Krinds sig at leire.

Derpaa fra Skibene hente han lod Kampgaver i Mængde,

Graaladent Jern og Kobber, Trefødder og kraftige Oxer,

Muler og vælige Heste med samt skjønbeltede Qvinder.

        Først for de hurtige Kæmper paa Vogn han glimrende Gaver

Satte til Priis: en Pige, heel snild til det kunstigste Arbeid,

Dertil en Trefod med Hank paa togange elleve Kander,

Alt til Priis for den Første; en Hest for den Anden han satte,

Sex Aar gammel, uavet i Aag, og drægtig med Muulføl,

Men for den Tredie han stilled til Priis en Kjedel paa fire

Kander, end flunkende ny og skjøn, ei Ild havde rørt den.

To Talenter i Guld til Priis for den Fjerde han satte,

Og for den Femte var Lønnen en Skaal, tvehanket og ubrugt.

Frem da stod han og talede saa til Argeiernes Kæmper:

        Atreus’s Søn og I andre beenpandsrede Mænd af Achaia!

Her udi Kreds Kampgaverne staae for de Helte paa Stridskarm.

Var det en anden Achaier, hvem nu vi hædred ved Dystløb,

Hjem til mit Telt jeg bragte da selv den første Belønning;

Selv I veed jo, hvor høit mine Gangere staae over andre,

Fødte de blev af udødeligt Kuld, og Guden Poseidon

Gav dem til Peleus min Fader, som atter til mig dem forærte.

Dog nu bliver jeg hjemme med samt mine vælige Heste,

Mistet de har deres Hæder og Kraft, den venlige Styrer,

Som deres fyldige Manker saa tit med flydende Olie

Salved, naar først i det klareste Vand han havde dem tvættet.

Hist de staae med Kummer i Sind, over Helten de sørge,

Mankerne hænge mod Jord, og bedrøvede stande de begge.

Derfor afsted I øvrige Mænd af Achaiernes Krigshær,

Hver som stoler paa Gangernes Spand og den holdige Stridskarm!

        Saaledes taled Achilles, og frem Vognheltene rulled.

Først og fremmest i Kreds Kong Eumelos mødte til Kjørsel,

Han var en Søn af Admetos, og høist udmærket i Vognkunst;

Derpaa Tydeus’s Søn, den kraftige Helt Diomedes,

Troiske Heste han spændte for Karm, som tilforn han i Tvekamp

Tog fra Aineias, men Høvdingen selv blev frelst af Apollon.

Næst efter ham fremstod den Guldhaars Drot Menelaos,

Atreus’s Søn, to vælige Dyr i Aaget han kobbled,

Hingsten Podargos, hans egen, og Aithe, den Drot Agamemnons

Hoppe, som Anchisiaden Echepolos havde foræret

Kongen, for ikke til Troernes Land ham at følge paa Krigstog,

Men for i Hjemmet at pleie sin Mag, thi betydelig Rigdom

Zeus ham gav, og i Sikyons Land han havde sin Bopæl;

Denne for Karmen han spændte, selv higed den svart efter Dystløb;

Og som den Fjerde for Vogn sine fagermankede Heste

Helten Antilochos aaged, den herlige Søn af den kjække

Nestor, hvis Fader var Neleus, og rask de Pyliske Heste

Løb for den rullende Vogn; da treen den forstandige Fader

Hen til sin kyndige Søn, for gavnlige Raad ham at give:

        Vel est du ung endnu, min Søn! men Zeus og Poseidon

Høit dig elsked forsand, og tilgavns har de lært dig at styre

Karmen, thi gjøres det ikke behov, dig at vise tilrette.

Grandt du forstaaer om Maalet at svinge med Vogn, men i Raphed

Staae dine Heste tilbage, og vist gjør dette dig Afbræk.

Alle de Andre har raskere Dyr, skjøndt Ingen af Alle

Bedre forstaaer end du, at hitte paa snedige Kunstgreb.

Derfor velan, min elskede Søn! ihu du mig komme

Hver en List, du forstaaer, at du ei gaaer glip af Belønning.

Snildhed er Huggeren mere til Gavn end hans dygtige Kræfter,

Snildhed maa Skipperen bruge, for over de blaalige Bølger

Sikkert at styre sit løbende Skib, naar det tumles af Stormen,

Saaledes kommer ved Snildhed en Kudsk forud for en anden.

Hvo som alene til Vogn og Gangere sætter sin Tillid,

Skeier til Side fra Banen, snart hid, snart did som en Taabe,

Hestene tumle sig vildt, og ei han formaaer dem at ave.

Hvo som er snild derimod, om han end har ringere Heste,

Fæster paa Maalet sit Øie, gjør Vendingen kort og forglemmer

Ei, i hvad Retning fra Førstningen af han med Tømmerne styred,

Stadig han holder sin Kaas, med speidende Blik paa sin Formand.

Maalet jeg nu beskrive dig vil, at du kjender det rette.

Hist en Favn over Jorden omtrent fremrager en vindtør

Pæl af Eeg eller Fyr, som ei forraadner af Regnskyl,

To hvidagtige Stene ved Siderne ligge til Støtte

Just hvor Veiene krydses, men jevn er Banen omkring den,

Mulig til Minde den staaer om en Mand, som forlængst er afdød,

Eller blev reist til Veddeløbsmaal af Folket i Fortid,

Nu har til Kjørselens Maal den rappe Peleide bestemt den.

Der skal med Ganger og Karm saa nær som mulig du svinge,

Held tillige din Krop, naar du staaer paa den flettede Fading,

Blot en Smule til Venstre, men baade med Raab og med Svøbe

Drive den Fjermer du frem, og husk at slappe dens Tømme,

Men naar om Maalet du svinger, saa drei saa kort med den Nærmer,

At med sin Nav det rullende Hjul fast synes at røre

Lige ved Randen, men vogt dig vel for at tørne mod Stenen,

At ikke Vognen skal knækkes, og Hestene komme til Skade,

Gammen for Andre, men Tort for dig det vilde jo være.

Derfor, min elskede Søn! vær snild og yderst forsigtig!

Kommer du først i strygende Fart paa hiin Side Pælen,

Ei skal Nogen da hente dig ind, eller slippe foran dig,

Selv om han bag dig kjørte den herlige Ganger Arion,

Runden af Gudernes Blod, Adrasts rapfodede Stridshingst,

Eller Laomedons Heste, de dygtigste Dyr her i Landet.

        Saaledes talede Nestor, og hen paa sin Plads han sig satte,

Da han sin Søn havde sagt hvad i Alt vilde være ham tjenligst.

        Men som den Femte for Karm sine Heste Meriones spændte.

Flux de stege tilvogns, i en Hjelm deres Lodder de kasted,

Helten Achilles den rysted, og først udsprang Nestoridens

Lod, men næst efter ham Kong Eumelos kom til at kjøre.

Tredie var Atreus’s Søn, Menelaos, den dygtige Spydhelt,

Fjerde Meriones blev, og sidst i Rækken det tilfaldt

Tydeus’s Søn at kjøre, men flinkest han var af dem Alle.

Bag hverandre de holdt i en Rad, da betegned Achilles

Fjernt paa Sletten de Kjørendes Maal, og kaared til Synsmand

Phoinix, den aldrende Helt, hans Faders fortrinlige Væbner,

Grandt at agte paa Løbet, og Alt at berette med Sandhed.

        Alle tilhobe de løfted nu Pidsk over Gangernes Hoved,

Jog dem afsted med muntrende Raab og med smeldende Svøbe,

Ivrig i Hu, og i strygende Fart de løb over Sletten

Rask fra Skibene bort, og trindt om Gangernes Bringe

Reiste sig tykt den hvirvlende Støv, lig Skyen i Stormveir,

Mens i den susende Blæst vildt Mankerne flagred om Halsen.

Snart løb Vognene rolig afsted heelt nede ved Jorden,

Snart i Veiret de sprang, men fast paa de rullende Karme

Stod de kjørende Mænd, mens høit i Barm deres Hjerte

Klapped af Haab om Seier, og lydt tilhobe de muntred

Gangernes Spand, som i støvende Fart fløi hen over Sletten.

        Men da de hurtige Heste sig nærmede Enden af Banen,

Svingende ned mod det graalige Hav, da kom deres Flinkhed

Ret for en Dag, og i langstrakt Fart de traved, men forrest

Løb for Eumelos’ Vogn de to rapfodede Hopper.

Næst efter ham kom Tydeus’s Søn med de Troiske Hingster,

Ikke dog langt tilbage, nei tæt bagefter, thi hartad

Lod det, som Hingsterne op paa Eumelos’ Karm vilde springe,

Og mod hans mægtige Hærder og Ryg deres glødende Aande

Pusted, ja Snuden endog i den flyvende Fart ham berørte.

Vist var han sluppen forbi, i det mindste ham kommen paa Siden,

Naar ikke Phoibos Apollon, af Harm mod den stærke Tydeide,

Pludselig havde ham slaaet af Haand den flunkende Svøbe;

Ud af hans Øine da styrtede brat Forbittrelsens Taarer,

Alt som han mærked, at Hopperne nu langt stærkere rendte,

Medens hans Hingster blev dovne, da ei de Snerten fornumme;

Dog for Athene det ikke blev skjult, at Phoibos Apollon

Øvede Svig mod Tydeiden, paastand hun ilte til Drotten,

Rakte ham Svøben igjen, og Kraft hun Gangerne indskjød.

Flux til Admetos’s Søn henfoer den høie Gudinde,

Slagen af Harm, og Aaget hun knak; flux Hopperne rendte

Skye fra Veien, og fast i Muld Vognstangen sig bored.

Selv blev han kastet af Karm, og ned ved Hjulet han tumled,

Huden blev flænget af Arm, baade Mund og Næse forslog han,

Panden ved Brynet han skraved tilblods, og begge hans Øine

Fyldtes af Taarernes Vand, og det flydende Mæle forgik ham.

Rask Diomedes afsted nu jog med de trampende Heste

Langt forud for de øvrige Mænd, thi Pallas Athene

Gav hans Gangere Kraft, og hun selv ham Hæder forlened.

Næst efter ham fremrulled paa Karm den Drot Menelaos.

Flux til Faderens Heste nu Helten Antilochos raabte:

        Muntert afsted! og streng Eder an saa hurtig I mægte!

Ikke forlanger jeg dog, at omkap I skal løbe med hine,

Som Diomedes har spændt for sin Vogn, thi Pallas Athene

Synderlig Raphed dem gav, og ham selv hun Hæder forlened,

Men Menelaos’s Vogn I hente mig ind ved at ile,

Bliver mig ikke tilbage, lad Aithe, som kun er en Hoppe,

Ei Eder gjøre tilskamme, hvi nøler I, prægtige Heste!

Dette jeg sige dog vil, og visselig vorder det fuldbragt,

Ei skal Nestor, den mægtige Drot, Eder pleie med Omhu

Meer, men flux med skærende Malm ihjel Eder stikke,

Vinde vi kun en ringere Priis til Straf for vor Træghed.

Farer da rask afsted, og skynder Jer alt hvad I mægte,

Selv skal jeg bruge min Kunst og Kløgt, for hist i den snevre

Vei at slippe forbi, ei skal jeg af Sigte ham tabe.

        Saa han taled, og slagne med Skræk ved Drottens Formaning

Løb de raskere frem en Stund, men snart for sit Øie

Helten Antilochos saae den snevre fordybede Huulvei;

Grunden var knudret og kløftet, thi der havde Efteraarsregnskyl

Brudt al Jorden af Veien, og skaaret sig dybt gjennem Muldet;

Didhen holdt Menelaos af Frygt for Hjulenes Samløb,

Men sine stampende Dyr Antilochos dreied til Siden

Ud fra Veien, og rulled afsted et Stykke forbi ham;

Da blev Atreiden forskrækket, og høit til Antilochos skreg han

        Ret som en Taabe du kjører, Antilochos! Stands dine Heste!

Veien er smal, snart bliver den bredere; rul saa forbi mig!

Kjører du paa med din Vogn, i Fordærv os begge du styrter.

        Saa han taled, men stærkere frem Antilochos rulled,

Brugende dygtig sin Pidsk, og lod, som om Intet han hørte.

Ligesaa langt som med svingende Arm en Diskus kan drives,

Kastet med Kraft af en blomstrende Mand, som vil prøve sin Styrke,

Ligesaa langt de traved forud, men Atreiden bagefter

Lunted saa smaat, thi selv med Flid han sagtned sin Kjørsel,

For at de vælige Dyr, hvis paa Vei mod hinanden de rendte,

Ei deres prægtige Vogne omkuld skulde slaae, og de Begge

Selv nedstyrtes i Støv af ivrig Begjær efter Seiren.

Brummende raabte til hiin den Guldhaars Drot Menelaos:

        Argere Mand, end du, Antilochos! gives der ikke;

Pak dig! ei har med Føie Danaerne kaldt dig forstandig.

Dog alligevel ei uden Eed skal Prisen du vinde.

        Talende saa med lydelig Røst sine Heste han muntred:

Nøler mig ei, eller standser i Fart af Sorrig og Mismod!

Hine vil trættes i Fødder og Knæe før nogen af Eder,

Langt tilbage de begge jo staae i ungdommelig Friskhed.

        Saa han taled, og slagne med Skræk ved Drottens Formaning

Løb de raskere frem, og snart de nærmed sig hine.

        Midlertid sad i en Kreds Achaiernes Folk og betragted

Gangernes Løb, som i støvende Fart fløi hen over Sletten.

Først blev Idomeneus Gangere vaer, hiin Konge fra Kreta,

Udenfor Kredsen han sad paa et Sted med videre Udsigt;

Først i det Fjerne fornam han en truende Røst, som han kjendte,

Derpaa han øined den forreste Hest, heel kjendelig var den,

Rødlig forresten var hele dens Krop, men midt i dens Pande

Sad der et Blis baade hvidt og rundt som den skinnende Maane;

Frem da stod han og talede saa til Argeiernes Kæmper:

        Venner! Argeiernes Drotter i Kamp, i Raad deres Talsmænd!

Er det blot mig, som Hestene seer, eller seer I dem ogsaa?

Dog det er neppe de samme, som nys løb forrest paa Banen,

Kudsken er ogsaa en anden end før, maaskee er de Hopper

Komne til Skade paa Sletten, som vare de raskeste hidtil.

Selv jeg saae, at de første de var, som dreied om Maalet,

Nu derimod jeg øiner dem ei, og dog kan jeg skue

Vidt og bredt med speidende Blik over Troernes Slette;

Mulig har Kudsken sin Tømme forliist, eller ikke tilbørlig

Vidst om Maalet at dreie, og kom i Svinget til Uheld;

Da er han falden af Karm, formoder jeg, Vognen er knækket,

Og de forvildede Hopper er rendt deres Vei med det samme.

Stander da op, at I selv kan see, mit Øie kan ikke

Skjelne saa grandt, dog Manden paa Karm mig tykkes at være

Hiin Aitoler, der raader som Drot over Mænd af Achaia,

Hestebetvingeren Tydeus’s Søn, den Helt Diomedes.

        Spodsk udskammed ham Aias, den hurtige Søn af Oileus:

Hvi vil du snakke før Tid, Idomeneus Hist i det Fjerne

Hopperne løbe med springende Hov vidt hen over Sletten,

Synderlig ung i Argeiernes Hær du est jo dog ikke,

Og i dit Hoved der sidder vel ei de skarpeste Øine;

Dog bestandig er Sqvalder din Lyst, og slet det sig skikker

Hen i Veiret at snakke, naar flinkere Mænd er tilstede;

Nu som nys er bestemt de forreste Heste de samme,

Eumelos’ Hopper, selv staaer han paa Vogn med Tømmen i Haanden.

        Egget til Harm gjenmæled paastand den Kretiske Konning:

Aias, du Spotter, du Mester i Kjævl, forresten en Stymper

I det Achaiske Folk, uvenlig er stedse din Tanke.

Vel lad tilveds om en Kjedel os slaae, eller og om en Trefod,

Lad os saa tage til Dommer den mægtige Drot Agamemnon,

Hvad for et Spand der er forrest, at klog du vorder af Skaden.

        Talt, da reiste sig Aias, den hurtige Søn af Oileus,

Bister i Hu, for knubbede Ord at give til Gjensvar,

Og deres Kiv de havde forvist langt videre drevet,

Naar ikke Peleus’s Søn havde reist sig og taget til Orde:

        Søn af Oileus, og du Idomeneus! lader dog være

Fiendsk at klamres med knubbede Ord, sligt sømmer sig ikke,

Harmes I vilde jo selv, naar paa Sligt en Anden begyndte,

Blivver da siddende rolig i Kreds, og vender opmærksomt

Øiet mod Gangerne hen, som med ivrig Begjær efter Seiren

Strax indfinde sig her, da faaer Enhver jo at vide,

Hvo der er forrest med Ganger og Karm, og hvo der er bagved.

        Saa han taled; i strygende Fart sig nærmed Tydeiden,

Svøben om Skulder bestandig han svang, og paa Hestene pidsked,

Høit i Veiret de sprang, let lagde de Veien tilbage.

Idelig fløi den rygende Støv om Gangernes Styrer,

Medens den prægtige Karm, som med Guld og Tin var beslagen,

Løb bagefter de vælige Dyr, dog ei i den løse

Støv tilbage der blev af Skinnen om Hjulenes Fælger

Synderligt Spor, saa rapt fløi Gangerne hen over Sletten.

Midt i Kredsen han holdt, og Sveden i drivende Draaber

Randt i Støvet fra Gangernes Hals og skummende Bringe.

Flux fra den prunkende Karm til Jord nedsprang Diomedes.

Og imod Aaget sin Pidsk han lænede. Ei var den stærke

Sthenelos seen, men skyndte sig hen, Kampprisen at tage;

Derpaa til Svendene Qvinden han gav og den hankede Trefod,

Hjem at bringe, men Hestene selv af Aaget han løste.

        Næst efter ham med Gangerne frem Antilochos rulled,

Ikke ved Raphed, men List, var han kommen forbi Menelaos.

Tæt bagefter endda løb Kong Menelaos’s Heste;

Ligesaa langt som en Ganger for Vogn fra Hjulet er borte,

Naar over Marken i langtstrakt Fart sin Herre den trækker,

Røre den kan ved Skinnen om Fælg med sin viftende Hales

Yderste Haar, saa nær er den Hjulet, saa stakket en Afstand

Er der imellem, mens rask over Sletterne vide den løber,

Længer var ei Menelaos fra Helten Antilochos borte,

Skjøndt han var agter fornys, saa langt som man kaster en Diskus,

Snart han naaede ham dog, thi bestandig i Kræfter og Raphed

Vandt Agamemnons Hoppe, den fagermankede Aithe;

Havde paa længere Vei de kjørt omkap med hinanden,

Vist var han sluppen forbi, idet mindste ham kommen paa Siden.

Derpaa Meriones kom, Idomeneus’ kraftige Væbner,

Bag Menelaos’s Spand omtrent saa langt som et Spydkast;

Trægest var nemlig til Løb hans fagermankede Heste,

Og i at kjøre tilveds var han selv mindst øvet af Alle.

Endelig kom Admetos’s Søn bagefter de Andre;

Selv sin Vogn han trak, og Gangerne drev han foran sig.

Ynk ved Synet Achilles betog, den rappe Peleide,

Og med bevingede Ord til Argeiernes Kæmper han talte:

        Sidst nu kommer den dygtigste Mand med hovstærke Heste,

Dog endda, efter Ret og Billighed, vil vi den anden

Priis ham give, men Tydeus’s Søn annamme den første.

        Saa han taled, og Alle hans Ord gav lydeligt Bifald.

Hoppen han havde nu givet ham vist, som Achaierne ønsked,

Dersom Antilochos ei, hiin Søn af den modige Nestor,

Trædende frem, med Peleiden Achil var gangen irette:

        Mig, Achilles! opbringe du vil, ifald du dit Udsagn

Sætter i Værk; du agter jo nu, at forholde mig Prisen,

Skjøndt du dog veed, at til Skade han kom med Vogn og med Heste,

Han som er ellers saa brav, til de salige Guder han burde

Sendt en Bøn, da var han forvist ei bleven den Sidste.

Dog, har Manden i Hjertet du kjær, og ynker hans Uheld,

Hist da har du i Telt fuldtop af Guld og af Kobber,

Qvæg i Mængde du eier, og Piger og vælige Heste,

Tag og giv ham siden deraf en rigere Gave,

Eller paastand, at Achaiernes Folk kan prise din Idræt,

Dog paa Hoppen jeg giver ei slip, om hende jeg dyste

Vil med Enhver, som har Lyst en Kamp med mig at forsøge.

        Saa han talte, da smilede mildt fodrappen Achilles,

Glad ved Antilochos’ Færd, thi en kjær Stalbroder han var ham.

Flux med bevingede Ord han gav ham dette til Gjensvar:

        Siden du fordrer mig op til at hente fra Tjalden en anden

Skjenk til Admetos’s Søn, saa vil jeg da føie dit Ønske;

Give jeg vil ham den Brynie, som Asteropaios jeg fratog,

Heelt er den smeddet af Malm, og en Rand om Hvælvingen løber

Støbt af det blankeste Tin, stort Værd for ham vil den have.

        Talt, og sin elskede Svend Automedon bød han at hente

Brynien fra Telt, han skyndte sig bort, og bragte den hurtig,

Gav den i Eumelos’ Haand, og denne med Fryd den annammed.

        Frem nu stod, forbittret i Hu, den Drot Menelaos,

End paa Antilochos fnysende vred; en Herold ham ihænde

Rakte hans Konningestav og Argeierne Taushed han paabød.

Flux til Orde da tog den guddomlignende Konning:

        Søn af Nestor! hvad har du dog gjort? du var ellers forstandig;

Klik har du sat paa mit Rye, og hindret du har mine Heste,

Jagende frem med dine, som staae saa langt under mine.

Derfor velan, mine Venner! Argeiernes Drotter og Talsmænd!

Dømmer i denne vor Tvist efter Ret og ei efter Yndest,

For at det ei skal hedde som saa blandt Achaiernes Kæmper:

Atreus’s Søn har en Ganger for Vogn, som med Vold han og Rænker

Nys fra Antilochos tog; vel havde han slettere Heste,

Men over hiin han stander jo høit i Hæder og Vælde.

Dog, velan! selv dømme jeg vil, og ingen Achaier,

Troer jeg, skal laste min Færd, efter Ret og Skjel vil jeg dømme.

Vel, Antilochos, Ædlingesøn! som Sæd er iblandt os,

Træd for Vognen og Gangerne frem, og tag i din ene

Haand den smidige Pidsk, som nys ved Kjørslen du brugte,

Læg paa Hoppen den anden, og sværg ved Guden Poseidon,

At mine Heste du ei med List forsætlig har sinket.

        Og den forstandige Svend Antilochos gav ham til Gjensvar:

Tving din Harm! langt yngre jeg er end du, Menelaos!

Høit over mig, o Konning! i Alder du staaer som i Dyder,

Selv du vide da maa, hvor let en Yngling forgaaer sig,

Rask han fatter Beslutning, men kommer tilkort med sit Anslag.

Lad da dit Hjerte formildes, til dig jeg gjerne vil afstaae

Hoppen, jeg vandt; ja hvis i mit Hjem noget Bedre der fandtes,

Og du det ønsked, da vilde forsand jeg strax dig det give,

Heller, o gudopfostrede Drot! end samtlige Dage

Være dit Hjerte forhadt, og mod Himmelens Guder forsee mig.

        Saa Antilochos talte, og hen til den Drot Menelaos

Hoppen han trak, at give ham den, da smelted Atreidens

Hjerte, ret ligesom Duggen saa mild paa den frodige Kornmark

Rinder ad Vipperne ned, naar Straaene kneise paa Vangen;

Saaledes nu, Menelaos! i Barm dit Hjerte blev smeltet.

Flux med bevingede Ord han talede til ham og sagde:

        Søn af Nestor! saa vil jeg da nu tilgive dig ganske,

Skjøndt jeg var vred, ei flygtig af Sind eller kaad i din Adfærd

Var du tilforn, nu Klogskaben veeg for ungdommeligt Letsind.

Vogt herefter dig dog for Bedrag mod høiere Drotter!

Ei nogen anden Achaier saa let mig havde formildet,

Dog, heel meget du leed, heel meget du døied for min Skyld,

Baade du selv og din Broder, saavelsom din herlige Fader,

Og paa din Bøn tilgiver jeg dig, og skjenker dig Hoppen,

Skjøndt den er min, at Mændene her det vitterligt vorder,

At jeg af Sind er hverken urimelig stolt eller stridig.

        Talt, og flux til Noemon, Antilochos’ Væbner han Hoppen

Gav at føre den hjem, selv tog han den skinnende Kjedel.

Derpaa de to Talenter i Guld, den fjerde Belønning,

Helten Meriones tog; end stod uvunden den femte,

Skaalen med dobbelt Hank, den gav Achilles til Nestor,

Frem i Kredsen han bar den, treen hen og talte til Gubben:

        Tag denne Skaal og gjem den, om Helten Patroklos’s Gravøl

Lad den et Minde dig være, ham selv vil aldrig du gjensee

Meer i Argeiernes Folk, og for intet jeg skjenker dig Gaven.

Dyst paa Næver ei friste du skal, og ei skal du brydes,

Ei skal du træde til Kamp paa Spyd, og omkap ikke heller

Løbe du skal, svart trykker dig alt den besværlige Alder.

        Talt, og ihænde han Skaalen ham gav, den glad han annammed.

Og med bevingede Ord han talede til ham og sagde:

        Sandt tilfulde, min Søn! er hvert et Ord, som du talte;

Hverken er Fødder og Been nu dygtige Lemmer som fordum,

Heller ei bøie sig rask om Skuldrenes Led mine Arme.

Gid jeg var ung endnu og min Kraft urokket som fordum,

Da det Epeiske Folk i Buprasion feired et Gravøl

For Amarynkeus, og Konningens Børn anstilled et Kampspil;

Ei kunde Nogen med mig da maale sig, ei af Epeier,

Selv ei af Pyliske Mænd, og Aitoliens modige Helte.

Enops’s Søn Klytomedes i Dyst paa Næver betvang jeg,

Dernæst i Brydning Ankaios fra Pleuron, som reiste sig mod mig;

Rask jeg løb Iphiklos forbi, hvorvel han var fodrap,

Og over Phyleus jeg vandt og den Helt Polydoros i Spydkast.

Ikkun i Kjørsel paa Karm vandt Aktorionerne Prisen,

Hidsig i Trængslen de jog mig forbi, heel gridske paa Seiren,

End var for Gangernes Løb de herligste Gaver at vinde.

Tvillingebrødre de var, og han, som var flinkest til Kjørsel,

Styrede Vognen som Kudsk, mens Broderen jog med sin Svøbe.

Saadan en Mand var jeg fordum, dog nu vil vi lade de Yngre

Øve deslige Bedrifter, jeg selv maa den kuende Alder

Lyde, men dengang i Heltenes Flok jeg stoltelig straaled.

Gak nu hen, at hædre din Ven fremdeles med Kampspil!

Denne din Gave jeg tager med Fryd, det glæder mit Hjerte,

At du bestandig erindrer din Ven, og aldrig den Hæder

Glemmer, som skjelligen times mig bør blandt Achaiernes Sønner,

Give dig Himmelens Guder til Løn en glædelig Gjengjeld!

        Talt, men da Peleus’s Søn havde Gubbens Fortælling til Ende

Hørt, da ilte han flux hen gjennem Achaiernes Stimmel.

Gaver til Priis udsatte han nu for den rædsomme Baxen,

Drev i Kredsen og bandt et slidudholdende Muuldyr.

Sex Aar gammelt, uavet og høist besværligt at tæmme.

Derhos en Tvillingpokal han til Priis for den Tabende satte,

Traadte saa frem, og talede saa til Argeiernes Kæmper:

        Atreus’s Sønner! Achaiske Mænd i Bryniehoser!

To af de dygtigste Mænd til en Kamp om disse jeg byder,

Djervt med løftede Næver at slaaes, og den som Apollon

Seier forunder og Mændene her erkjende for stærkest,

Han hjemføre til Telt det slidudholdende Muuldyr,

Hvo som derimod taber, han nøies med Tvillingpokalen!

        Saa han taled, da reiste sig strax en dygtig og haandfast

Mand, veløvet i Baxning, Epeios en Søn af Panopeus.

Høit han hæved sin Røst, mens sin Haand paa Mulen han lagde:

        Træd nu frem, hvo der agter den Tvillingpokal sig at vinde,

Mulen, det troer jeg forvist, skal ei nogen anden Achaier

Vinde fra mig i Baxning, jeg holder mig selv for den Første.

Er det ei nok, at tilbage jeg staaer som Kriger i Marken?

Dygtig til alt Slags Færd kan en Mand umulig jo være.

Dette jeg sige dog vil, og visselig vorder det fuldbragt,

Kjød jeg knuser, og Knogler itu jeg slaaer med min Næve,

Derfor var sikkert det bedst, om Liigbegjængerne blev her,

At de kan bære ham bort, naar min Haand har i Gulvet ham kastet.

        Saa han talte, da taug de qvær, og forstummed tilhobe.

Ikkun den herlige Mand Euryalos dristed sig mod ham.

Han var den Konning Mekisteus’s Søn, den Talaionides.

Denne var kommen til Theben engang da Oidipos’s Gravøl

Feiredes der, og i Dyst han betvang Kadmeionerne alle.

Ivrig Tydeiden tilhaande nu gik den Søn af Mekisteus,

Muntrende kraftig ham op, thi af Hjertet han Seier ham ønsked.

Først en Gjord han rakte ham hen, saa gav han ham Remme,

Skaarne med Kunst af en Hud af den markopfostrede Oxe,

Og da de havde sig gjordet, da treen de frem udi Ringen.

Først deres vældige Næver til Dyst de løfted i Veiret,

Foer saa hinanden tillivs og mænged de dygtige Hænder,

Vildt fra Kjæverne lød de kladskende Drag, medens Sveden

Randt ad Lemmerne ned, da hæved sig stærken Epeios

Høit, og sin speidende Fiende paa Kinden han slog, saa han ikke

Mægted paa Been at staae, brat segned de kraftige Lemmer.

Som naar en Fisk opspringer af Søe for den kulende Nordvind

Tæt under Land mellem Tanget, men strax bedækkes af Bølgen,

Saaledes sprang efter Faldet han op, men Helten Epeios

Greb ham i Arm og reiste ham op; strax stimled hans Venner

Trindt ham og førte ham bort, mat Fødderne slæbte mod Jorden,

Blod i Klumper han spytted, og Hovedet hang til en Side;

Snart iblandt sig til Sæde de fik den fortumlede Kæmpe,

Medens en Deel gik hen, for Tvillingpokalen at hente.

        Gaver dernæst for den tredie Kamp, den rædsomme Bryden,

Satte Peleiden til Priis, og tilskue for Folket dem stilled,

Prisen for den, som vandt, var en flammebetrædende Trefod,

Og i Achaiernes Folk tolv Høveder værd man den skatted,

Men for den Tabende stod i Kreds en Slavinde som Kamppriis,

Kyndig i qvindelig Gjerning, af Værd vel Høveder fire.

Frem han stod, og talede saa til Argeiernes Kæmper:

        Træder nu frem, Enhver som har Lyst denne Kamp at forsøge!

Talt, da reiste sig Aias, den kraftige Telamonide;

Frem treen ogsaa Odysses, den snue forslagene Konning,

Og da de havde sig gjordet, da treen de frem udi Ringen.

Fast med kraftige Arme om Liv hinanden de krysted;

Ligesom Sparrer paa Taget, dem snildt Bygmesteren fuger,

Naar han et Huus opfører til Læe mod de voldsomme Vinde.

Svart det knaged i Kæmpernes Ryg ved de kraftige Livtag,

Altsom de klemte hinanden, og vaad neddryppede Sveden.

Blaalige Strimer af hovnende Blod kom hyppig tilsyne

Rundt paa Sider og Skuldre, dog uden al Rast eller Hvile

Brødes de hidsig om Seier, at vinde den kunstige Trefod.

Hverken Odysses ham rokked og mægted at slaae ham i Gulvet,

Heller ei Aias det mægted, saa stærk var Odysses’s Modstand.

Men da de mærked at Sligt ei hued Achaiernes Sønner,

Da tog Aias til Orde, den kraftige Telamonide:

        Ætling af Zeus! Laertes’s Søn, Odysses du snilde!

Løft du mig, eller og jeg dig, Zeus raade for Resten!

        Saa han taled og løfted, men rede med List var Odysseus.

Bag i Hasen han gav ham et Slag, saa Benene rokked,

Kasted ham om paa hans Bag, men selv han faldt i det samme

Ned over Aias’s Bryst, da studsede Folket, som saae det.

Fat tog derpaa Odysses, den kjæktudholdende Konning,

Lidt fra Jord han rokked ham vel, men løfted ham ikke,

Dog han bøied hans Knæe, og igjen til Jorden de styrted.

Tæt ved hinanden de laae, og af Støv besudledes Begge.

Op var de sprungne forvist, en tredie Dyst at forsøge,

Hvis ei Achil, selv trædende frem, havde holdt dem tilbage:

        Brydes ei meer, eller matter Jer ud ved saa piinlig en Idræt!

Begge har Seier I vundet, og eens I begge skal lønnes;

Ganger da bort, at til Dyst ogsaa andre Danaer kan træde.

        Saa han taled, hans Ord de fornam, og løde ham villig,

Støvet de visked af Hud, og axled igjen deres Kjortler.

        Gaver udsatte Peleiden dernæst for det hurtige Fodløb:

Først en prunkende Skaal af Sølv, sex Kander den rummed,

Høit i Skjønhed den stod over Alt hvad der fandtes paa Jorden.

Den var et kosteligt Værk af kunsterfarne Sidoner;

Over det mørkladne Hav var den ført af Phoiniske Sømænd,

Som vare komne til Havnen og havde til Thoas forært den;

Men som Betaling for Priamos’ Søn den bolde Lykaon

Helten Patroklos den fik af Euneos, en Søn af Iason,

Og for at hædre sin Ven nu satte Peleiden Achilles

Skaalen til Priis for den, som viste sig rappest i Dystløb.

Men for den Næste var Prisen en stor fedtbævrende Oxe;

Dertil en halv Talent i Guld blev sat for den Sidste.

Frem han stod og talede saa til Achaiernes Kæmper:

        Træder nu frem, Enhver som har Lyst denne Kamp at forsøge!

Talt; da reiste sig Aias, den hurtige Søn af Oileus,

Derpaa den Konning Odysses og Helten Antilochos fremtreen,

Rappere var han tilfods, end Achaiernes Gutter tilhobe.

Bag hverandre de stod, og Achilles betegnede Maalet;

Rask fra Stadet nu frem de styrtede. Snart var dog Aias

Forrest, men tæt bag efter ham løb den Konning Odysseus.

Ligesaa nær som Spolen paa Væv er den midiesmekkre

Væverskes Barm, naar med Haand hun bevæger den rask, for til Islæt

Garnet af Nøglet at vikle, heel nær sin Barm hun den styrer,

Ligesaa nær Odysses ham løb, og ilende bag ham

Satte han Fod i hans Fjed, før Støvet af Spor kunde stige,

Og i det hidsige Løb bestandig hans glødende Aande

Pustede Aias i Nakken, og ivrig Achaierne raabte,

Drotten at muntre, som hasted afsted efter Seiren begjærlig.

Men da mod Enden af Banen de kom, opløfted Odysseus

Fromt en Bøn til Athene, den lysblaaøiede Jomfrue:

        Hør mig Gudinde! forund mig din Hjelp og styrk mine Fødder

Bedende talte han saa, og blev hørt af Pallas Athene;

Let hun gjorde hvert Lem, baade Fødder og Arme foroven.

Just som de nu skulde styrte sig frem, for Prisen at gribe,

Gled den ilende Aias, Athene ham kom til at snuble

Der, hvor Skarnet var spildt af de brølende Oxer, dem nylig

Helten Achil havde slagtet sin Ven Patroklos til Ære;

Fyldt med Oxernes Skarn blev baade hans Mund og hans Næse.

Skaalen i Veiret nu rakte den kraftige Konning Odysseus,

Først ankommen til Maalet, men Aias annammede Oxen,

Fat om Hornet han greb det markopfostrede Høved,

Spyttede Skarnet af Mund og skreg til Argeiernes Kæmper:

        Ha! mine Fødder forrokked forvist Gudinden, som altid

Huld som en Moder staaer rede til Hjelp for Konning Odysseus.

        Saa han taled, og hjertelig loe de Kæmper tilhobe.

Derpaa Antilochos tog den Priis, som var sat for den Sidste,

Smilede mildt og talede saa til Argeiernes Kæmper:

        Venner! hvad her jeg vil sige, det kjender I; nu som bestandig

Hædre de salige Guder de Mænd, som i Alder har Fortrin;

Synderlig ældre forsand end jeg er Aias jo ikke,

Hiin derimod i Alder og Aar staaer over os Begge,

Men han er frisk, skjøndt alt tilaars, ei lettelig Nogen

Løber ham op af Achaiernes Mænd, undtagen Achilles.

        Saa han taled, og Peleus’s Søn ved sin Tale han hædred.

Flux til Orde da tog Achilles og gav ham til Gjensvar:

        Ei skal dit Ord være talt, Antilochos! ganske for Intet.

End vil af Guld en halv Talent til Gaven jeg føie.

        Talende saa han Guldet ham gav, det glad han annammed.

Videre satte Peleiden til Priis en langskaftet Landse,

Dertil et Skjold og en Hjelm, og frem han i Kredsen dem lagde,

Vaaben, som selv Patroklos sig vandt, da han dræbte Sarpedon.

Frem han stod og talede saa til Argeiernes Kæmper:

        To af de dygtigste Mænd til en Kamp om disse jeg byder.

Brynien axle de flux og med flængende Landser ihænde

Prøve de her med hinanden en Dyst i Achaiernes Paasyn!

Hvo som først i den skinnende Hud spydstinger den Anden,

Og gjennem Rustningens Malm af hans Kjød faaer Blod til at flyde

Ham vil jeg give til Løn dette sølvbenaglede skjønne

Thrakiske Sværd, som jeg selv fra Asteropaios har vundet.

Vaabnene her derimod skal i Fællig de Begge beholde,

Og i min Tjald jeg gjæste dem vil med et ypperligt Maaltid.

        Talt; da reiste sig Aias, den kraftige Telamonide,

Frem stod derpaa Tydeiden, den vældige Helt Diomedes;

Og da nu Hver især til Dyst havde axlet sin Rustning,

Treen mod hinanden i Kredsen de frem, kamphidsige Begge,

Med et forfærdende Blik, da skjalv Achaierne alle.

Men da de skridende frem hinanden var traadt under Øine,

Tregange stormed de løs, og tregange styrted de sammen,

Da jog Aias sit Spyd heelt gjennem det blankede Rundskjold,

Huden han naaede dog ei, bag Skjold ham Brynien beskjermed.

Tydeus’s Søn derimod bestandig sin glimtende Spydsod.

Svang over Randen af Aias’s Skjold, for Halsen at træffe.

Da blev Achaierne bange for Aias’s Liv, og befoel dem,

Flux at standse med Strid, og ligelig Prisen at dele.

Men til Tydeiden gav Peleus’s Søn det vældige Glavind,

Gav ham det baade med Balg og den veltilsnittede Sværdrem.

        Frem Achilles nu tog den raae uformede Kugle,

Hvormed Eetion tit havde kastet i forrige Dage;

Men da Peleiden Achilles den kraftfulde Konning ihjelslog,

Tog han den med sig til Skibene hjem med det øvrige Bytte.

Frem han stod og talede saa til Argeiernes Kæmper:

        Træder nu frem Enhver, som har Lyst denne Kamp at forsøge!

Strække sig end baade vidt og bredt hans yppige Marker,

Faaer han dog her hvad i fem kredsløbende Aar han forbruger,

Ei skal han have behov efter Jern sine Hyrder og Plovmænd

Ind til Byen at skikke, thi selv han kan dem forsyne.

        Saa han talte, da reiste sig flux den Helt Polypoites,

Frem stod derpaa Leontes, en Mand saa stærk som en Guddom,

Aias den Telamonide dernæst, og Helten Epeios.

Frem de traadte paa Rad, først greb Epeios nu Kuglen,

Svang den i Haanden og kasted, da loe Danaerne alle;

Næst efter ham Leontes den svang, hiin Ætling af Ares,

Tredie, som kasted, var Aias, den kraftige Telamonide,

Ud af hans vældige Haand den fløi langt hen over Maalet,

Men da tilsidst den krigerske Helt Polypoites den slynged,

Ligesaa langt som en Hyrde almindelig kaster sin Krogstav,

Hen over Oxernes Hjord, og rundt den i Flugten sig dreier,

Ligesaa langt han den drev over Maalet, og Folkene jubled;

Op fra Sæde nu sprang den Helt Polypoites’s Venner,

Og til de bugede Skibe hjembar de Konningens Kampløn.

        Gaver af graaladent Jern for Skytterne satte han dernæst,

Ti tveeggede Biler og ti eenbladede Øxer.

Ude paa Kysten i Sandet en Mast af et blaastavnet Fartøi

Reiste han op, og paa denne han bandt en ængstelig Due

Fast om Been med en Snor heel tynd; efter denne han bød dem

Skyde tilmaals, og hvo som med Piil kan ramme mig Duen,

Han skal erholde til Løn de ti tveeggede Biler,

Hvo derimod kun træffer paa Snor, men Fuglen forfeiler,

Han maa som ringere Skytte med Øxerne lade sig nøie.

        Saa han talte, frem stod nu paastand den kraftige Teukros,

Frem Meriones stod, Idomeneus’ dygtige Væbner.

Hver fremtog nu sin Lod, og rysted dem om i en Malmhjelm;

Først af Hjelm sprang Teukros’s Lod, og vældig fra Strengen

Sendte han flux sin Piil, dog ei han loved at offre

Guden til Tak af førstekulds Lam en skjøn Hekatombe.

Fuglen han feiled forsand, thi Apollon ham undte det ikke,

Snoren han traf derimod, hvormed den var bunden om Benet,

Og med sin Braad den stingende Piil skar Snoren igjennem.

Flux svang Duen i Luften sig op, men ned imod Jorden

Hang den dinglende Snor, og høit Achaierne raabte.

Ivrig i Hu flux Buen af Haand Meriones rev ham,

Alt en Stund havde Pilen han holdt, ret som for at sigte,

Flux til Phoibos Apollon han bad, og loved at offre

Guden til Tak af førstekulds Lam en skjøn Hekatombe.

Høit under Skye han Øie nu fik paa den frygtsomme Due,

Og som den kredsed i Luft han midt under Vingen den ramte;

Tværs fløi Pilen igjennem, og ned for Meriones’ Fødder

Faldt den igjen, og bored sin Braad i Muldet, men Fuglen

Dalede flux og satte sig ned paa den kneisende Skibsmast,

Hængende baade med Hals og de tætbefjærede Vinger;

Snart fløi Livet af Lemmerne ud, og et Stykke fra Masten

Faldt den til Jord, et forbausende Syn for Folket, som saae det.

Derpaa Meriones tog de ti tveeggede Biler,

Og til de bugede Skibe med Øxerne Teukros begav sig.

        Sidst udsatte Peleiden et langskaftet Spyd og en Kjedel,

Blommet, af Ild urørt, og regnet i Værd med en Oxe;

Disse han stilled i Kredsen, og frem Spydkasterne traadte.

Frem stod Atreus’s Søn, den mægtige Drot Agamemnon

Frem Meriones stod, Idomeneus’ dygtige Væbner.

Helten Achilles til Orde nu tog, og talte saalunde:

        Atreus’s Søn vi veed jo, hvor høit du staaer over Alle,

Og at du est den ypperste Mand til kraftige Spydkast.

Tag denne Priis, og bring den hjem til de bugede Skibe.

Dog dette kobberne Spær vil vi Helten Meriones give,

Hvis dig tykkes for godt, jeg selv i det mindste det ønsker.

        Saa han taled, hans Ord adlød den Drot Agamemnon.

Hiin til Meriones Spydet nu gav, men den prunkende Kamppriis

Flyede han Kongens Herold Talthybios, hjem den at bære.