Grev Danneskjold Samsøe
1823
1823
Hvor Fuglen i en blid Natur
Sang høit sin Fryd i Lundens Skygge,
Hvor Glæden bagved Borgens Muur
Sang af et skyldfrit Bryst sin Lykke;
Hvor Kærlighedens milde Haand
Udspændte Dydens Fredspauluner,
Hvor tillidsfuld den glade Aand
Kun læste Held i Fremtids Runer:
Der ligger under Sørgelyd
Et trofast Samlivs Stav paa Baaren,
Der dræbte Dødens Haand den Fryd,
Hvis Minde selv fordoppler Taaren;
Der Børnekreds om Faders Liig
Forgjeves Trøst hos Moder søger,
Ak! thi de Armes Jammerskrig
Den Trøstesløses Qval forøger.
Et Hjerte brast, som sjeldne Baand
Til Gud og Menneskene knytted;
Et Hjerte brast, og Fredens Aand
Med ham bort fra de Elskte flytted.
Gravklokkens dumpe Rædselsslag
Saa vide om i Landet høres,
I Slot, som under Hyttetag
Saa mangt et venligt Hjerte røres.
Hvo var den Mand, hvis Liv og Gavn
Saa dybt i tusind Hjerter præges?
Hvo var den Mand, hvis Død og Savn
Er Saar, som ei paa Jord kan læges?
Spørg Ridderen i Høienloft,
Saa vil du Mandens Daad erfare;
Spørg liden Dreng ved Borgetoft,
Saa vil han sikkerlig dig svare:
“Veed du ei det? — det er en Skam;
“Jeg meente, alle Folk ham kjender;
“Naar Fa’er og Mo’er blot nævne ham,
“Saa folde de andægtig Hænder.
“Det var en Dannemand som Faa,
“O give Gud i Himmerige,
“At Danmarks Land velsignes maa
“Med mange Mænd, som er ham lige!”
Saa tørrer han de Øine blaae,
Men ved hvert Ord paa ny han græder:
“Han freded om vor Hyttes Vraae,
“Han var saa glad ved vore Glæder.” —
O Vandrer! hvis en barnlig Røst
Dit Hjerte stemmer til at bede,
Saa send en Bøn til Gud om Trøst
For dem, han elsked meest hernede! —