24. Sang
Hektors Udløsning.
Hektors Udløsning.
Nu blev Forsamlingen hævet, da spredte sig Folket og vandred
Hjem til de hurtige Skibe; der tænkte de kun paa at qvæges
Først ved Nadver og saa ved den liflige Søvn, men Achilleus
Græd ved at mindes sin Ven; den alvældige Søvn vilde ikke
Falde paa Øinenes Laag, men han tumledes frem og tilbage,
Tænkte med smerteligt Savn paa Patroklos’s Kjækhed og Manddom,
Tænkte paa Alt hvad han selv med sin Ven havde virket og døiet,
Enten de dysted med Mænd, eller foer paa de farlige Bølger.
Dette til Minde han drog sig, og græd sine modige Taarer.
Snart paa Siden han laae, snart om paa Ryggen han smed sig,
Snart paa Ansigtet ned, men pludselig op fra sit Leie
Sprang han, og vanked forstyrret omkring paa Stranden, da saae han
Dagningen grye og sprede sit Lys over Havet og Kysten.
Flux han spændte nu selv for Vogn sine vælige Heste,
Bandt saa Hektor bag Karm, saa ned med Gulvet han slæbte,
Og da han tregange rundt om Patroklos’s Høi havde kjørt ham,
Gav han sig atter til Roe i sit Telt, og lod Dødningen ligge
Slængt med Ansigtet ned i Støv; men Phoibos Apollon
Skjermed aldeles hans Hud mod Meen, thi Helten han ynked
Selv efter Døden, og dækked ham trindt med Aigiden den gyldne,
For at han ei skulde riftes, naar bort Achilles ham slæbte.
Saa skamskænded Achilles hans Liig i rasende Harme.
Guderne saae det, og grebes af Ynk, da bød de den Speider
Argosbetvingeren Hermes i Løn bortliste hans Legem.
Samtlige Guder det hued, dog ei behaged det Here,
Eller Poseidon saalidt som den lysblaaøiede Pallas;
Nu som før de hadede svart det hellige Troia,
Priamos selv og hans Folk for hans Søn Alexandros’s Brøde,
Han som Gudinderne haaned, dengang de kom til hans Fægaard,
Prisende hende som fagrest, der gav ham fordærvelig Vellyst.
Men efter elleve Dage, da Morgenen dæmred den tolvte,
Da tog Phoibos Apollon blandt evige Guder til Orde:
Haarde forsand er I Guder og ivrige; glemte da Hektor
Bove til Eder at brænde af lydefrie Geder og Oxer?
Dog vil I nu, selv efter hans Død, ei unde ham Frelse,
At hans ærværdige Moder, hans Viv, hans Søn kunde see ham,
Og hans bedagede Fader, og Folket, som da vilde Liget
Flux forbrænde paa Baal, og ham hædre med festelig Liigfærd.
Peleus’s grusomme Søn derimod I hjelpe saa gjerne,
Skjøndt ei Billighed boer i hans Sjel, skjøndt ei han i Barmen
Bærer et bøieligt Hjerte, men raser saa vild som en Løve,
Naar den i Lid til sit dristige Mod og sin vældige Styrke
Styrter sig ind blandt Menneskens Faar, for at rane sig Æde;
Saa har han al Barmhjertighed qvalt, al Blue har han mistet,
Som dog er Menneskens Børn til Tarv, skjøndt ofte til Skade.
Mangen det rammer jo tit at berøves et kjærere Væsen,
Enten han mister en Søn eller og en kjødelig Broder,
Dog omsider han stiller sin Graad og standser sin Klage,
Skjebnen jo Mennesket gav et letforvindende Hjerte;
Men ikke nok, at Achilles den herlige Hektor ihjelslog,
Bag til sin Vogn han bandt ham, og rundtom Patroklos’s Gravhøi
Slæbte han Liget, ham selv dog hverken til Roes eller Baade.
Vogte han skulde sig dog, hvor bold han end er, for vor Vrede,
Skændet han har det ufølsomme Muld ved sin rasende Idræt.
Ham tiltalte forbittret den liliearmede Here:
Mening der var i din Tale, du Gud med den sølverne Bue!
Dersom I Hektor med Skjel kunde skatte saa høit som Achilles;
Dødelig Mand var jo Hektor, og died en dødelig Qvinde,
Søn derimod er Achilles af den Gudinde, hvem selv jeg
Fostred og hæged saa ømt, og hvem jeg selv har til Hustrue
Givet til Peleus, som kjærest mig var blandt Menneskens Sønner;
Gjæster I var jo tilhobe ved Bryllupet; selv med din Lyre
Sad du ved Gildet saa froe, du Falske, du Ven af de Slette!
Hende paastand Skysamleren Zeus gjensvared og sagde:
Here! vær ei saa fnysende vred paa himmelske Guder!
Eens vil hine jo ei vorde hædrede; dog var jo Hektor
Guderne kjærest af alle de Mænd, som boe udi Troia;
Saa var han mig, ei har han forsømt mig med Gaver at glæde,
Ei paa mit Alter han skorte det lod paa rundeligt Offer,
Enten af Viin eller Damp, den Hæder, som Guderne times.
Dog lad os slippe det Raad, at liste den modige Hektor
Bort, thi ei kan det sættes i Værk, fordulgt for Achilles,
Stedse hans Moder ved Dag og ved Nat omsvæver den Døde.
Vilde blot En af Eder gaae hen og kalde paa Thetis,
Nævne da vil jeg det viseste Raad, hvorledes Achilles
Priamos’ Skjenk skal annamme og give ham Hektor tilbage.
Talt; bort skyndte sig Iris det stormsneltvandrende Iilbud;
Hist mellem Imbros, den fjeldrige Holm, og Samos’s Øland
Ned i det sortladne Hav hun sprang, høit sqvulpede Bølgen,
Og i det svælgende Dyb hun styrted sig ret som en Blyklump,
Naar den befæstet paa Fiskerens Snor over Røret af Kohorn
Kastes i Vandet og synker til Død for de graadige Fiske.
Thetis hun traf i en Kreds af samtlige Havets Gudinder
Hist i den hvælvede Grotte, midt sad hun iblandt dem og bittert
Græd hun over den Lod, som den herlige Søn skulde times,
Fjernt fra Fædrenelandet at døe i det frugtbare Troia;
Trædende nær til Orde nu tog den hurtige Iris:
Skynd dig, o Thetis! dig kalder nu Zeus, hans Raad ikke rokkes.
Hende da gav til Svar den sølverfodede Thetis:
Hvi har den mægtigste Gud mig kaldt? til Guders Forsamling
Blues jeg nu ved at gaae; af utallige Sorger jeg martres.
Dog vil jeg gaae, forgjeves skal ei hans Ord være talte.
Saaledes taled Gudinden, og hylled sig ind i et dunkelt
Slør, og aldrig var seet en sortere Klædning end denne.
Derpaa hun skyndte sig bort, den stormsneltvandrende Iris
Ilte foran, til Side da veeg Havbølgerne rundtom.
Foden de fæsted paa Strand, og flux til Himlen de svang sig,
Der de fandt Fjernskueren Zeus, og leirede trindt ham
Sad i en Kreds tilhobe de salige evige Guder;
Hen hos Zeus hun sig satte, Athene sin Plads hende afstod;
Here med venlige Ord et skjønt Guldbæger til Velkomst
Rakte Gudinden i Haand, hun drak og gav det tilbage.
Først til Orde nu tog hiin Guders og Menneskers Fader:
Bolde Gudinde! bedrøvet i Sind du kom til Olympen,
Af en ulidelig Sorg forpiint i dit Hjerte, det veed jeg.
Dog maa jeg sige dig nu, hvorfor jeg hid lod dig kalde.
Alt har de salige Guder i ni samfældige Dage
Tvistet om Hektors Liig og den Stadomstyrter Achilleus;
Argosbetvingeren Hermes de bød bortliste den Døde.
Jeg derimod vil nu Achilles’s Hæder forøge,
Venskab og Agt for dig jeg bevarer fra forrige Dage.
Gak nu til Leiren paastand til din Søn med denne Formaning:
Siig ham, at Gudernes Harm er vakt, og at jeg er forbittret
Meer end Nogen af Alle, fordi han i rasende Vanvid
Hektor ved Flaaden beholder, og ei løslader hans Legem,
Om han maaskee af Grue for mig frigiver den Døde.
Selv vil Iris med Bud jeg ned til Priamos skikke,
Drage han skal, for at løse sin Søn, til Achaiernes Skibe,
Bringende rigelig Skjenk, for Achilles’s Sind at formilde.
Saa han talte, ham lød den sølverfodede Thetis.
Ned i stormende Fart hun svang sig fra høien Olympos.
Snart til sin Søn i Tjalden hun kom, ham traf hun derinde
Jamrende svart, en Flok af de troe Stalbrødre med Iver
Færdedes rundtomkring, og travlt beredte de Davren,
Hvortil et Faar, tykpelset og stort, var slagtet i Teltet.
Hen til sin elskede Søn den værdige Moder sig satte,
Klapped ham venlig med Haand, tog Ordet og talte saalunde:
Ak! hvorlænge, min Søn! vil du dog med Sorrig og Jamren
Nage din Sjel, du tænker jo hverken paa Søvn eller Spise.
Gavne det vilde dig vist, om en Qvinde du favned i Elskov.
Lang Tids Frist du har jo dog ei til at vandre paa Jorden,
Alt staaer Døden og Skjebnen den mægtige nær ved din Side.
Hør mig nu flux, jeg kommer fra Zeus at bringe dig Budskab,
Viid, at Gudernes Harm er vakt, og han selv er forbittret
Meer end Nogen af Alle, fordi du i rasende Vanvid
Hektor ved Flaaden beholder, og ei frigiver hans Legem.
Giv ham da frie, og annam den Skjenk, som bydes for Liget!
Hende da svared Achilles, den Helt med det hurtige Fodtrin:
Vel! hvo Løsningen bringer mig hid, hjemføre den Døde,
Siden Olymperen selv alvorligen byder mig dette.
Saa samtalede Moder og Søn ved Skibenes Stade,
Mange bevingede Ord de skiftede der med hinanden;
Medens Kronion til Ilions Stad udskikkede Iris:
Rap dig, hurtige Iris! stig ned fra høien Olympos!
Gak til Ilios hen, og bring Kong Priamos Budskab!
Drage han skal, for at løse sin Søn til Achaiernes Skibe,
Bringende rigelig Skjenk, for Achilles’s Sind at formilde.
Ene han drage derhen, og ei ledsage ham Nogen,
Uden en gammel Herold, som følge ham maa for at styre
Mulernes Spand for den rullende Vogn, og tilbage til Staden
Bringe den myrdede Søn, som Helten Achilles ihjelslog.
Ei maa han ængste sin Sjel ved at tænke paa Død eller Fare,
Give jeg vil ham til Leide den kraftige Argosbetvinger,
Følge han skal ham paa Vei, og bringe ham hen til Achilles;
Men naar hans Fører i Tjalden ham ind har bragt til Peleiden,
Da skal ei Helten ham dræbe, men selv mod de Andre ham skjerme;
Han er jo hverken forrykt, eller fræk, ei heller udædisk,
Nei! en ydmygbedende Mand vil venlig han skaane.
Talt; bort skyndte sig Iris, det stormsneltvandrende Iilbud.
Snart til Priamos kom hun, der mødte hun Hylen og Veeraab;
Sønnerne sad i Kreds om Faderen inde paa Gaarden,
Taarerne randt dem paa Klæderne ned, og svøbt i sin Kappe
Laae i Midten paa Jord henstrakt den bedagede Konge,
Tykt besudlet om Hoved og Hals med Skarn, som han dynged
Sammen og kasted med Haand, da i Støv omkring han sig vælted.
Døttrene hyled i Kamrene lydt med Sønnernes Koner,
Tænkende atter og atter paa alle de Mange, de Gjæve,
Som havde Livet forliist for Achaiernes mordiske Hænder.
Hen til Priamos treen hiint Bud fra Zeus, og til Gubben
Talte hun sagtelig saa — gjennem Lemmerne løb ham en Gysen:
Fat dig, Priamos, Dardanos’ Søn! og vær ikke bange!
Sandelig ei er jeg kommen herhid, for Ondt at forkynde,
Nei, men venlig i Hu, fra Zeus jeg kommer med Budskab,
Som i det Fjerne beskjermer dig huld og betænker dit Bedste.
Hen skal du drage, saa byder dig Zeus, for Hektor at løse,
Bringende rigelig Skjenk, for Achilles’s Sind at formilde;
Ene du drage derhen, og ei ledsage dig Nogen,
Uden en gammel Herold, som følge dig maa for at styre
Mulernes Spand for den rullende Vogn, og tilbage til Staden
Bringe din myrdede Søn, som Helten Achilles ihjelslog.
Ei maa du ængste din Sjel ved at tænke paa Død eller Fare,
Give han vil dig til Leide den kraftige Argosbetvinger,
Følge han skal dig paa Vei og bringe dig hen til Achilles,
Men naar din Fører i Tjalden dig ind har bragt til Peleiden,
Da skal ei Helten dig dræbe, men selv mod de Andre dig skjerme,
Han er jo hverken forrykt eller fræk, ei heller udæisk,
Nei, en ydmygbedende Mand vil venlig han skaane.
Altsom Ordet var talt, forsvandt den hurtige Iris.
Gubben nu flux sine Sønner befoel i Beredskab at holde
Vognen med Mulerne for, og en Kurv paa Karmen at snøre.
Derpaa forføied han selv sig ind i sit Høienloftskammer,
Bygget af duftende Ceder, hvor mange Klenodier gjemtes,
Kaldte saa Hekabe ind, og talede saa til sin Hustrue:
Elskede Viv! fra Olymperen Zeus er bragt mig et Budskab;
Drage jeg skal, for at løse min Søn, til Achaiernes Skibe,
Bringende rigelig Skjenk, for Achilles’s Sind at formilde,
Siig mig da nu, hvad du i dit Sind formener om dette;
Selv tilskyndes jeg stærkt af inderlig Lyst og Forlængsel,
Strax til Achaiernes Snekker at gaae vidt hen gjennem Leiren.
Saa han taled, og hulkende lydt gjensvared hans Hustrue:
Ak! hvor er din Forstand, for hvilken du før var i Orde
Baade hos fremmede Mænd og hos Folket, hvorover du byder?
Hvad vil alene du vove dig hen til Achaiernes Skibe,
Vove at træde for Øine den Mand, som slog dig saa mange
Kraftige Sønner ihjel, af Jern dit Hjerte maa være.
Har han dig først i sin Vold, og fæster paa dig han sit Øie,
Hiin blodtørstige troløse Mand, ei vil han forbarmes,
Ei vil han agte din Bøn; thi lad os da nu i det Fjerne
Her i vort Hjem begræde vor Søn, hvem den mægtige Skjebne
Spandt ved Fødslen i Traad, den Stund jeg ham bragte til Verden,
At fra Forældrene fjernt han Hundenes Slægt skulde mætte
Hist hos den vældige Mand, hvis Lever jeg gjerne gad æde,
Bidende dybt med Tand, da ramte den skyldige Gjengjeld
Ham for min Søn, thi han fældte jo ei en flygtende Niding,
Nei! men for Troer og Troiske Mænds fuldbarmede Qvinder
Freidig han stred og tænkte kun lidt paa at bjerges ved Rømning.
Derpaa den gamle, gudlignende Drot gjensvared sin Hustrue:
Ei du mig standse, thi vandre jeg vil, og ei du mig være
Ulykkens varslende Fugl i min Borg, du bevæger mig ikke.
Ja, hvis ellers en dødelig Mand det havde befalet,
Selv om en Offerfortolker det var, en Præst eller Spaamand,
Vilde vi kalde det Tant og vende vor Hu fra hans Udsagn;
Nu derimod da jeg selv baade saae og hørte Gudinden,
Nu maa jeg bort, forgjeves skal ei mine Ord være talte;
Selv om det er mig beskikket at døe ved Achaiernes Skibe,
Vil jeg derhen, lad Achilles saa dræbe mig, naar jeg i Favnen
Kryster min elskede Søn, og har stillet min Trang til at græde.
Talt, og Laagene flux paa de prægtige Kister han aabned.
Ud af disse han tog tolv Slør af synderlig Skjønhed,
Videre tolv Uldtæpper og tolv smalfligede Kapper,
Tolv fortrinlige Kaaber, og Kjortler i lignende Antal;
Tog saa ti Talenter i Guld, som paa Vægten han afvog,
To Trefødder af skinnende Malm og to Par Kjedler,
Dertil et kosteligt Bæger, som Thrakerne havde forært ham,
Dengang han did i Ærind var reist; selv dette Klenodie
Spared i Borgen han ei, thi al hans Hu og hans Tanke
Stod til at løse sin Søn; men ud af den hvælvede Forhal
Jog han de stimlende Troer, og fused dem over med Skjeldsord:
Pak Jer, I Nedrige! bort I Forvorpne! har selv I derhjemme
Ei Gjenvordighed nok, at I kom herhid mig at plage?
Frydes I over den Sorg, som Zeus Kronion har sendt mig?
Død er min kjækkeste Søn, og det skal I selv faae at føle;
Nu langt lettere falde det vil for Achaiernes Sønner,
Eder i Kampen at myrde, da han er kommen af Dage,
O at dog jeg maatte vandre herfra til Hades’s Bolig,
Inden for Øie jeg seer vor Stad omstyrtet og plyndret.
Talt; saa jog han dem ud med sin Stav; for den heftige Gubbe
Sværmen tilbage sig trak, saa skjændte han paa sine Sønner,
Skammed Hippothoos ud, Deiphobos, Dios den Bolde,
Dernæst Antiphonos, Pammon, den vældige Raaber Polites,
Helenos samt Alexandros og Agathon fager af Aasyn,
Samtlige ni udskammed den aldrende Konning og raabte:
Skynder Jer, lumpne vanartige Børn! o gid I var faldne
Alle tilhobe ved Skibene hist istedenfor Hektor!
Vee mig usalige Mand, jeg avled de kjækkeste Sønner
Vidt i Troernes Land, men af dem har jeg Ingen tilbage.
Mestor, en Mand som en Gud, og Troilos freidig i Vogndyst,
Hektor tillige, der gik som en Gud blandt jordiske Væsner,
Ikke han tyktes et Menneskes Barn, men Søn af en Guddom,
Dem har Krigen mig røvet, men Drogene har den mig levnet,
Lutter Bedragere, flinke til Dands og Hoppen paa Tilie,
Røvere frække, som Geder og Lam kun rane fra Landsmænd.
Vil I dog ei Eder rappe og spænde for Vogn, og paa Karmen
Pakke mig alt dette Gods, at vi snart kan komme paa Veien.
Saa han taled, og slagne med Skræk for Faderens Dadel
Ud i Gaarden de bar en ny, letrullende, prægtig
Vogn til Mulernes Spand, og en Kurv paa Karmen de snøred;
Løfted saa ned af Knag Muulæslernes Aag, som af Buxbom
Smukt var skaaret, besat med en Knap og forsynet med Ringe;
Derhos de tog Halskobbelets Rem, ni Alen i Længden,
Kobblet tilrette de lagde nu strax paa den glattede Vognstang
Ude paa Skoen af Stangen, og hæftede Ringen paa Styret;
Tregange op om Knappen og ned de slyngede Remmen,
Bandt den til Stangen igjen, og knyttede Flippen forneden.
Derpaa de hented den kostbare Skjenk til Løsning for Hektor
Ud af Kammer, og pakked den ned i den skinnende Lastvogn,
Spændte saa Muler i Aag, stærkhovede, vante til Kobblet,
Hvilke det Mysiske Folk engang deres Fader forærte.
Derpaa til Priamos’ Vogn de Hestene hented, dem Gubben
Ydede selv omhyggelig Røgt ved den blankede Krybbe.
Dem nu spændte for Karm i den høitopbyggede Forhal
Konningen selv og Herolden, de to forstandige Gamle.
Pludselig traadte nu Hekabe frem; sørgmodig i Hjertet
Nærmed hun sig, og et Bæger af Guld hun holdt i sin Høire,
Fyldt med den lifligste Viin, til Offring forinden de kjørte.
Frem for Gangerne treen hun, og tog saalunde til Orde:
Tag og stænk denne Viin for Zeus, og beed, at du atter
Hjem i Behold maa komme fra Fienderne, siden din Lyst dig
Driver til Skibene hen, skjøndt mig slet ikke det huer.
Derhos du bede tillige Stormskyernes Herre Kronion,
Drotten paa Ida, som kaster sit Blik vidt ud over Troia,
At han vil sende fra Høire den hurtige Fugl til et Jertegn,
Som er ham kjærest af alle og stærkest af Himmelens Fugle,
At naar den varslende Fugl du selv har seet med dit Øie,
Freidig i Hu hendrage du kan til Danaernes Skibe.
Dog, hvis ei Fjernskueren Zeus dig sender sit Jertegn,
Da vil jeg sandelig ei tilskynde dig, eller dig raade,
Hen til Achaiernes Snekker at gaae uagtet din Attraae.
Derpaa den gamle, gudlignende Drot gjensvared sin Hustrue:
Denne Begjæring, min elskede Viv! vil jeg ikke dig afslaae;
Bedst at løfte til Zeus sine Hænder med Bøn om hans Naade.
Saaledes talte den Gamle, og bød en Fadebuursterne,
Over hans Hænder at gyde det klareste Vand, og tilbage
Hurtig hun kom, og Kande med Fad i Hænderne holdt hun.
Men da han havde sig toet, han Bægeret tog af sin Hustrue,
Stilled sig midt i Gaarden, og bad, mens Vinen han offred,
Vendte mod Himlen sit Blik, og tog saalunde til Orde:
Zeus Alfader! Idæiske Drot, priisværdige, høie!
Mag det saa, at Achilles modtager mig huldt og forbarmes!
Send mig desuden fra Høire den hurtige Fugl til et Jertegn,
Som er dig kjærest af alle, og stærkest af Himmelens Fugle,
At naar den varslende Fugl jeg selv har seet med mit Øie,
Freidig i Hu hendrage jeg kan til Danaernes Skibe.
Bedende talte han saa, ham hørte den vise Kronion,
Ud han skikked en Ørn, den ypperste Fugl under Himlen,
Sort af Fjær og dristig til Jagt, man kalder den Slagørn.
Ligesaa langt som Døren er bred i Høienloftskammer
Hos den bemidlede Mand, tilgavns er den lukket med Laase,
Ligesaa langt til Siderne ud stod hver af dens Vinger;
Hen over Byen fra Høire de flyve den saae gjennem Luften,
Glade blev Alle, som saae det, da varmedes Hjertet i Barmen.
Ivrig i Hu tilvogns nu steg den bedagede Konge,
Styred saa gjennem den skingrende Hal og ud over Borggaard.
Mulerne løb foran med Vognen, som rulled paa fire
Hjul, og Idaios dem styrede snildt; men Hestene bagved
Traved, dem Konningen selv fremjog med smeldende Svøbe
Rask afsted gjennem Byen, og Frænderne fulgte tilhobe,
Jamrende heftig, som om han sin Død nu vandred imøde.
Da de var kjørt et Stykke fra Bye, og komne til Sletten,
Vendte hans Sønner og Døttrenes Mænd til Staden tilbage;
Videre rulled nu hine, da saae Fjernskuern Zeus dem
Komme paa Sletten, og Ynk ham betog ved Synet af Gubben;
Flux til Hermeias, sin elskede Søn, saalunde han talte:
Hermes! thi dig er det jo den kjæreste Syssel at yde
Mennesket Hjelp og hvem du er huld, bønhører du villig;
Rap dig og bring Kong Priamos hen til Achaiernes Skibe.
Men du skal mage det saa, at ei af Danaerne Nogen
Seer eller bliver ham vaer, før hen til Achilles han kommer.
Talt; hans Ord adlød Budbringeren, Argos’s Bane.
Strax han skyndte sig nu, og bandt under Foden de gyldne,
Deilige himmelske Saaler, som bar ham henover Havet,
Og over Jorderig vide, saa snelt som Pustet af Vinden.
Flux saa greb han sin Stav, hvormed han Menneskens Øine
Dysser i Søvn, som ham tykkes for godt, eller vækker af Slummer;
Staven i Haand bortfløi den kraftige Argosbetvinger,
Og da til Troia han kom og det vildene Hav Hellespontos,
Vandred han frem, omskabt til en Gut af kongelig Herkomst,
Duunbedækket om Hagen, og end i den feireste Ungdom.
Men da nu hine var kjørt forbi Kong Ilos’s Gravhøi,
Holdt de stille paa Veien og vandede Muler og Heste
Nede ved Floden, thi Skumringen alt over Marken sig bredte.
Flux blev Drottens Herold Hermeias nu vaer, som var traadt dem
Temmelig nær, og til Priamos strax saalunde han talte:
Dardanos’ Søn! giv Agt! nu gjælder det snildt at betee sig;
Hist jeg skuer en Mand, jeg er bange han myrder os Begge.
Kom lad os flye paa Vognene bort, eller lad os med Bønner
Raabe ham an, og favne hans Knæe, om han vil sig forbarme.
Saa han taled, forvirret i Sind blev Gubben og skjælved;
Slagen af Skræk han stod, og trindt paa de krogede Lemmer
Reiste sig Haarene stridt, da nærmed Velsignelsens Gud sig,
Greb den Gamle ved Haanden, tog Ordet og spurgte saalunde:
Siig mig, Fader! hvor kjører du hen med Muler og Heste
Midt i den hellige Nat, naar de øvrige Mennesker sove?
Var du da slet ikke ræd for de modige Mænd af Achaia?
Ei er de langt herfra, dine arge, forbittrede Fiender;
Hvis nu Nogen af disse dig saae i det hurtige Natmulm
Kjøre saa kosteligt Gods, hvordan mon du da blev tilmode?
Du er jo selv ikke ung, og tilaars er din Svend, som dig følger,
Værge Jer mægted I ei, hvis en Mand paa Vei Eder anfaldt.
Jeg skal ikke tilføie dig Ondt, langt heller mod Andre
Vilde jeg stande dig bi, du tykkes mig ligne min Fader.
Derpaa den gamle, gudlignende Drot gjensvared saalunde:
Fuldkommen sandt, min Søn! er Alt hvad her du mig siger;
Vist dog holder en Gud over mig sine skjermende Hænder,
Som i en lykkelig Stund slig Vandrer har sendt mig imøde,
Baade saa deilig af Ansigt og Væxt, og saa kløgtig af Hoved;
Kommen du est forsand af en lykkelig Fader og Moder.
Atter til Orde da tog Budbringeren, Argos’s Bane:
Sandt tilfulde, min Gubbe! er hvert et Ord som du sagde.
Dog fortæl mig nu dette, men siig mig den skæreste Sandhed;
Fører du nu maaskee dine mange fortrinlige Skatte
Ud til fremmede Folk, at de der kan gjemmes i Tryghed?
Eller forlader I alt tilhobe den hellige Kongstad,
Slagne med Rædsel, fordi din Søn, Eders dygtigste Kæmpe,
Faldt, ret aldrig han svigted i Kamp med Achaiernes Sønner.
Derpaa den gamle, gudlignende Drot gjensvared saalunde:
Hvem est du selv, du Hulde! og hvilke Forældre har født dig?
Du som taler saa skjønt om min Søns usalige Henfærd.
Atter til Orde da tog Budbringeren, Argos’s Bane:
Friste du vil mig, min Gubbe! derfor du spørger om Hektor.
Ham har jeg seet i den hædrende Kamp mangfoldige Gange;
Og da til Skibene hjem han Achaierne drev, og for Fode
Hugged dem ned med sit skærpede Spyd, da saae jeg ham ogsaa;
Fjernt vi stod og beundred hans Færd, thi af Harm mod Atreiden
Havde Peleiden os strengt forbudt i Kampen at drage.
Jeg er hans Svend, og seilede hid paa hans prægtige Fartøi;
Af Myrmidonernes Folk jeg er, og en Søn af Polyktor,
Rig er min Fader, men ligesom du er alt han bedaget;
Jeg er hans syvende Søn, de sex beholdt han derhjemme,
Thi da vi kastede Lod, blev jeg bestemt til at reise.
Nu er til Sletten jeg vandret fra Skibene, thi naar det dages,
Rykke mod Staden til Strid blankøiede Mænd af Achaia,
Utaalmodige sidde de hist, og Achaiernes Konger
Har deres Nød med at holde de hidsige Kæmper fra Striden.
Derpaa den gamle, gudlignende Drot gjensvared saalunde:
Siden du est, som du siger, en Svend hos Peleiden Achilles,
Vel, saa svar mig paa dette, men siig mig den skæreste Sandhed.
Ligger min Søn ved Flaaden endnu, eller hugged Achilles
Led for Led i Stykker ham alt, og for Hunde ham kasted?
Atter til Orde da tog Budbringeren, Argos’s Bane:
Nei, min Gubbe! endnu hverken Hunde ham aad eller Fugle,
Hist han ligger i Tjald ved Helten Achilles’s Fartøi
End bestandig som før, alt ligger han der paa den tolvte
Dag, men endnu ei raadned hans Hud, ei heller har Orme
Ædt ham, som gridsk fortære de Mænd, der segned paa Stridsmark;
Rigtignok slæber Achilles hans Liig om Patroklos’s Gravhøi
Ubarmhjertig omkring, hver Dag, naar Morgenen dæmrer,
Dog han gjør ham ei Meen, og selv du vilde forbauses,
Saae du, hvor frisk han er, ei ringeste Smuds ham bedækker,
Reent afvasket er Blodet, og alle hans Saar ere lukte,
Skjøndt de var mange, thi mangen en Mand ham rifted med Spydsod,
Saa beskjermes din kraftige Søn af de salige Guder
Selv efter Døden endnu, thi kjær han var dem i Hjertet.
Saa han taled, og glad ved hans Ord gjensvarede Gubben:
Godt er det altid, mit Barn! de salige Guder at bringe
Skyldige Gaver, ei heller min Søn, saalænge han leved,
Hist i Paladset har Guderne glemt, som boe paa Olympen;
Derfor de komme ham naadig ihu, selv efter hans Henfart.
Dog velan! modtag af mig dette kostbare Bæger,
Und mig din Skjerm og følg mig paa Vei med Gudernes Bistand,
Indtil jeg Teltet har naaet, hvor Peleus’s Søn har sin Vaaning.
Atter til Orde da tog Budbringeren, Argos’s Bane:
Friste du vil mig, fordi jeg er ung, men jeg føier dig ikke;
Gaver du vil, at tage jeg skal mod Achilles’s Vidskab,
Nei, ærbødig jeg frygter i Sind for ham at berøve
Hvad der er hans, let kunde det gaae mig ilde med Tiden.
Dog ledsaged jeg dig, var det end til det herlige Argos,
Kjærlig jeg vilde dig følge paa løbende Skib og paa Landjord;
Knap skulde Nogen da gribe dig an, og foragte din Fører.
Saaledes talte Velsignelsens Gud; op sprang han paa Vognen,
Greb i Hænderne flux baade Svøben og Gangernes Tømme,
Og overordentlig Kraft indgjød han Muler og Heste.
Men da til Graven de kom og til Muren, som værned om Flaaden,
Traf de Bevogterne just ifærd med at lave til Nadver;
Dem inddyssed paastand Budbringeren, Argos’s Bane,
Slog saa Skaaden fra Porten, og gjennem dens aabnede Fløie
Førte han Priamos ind med de glimrende Gaver paa Vognen.
Men da de kom til Peleiden Achils høikneisende Krigstelt,
Som Myrmidonernes Folk deres Drot havde bygget til Vaaning, —
Fyrre til Stolperne skoved de selv, og Taget foroven
Havde de dækket med duskede Siv, som de meied i Moser,
Dertil en rummelig Gaard med tætnedrammede Pæle
Havde de hegnet om Tjalden, og Porten var lukt med en enkelt
Bom af Fyrr, til at skyde den fra behøvedes altid
Tre Achaiske Mænd, og tre til at stænge den atter,
Tre af de Andre, Achil derimod alene den magted; —
Aabned Hermeias Velsignelsens Gud selv Porten for Gubben,
Førte ham ind med den prægtige Skjenk til den rappe Peleide,
Sprang af Vognen til Jord, og tog saalunde til Orde:
Ned til dig, min Gubbe! jeg kom, en udødelig Guddom,
Hermes, mig sendte min Fader! paa Vei at give dig Leide.
Nu maa jeg flux forføie mig bort, og ei vil jeg træde
Manden Achilles for Øine, forargeligt kunde det være,
At en udødelig Gud skinbarlig en Dødelig skjermer.
Gak du nu ind, min Gubbe! omfavn Achilles’s Knæer,
Beed og besværg ham dyrt ved hans Fader og haarfagre Moder,
Og ved hans elskede Søn, at du kan bevæge hans Hjerte.
Saaledes talte Hermeias, og flux til høien Olympos
Ilte han bort; strax Priamos sprang af Vognen til Jorden,
Men sin Herold Idaios tilbage han lod for at holde
Muler og Heste, saa traadte han frem mod Achilles’s Vaaning.
Der sad Helten, hiin Yndling af Zeus, og Oldingen traf ham
Hjemme, hans øvrige Mænd sad fjernt, kun to af hans Svende,
Helten Automedon nemlig og Alkimos, Krigsgudens Ætling,
Syslede travlt omkring, nys havde han tæret sin Nadver,
Spiist og drukket dertil, endnu stod Bordet foran ham.
Ind treen Priamos nu, ei blev de ham vaer, til Achilles
Traadte han hen, omfavned hans Knæe og kyssed de haarde
Mordiske Hænder, som havde ham dræbt mangfoldige Sønner.
Som naar en Mand, der forøved et Mord i Fædrenelandet,
Rømmer til Fremmede hen, og træder betynget med Blodskyld
Ind i Rigmandens Huus, og med Studsen ham Alle betragte,
Saaledes studsed Achilles, saasnart han Priamos skued;
Ogsaa de Andre forbausedes svart og saae paa hinanden.
Tryglende hæved nu Gubben sin Røst og taled saalunde:
Kom din Fader ihu, Achilles, du Gudernes Lige!
Ligesom jeg han staaer paa den svækkende Alderdoms Tærskel,
Muligen trykkes han haardt af nærmeste Grander i Omegn,
Ei er der Nogen, som værne ham kan mod Vold og mod Ufærd:
Dog saalænge han hører, at du endnu er ilive,
Er i sit Hjerte han glad, og fra Dage til Dage han haaber,
Atter at see sin elskede Søn, hjemkommen fra Troia.
Jeg derimod, jeg Arme! de kjækkeste Sønner jeg avled
Vidt i Troernes Land, men af dem har jeg Ingen tilbage.
Dengang Achaierne landed, halvhundrede Sønner jeg eied,
Nitten af dem een eneste Viv til Verden mig bragte,
Alle de Andre mig fødtes af Slegfredqvinder i Borgen.
Mange forsand bleve slagne til Jord af den stormende Krigsgud,
Ak! men den Eneste blandt dem, som skjermed vor Stad og os Alle,
Ham, min Hektor, har nylig du dræbt, da for Fædrenelandet
Kjækt han stred, og for ham jeg hid til Achaiernes Skibe
Drog, for at kjøbe ham løs, og jeg kom med umaadelig Løsning.
Blues for Himmelens Guder, og hav Medlidenhed med mig!
Tænk paa din Fader! langt meer end han jeg trænger til Medynk.
Fristet jeg har, hvad aldrig paa Jord nogen Dødelig udstod,
Manden, som dræbte min Søn, hans Haand har jeg ført til min Læbe.
Talt, og Trang blev vakt hos Achil til Graad for sin Fader,
Oldingens Arm han greb, og stødte ham sagtelig fra sig.
Høit græd Begge ved Mindet; for Hektor den drabelig stærke
Oldingen græd, og vred sig i Støv for Achilles’s Fødder,
Men for sin Fader og dernæst igjen for sin kjære Patroklos
Græd Achilles, og høit i Tjald lød Hulken og Jamren.
Men da saa Helten Achil havde stillet sin Trang til at græde,
Og den vemodige Længsel forlod hans Lemmer og Hjerte,
Sprang han op fra sin Stol, og med Haand han reiste den Gamle,
Greben af Ynk med hans graalige Skjæg og blegede Lokker.
Og med bevingede Ord han talede til ham og sagde:
Stakkel! mangfoldige Sorger forsand dit Hjerte har baaret.
Hvad! alene du voved dig hen til Achaiernes Skibe,
Voved at træde for Øine den Mand, som slog dig saamange
Kraftige Sønner ihjel! af Jern dit Hjerte maa være.
Dog, kom hid og sæt dig paa Stol, vore Sorger i Sindet
Ville vi dysse til Roe, skjøndt dybt bedrøvede Begge;
Sorg afhjelpes dog ei ved skrækkelig Jamren og Klage,
Guderne spandt det jo saa for Jordens usalige Sønner,
Kummer i Livet at friste, selv kjende de Intet til Sorgen,
Thi hos Kronion der staaer to Kar i Hallen paa Tilie,
Fyldt er det ene med Lykkens, med Ulykkens Gaver det andet.
Hvem nu Lyneren Zeus tilskikker en Blanding af Begge,
Han hjemsøges af skiftende Kaar, af Held og af Vanheld,
Hvem derimod blot onde han gi’er, han vorder et Udskud,
Og paa den hellige Jord, forfulgt af græsselig Armod,
Vanker han om, hverken Gud eller Mand ham agter det mindste.
Saaledes Guderne skjenked de herligste Gaver til Peleus
Lige fra Fødselen af, thi meer end Nogen paa Jorden
Har de med Rigdom og Magt Myrmidonernes Konge velsignet,
Og de ham gav, skjøndt dødelig Mand, en Gudinde til Mage,
Dog har en Gud ogsaa givet ham Sorg, thi ei har hans Hustrue
Sønner ham født i høien Palads til at arve hans Rige,
Ikkun en eneste Søn, som tidlig maa døe, og som aldrig
Vorder hans Alderdoms Trøst, thi fjernt fra Fædrenelandet
Sidder i Troia jeg her, til Jammer for dig og din Afkom.
Du var jo ogsaa tilforn en lykkelig Mand, har man sagt mig,
Rundtom i Landet, som naaer fra Lesbos, det Makar bebygged,
Op til Phrygien hist og det vildene Hav Hellespontos,
Fandtes jo Ingen, velsignet som du med Børn og med Rigdom,
Dog, siden Himmelens Sønner dig denne Gjenvordighed skikked,
Hører du rundt om din Bye kuns Kamp og grueligt Mandslæt.
Slaae dig tiltaals, og piin ei din Sjel med evindelig Klage,
Intet det baader dig dog, din herlige Søn at bejamre,
Ei du til Live ham vækker, langt før ny Kummer dig rammer.
Derpaa den gamle, gudlignende Drot gjensvared saalunde:
Byd mig ei at sidde paa Stol, saalænge min Hektor
Ligger i Tjald ujordet endnu, men skynd dig og giv ham
Frie, at mit Øie kan skue ham snart, og annam saa de mange
Gaver, jeg bragte! gid disse maae glæde dig, gid du maa gjensee
Atter dit Fædreneland, naar i Fred du lader mig hjemgaae,
At jeg maa frelse mit Liv og skue det straalende Sollys.
Ham gjensvared med rynkede Bryn fodrappen Achilles:
Gamle! saa hør dog op med at plage mig! selv var jeg sindet
Hektor at give dig frie, thi som Bud til mig fra Kronion
Kom Havoldingens Datter, min Moder, som bar mig til Verden.
Ogsaa jeg veed i mit Sind, og grandt, o Priamos! seer jeg,
At en udødelig Gud til Achaiernes Skibe har ført dig.
Ei havde dødelig Mand, var han end i den kraftige Ungdom,
Dristet i Leiren sig ind, useet af Vagten ved Porten,
Eller formaaet saa let, fra min Dør Tværbommen at vælte.
Vogt dig da vel for at tirre paany mit forgræmmede Hjerte,
Ellers, du Gamle! maaskee jeg spared dig ei her i Tjalden
Trods din ydmyge Bøn, men forbrød mig mod Zeus’s Befaling.
Saa han taled, og Oldingen skjalv og lød hans Befaling.
Ud gjennem Døren af Telt sprang Peleus’s Søn som en Løve,
Ei alene, men to af de trofaste Svende ham fulgte,
Helten Automedon nemlig og Alkimos, hvilke Peleiden
Skattede høiest iblandt sine Mænd næst efter Patroklos;
Og i en Fart de spændte fra Karm baade Muler og Heste,
Førte den aldrende Drots høimælede Tjener i Teltet,
Bænked ham der, og læssede flux af den skinnende Lastvogn
Al den kostbare Skjenk, som bødes til Løsning for Hektor.
To af Kaaberne dog tilbage de lod og en Kjortel,
Vævet med Kunst, at Liget beklædt kunde gives til Hjemfart.
Derpaa han Terner befoel, afsides at gaae for at tvætte
Hektor og salve ham trindt, at Priamos ei skulde see det,
For at han ei, hvis Sønnen han saae, af Sorg skulde tabe
Kraft til at tvinge sin Harm, og Achil oprørt i sit Hjerte
Muligen slaae ham ihjel, og forsee sig mod Zeus’s Befaling.
Men da saa Ternerne havde ham toet og salvet med Olie,
Og havde hyllet i Kjortlen ham ind og den prægtige Kaabe,
Tog ham Achilles i Favn og lagde ham ned paa en Baare,
Løfted med Svendenes Hjelp ham op paa den skinnende Lastvogn,
Og med et smerteligt Skrig til sin troe Stalbroder han raabte:
Vredes dog ei, Patroklos! paa mig ifald du fornemmer
Ned til Hades’s Bolig, at Hektor jeg nu til hans Fader
Giver tilbage, thi klækkelig Skjenk til Løsning han bragte;
Hellige vil jeg deraf til dig din skyldige Andeel.
Saaledes taled Achilles, og gik tilbage til Teltet,
Satte sig ned paa den prunkende Stol, han nyligen sad paa
Inde ved Væggen, mod Priamos vendt, og talte saalunde:
Gamle! din Søn løsgiven dig er, saasom du begjærte,
Alt er paa Baaren han lagt, naar det gryer ad Dag skal du see ham;
Da kan du føre ham hjem, men nu vil vi tænke paa Nadver.
Niobe selv, den haarfagre Viv, dog tænkte paa Næring,
Hun som jo dog i stolten Palads tolv Børn havde mistet,
Sex livsalige Sønner, og sex friskblomstrende Døttre.
Sønnerne skjød Apollon ihjel med sin sølverne Bue,
Artemis Døttrene traf med sin Piil, af Harme mod Qvinden,
Som vilde maale sig stolt med den rosenkindede Leto:
To havde Leto kun født, hun selv havde baaret saa mange;
Dog, skjøndt ei de var fleer end to, de dog dræbte dem Alle.
Ni samfældige Døgn de svømmed i Blod, thi begrave
Kunde dem Ingen, da Zeus til Steen alt Folket forvandled,
Men paa den tiende Dag de himmelske Guder begrov dem.
Hun selv tænkte paa Næring, da træt hun var af at græde.
Hist paa Fjeldet etsteds blandt Sipylos’ eensomme Klipper,
Hvor, som man siger, til Hvile de hellige Nympher sig lægge,
Naar de har sprunget i Dands omkring den Flod Acheloios,
Sørger hun end over Gudernes Straf, skjøndt Steen hun er vorden.
Lader os derfor, ærværdige Drot ogsaa tænke paa Maaltid,
Græde du kan for din elskede Søn, saasnart du til Staden
Hjem ham har bragt, og koste han vil mangfoldige Taarer.
Talt; flux iled Achilles af Tjald, og slagted et sneehvidt
Faar, det Svendene flaaede paastand og gjorde tilrette;
Kjødet i Skiver behændig de skar, og stak det paa Bradspid,
Risted det derpaa forsigtig, og tog al Kjødet af Spiddet.
Brødet Automedon tog, og omkring paa Bordet af smukke
Kurve han deelte det ud, men Achil udstykkede Kjødet.
Derpaa de langed med Haand til den herlige Kost, som der vanked;
Men da Enhver havde stillet sin Lyst til Mad og til Drikke,
Saae den Dardaniske Drot med Beundring paa Helten Achilles,
Hvad for en Kæmpe han var, som en Gud livagtig at skue;
Ogsaa Peleiden beundrede høit den Dardaniske Konning,
Ved at fornemme hans Tale, og see hans værdige Aasyn,
Men da de havde sig frydet, ved ret at betragte hinanden,
Tog den gamle, gudlignende Drot først Ordet og sagde:
Skaf mig nu snart tilsengs, gudfostrede Drot! at vi ogsaa
Nu ved den liflige Søvn igjen kan qvæges paa Leiet;
Ei en eneste Gang under Laag mine Øine sig lukked
Siden den Stund, min Søn for din Haand sit Liv maatte lade;
Nei men i Skarnet jeg vælted mig om paa den hegnede Gaardsplads,
Jamred bestandig, og ruged i Sind over tusinde Sorger,
Nu først smagte jeg Mad i min Mund, nu først gjennem Struben
Blussende Viin jeg sank, før nød jeg ikke det mindste.
Saa han taled, Achilles befoel baade Terner og Svende
Sengene hist under Hal at stille paastand, og at lægge
Prægtige Skarlagensbolstre paa Lad, og brede derover
Tæpper og flossede Kapper af Uld at svøbe sig ind i.
Ud af Storstuen ginge de flux med Fakler ihænde,
Og i en Fart to Senge blev redt af de hastende Terner.
Skjemtende tog nu rappen Achil saalunde til Orde:
Læg dig derude, min Gubbe! til Roe, for at Ingen skal komme
Af det Achaiske Folks Raadgivere, hvilke bestandig
Sankes hos mig, som begribeligt er, at beraades om Anslag.
Saae dig nu En af dem i det raskhenfarende Natmulm,
Vilde han melde det strax til Mændenes Drot Agamemnon;
Hændes det kunde da let, at din Søns Udløsning blev sinket.
Dog fortæl mig nu dette, men siig den skæreste Sandhed
Nævn mig Dagenes Tal, som du troer at behøve til Liigfærd,
At jeg imens kan raste og holde fra Strid mine Kæmper.
Derpaa den gamle, gudlignende Drot gjensvared saalunde:
Hvis du vil unde mig Frist til Hektor at stede til Graven,
Peleus’s Søn! da gjør du en Daad, som glæder mit Hjerte.
Hist i Staden, som selv du veed, er vi spærrede inde,
Brændsel vi hente fra Bjergene fjernt, og Folket er frygtsomt.
Gjerne ved Liget vi græd ni samfulde Dage paa Borgen,
Holdt hans Begængelse tiende Dag og feired hans Gravøl,
Og paa den elvte vi tued hans Grav til hædrende Minde,
Men paa den tolvte vi kæmped igjen, ifald det skal være.
Ham gjensvared Achilles, den Helt med det hurtige Fodtrin:
Dette skal ogsaa dig times, Kong Priamos! som du begjærer,
Standse jeg vil med Strid i al den Tid du forlanger.
Saaledes taled Achilles, og gribende Gubben om Haandled,
Krysted han fast hans Høire, mod Frygt hans Sind at betrygge.
Udenfor Teltet nu gik under Hal de begge til Hvile
Baade Herolden og Kongen, de to forstandige Gubber.
Men i sit fastopslagene Telt i den inderste Lønkrog
Sov Achil, og hos ham den rosenfavre Briseis.
Alle de øvrige Guder og Stridsvognshelte tilhobe
Sov den udslagene Nat, saa blidelig Søvnen dem hilded,
Ikkun Hermeias, Velsignelsens Gud, ei lukked et Øie,
Dybt han grubled i Sind, hvordan han fra Skibene skulde
Føre Kong Priamos bort, useet af den herlige Portvagt.
Op ved Konningens Hoved han treen og talte saalunde:
Gamle! paa Fare du tænker vist ei, da du sover saa rolig
Her hos fiendtlige Mænd, fordi Peleiden dig spared.
Vel har du løst din elskede Søn for talrige Gaver,
Men dine Sønner, som hjemme du lod, kom vist til at give
Trefold Skjenk for at løse dig levende, hvis Agamemnon,
Atreus’s Søn, og Achaiernes Folk fik Nys om dit Ophold.
Saa han taled, og Oldingen skjalv og vækked Herolden;
Selv Hermeias nu spændte for Vogn deres Muler og Heste,
Kjørte saa rask gjennem Leiren afsted, slet Ingen det mærked.
Men da paa Vognen de kom til den rivende Xanthos’s Vadsted,
Hen til den yndige Flod, som Zeus Kronion har avlet,
Flux da svang Hermeias sig bort til høien Olympos.
Vidt over Jord i sit Safrans Slør sig Dagningen bredte,
Just som til Byen de Hestene drev under Jamren og Veeraab,
Mulerne kjørte med Liget, dog mærkedes ei deres Komme
Hverken af Troernes Mænd eller skjøntombeltede Qvindfolk;
Ikkun Kassandra, en Pige saa væn som den Viv Aphrodite,
Steg paa Pergamos op, da saae hun sin elskede Fader
Stande paa Karm, og Byens Herold hun skued tillige,
Men da paa Baaren i Mulernes Vogn hun øined den Døde,
Brast hun i lydelig Graad, og hen gjennem Byen hun raabte:
Kommer nu hid, baade Qvinder og Mænd, saa skal Hektor I skue,
Hvis I saasandt Eder glæded, hvergang han vendte fra Kampen
Levende hjem, thi han var en Fryd for Staden og Landet.
Saaledes lød hendes Ord, hverken Mand eller Qvinde tilbage
Blev nu i Byen, ulidelig Sorg bemestred sig Alle.
Tæt ved Porten de mødte den Vogn, som bragte den Døde;
Forrest i Skaren hans elskede Viv og værdige Moder
Styrted sig frem mod den rullende Karm, og rev sig fortvivlet
Haaret af Hoved, mens Borgerne stod og hulked omkring dem.
Visselig nu den udslagene Dag, til Solen var dalet,
Havde for Hektor de grædt og jamret sig udenfor Porten,
Naar ikke Gubben fra Vogn havde raabt til den stimlende Skare:
Plads! at igjennem jeg slipper med Mulerne! Mættes af Taarer
Kan I jo siden, naar Liget jeg ind har bragt i Paladset.
Talt, da skilte sig Folket, og veeg tilside for Vognen.
Men da de kom til det prægtige Slot, da lagde de Liget
Ned paa den smukt udsnittede Seng, og satte ved Leiet
Skjalde, som først gav Tonen til Sang; med klagende Stemme
Sang de Begrædelsens Qvad, mens Qvinderne sukked tilhobe.
Først hans liliearmede Viv Andromache jamred,
Og sine Hænder hun knuged om Heltebetvingerens Hoved:
Ung af Aar du forliste dit Liv, og mig du som Enke
Lod i dit Huus tilbage, aldeles et Barn er jo Sønnen,
Som vi har født, vi høist usalige; aldrig til Skjelsaar
Voxer han op, thi styrte vil Ilios længe forinden
Ned fra sin Høide, thi du er jo død, du Stadens Beskjermer!
Du som bevared de lallende Børn og de trofaste Qvinder,
Hvilke nu snart vil slæbes ombord paa de bugede Skibe,
Og iblandt dem jeg selv; men du, mit Barn! vil da enten
Følge din Moder, og hist hos en streng og bydende Herre
Slide paa skammelig Viis som Træl, eller og en Achaier
Griber ved Armen dig fat, og til Hevn fra Muren dig slænger,
Harmfuld i Sind, hvis Hektor maaskee hans Broder ihjelslog,
Eller hans Søn eller Fader, thi mange Danaiske Kæmper
Segned for Hektors Haand og fæstede Tanden i Mulde,
Nænsom forsand din Fader ei var i den grusomme Kampfærd,
Derfor bejamres han høit af hver en Borger i Staden;
Og en forsmædelig Sorg har du voldt dine stakkels Forældre,
Hektor! men græmmes vil Ingen som jeg i kommende Dage,
Ei har paa Helsotsleie du rakt mig din Haand i din Dødsstund,
Ei har du sagt mig et trøstende Ord, som jeg kunde bestandig
Mindes ved Dag og ved Nat, naar Taarene randt mig af Øine.
Saa hun talte med Graad, og Qvinderne sukked tilhobe.
Hekabe derpaa sin Røst opløfted til jamrende Veeraab:
Hektor! du kjæreste Søn af alle de Sønner jeg fødte!
Høit forsand var du elsket af Guderne, medens du leved,
Ja selv efter din Død de naadigen over dig vaaged.
Alle de øvrige Sønner, som rappen Achilles tilfange
Tog, dem skikked han bort tilsalg over Havet det golde,
Snart til Samos og Imbros, og snart til det taagede Lemnos
Men da han dig havde dræbt med den langtfremragende Spydsod,
Slæbte han ofte dig rundt om sin Ven Patroklos’s Gravhøi,
Hvem du i Kamp havde dræbt, men endda han vakte ham ikke;
Frisk og blomstrende dog nu her du hviler i Kongsgaard,
Ret som en Mand, hvem Apollon, hiin Gud med den sølverne Bue,
Brat berøvede Livet og traf med lemfældige Pile.
Saa hun talte med Graad, og ustandselig Klage hun vakte.
Derpaa med jamrende Røst tog Helena Ordet i Kredsen:
Hektor! du som mig var den kjæreste blandt mine Svogre!
Ak! til Husbond jeg fik den deilige Helt Alexandros,
Han som mig førte til Troia, o gid jeg var død forinden!
Thi det er alt det tyvende Aar, som snart er forløbet,
Siden mit Huus jeg forlod, og drog herhid fra min Hjemstavn;
Aldrig jeg dog af din Mund har hørt enten Spot eller Haansord;
Ja! naar i Huset de Andre mig krænkede, snart mine Svogre,
Og deres Koner, snart ogsaa min Mands skjønslørede Søstre,
Eller hans Moder, thi stedse var Priamos mild som en Fader,
Skaffed du altid mig Fred, og forstod dem at tale tilrette
Ved dit formildende Ord og dit Sinds huldsalige Blidhed.
Derfor af Hjertet jeg dig og mig selv, jeg Arme, begræder.
Ak! nu har jeg jo ei en eneste Ven eller Trøster
Rundtom i Troernes Land, de betragte mig alle med Afskye.
Saa hun talte med Graad, dybt sukked den talrige Skare.
Derpaa til Folket den gamle Kong Priamos talte saalunde:
Troer! til Byen I hente nu Ved! for listige Baghold
Har I ei nødig at frygte, thi selv har Peleiden Achilles
Lovet bestemt, da han drage mig lod fra de tjærede Skibe,
Ei at forstyrre vor Fred, før elleve Døgn er forløbne.
Saa lød Konningens Ord, for Vognene kobbled de hurtig
Muler og Oxer, og snart de samled sig udenfor Porten.
Brændsel i Mængde fra Skoven ni samfulde Dage de hented,
Men paa den tiende Morgen, saasnart der lysned et Dagsskjær,
Bar de med strømmende Graad af Bye den dristige hektor,
Lagde paa baalet ham op, og tændte med blussende Brande.
Men da sig viste paany den rosenfingrede Dagning,
Stimlede Folket igjen fra Bye til Dødningebaalet.
Men da saa Folket var samlet, og stod i Vrimmel paa Stedet,
Slukked de først med blussende Viin de rygende Tomter
Trindt omkring saavidt som den mægtige Ild havde bredt sig.
Frænder og Brødre med sørgende Sind opsanked nu Heltens
Hvidlige Been, mens Taarer ad Kind nedrullede stride;
Derpaa de Benede tog, og lagde dem ned i et Guldskriin,
Rundt omkring det de svøbte de fineste Klæder af Purpur,
Og i den dybnede Grav de strax nedsænkede Skrinet,
Lagde dernæst over Laaget et lag forsvarlige Kampsteen,
Dynged saa Muld til en Tue, og stillede Vagter omkring den,
For at Achaierne ei før Tid skulde storme til Angreb.
Men da saa Høien var tuet, begav de sig hjem og tilhobe
Ginge de hen til Priamos’ Borg til det hædrende Gravøl,
Som deres gudsopfostrede Drot lod staae i sin Hofgaard.
Saaledes stedtes til Jorde den hestebetvingende Hektor.