10. Sang
Opvækkelsen om Natten. Sangen om Dolon.
Opvækkelsen om Natten. Sangen om Dolon.
Hist ved de bugede Snekker Achaiernes Drotter tilhobe
Sov den udslagene Nat, saa blidelig Søvnen dem hilded.
Eneste Atreus’s Søn, Krigsfolkenes Drot Agamemnon,
Fik ei Blund i sit Øie, saa svart sig tumled hans Tanker.
Som naar den haarfagre Heres Gemal høit tordner og lyner,
Enten han truer med stærk og langvarig Regn eller Hagel,
Eller med fygende Snee, der drysses som Meel over Enge,
Eller den stingende Kamp skal sit Gab opspile saa vide,
Saaledes drog Agamemnon mangt lydeligt Suk fra Barmens
Inderste Vraae, og af Rædsel ham klappede Hjertet i Livet.
Hvergang han kasted sit Blik ud over den Troiske Slette,
Studsed han over de Blus, som i Mængde ved Ilios brændte,
Folkenes Tummel og Støi, og Lyden af Piber og Fløiter,
Men naar han skuede hen til Achaiernes Snekker og Krigshær,
Rusked med Rode han op mangfoldige Haar af sit Hoved,
Klagende Zeus sin Nød, dybt sukked hans mandige Hjerte.
Denne Beslutning ham tyktes tilsidst dog være den bedste,
Først og fremmest til Nestor at gaae, hiin Neleiske Konning,
Om de tilsammen maaskee paa tjenlige Raad kunde hitte,
Som kunde værge mod Nød Danaernes Kæmper tilhobe.
Flux han reiste sig op, om Brystet han slutted sin Kjortel,
Og under glindsende Fod han bandt de deilige Saaler.
Derpaa han axled det rødladne Skind af en vældig og guulbruun
Løve, der naaede til Fødderne ned, saa greb han sin Landse.
Ogsaa den Drot Menelaos var ræd, og ei vilde Søvnen
Falde paa Øinenes Laag, han gruede svart for et Uheld
Over Danaernes Folk, som for ham vare dragne saa langveis
Hen over Bølgen til Troia, at yppe den hidsige Krigsfærd.
Først det spættede Skind af en stor Leopard om de brede
Hærder han svøbte sig trindt, saa tog han og satte paa Hoved
Hjelmen af Malm, og greb om Spyd med sin vældige Næve;
Derpaa med ilende Fjed han gik at vække sin Broder,
Alle Danaernes Drot, som en Gud høiagtet i Folket.
Denne han fandt bag Fartøiets Stavn ifærd med at axle
Rustningens prægtige Plader, og glad han blev ved hans Komme.
Først til Orde nu tog den vældige Helt Menelaos:
Broder! hvi ruster du dig? skal en af Achaiernes Sønner
Skikkes som Speider maaskee til Troerne hen? jeg befrygter
Svart, at Ingen til saadan en Færd vil vise sig rede,
Enlig at driste sig ud, for fiendtlige Mænd at bespeide
Midt i den hellige Nat; en Vovehals maatte det være.
Derpaa ham svared igjen den Drot Agamemnon og sagde:
Gudopfostrede Drot, Menelaos! i Sandhed et gavnligt
Raad, som Achaiernes Snekker og Folk kan skjerme mod Ufærd,
Have vi begge behov, da Zeus sine Tanker har skiftet.
Huld har han vendt sit Sind til det Offer, som Hektor har bragt ham.
Aldrig tilforn har jeg seet, eller hørt af Andres Fortælling,
At der paa selvsamme Dag saa gruelig Daad af en enkelt
Mand blev øvet, som Hektor bedrev mod Achaiernes Sønner,
Skjøndt han er hverken en Søn af en Gud eller af en Gudinde.
Daad har han øvet forsand, som Achaiernes Sønner skal huske
Seent i kommende Dage, saa svar Fortræd har han voldt os.
Frisk da! løb til Skibene hen saa hurtig du mægter,
Kald paa Telamons Søn og Idomeneus, medens jeg iler
Selv for Nestor at vække, saasandt ham lyster at gange
Hen til Vagternes herlige Flok, og Befaling dem give.
Ham adlyde de villigst, hans Søn med Idomeneus’ Væbner
Helten Meriones kaared vi jo til Kurernes Formænd,
Dem betroede vi helst det Hverv, at drage paa Vagthold.
Ham gjensvared saalunde den vældige Helt Menelaos:
Siig, hvad byder du mig? hvordan forstaaer jeg din Tale?
Skal jeg forblive hos hine, og vente paa dig til du kommer,
Hvad eller løbe, at hente dig ind, naar mit Ærind er røgtet?
Atter til Orde da tog Krigsfolkenes Drot Agamemnon:
Tøv kun hist til jeg kommer, at ei vi gaae vild af hinanden,
Thi gjennem Leiren der gaaer mangfoldige krydsende Veie.
Raab til Enhver, du møder, og byd dem holde sig vaagne!
Nævn hver Enkelt ved Navn efter Fader og fædrene Herkomst,
Vær ei karrig med Roes, og lad al Storagtighed fare!
Selv maae vi færdes og slide, thi dig som mig har Kronion
Lige fra Fødselen af til svar Gjenvordighed kaldet.
Talt, og med denne Formaning afsted han skikked sin Broder.
Selv begav han sig flux paa Vei til Konningen Nestor;
Denne han traf udi Telt ved det tjærede Skib; paa det bløde
Leie han hviled endnu, rundtom laae glimrende Vaaben,
Skjold og straalende Hjelm og to forsvarlige Landser,
Dertil et prunkende Belte, som Oldingen gjorded om Livet,
Hvergang han axled sin Rustning til drabelig Kamp, og i Marken
Førte sit Folk, thi af Alderens Vægt lod han ikke sig kue.
Flux paa sin bøiede Arm han reiste sig, hæved sit Hoved
Op, tiltaled Atreiden paastand, og spurgte saalunde:
Hvem est du, som vanker omkring i Leiren saa ene
Dybt i den bælgmørke Nat, naar de øvrige Mennesker sove?
Søger du her en Svend, eller leder du efter et Muuldyr?
Tael dog! træd ikke taus herhid hvad er din Begjæring?
Ham gjensvared paastand Krigsfolkenes Drot Agamemnon:
Nestor! du Neleus’s Søn! Achaiernes Hæder og Stolthed!
Kjender du ei Agamemnon, hvem meer end Nogen i Verden
Zeus Kronion beskæred evindelig Jammer, saalænge
Lungen mig aander i Bryst, og om Led sig Knæerne bøie.
Her jeg vanker omkring, ei Søvn paa mit Øie vil falde,
Thi paa Danaernes Jammer og Krig jeg tænker bestandig,
Svart for disse jeg gruer, til Roe kan Sindet ei komme
Alt for min Sorrig og Angst, thi Hjertet er nær ved at springe
Ud af mit Bryst; mig er faren en Skræk i de kraftige Lemmer.
Dog hvis dig lyster en Daad, da du ei heller kan sove,
Gak da med mig til Vagterne hen, for selv at see efter,
Om de kanskee, betyngede svart af Søvn og af Træthed,
Have til Hvile sig lagt, og reent forglemt deres Vagthold.
Fienden har leiret sig nær herved, og Ingen kan vide,
Om de maaskee har isinde, inat en Kamp at forsøge.
Ham gjensvarede Nestor, den gamle Gereniske Vognhelt:
Atreus’s hædrede Søn! Krigsfolkenes Drot Agamemnon!
Ei fuldbyrder den mægtige Zeus ethvert af de Ønsker,
Hektor vel sagtens har næret i Hu, men stærkt jeg formoder,
At der af Sorger vil ramme ham fleer, naar ellers Achilles
Blot vil bøie sit Sind, og mildne sin rasende Harme.
Dig vil gjerne jeg følge, og saa vil vi vække de Andre,
Drotten Odysses, og Tydeus’s Søn, den Landseberømte,
Phyleus’s kraftige Søn, og derhos den hurtige Aias.
Heller ei var det af Veien, om En løb hen for at vække
Telamons herlige Søn, og Idomeneus, Kreternes Konning;
Længst herfra, og just ikke nær deres Fartøier ligge.
Men Menelaos, din Broder, hvorvel jeg ham agter og elsker,
Laste jeg maa, det fordølger jeg ei, om end du fortørnes,
Han som sover, og ganske til dig alt Slid overlader.
Færdes han burde forsand, og bede Danaernes Drotter
Samle sig flux; i ulidelig Nød er vi Alle bestedte.
Atter til Orde da tog Krigsfolkenes Drot Agamemnon:
Ellers, min Gubbe! jeg giver dig Ret i at laste min Broder,
Mangen en Gang er han seen, og færdes ei rask til sin Gjerning,
Ikke fordi han er lad, ei heller paa Kløgt det ham mangler,
Nei, men med Øiet paa mig han tøver, til Vink jeg ham giver.
Nu derimod opvaagned han først, og begav til mit Telt sig.
Ham har jeg skikket afsted, at hente de Mænd, som du nævnte.
Lad os nu gange paa Vei! hos Vagterne udenfor Porten
Træffe vi hine forvist, thi der jeg befoel dem at møde.
Ham gjensvarede Nestor, den gamle Gereniske Vognhelt:
Naar det forholder sig saa, skal ei af Achaierne Nogen
Laste ham, eller sig vrangvillig tee mod hans Bud og Befaling.
Alt som Ordet var talt, om Bryst han slutted sin Kjortel,
Og under glindsende Fod han bandt de deilige Saaler.
Derpaa han hægted om Skuldrene fast sin purpurne Kaabe,
Yppigen viid var den lange Talar, tykflosset var Luven,
Greb saa sit mægtige Spyd med den skarpttilspidsede Malmod,
Skyndte sig derpaa afsted langs hen med Achaiernes Skibe.
Først til Helten Odysseus, hvis Kløgt var stor som Kronions,
Gik den Gereniske Nestor; med lydeligt Raab han af Søvne
Vakte ham op; flux naaede hans Røst Odysses’s Hjerte,
Frem af Teltet han treen, og tog saalunde til Orde:
Siig, hvi vanker I her omkring i Leiren saa ene
Dybt i den hellige Nat? hvad trykkende Nød er paafærde?
Ham gjensvarede Nestor, den gamle Gereniske Vognhelt:
Ætling af Zeus, Laertes’s Søn, Odysseus du snilde!
Vord dog ikke fortørnet, men svar er Achaiernes Jammer.
Kom! lad os vække de øvrige Mænd, som med os i Forening
Skjellig bør tages paa Raad, om Flugt eller Kamp er os tjenligst.
Talt; og ind i Teltet igjen begav sig Odysseus,
Kasted om Skulder sit brogede Skjold, og fulgte de Andre.
Hen til Tydeiden de ginge paastand; et Stykke fra Teltet
Traf de ham klædt i Rustningens Malm; Stalbrødrene rundtom
Slumred med Skjold under Hoved, i Muld neddrevne med Doppen
Stod deres kneisende Spyd, og vidt som Lyn fra Kronion
Funklede Malmen; selv sov han endnu den Helt Diomedes,
Strakt paa Huden han laae af den markopfostrede Oxe,
Men under Konningens Hoved var bredt et prunkende Tæppe,
Frem treen Nestor, den slumrende Helt med sin Fod han berørte,
Vækked af Søvn ham, og flinked ham op, men skjændte tillige:
Tydeus’s Søn! stat op! hvi sover du Natten igjennem?
Mærker du ei, at Troernes Folk har hisset paa Bakken
Nær ved Flaaden sig leiret, kun smalt er det Rum, som os skiller.
Saa han taled, af Søvn paastand opsprang Diomedes,
Og med bevingede Ord han talede til ham og sagde:
Gamle for ivrig du est, uden Rast du færdes bestandig.
Er der da ei langt yngre Danaiske Kæmper i Mængde,
Som overalt i Leiren omkring kunde gaae for at vække
Alle de slumrende Drotter? urimelig est du, min Gubbe!
Ham gjensvarede Nestor, den gamle Gereniske Vognhelt:
Sandt tilfulde, min Ven! er hvert et Ord, som du talte,
Selv har jeg dygtige Sønner, og ei paa Mænd det os skorter,
Som kunde vandre til Drotterne rundt, og af Søvne dem vække,
Men de Danaiske Mænd er hardt i Vaande bestedte.
Alt for Achaiernes samtlige Folk det staaer som paa Knivseg,
Om vi skal bjerge vort Liv, eller ynkelig gange tilgrunde.
Dog, langt yngre du est, og saafremt du ynker min Alder,
Gak da, og væk baade Phyleus’s Søn og den hurtige Aias!
Talt; flux axled Tydeiden et Skind af en vældig og guulbruun
Løve, der naaede til Fødderne ned, saa greb han sin Landse,
Skyndte sig bort at vække dem op, og bragte dem med sig.
Da de nu naaede det Sted, hvor Vagternes Skare var samlet,
Var ei en Eneste falden i Søvn af Kurernes Formænd,
Fuldbevæbnede Kæmperne sad, lysvaagne tilhobe.
Ret som naar Hunde ved Faarenes Stie møisommelig vaage,
Naar de har veiret et glubende Dyr, som ned gjennem Skoven
Løb fra Fjeldenes Aas, da vækkes af Mænd og af Hunde
Frygtelig Tummel og Støi, og reent forspildes da Søvnen;
Saaledes veeg den liflige Søvn fra Mændenes Øine,
Som i den rædsomme Nat maatte sidde paa Vagt, thi bestandig
Lytted de, vendte mod Sletten, om Troerne mulig sig nærmed.
Glad blev Gubben ved Synet, og muntred dem op ved sin Tale,
Og med bevingede Ord han talede til dem og sagde:
Ret saa, Børn! flinkt holder I Vagt; nu vogter Jer Alle
Vel for Søvn, at Fienden vi ei en Gammen skal vorde.
Talt, og henover Graven han skyndte sig, fulgt af de andre
Drotter af Argos, saamange som hid til Raad vare kaldte.
Nestors behjertede Søn og Meriones fulgte dem ogsaa,
Selv havde hine dem kaldt, at gange paa Raad med de Andre.
Over den kastede Grav de kom, da satte sig Alle
Ned paa en Plads, hvor Marken var bar for Liig af de Faldne,
Hist hvor den vældige Hektor, dengang han Argeierne myrded,
Vendte tilbage fra Strid, da Natten sit Mulm udbredte.
Siddende der udi Kreds mangt Ord med hinanden de skifted;
Først og fremmest til Orde da tog den Gereniske Nestor:
Findes der ei, mine Venner! en Mand, som i Lid til sit Hjertes
Dristige Mod turde vove sig hen til Troernes Krigsfolk,
Om han fra Kanten af Leiren en Mand kunde muligen snappe,
Eller erfare maaskee, ved at lure paa Troernes Tale,
Hvad de bestemme sig til, om isinde de har at forblive
Udenfor Muren ved Skibene her, hvad eller dem lyster,
Hjem at drage til Byen igjen efter Seiren, de vunde.
Lykkes hans Speiden, og kommer til os i Behold han tilbage,
Da vil i priseligt Minde hans Navn under Himmelen vide
Leve blandt Menneskens Slægter, og rigt skal hans Daad vorde lønnet:
Hver af Achaiernes Mænd, som har over Skib at befale,
Give ham skal for slig en Bedrift til Foræring et kulsort
Faar med diende Lam, uforlignelig vorder hans Velstand,
Og han skal være vor stadige Gjæst ved Lag og ved Gilder.
Saa han talte, da taug de quær, og forstummed tilhobe.
Ordet i Kredsen da tog den vældige Helt Diomedes:
Nestor! mig byder i Barmen mit Mod og mandige Hjerte,
Hen til Fienden at drage, som nær herved sig har leiret.
Dog, hvis ellers en Mand har Lyst paa Vei mig at følge,
Da vil det qvæge mit Sind, og forøge min Freidighed saare.
Vandrer man To paa Vei, da seer itide den Ene,
Hvad der er tjenligst og bedst, men om end den Enkelte seer det,
Fatter han seent en Beslutning, og kommer tilkort med sit Anslag.
Saa han taled, og Mange fik Lyst Diomedes at følge,
Lyst Aianterne fik, de to krigselskende Kæmper,
Lyst Meriones fik, og især den Helt Thrasymedes,
Lyst fik Atreus’s Søn, Menelaos, den Landseberømte,
Lyst fik Odysses, den dristige Helt, til at følge Tydeiden
Ind i Troernes Sværm, thi hans Mod var stedse forvovent.
Ordet i Kredsen da tog Krigsfolkenes Drot Agamemnon.
Tydeus’s Søn, Diomedes! mig inderlig kjær i mit Hjerte!
Vælg dig nu selv den Mand, du helst dig ønsker til Ledtog!
Mange har budet sig til, thi vælg blandt disse den bedste,
Lad Ærbødighed ei bedaare dit Sind til at vrage
Boldere Mand, og slettere Helt dig kaare til Følge,
Enten af Agt for hans Byrd eller høiere Konningevælde.
Saa han talte, betagen af Angst for den Drot Menelaos.
Atter til Orde da tog den vældige Helt Diomedes:
Siden I byde mig selv, en Mand at kaare til Ledtog,
Var det da muligt at glemme den herlige Konning Odysseus?
Rede til vovelig Færd er hans Mod og mandige Hjerte
Meer end nogen Achaiers, og Pallas Athene ham elsker;
Drager Odysses med mig, om det saa var af brændende Luer
Kom vi dog begge tilbage, thi han er snild og forslagen.
Ham gjensvared Odysses, den kjæktudholdende Konge:
Roes mig ikke saa stærkt, Diomedes! og last ikke heller!
Hvad du har sagt, er tilfulde bekjendt for Argeiernes Drotter.
Dog lad os gaae, snart Natten er endt, ret nu vil det dages,
Langt ere Stjernerne fremme, af Natten er meer end de tvende
Dele forløbne, den tredie Deel vi kun har tilbage.
Saa de taled, og axlede flux de rædsomme Vaaben.
Men da Tydeiden sit Sværd havde ladt tilbage ved Flaaden,
Gav Thrasymedes, den freidige Helt, ham et tveegget Glavind,
Dertil et Skjold, og satte dernæst paa hans Hoved en Tyrskinds
Hjelm uden Busk eller Kegle, Stormhue man kalder en saadan
Hjelm, et fortræffeligt Værn om Issen for freidige Gutter.
Helten Meriones gav Odysses et Sværd og en Bue,
Dertil et Kogger, og satte dernæst en Hjelm paa hans Hoved
Syet af Læder, en Deel stramtspilede Remme forinden
Gjorde den stiv, udvendig der sad et hvidtandet Vildsviins
Blændende Tænder, som hist og her i Mængde var anbragt
Baade med Kunst og Forstand, og med Filt var den drættet i Midten.
Den havde fordum fra Eleons Stad Autolykos bortført,
Da Ormeniden Amyntors befæstede Huus han bestormed.
Saa blev den sendt den Kytherer Amphidamas hen til Skandeia,
Og som en Gjæsteforæring Amphidamas gav den til Molos,
Hvilken igjen til sin Søn Meriones gav den at bære,
Nu derimod bedækked den trindt Odysses’s Hoved.
Men da de saa havde sluttet om Krop de rædsomme Vaaben,
Ilte de bort, og forlod Achaiernes øvrige Drotter.
Tværs over Veien fra Høire da fløi en Heire forbi dem,
Sendt af Pallas Athene, de saae den ikke med Øine
Alt for den bælgmørke Nat, men grandt de hørte den skrige.
Glad blev Odysses i Hu, og i Bøn til Athene han udbrød;
Hør mig, du Datter af Zeus, Skjoldsvingeren! du som bestandig
Staaer i Faren mig bi, og hvor jeg end stedes og færdes
Stedse mig seer, nu skjænke du mig din Naade fortrinlig.
Und os til Skibene hjem igjen at komme med Hæder
Efter en svar Bedrift, som Troerne længe skal huske!
Dernæst i Bøn udbrød den vældige Helt Diomedes:
Hør ogsaa mig, du Datter af Zeus! du aldrig Betvungne!
Følg mig, som fordum du fulgte min Fader, den ædelig Tydeus,
Dengang han drog for Achaiernes Folk til Thebai med Budskab;
Hist ved Asopos tilbage han lod sine væbnede Kæmper,
Og til Kadmeiernes Folk han drog med fredeligt Forslag;
Men da han vandrede hjem, en gruelig Gjerning han øved,
Du, Gudinde! var med ham, og ydede huldt ham din Bistand;
Saaledes stande du naadig mig bi, og huldt mig beskjerme!
Offre da vil jeg et fjorgammelt Nød, bredpandet og aldrig
Avet, endnu ei tæmmet af dødelig Mand under Aaget.
Dette jeg offre dig vil, og dets Horn vil med Guld jeg beklæde.
Bedende talte de saa, og Pallas Athene dem hørte.
Men da saa Bønnen var endt til den høie Kronions Datter,
Ginge de bort i den bælgmørke Nat, to Løver de ligned,
Hen over Mord, over Liig, over Blod og klirrende Vaaben.
Heller ei Hektor tillod de mandhaftige Troer at sove,
Men til Forsamling han stævned hver Mand af ædelig Herkomst,
Alle det Troiske Folks raadgivende Fyrster og Drotter,
Disse han kaldte til Raad, og tolked sit kløgtige Anslag:
Hvo har Lyst til at øve den Daad, som her jeg vil nævne,
For en betydelig Gave? hans Løn skal klækkelig vorde.
Give jeg vil ham en Vogn og to strunkkneisende Heste,
Som ved Achaiernes Skibe bær Prisen for alle de andre,
Hvis han i Bringen har Mod, og selv vil Hæder sig vinde,
Ved at begive sig hen til Achaiernes Snekker, og speide,
Om der endnu som tilforn staaer Vagt ved de hurtige Skibe,
Eller om Kæmperne nu, hvem haardt vore Hænder har kuet,
Ere betænkte paa Flugt, og Lysten har tabt til at sidde
Natten igjennem paa Vagt, af gruelig Træthed betagne.
Saa han talte, da taug de qvær, og forstummed tilhobe;
Men i det Troiske Folk var en Mand, hvem Dolon man kaldte,
Søn af Herolden Eumedes, heel rig paa Guld og paa Kobber.
Grim af Ansigt og Skabning han var, men skrap til at løbe,
Faderens eneste Søn blandt fem sambyrdige Søstre,
Trædende frem for Hektor og Troerne tog han til Orde:
Hektor! mig byder i Barmen mit Mod og mandige Hjerte,
Flux at begive mig hen til Achaiernes Snekker og speide.
Vel da! løft i Veiret din Stav, og lov mig med Eedsord,
At du til Løn for min Daad den malmudsmykkede Stridsvogn
Give mig vil, og de Heste, som trække den bolde Peleion.
Ei skal jeg speide forgjeves, og ei skal jeg skuffe din Tillid.
Heelt gjennem Leiren jeg agter at gaae, til Kong Agamemnons
Fartøi jeg naaer, hvor sagtens Achaiernes ypperste Helte
Gange paa Raad med hinanden, om Flugt eller Kamp er dem tjenligst.
Talt; høit løftede Hektor sin Stav, og gav ham sit Eedsord:
Heres Gemal, Høittordneren Zeus, skal være mit Vidne,
Ei nogen Anden af Troernes Mænd skal age paa Karmen,
Dig tilsiger jeg høit denne Gammen og Fryd for bestandig.
Saa han talte, dog falsk han svoer, men fristede Dolon.
Først paa Skuldren med Iil han kastede Buen den krumme,
Derpaa det graalige Skind af en Ulv om Ryggen han svøbte,
Satte paa Hoved en Ilderskinds Hjelm, og greb saa sin Landse,
Ilte fra Leiren saa bort til Skibene; aldrig igjen dog
Skulde han komme fra Skibene hjem med Melding til Hektor.
Og da nu Stimlen han havde forladt af Kæmper og Heste,
Gav han sig ivrig paa Vei, men Odysseus, Gudernes Ætmand,
Snart hans Komme fornam, og flux til Tydeiden han mæled:
See, Diomedes! der har vi en Mand, som kommer fra Leiren,
Ikke jeg veed, om isinde han har at bespeide vor Flaade,
Eller han kom, at plyndre de Liig, som ligge paa Marken.
Lad ham nu først os komme forbi et Stykke paa Sletten,
Frem mod Manden vi fare da brat, og tilfange ham tage;
Men er han bedre tilbeens, end vi, og løber han fra os,
Styrt da frem med dit Spyd, og driv ham bestandig fra Leiren
Hen ad Skibene til, at han ei undløber til Staden.
Talt; fra Veien de listed sig bort, og blandt Kæmpernes Liig de
Skjulte sig; snelt løb Dolon forbi, og mærked dem ikke.
Da han var kommen saa langt forud som Mulernes Plovdrag,
Hvilke med rappere Gang end de seent fremskridende Stude
Drage den tømrede Plov hen over den klimpede Brakmark,
Styrted de frem, da standsed han brat ved Lyden at høre;
Først han næred i Sindet det Haab, det mulig var Landsmænd,
Sendte fra Leiren at kalde ham hjem paa Hektors Befaling,
Men da de kom ham et Spydkast nær, eller muligen mindre,
Mærked han nok, det var Fjender, og flux han bevæged de rappe
Knæe for at flye, men hine paastand forfulgte ham hidsig.
Ligesom naar et Par Hunde, hvastandede, flinke til Jagten,
Piler afsted i bradelig Fart hen over en Skovmark
Efter en Raae eller Hare, som skrigende løber foran dem;
Saa drev Tydeus’s Søn og den Stadomstyrter Odysseus
Dolon fra Troerne bort, og i bradelig Fart ham forfulgte;
Men da han nærmed sig alt, paa sin Flugt ad Achaiernes Skibe,
Pladsen, hvor Vagterne sad, da forlened Athene Tydeiden
Kraft, at ingen Achaier sig stolt skulde kalde den Første,
Der ham med Spyd havde ramt, og han selv kun være den Anden.
Farende frem med Spydet i Haand udbrød Diomedes:
Stands! hvis ei da træffer mit Spyd dig; længe forsanden
Varer det knap, før den rædsomme Død for min Haand dig times.
Talt; da slynged han Spydet, men feilede Manden med Villie.
Kobberets Od paa den glattede Stang fløi over hans høire
Skulder, og planted i Muldet sig dybt, da standsed og skjalv han,
Tungen var slagen med Lamhed, og Tænderne klappred i Munden,
Blegt var hans Ansigt af Skræk; forpustede naaede de Manden,
Greb ham ved Armene fat, og grædende tog han til Orde:
Fanger mig levende dog, jeg kjøber mig frie, thi derhjemme
Ligger der Kobber og Guld og Jern, som er kunstigen smeddet.
Deraf vil sikkert min Fader umaadelig Løsning betale,
Naar han erfarer, at end ved Achaiernes Skibe jeg lever.
Ham gjensvared Odysseus, den snedige Konning, og sagde:
Fat kun Mod! lad Døden dog ei omsvæve din Tanke!
Dog fortæl mig nu dette, og tael den skæreste Sandhed!
Hvi est du gangen til Skibene hen fra Leiren saa ene
Dybt i den bælgmørke Nat, naar de øvrige Mennesker sove?
Var det din Agt at plyndre de Liig, som ligge paa Marken?
Skikked dig Hektor maaskee, for her ved de bugede Skibe
Grandt at bespeide vor Færd, eller fristed dit Sind dig til Vandring?
Ham gjensvarede Dolon, og rysted paa hele sit Legem:
Hektor har daaret mit Sind, og forledt mig til taabelig Idræt,
Han som mig loved til Løn for min Daad den stolte Peleions
Malmudsmykkede Vogn og hans Spand heelhovede Heste.
Ud i den raskhenløbende Nat han befoel mig at vandre,
Og at begive mig hen til Fjendernes Hær for at speide,
Om der endnu som tilforn staaer Vagt ved de hurtige Skibe,
Eller om Kæmperne nu, hvem haardt vore Hænder har kuet,
Ere betænkte paa Flugt, og Lysten har tabt til at sidde
Natten igjennem paa Vagt, af gruelig Træthed betagne.
Ham gjensvared med Smiil den snedige Konning Odysseus:
Efter en glimrende Løn du higede, det maa jeg tilstaae,
Hiin Aiakidiske Helts Stridsgangere; slemme forsanden
Er de for dødelig Mand at styre for Vogn og at tæmme,
Uden for Manden Achilles, ham bar en udødelig Moder.
Dog fortæl mig nu dette, men tael den skæreste Sandhed!
Hvor forlod du Hektor, dengang du gav dig paa Vandring?
Hvor er hans krigerske Vaaben, og hvor hans vælige Heste?
Holdes der Vagt i Troernes Hær, eller gik de til Hvile?
Hvad blev i Raadet bestemt, er endnu de tilsinds at forblive
Udenfor Muren ved Skibene her, eller lyster dem heller
Hjem at drage til Byen igjen efter Seiren de vunde?
Derpaa ham svarede Dolon igjen, hiin Søn af Eumedes:
Dette jeg sige dig vil, og tale den skæreste Sandhed.
Hektor og alle det Troiske Folks raadgivende Drotter
Holde tilsammen et Raad ved den hellige Ilos’s Gravhøi
Fjernt fra Larmen; om Vagten, min Helt, du spørger mig dernæst;
Ei blev der kaaret en Vagt til Værn og Bedækning for Leiren,
Men hvor der brænder en Ild, der vaage de boesatte Troer,
Hvem Aarvaagenhed gjøres behov, og muntre hinanden
Flinkt til omhyggelig Vagt, men de langveishentede Krigsfolk
Sove, til Troernes Hær overlade de Leirens Bevogtning,
Thi hverken Børn eller Qvinder de her i Nærheden have.
Ham gjensvared Odysseus, den snedige Konning, og sagde:
Siig mig, sove de hist blandt de hestebetvingende Troer,
Hvad eller borte fra Leiren, siig frem, at jeg faaer det at vide!
Derpaa ham svarede Dolon igjen, hiin Søn af Eumedes:
Dette jeg ogsaa vil sige, og tale den skæreste Sandhed.
Nærmest ved Stranden er leiret Paioniske Armbrøstskytter,
Karer, Leleger, Kaukoner med samt de bolde Pelasger,
Derimod ligge ved Thymbra hesttumlende Phryger og Myser,
Kæmper fra Lykiens Land og Maioniske Stridsvognshelte.
Dog hvorfor udfritter I mig om Alting saa nøie?
Er I tilsinds at driste Jer ind i Troernes Skare,
Yderst I finde da Thrakiske Mænd, nys kom de til Leiren
Med deres Drot, Eioneus’s Søn, den herlige Rhesos.
Heste som hans har aldrig jeg seet, saa store, saa smukke,
Sneen er ikke saa hvid, og rapt som Vinden de løbe.
Rigt med Guld og med Sølv belagt er Konningens Stridsvogn,
Og i en Rustning af Guld, et Under for Øiet at skue,
Kom han herhid; for dødelig Mand det egner sig neppe,
Saadanne Vaaben at bære, men kun for salige Guder.
Dog henbringer mig nu til de lethenglidende Snekker,
Eller lad her mig forblive velbastet med snærende Strikker,
Indtil I komme tilbage, og selv har erfaret tilfulde,
Om jeg til Eder har talt som en sanddru Mand eller ikke.
Ham tiltalte med rynkede Bryn den Helt Diomedes:
Dolon bild dog aldrig dig ind, at Døden du undflyer,
Skjøndt du har givet os herlig Besked, da du faldt os ihænde.
Thi hvis nu vi slippe dig lod, og i Frihed dig satte,
Kom du dog sikkert engang til Achaiernes Skibe tilbage,
Enten for ærlig en Kamp at bestaae, eller lønlig som Speider,
Segner du derimod nu for min Haand, og Livet forliser,
Da vil aldrig du meer Argeierne Skade forvolde.
Talt. Just vilde nu hiin med sin Haand hans Hage berøre,
Bønlig om Livet at trygle, da svang Diomedes sit Slagsværd,
Hug ham tværs over Halsen, og kløvede begge dens Sener;
Ordet var end i hans Mund, da Hovedet rulled i Støvet.
Flux de plyndred den Ilderskindshjelm, som dækked hans Hoved,
Ulveskindet, det mægtige Spyd og den smidige Bue.
Høit opløfted i Haand til Hærfangsgudinden Athene
Helten Odysseus sit Bytte, og bedende tog han til Orde:
Fryd dig, Gudinde! ved dette! blandt alle de salige Guder
Raabe vi først og fremmest til dig; ledsag os nu ogsaa
Videre frem paa vor Gang til de Thrakiske Kæmper og Heste!
Lydelig talte han saa, og løftende Byttet i Veiret
Hang han det op paa en vild Tamarisk, og til kjendeligt Mærke
Sanked han Rør, og af Træet han brød nogle løvrige Qviste,
At de af Stedet ei vild skulde gaae paa den natlige Hjemfærd.
Derpaa begav de sig videre frem over Blod, over Vaaben,
Og i en Fart de naaede de Thrakiske Krigeres Skare.
Haardt de sov efter Reisens Besvær, deres prægtige Vaaben
Jevne dem laae med Orden og Skik paa Jorden i trende
Rader, og tæt ved enhver af Krigerne stod et Spand Heste.
Midt udi Kredsen laae Rhesos og sov, hans vælige Heste
Stod tætved, bag Fadingens Krinds fastbundne med Remme.
Først blev Odysseus dem vaer, og viste dem flux til Tydeiden:
Der har vi Manden, Tydeide! og der har vi ogsaa de Heste,
Hvorom os Dolon fortalte, hvem nys ved Livet vi skilte.
Frisk nu! viis din Kraft og din Dygtighed. Ei bør du daadløs
Stande med Vaaben i Haand, løs Hestenes Spand, eller ogsaa
Hug du Mændene ned, saa skal jeg for Gangerne sørge.
Talt. Flux Pallas Athene med Kraft besjeled Tydeiden.
Vildt omkring sig han hug, trindt lød forfærdelig Rallen,
Altsom for Sværdet de sank, og af Blod rødfarvedes Jorden.
Som naar en Løve, der trænger sig ind paa hyrdeløst Smaaqvæg,
Faar eller Geder, med hærgende Lyst over Flokken sig styrter,
Saaledes foer Diomedes nu løs mod Thrakernes Kæmper,
Indtil han tolv fik dræbt, og hvergang Tydeiden med Sværdet
Slog en Thraker ihjel, da greb Odysses ved Foden
Flux den Myrdede fat, og slæbte ham hen til en Side,
Snildt han i Sindet betænkte, hvorlunde de deilige Heste
Let kunde slippe forbi, og ei vorde skye eller løbske,
Hvis over Liig de gik, thi ei var de vante til Saadant.
Men da Tydeiden det Sted havde naaet, hvor Konningen hvilte,
Skilte han denne, den trettende Mand ved Livet det søde,
Just som han sukkede dybt, thi en skrækkelig Drøm ved hans Hoved
Stod den Nat, Kong Tydeus’s Søn, ved Athenes Forføining.
Hurtig Odysses imens løsspændte de stampende Heste,
Kobbled med Remme dem sammen, og ud af Skaren han jog dem,
Brugende Buen som Pidsk, thi at snappe den funklende Svøbe
Bort fra den prunkende Karm, det havde han slet ikke tænkt paa.
Sagtelig fløited han nu, for at vare Tydeiden, som tøved
Raadvild i Sind, hvad frækkere Daad han end skulde øve,
Trække ved Stangen afsted hans Vogn, hvor de glimrende Vaaben
Laae, eller løfte den op, og ud af Kredsen den bære,
Eller endnu slaae fleer ihjel af de Thrakiske Kæmper.
Medens paa dette han grunded i Sind, treen Pallas Athene
Pludselig frem, og talede saa til den Drot Diomedes:
Søn af den modige Tydeus! glem ei at tænke paa Hjemfærd,
At til de bugede Skibe du ei skal komme som Flygtning.
Mulig en anden udødelig Gud kunde Troerne vække.
Saaledes talte Gudinden, og Helten fornam hendes Stemme.
En af Gangerne flux han besteg, Odysses med Buen
Gav dem et Rap, og afsted de fløi til Achaiernes Skibe.
Phoibos med Buen af Sølv sad ei iblinde paa Udkig.
Men da han saae, at Athene ledsaged den Helt Diomedes,
Steg han, forbittret i Sind, til Troernes talrige Skare
Ned, og vakte den kjække Hippokoon, Thrakernes Høvding,
Fætter til Rhesos; op sprang han af Søvne paastand, og da Helten
Saae, at Pladsen var tom, hvor Hestenes Spand havde staaet,
Og at de myrdede Mænd end gisped i grueligt Blodbad,
Gav han et smerteligt Skrig, og kaldte ved Navn paa sin Frende.
Trindt lød Raab og usigelig Støi, da Troernes Krigsfolk
Styrted derhen, og med Gysen de saae den forbausende Gjerning,
Øvet af Mænd, som alt var paa Vei til de bugede Snekker.
Men da de naaede det Sted, hvor nys de Speideren dræbte,
Standsed Odysses, hiin Yndling af Zeus, de vælige Heste,
Flux nedsprang Tydeiden til Jord, og det blodige Bytte
Rakte han op til Odysses, steg op igjen paa sin Ganger,
Gav dem begge med Buen et Rap, og villige fløi de
Hen til de bugede Skibe; didhen de stunded med Glæde.
Nestor, som først Hesttrampet fornam, tog derpaa til Orde:
Venner, Argeiernes Drotter i Kamp, i Raad deres Talsmænd!
Farer jeg vild, eller siger jeg sandt? men dog maa jeg tale.
Grandt mig lyder for Øren rapfodede Gangeres Hovtramp,
Gid det var Konning Odysseus og Tydeus’s Søn Diomedes,
Som i saa bradelig Fart kom hjem med Troiske Heste!
Dog i mit Sind befrygter jeg svart, at i Troernes Tummel
Et eller andet har ramt dem, de gjæveste Mænd af Achaia!
Ordet var knap udtalt, da kom de ridende Begge,
Ned af Hestene sprang de paastand, og de øvrige Helte
Hilste dem glade med kjærlige Ord og krystende Haandslag.
Først udspurgte dem dog den gamle Gereniske Nestor:
Siig mig, Odysseus, du priselig Helt, Achaiernes Stolthed!
Hvor har I faaet de Gangere fra? ved at driste Jer ind i
Troernes Sværm? eller og I dem fik af en Gud, som I mødte?
Solens de glimrende Straaler forsand heel sælsomt de ligne.
Altid jeg færdes i Kamp mod Troerne; aldrig, det veed jeg,
Blev jeg ved Skibene hjemme, skjøndt alt en graahærdet Kriger,
Aldrig jeg dog endnu i mit Liv saae Mage til Heste,
Derfor jeg troer, at en Gud I har mødt, som gav Eder disse,
Høit er I begge jo elsked’ af Zeus, hiin Skyernes Herre,
Og af hans Datter Athene, den lysblaaøiede Jomfru.
Han gjensvared Odysseus, den snedige Konning, og sagde:
Nestor! du Neleus’s Søn! Achaiernes Hæder og Stolthed!
Lettelig kunde forsand en Gud langt skjønnere Heste
Give, hvis saa ham lysted, thi stor er Gudernes Vælde.
Dog disse Gangere her, hvorom du spørger mig, Gubbe!
Kom først nylig fra Thrakien hid; den kjække Tydeide
Slog deres Eier ihjel med tolv af hans dygtigste Kæmper,
Dertil en trettende Mand vi tæt ved Skibene dræbte,
Det var en Speider, hvem Hektor og Troernes øvrige Fyrster
Havde paa Vei udsendt, at bekige vor Hær og vor Flaade.
Talt, og henover Graven han jog de trampende Heste,
Jublende høit, ham fulgte saa froe de andre Danaer.
Men til Tydeidens forsvarlige Telt var neppe de komne,
Førend de Rhesos’s Heste med veltilsnittede Remme
Fast ved Krybberne bandt, hvor Kong Diomedes’s raske
Gangere samtlige stod, og aad den liflige Hvede.
Bag i sit Fartøi Odysses imens forvarede Dolons
Blodige Rustning, til Offret istand var bragt til Athene.
Ud i Stranden de ginge dernæst, af Kroppen at skylle
Sveden, som drybede ned af Hals, af Been og af Lænder;
Men da saa Havets den bølgende Strøm havde skyllet den stærke
Sved af Huden, og Drotternes Sind var blevet forfrisket,
Stege de ned i blankede Kar, et Bad sig at tage.
Snart afkjølte ved Badet, og salved’ med glindsende Olie
Sad nu Begge ved Davren, og flux de gjød af en bredfuld
Kumme den lifligste Viin til Offer for Pallas Athene.