Fra fjerne Syd
Med Foraarsvind jeg kommer,
Jeg bringer Fryd,
Naar Svalen bringer Sommer.
I Aftenstund,
Naar Blomster Duft udbrede,
I Bøgelund
Jeg synger fra min Rede.
Du fromme Sjel!
Er Sorgerne for tunge,
Kom da ved Qvel,
Da skal jeg bort dem sjunge.
Om Kjærlighed,
Den søde Fryd og Smerte,
Jeg meget veed,
Jeg sige kan dit Hjerte.
Jeg er ei smuk,
Men vel det kunde være,
For dine Suk
Jeg kunde Trøst dig lære.
Fra Bøgens Skjul
Det kunde vel sig føie.
At liden Fugl
Dig bragte Graad i Øie.
Luk ei for Sang
O Menneske dit Øre,
Da mangen Gang
Jeg skal dit Hjerte røre
O naar med Lyst
Du mærker paa min Stemme,
Ei skal dit Bryst
Da Kærligheden glemme.