Smaaepigernes Sang
Paa Moderens Fødselsdag.
Paa Moderens Fødselsdag.
Der groer vist ei i Nord og Syd,
I nogen Barnehave,
En Blomst saa skjøn, som Moderdyd
Fortjener den til Gave.
Vi sad, en Krands at binde dig,
Og paa din Fest dig bringe,
Rundtom Smaaeblomster viste sig,
Men ak! de var saa ringe.
O eied vi dog noget Skjønt,
Som kunde Moder fryde,
Og blomstred evig friskt og grønt!
Men hvad kan Barnet byde?
Da Taaren i vort Øie stod,
Vi saae med vaade Blikke,
At Moder er saa god, saa god,
Men Krandsen er det ikke.
Da vendte sig til Ham vort Sind,
Hvem du har lært os bede,
At han os i sin Himmel ind
Paa Dydens Vei vil lede.
”Velsign hvad vi har lært som Smaae
”At lyde tro din Villie!
”Lad dybt i Hjertet Rødder slaae
”Uskyldighedens Lilie!
”O vend til den vor hele Sands,
”Og gjør vor Stræben værdig
”At flette Moderen den Krands,
”Som aldrig Barn faaer færdig!”
O Moder! hører Gud den Sang,
Som fromt til ham sig vender,
Saa komme vi til dig engang.
Og ei med tomme Hænder.