Den lune Vaar paa Sommerfuglevinger
Forynget gjennem Luftens Hvælving svæver,
Mens Duggen paa det friske Græsstraae bæver,
Og Fuglen over Bøgens Top sig svinger.
Min Harpe ogsaa gjennem Lunden klinger,
Og Aanden sig til Himlens Fader hæver,
Hver lille Blomst en Andagtshymne kræver
Til Ham, som Vaarens Herlighed os bringer.
Du spæde Blomst! o vend dit fromme Øie
Mod Ham, som stjenker dig dit rige Klæde!
Andægtig vil jeg mig i Knæe nedbøie.
Den muntre Fugl skal dele fromt vor Glæde.
Min Sang skal tone takfuld om min Lykke,
O kunde jeg den værdigen udtrykke.