5. Sang
Diomedes’ Heltedaad.
Diomedes’ Heltedaad.
Pallas Athene dernæst gav Tydeus’s Søn Diomedes
Kjækhed og synderlig Kraft, at i Glands han ret kunde straale
Frem blandt alle Danaer, og priseligt Rygte sig vinde.
Ud fra hans Hjelm og Skjold en uslukkelig Ild lod hun blusse,
Lysende ret som Stjernen i Høst, der klarest af alle
Stiger paa Himmelen op af sit Bad i Okeanos’ Vande;
Saa var den Ild, som blusse hun lod fra hans Hoved og Skuldre.
Derpaa hun drev i Kredsen ham ind, hvor Stimlen var tykkest.
Der var en Mand i det Troiske Folk, hvem Dares man kaldte,
Hædret og rig, Hephaistos’s Præst, to Sønner han havde,
Dygtige begge til alskens Kamp, Idaios og Phegeus.
Skilte fra Hæren de stormede frem Diomedes imøde,
Begge tilvogns, men Tydeiden til Fods skred rask over Sletten.
Da de nu farende frem under Øine hverandre var komne,
Først da slyngede Phegeus af Haand sin mægtige Spydstang,
Kobberets Od foer Tydeus’s Søn hen over den venstre
Skulder, og ramte ham ei, men flux med sit Spyd Diomedes
Hæved sig nu, og forgjeves ei fløi ham Stangen af Haanden,
Midt mellem Vorterne traf han hans Bryst, og slog ham af Vognen.
Ned af den prægtige Karm da sprang Idaios og flygted,
Ikke han dristed at træde til Værn for sin fældede Broder;
Selv dog ligesaa lidt havde Døden den sorte han undflyet,
Frelst af Hephaistos han blev, som i Mulm ham hylled og redded,
At den bedagede Fader ei reent af Sorg skulde bøies.
Gangerne flux bortdrev hiin Søn af den modige Tydeus,
Og til de bugede Skibe han lod sine Svende dem føre.
Men da nu Troias behjertede Mænd saae Dares’s Sønner,
Een bortrømmende ræd, og dræbt ved Vognen den Anden,
Rørte sig Hjertet i Kæmpernes Liv, men Pallas Athene
Tog den hidsige Ares ved Haand, og taled saalunde:
Ares, du mordiske Ares, bloddryppende, Muuromstyrter!
Var det ei bedst, at vi lod Achaier og Troer i Kampen
Prøve, hvem Zeus Alfader nu helst vil Seier forunde,
Selv forføied os bort, og Zeus’s Fortørnelse undgik:
Talende saa, hun førte fra Kamp den hidsige Ares,
Og ved Skamandros’s bakkede Bred hun fik ham til Sæde.
Nu maatte Troerne flye, Danaernes Drotter tilhobe
Fældede hver sin Mand; først Folkenes Drot Agamemnon
Hodios styrted af Karm, Alizonernes dygtige Høvding.
Just som han vendte sig om, traf Atreus’s Søn ham i Ryggen
Mellem hans Skuldre med Spydet, og drev det ud gjennem Brystet.
Brat han faldt saa det drøned, og Pladerne klirred om Manden.
Drotten Idomeneus slog en Søn af Maioneren Boros
Phaistos ihjel, som var kommen til Krig fra det frugtbare Tarne;
Just som han vilde bestige sin Vogn, da foer ham i høire
Skulder det mægtige Spyd, som Idomeneus slynged imod ham;
Ned af Vognen han tumled, og Mulm omhylled ham rædsomt.
Flux Idomeneus’ Svende sig gav til at plyndre hans Rustning.
Atreus’s Søn Menelaos nu traf med sin skærpede Landse
Manden Skamandrios, Strophios’ Søn, den dygtige Jæger;
Jagten forstod han tilgavns, thi Artemis selv havde lært ham,
Alt Slags Vildt at fælde, som Skoven paa Bjergene fostrer,
Ikke dog nu ham Artemis hjalp, Gudinden den piilfroe,
Ligesaalidt som hans Kunst, at ramme med Piil fra det Fjerne;
Ham traf Atreus’s Søn Menelaos, den Landseberømte,
Medens han flygtede ræd, i Ryggen han Flygtningen saared
Mellem hans Skuldre med Spydet, og drev det ud gjennem Brystet;
Ned paa sit Ansigt han styrted, og Pladerne klirred om Manden.
Ogsaa Meriones vog sig en Mand, Harmonidens, en Kunstners
Søn Phereklos; paa Hænderne nem han forfærdiged alskens
Kosteligt Arbeid, thi høit ham elskede Pallas Athene.
Han havde bygget med Kunst Alexandros de herlige Skibe,
Ulykkens Ophav, som blev til Fordærv for Folket i Troia,
Og for ham selv, thi ei var han kjendt med Gudernes Sandsagn;
Ham forfulgte Meriones skrapt, indhented ham snarlig,
Og med den kobberne Od han traf ham i høire Bagdeel,
Tværs gjennem Blæren den løb, og kom tilsyne ved Benet;
Hylende sank han i Knæe, og trindt omhylled ham Døden.
Meges nu slog Pedaios ihjel, en Søn af Antenor.
Vel var han Slegfred, dog fostred omhyggelig som sine egne
Børn den bolde Theano ham op, for at tækkes sin Husbond.
Ham gik Phyleus’s Søn tillivs, den Landseberømte,
Og med sit hvæssede Spær han i Nakkefordybningen traf ham,
Ind mellem Tænderne løb det, og skar ham Tungen af Munden,
Ned han styrted i Støv, og beed i det iisnende Kobber.
Drotten Euaimons fortrinlige Søn Eurypylos dernæst
Vog den bolde Hypsenor, Dolopion hedde hans Fader,
Nøkken Skamandros’s Præst, som en Gud høiagtet i Folket;
Ham Eurypylos traf, den straalende Søn af Euaimon,
Medens han flygtede ræd, efter Flygtningen foer han, i Skuldren
Drev han ham Sværdet, og hug den kraftige Arm ham fra Leddet,
Blodig paa Sletten hans Arm faldt ned, og trindt om hans Øine
Leired sig brat den blaalige Død og den mægtige Skjebne.
Saadan Bedrift udøved de her i drabeligt Stridsmaal;
Men det var svært at skjelne, blandt hvem Diomedes sig tumled,
Enten han Troerne hjalp, eller og Achaiernes Sønner.
Thi over Sletten han rasende foer, som en Flod, der i Regntid
Svulmer og slaaer hver Dæmning omkuld med sin skyllende Vandstrøm;
Ikke den stærkeste Dæmning formaaer den i Farten at stoppe,
Ei fra de frodige Haver kan Gjærderne holde den ude,
Brat den kommer, naar Regn fra Zeus nedskylled med Vælde;
Hyppig da styrter for Strømmen hvad Knøsene smukt have plantet;
Saaledes tumled Tydeiden nu Troernes sluttede Fylker;
Ikke de dristed mod Helten at staae, saamange de vare.
Men da Lykaons fortrinlige Søn ham saae over Sletten
Fare som rasende frem, og Fylkerne tumle foran sig,
Flux mod Tydeus’s Søn da spændte han Buen den krumme,
Skjød paa den vildtfremstormende Helt, og traf ham i høire
Skulder i Bryniens Hvælving; den stingende Piil gjennem Pladen
Fløi, og bored sig frem, og Blod besudlede Brynien;
Høit da raabte paastand den herlige Søn af Lykaon:
Frem, behjertede Troiske Mænd! hesttumlende Kæmper!
Ramt er Achaiernes gjeveste Helt, og det tør jeg sige,
Længe han ei udholder min kraftige Piil, var det ellers
Drotten, hiin Søn af Zeus, som hid fra Lykien drev mig.
Saa han jubled, dog ikke hans Piil forkued Tydeiden;
Lidet tilbage han veeg, til sin Vogn og Hestene treen han
Hen, og talede saa til Sthenelos, Søn af Kapaneus:
Elskede Søn af Kapaneus stig ned af Vognen og skynd dig,
At du den stingende Piil kan drage mig ud af min Skulder.
Saa han talte; flux Sthenelos sprang af Vognen til Jorden;
Hen han treen, og den hurtige Piil han drog af hans Skulder
Ud, strax Blodet sig skjød op gjennem den flettede Brynie.
Flux udbrød i Bøn den kraftige Helt Diomedes.
Hør mig, du Datter af Zeus Skjoldsvingeren! Aldrig Betvungne!
Har du tilforn i drabelig Kamp baade mig og min Fader
Huldt beskjermet, saa skjenk du mig nu, Athene din Naade!
Und mig at træffe den Mand, og nær ham at komme paa Spydkast,
Han som mig saarede først, og som jubler saa stolt i den Tanke,
At ikke længe jeg end skal skue det straalende Sollys.
Bedende taled han saa, og blev hørt af Pallas Athene.
Let hun gjorde hvert Lem, baade Fødder og Hænder foroven;
Trædende nær med bevingede Ord saalunde hun talte:
Nu, Diomedes! igjen med Troerne trøstig du kæmpe!
Nu har jeg sat dig i Brystet det fædrene Mod, som bestandig
Freidigt og kjækt besjeled i Krig Skjoldsvingeren Tydeus;
Og fra dit Øie har Taagen jeg spredt, som blended det hidtil,
For at du grandt mellem Gud og Mand herefter kan skjelne.
Derfor saafremt en Gud hidkommer til Kamp dig at friste,
Vogt dig da vel for at træde til Dyst med En af de andre
Salige Guder, men hvis Aphrodite, hiint Barn af Kronion,
Kommer til Striden, da saar hende kun med din skærpede Landse.
Talende saa forsvandt den lysblaaøiede Pallas.
Frem blandt de forreste Kæmper igjen Tydeiden sig styrted.
Havde han hidsig fornys efter Kamp med Troerne higet
Nu var hans Mod tre Gange saa vildt, ret ligesom Løvens,
Hvilken en Hyrde, som pelsede Faar bevogted paa Marken,
Saarede just som den sprang over Hegn, men dog ikke dræbte;
Ikkun han hidsed dens Mod; sit Qvæg ei meer han forsvarer,
Ræd han sig skjuler i Stalden, ei ud i det Frie han sig vover,
Men de forskrækkede Faar tæt op til hverandre sig klynge,
Snart dog springer den rasende ud af den hegnede Fægaard;
Saaledes raste mod Troerne frem den stærke Tydeide.
Nu han hug Astynoos ned og Drotten Hypeinor,
Denne han jog i Brystet det kobberne Spyd over Vorten,
Hiin i Skuldren et Hug han gav med sit mægtige Glavind,
Oppe ved Nøglen, saa Skuldren blev skilt fra Halsen og Ryggen.
Dem lod han ligge, saa foer han imod Polyeides og Abas,
Som var Eurydamas’ Sønner, den aldrende Drømmefortolkers;
Ei havde Faderen tydet dem Drøm, da de gav sig paa Krigstog,
Men Diomedes, den kraftige Helt, dem gav deres Helsot,
Og efter Xanthos og Thoon han foer, som var Sønner af Phainops,
Faderens eneste Børn, ei fleer end de to havde Gubben
Avlet at arve hans Gods, og dybt var han bøiet af Ælde;
Dem slog Tydeus’s Søn, dem Begge berøved han Livet,
Og deres Fader han levned kun Sorg og gruelig Jammer,
Levende kom ei Sønnerne hjem til den Gamle fra Krigen,
Fjernpaarørende volded hans Gods, og skiftede Arven.
To af Dardaneren Priamos’ Børn indhented han dernæst,
Chromios og Echemon, som agede sammen paa Stridsvogn.
Som naar en Løve paa Hjorden gaaer løs, og Halsbenet knækker
Enten paa Kalv eller Koe, som græssende vanker i Kratskov,
Saaledes slog nu Tydeus’s Søn af Vognen dem Begge
Ynkelig ned med Vold, og plyndrede strax deres Rustning,
Hestene lod sine Svende han bort til Skibene føre.
Da blev Aineias ham vaer, hvor svart han Fylkerne hærged;
Flux han iled afsted over Val gjennem Spydenes Stimmel,
Speidende løb hans Blik, for Pandaros mulig at finde,
Snart dog traf han den bolde mandhaftige Søn af Lykaon,
Hen til Helten han treen, og tog saalunde til Orde:
Pandaros! hvor er din Bue, og hvor dine vingede Pile?
Hvor er dit Rye, det Ingen jo her kan gjøre dig stridigt?
Ingen i Lykien hist kan stolt sig kalde din Mester.
Løft dine Hænder til Zeus, og skyd en Piil efter Manden,
Hvo han end er, som huserer saa stærkt, og har megen Ulempe
Troerne voldt, alt slog han til Jord mangfoldige Brave.
Blot det ei er en Gud, som er fjendsk mod Troerne vorden,
Over et Offer fortørnet, thi svar er Gudernes Vrede.
Ham gjensvared paastand den herlige Søn af Lykaon:
Søn af Anchises! du Høvding for malmompandsrede Troer!
Ganske han tykkes mig ligne den modige Helt Diomedes,
Kjende jeg kan ham paa Skjoldet, den gittrede Hjelm og hans Heste;
Dog, om en Guddom det er, det veed jeg ikke med Vished,
Men er det ham, som jeg nævned, den modige Helt Diomedes,
Ei uden Hjelp af en Gud da raser han saa; i hans Nærhed
Staaer en Udødelig vist, i en Skye indhyllet om Skulder,
Som har den flyvende Piil bortvendt, med hvilken jeg traf ham;
Alt har paa Manden jeg skudt, min Piil har ramt ham i høire
Skulder, og heelt dens Braad gik gjennem det hvælvede Pandser;
Alt jeg haabed forvist til Hades’s Hjem ham at skikke,
Dog jeg kued ham ei, en Gud maa være mig harmfuld.
Ikke har her jeg Ganger og Karm, som jeg kunde bestige,
Men i min Fader Lykaons Palads staaer elleve Vogne,
Skjønne, forsvarlige, flunkende nye, og Dækker er bredte
Over dem trindt, til hver af Vognene staaer et Spand Heste,
Baade med Spelt og med hvidguult Byg de rundelig fodres.
Vel formaned Lykaon mig stærkt, den aldrende Vognhelt,
Hist i det smuktopbygte Palads, da jeg gav mig paa Reisen,
Og han mig raaded paa rullende Karm bestandig at stige,
Naar mine Troiske Mænd jeg førte til drabelig Kampfærd;
Raadet jeg lød dog ei, langt bedre det dog havde været;
Hestene vilde jeg skaane, det skorted dem aldrig paa Foder,
Men hos beleirede Mænd var jeg bange de Nød skulde lide,
Derfor jeg hjemme dem lod, og begav paa min Fod mig til Troia,
Stolende trygt paa min Bue, dog ei den skulde mig baade;
Alt har jeg skudt min Piil mod to af de ypperste Drotter,
Tydeus’s Søn og Atreiden, dem Begge jeg traf, og det klare
Blod udstyrted af Saar, men jeg hidsed dem kun desto mere.
Thi har jeg ret i ulykkelig Stund nedtaget af Knagen
Buen den krumme den Dag mine Troiske Kæmper jeg førte
Hid til det yndige Troia, den herlige Hektor at tjene;
Dog, hvis atter jeg finder mit Hjem, og igjen mine Øine
Skue mit Fædreneland, min Høienloftssal og min Hustrue,
Gid en Fjende da flux af Hals mig hugge mit Hoved,
Knækker jeg ikke min Bue med Haand, og Stumperne kaster
Ind i den blussende Ild, thi hid omsonst den mig fulgte.
Ham gjensvared Aineias, den Troiske Høvding saalunde:
Tal ikke saa, min Ven! dog Sagerne bedres vel neppe,
Førend med Ganger og Karm vi To mod Manden os styrte
Dristelig frem, med Vaaben i Haand en Dyst at forsøge.
Derfor velan! stig op paa min Vogn, at selv du kan lære,
Hvordan de Troiske Heste forstaae over Sletten at fare
Hurtigen frem og tilbage, til Flugt eller stormende Anfald;
Disse skal ogsaa fra Kamp nu hjem til Staden os føre,
Hvis Kronion nu Seier og Roes forlener Tydeiden.
Vel! saa tag du Svøben i Haand og den flunkende Tømme,
Selv vil jeg da fra min Karm nedstige til Kamp, eller ogsaa
Gak du Helten tillivs, saa skal jeg for Hestene sørge.
Ham gjensvared paastand den herlige Søn af Lykaon:
Bedst, Aineias! at du baade Tømmen og Gangerne styrer,
Med deres vanlige Kudsk vil de raskere trække den krumme
Vogn, saafremt vi paa Flugt af Tydeus’s Søn vorde drevne,
Ellers af Skræk de stædige blev, og vilde vel ikke
Føre fra Kampen os bort, saasnart din Stemme de savned;
Naar da den modige Tydeus’s Søn kom farende mod os,
Dræbte han Begge maaskee, og tog vore vælige Heste;
Derfor, Aineias! du selv bør Vognen og Gangerne kjøre,
Da vil jeg, nar han kommer, ham møde med flængende Landse.
Da de nu saa havde talt, besteg de den prunkende Stridskarm,
Og mod Tydeiden med Iver de jog deres hurtige Heste.
Dem blev Sthenelos vaer, den straalende Søn af Kapaneus,
Og med bevingede Ord han talede flux til Tydeiden:
Tydeus’s Søn, Diomedes! mig inderlig kjær i mit Hjerte!
Hist to Kæmper jeg seer til en Dyst komme farende mod dig,
Mænd af umaadelig Kraft, en mesterlig Skytte den Ene,
Pandaros, han som en Søn af Lykaon sig stoltelig kalder,
Helten Aineias den Anden, der stoltelig nævner som Fader
Drotten Anchises den bolde, til Moder han har Aphrodite.
Kom! lad paa Vognen os vige herfra, og ras mig dog ikke
Blandt Forkæmperne saa, at du ei dit Liv skal forlise.
Ham gjensvared med rynkede Bryn den Helt Diomedes:
Tael dog aldrig om Flugt, ei er jeg tilsinds dig at føie,
Ei er det født mig i Blodet, at flye forsagt naar jeg kæmper,
Eller fra Strid mig at liste, endnu er min Kraft ikke svækket.
Lidet mig huer at stige tilvogns; som her jeg nu stander,
Vil jeg dem møde, Athene mig ei tillader at bæve.
Dog deres hurtige Heste skal vist ikke føre dem Begge
Hjem fra Striden med os, om endog den Ene sig bjerger.
Dette jeg sige dog vil, og læg mit Ord dig paa Hjerte:
Dersom den kløgtige Pallas den Roes mig skulde forlene,
Begge ved Livet at skille, da lad vore vælige Heste
Kun blive holdende her, og bind deres Tømme til Vognknap;
Skynd dig saa hen, grib fat i Aineias’s Hingster, og driv dem
Bort fra Troernes Sværm til de pladebedækte Danaer,
Thi fra det Kuld de stamme, som Zeus Fjernskueren fordum
Gav Kong Tros for hans Søn Ganymedes til Vederlag, derfor
Findes ei Mage til Heste saavidt Dagslyset sig breder.
Drotten Anchises med Hopper sig sneg til Hingster af dette
Kuld, og fik dem bedækte imod Laomedons Vidskab.
Derved han fik i sin Gaard sex Føl af den herlige Stamme,
Selv han de fire beholdt, dem fodrer han hjemme ved Krybben,
To han gav til sin Søn, to skræmmende Hingster i Feltslag;
Fanged vi dem i Vold, vi stor Berømmelse vandt os.
Saaledes Ordene faldt, som her med hinanden de skifted.
Snart nu nærmed sig hine paa Karmen med travende Heste;
Først til Tydeiden da talte den herlige Søn af Lykaon:
Fyrige Helt, stivsindede Søn af den hædrede Tydeus
Vel har min flyvende Piil med sin stingende Braad ikke dræbt dig,
Nu med mit Spyd forsøge jeg vil, om det lykkes at ramme.
Talt, med et Sving udslynged han flux sin vældige Spydstang,
Og Diomedes’s Skjold han traf, heelt ind gjennem Skjoldet
Fløi den kobberne Od, og tørned mod Bryniepladen.
Høit da raabte paastand den herlige Søn af Lykaon:
Heelt gjennem Lysken jeg stak dig, ret længe, jeg troer, vil du neppe
Holde det ud, og mig har du stor Berømmelse skjenket.
Uforfærdet til Svar ham gav den stærke Tydeide:
Landsen dig glipped, du ramte mig ei, men I vil vel neppe
Helme, før En i det mindste med Spyd nedstyrtet i Støvet
Ares har mættet med Blod, den urokkelig kæmpende Krigsgud.
Talende saa, han slynged sit Spyd, og Athene det styred
Hen mod hans Næse ved Øiet; ind mellem de blændende Tænder
Løb den hærdede Malm, og ved Roden den Tungen ham afskar,
Nede ved Hagen den kobberne Od kom atter tilsyne.
Ned af Karmen han faldt, høit klirred om Manden de blanke
Brogede Plader af Malm, og brat de vælige Heste
Sprang af Skræk til en Side, forødt var Livet og Kraften.
Frem Aineias da sprang med sit Skjold og sin mægtige Landse,
Frygtende svart, at hans Liig af Achaierne bort skulde slæbes.
Trindt den Faldne han gik i Lid til sin Kraft som en Løve,
Og over Dødningen holdt han sit Spyd og sit blankede Rundskjold,
Sindet ihjel at slaae hver den, som kom ham imøde;
Frygtelig lød hans Raab, da greb Tydeiden en Kampsteen,
Knap to dygtige Karle, som nuomstunder de fødes,
Magte saa vældig en Steen, dog ene han svang den med Lethed.
Denne han drev mod Aineias, og traf hans Hofte, hvor Laaret
Bøier i Led sig om Hoften, sædvanlig man kalder den Skaalen,
Denne han slog i Qvag, og begge dens Sener han knuste,
Trindt afflænged den kantede Steen al Hud, og Aineias
Segnede ned paa Knæe, med sin senede Haand han mod Jorden
Støtted sig fast, og den bælgmørke Nat omtaaged hans Øine.
Nu havde Drotten Aineias forvist sit Liv maattet lade,
Hvis Aphrodite, hiin Datter af Zeus, ei grandt havde seet det,
Hun var hans Moder, som havde ham født med Hyrden Anchises.
Over sin elskede Søn sine blændende Arme hun bredte,
Tog saa en Flig af sit skinnende Slør, og holdt den foran ham,
Sønnen at værne mod Ram, at ei af Danaerne Nogen
Skulde ham saare med Spyd i Bryst, og berøve ham Livet.
Saaledes bort sin elskede Søn fra Kampen hun førte.
Ei Kapaneus’s Søn gik hiin Formaning af Minde,
Som Diomedes, den kraftige Helt, havde lagt ham paa Hjerte.
Strax tilbage han holdt sit Spand heelhovede Heste
Fjernt fra det buldrende Gnye, og Tømmerne bandt han til Vognknap,
Styrted saa frem mod Aineias’s Spand skjønhaarede Heste,
Drev dem fra Troernes Sværm til de pladebedækte Danaer
Hen, og gav dem til Vennen Deipylos, hvem han af alle
Jevnlige elskede meest, thi sær hengiven han var ham,
Bort til de bugede Snekker at føre dem. Flux paa sin egen
Vogn svang Helten sig op, greb fat i den flunkende Tømme,
Og efter Tydeus’s Søn han jog sine stampende Heste
Hidsig afsted; med sit grusomme Spyd alt denne forfulgte
Kypris, thi klart han fornam, det var en af de svage Gudinder,
Ei af de stærke, som raade med Magt i Menneskens Krige,
Hverken Athene, ei heller den Stadomstyrter Enyo.
Men da han farende hen gjennem Tummelen naaede Gudinden,
Strakte den modige Tydeus’s Søn sig frem i det samme,
Og med et Spring han sit kobberne Spyd hende jog i den spæde
Haand, og ind gjennem Huden sig trængte den stingende Malmod
Gjennem det himmelske Slør, som Chariterne selv havde vævet,
Oppe ved Leddet, da randt det hellige Blod af Gudinden,
Vædsken, som flyder saa reen de salige Guder i Aarer;
Ei er Brød deres Spise, ei blussende Viin deres Drikke,
Derfor de har ikke Blod, og udødelig kalder man Slægten.
Skrigende høit hun slap sin elskede Søn i det samme;
Flux dog Phoibos Apollon ham greb i Favnen, og bar ham
Bort i en blaanende Skye, at ei af Danaerne Nogen
Skulde ham saare med Spyd i Bryst, og berøve ham Livet.
Høit til Gudinden da raabte den kraftige Helt Diomedes:
Datter af Zeus! viig bort fra Strid og drabelig Kampfærd!
Er det ei nok, at med List du Qvinderne svage bedaarer?
Hvis du herefter dig vover i Krig, da troer jeg tilvisse,
At du vil gyse for Krig, naar blot du hører den nævne.
Talt; med Jamren hun skyndte sig bort, thi hun martredes saare.
Flux den hurtige Iris fra Tummelen ud hende førte,
Svart hun leed, og den deilige Hud blev rødnet af Blodet.
Derpaa den hidsige Ares de traf, som ved Slaget til Venstre
Sad, i en Skye stod skjult hans Spær og hans hurtige Heste.
Ned for sin elskede Broder paa Knæe Aphrodite sig kasted,
Trygled ham bønlig, og bad om de gyldenbidslede Heste:
Elskede Broder! o skaf mig herfra, og mig laan dine Heste!
At til Olymp til Gudernes Boe jeg atter kan komme;
Svart mig piner et Saar, som en dødelig Mand mig har stunget,
Tydeus’s Søn, der vel snart med Zeus en Dyst vil forsøge.
Talt, da gav hende Ares de gyldenbidslede Heste,
Op paa Karmen hun steg, forpiint i sit inderste Hjerte,
Iris ved Siden sig satte, og Tømmerne greb hun med Haanden,
Jog saa med Svøben paa Gangerne rask, og villige fløi de.
Snart til Gudernes Hjem til høien Olympos de naaede;
Der hun Hestene standsed, den stormsneltvandrende Iris,
Spændte dem flux fra Karm, og gav dem guddommeligt Foder.
Men Aphrodite sig kastede ned i sin Moder Diones
Skjød, og kjærlig i Favn hun greb sin elskede Datter,
Klappede hende med Haand, tog Ordet og talte saalunde:
Hvad for en Gud har gjort dig Fortræd, min elskede Datter!
Uden at blues, som havde du aabenbart øvet en Udaad?
Hende da gav til Svar den smilende Viv Aphrodite:
Tydeus’s Søn har mig saaret, den dristige Helt Diomedes,
Da jeg min elskede Søn fra den buldrende Kamp vilde føre,
Helten Aineias, der er mig saa kjær som ei nogen Anden;
Ei er det længer en Kamp, som Achaier mod Troerne kæmpe,
Men allerede med Guderne selv Danaerne stride.
Hende til Svar da gav Dione, den høie Gudinde:
Fat dig, mit Barn! og slaae dig tiltaals, skjøndt saare bedrøvet!
Alt har Mangen af os, som Olympen beboe, maattet udstaae
Qvaler af Menneskens Børn, naar vi Plager hverandre beredte.
Svart blev Ares forpiint, dengang Ephialtes og Otos,
Vældige Børn af Aloeus i holdige Lænker ham slutted,
Bunden han laae i et Fængsel af Malm vel Maaneder tretten;
Reent vansmægtet var vist den umættelig kæmpende Ares,
Hvis deres Stedmoder ei, den deilige Eeriboia,
Havde fortalt det til Hermes; i Løn befried han Ares,
Som allerede var mat, thi haardt havde Lænken ham kuet.
Svart blev Here forpiint, dengang Amphitryons stærke
Søn hende traf med en Piil tretunget og hvas i det høire
Bryst, da blev ogsaa hun af ulidelig Smerte betagen.
Ogsaa den uhyre Hades en flyvende Piil maatte føle,
Dengang den samme Forvovne, hiin Søn af den høie Kronion,
Traf ham i Pylos ved Dynger af Liig, og til Qvaler ham hengav;
Op til høien Olymp til Zeus’s Palads han begav sig,
Bister i Hu, og stungen af Qval, thi dybt havde Pilen
Ind i den kraftige Skulder sig trængt, og voldte ham Pine.
Lindrende Balsam Paieon paa Saaret ham strøg, og han kom sig
Snart igjen, thi ei var han fød til dødelig Skabning.
Fræk og udædisk var hiin, og bluedes aldrig ved Voldsdaad,
Guderne selv, som Olympos beboe, med sin Bue han martred.
Dog, denne Mand har Athene forvist ophidset imod dig,
Tydeus’s Søn, den Daare, som ei har betænkt i sit Hjerte,
At naar en Mand med Guderne slaaes, vorder stakket hans Livstid;
Ei skal hans Børn om hans Knæe lille Fa’er tilraabe ham glade,
Naar han er kommen tilbage fra Leding og gruelig Kampfærd.
Derfor sig vogte Tydeiden, hvorvel han er stærk, at en Anden,
Dig overlegen i Kræfter, til Kamp ei træder imod ham,
At ikke Aigialeia, Adrasts forstandige Datter,
Qvinden saa bold, den modige Helt Diomedes’s Hustrue,
Skal med fortvivlede Skrig af Søvne sit Tyende vække,
Naar hun har mistet sin Husbond, den gjeveste Mand af Achaia.
Saa hun taled, og strøg med Hænderne Blodet af Saaret.
Lægt blev Haanden, da dulmede strax de heftige Smerter.
Knap blev Athene det vaer og den liliearmede Here,
Før de begyndte med stiklende Ord at drille Kronion.
Først til Orde da tog den lysblaaøiede Pallas:
Vil du fortørnes, min Fader paa mig for hvad jeg vil sige?
Sikkert har Kypris nu lokket en blomstrende Viv af Achaia
Med sig til Troerne hen, dem hun nu saa forfærdelig elsker,
Og ved at klappe den fagre, den smukbeslørede Qvinde,
Har hun vel revet sin Haand saa fiin paa det gyldene Spænde.
Saa hun talte, da smiilte hiin Guders og Menneskers Fader,
Flux den gyldene Kypris han kaldte da til sig og sagde:
Dig, mit Barn! ei givet det blev at sysle med Krigsfærd;
Gak du hen og besørg hvad der hører til smægtende Bryllup,
Hiint er en Dont for Athene og Ares, den stormende Krigsgud.
Saaledes Ordene faldt, som her med hinanden de skifted.
Frem mod Aineias nu foer den kraftige Helt Diomedes,
Vidende vel, at Apollon selv holdt sin Haand over Manden,
Ei han grued engang for den vældige Gud i sin Iver,
Helten Aineias at slaae, og vinde hans prægtige Rustning.
Tregange styrted han frem i den Agt at slaae ham tildøde,
Tregange slog Apollon hans straalende Skjold, saa det rokked,
Men da han fjerdegang stormede frem med Kraft som en Guddom,
Lød Fjernskytten Apollons forfærdende Trudsel saalunde:
Tag dig ivare, Tydeide! viig bort, og formast dig dog aldrig
Frækt dig med Guder at maale, thi ei har de salige Guder
Æt tilfælleds med Menneskens Børn, som vandre paa Jorden.
Saa han talte, da veeg Diomedes et Stykke tilbage,
Slagen af Gru for Apollons den Fjernthenrammendes Vrede.
Bort fra Stimlen Apollon nu rev Aineias, og førte
Ham til det hellige Pergamos hen, hvor et Tempel var bygt ham;
Der baade Leto og Artemis flux, Gudinden den piilfroe,
Lægte hans Saar, og forøged hans Kraft i den helligste Lønsal.
Flux et Billed nu skabte hiin Gud med den sølverne Bue,
Ganske det ligned Aineias af Aasyn saavelsom af Vaaben.
Trindt om Billedet Troernes Mænd og Achaiernes Sønner
Hug nu løs paa hinanden, og kløved de Tyreskinds runde
Brystbeskjermende Skjolde og smaae fjærlette Buklarer,
Men til den hidsige Ares nu talede Phoibos Apollon:
Ares! du mordiske Ares, bloddryppende Muuromstyrter!
Vilde du ei gaae hen, og fra Striden forjage den Kæmpe,
Tydeus’s Søn, som vel snart en Dyst med Zeus vil forsøge,
Først mod Kypris han foer, hendes Haand ved Leddet han saared,
Derpaa mig selv han stormed tillivs med Kraft som en Guddom.
Talt, og hen paa Toppen af Pergamos flux han sig satte,
Medens den mordiske Ares til Troerne gik, dem at muntre;
Akamas ligned han grandt, de Thrakers behjertede Høvding.
Flux han til Priamos’ Sønner, de gudopfostrede, raabte:
Siger mig dog, hvorlænge vil I, Kong Priamos’ Sønner,
Lade det Troiske Folk saa svart af Achaierne myrdes?
Mon, til de hugge sig frem til Dyst ved de prægtige Porte?
Falden er alt en Mand, som vi skattede lige med Hektor,
Helten Aineias, hiin Søn af den modige Høvding Anchises;
Op! lad os flux vor herlige Ven fra Tummelen frelse!
Saa han taled, og Kraft og Mod hos dem Alle han vakte.
Strengt nu satte Sarpedon den ædelig Hektor irette:
Hektor! hvorhen er svundet det Mod, som før dig besjeled?
Selv du meente tilforn, uden Folk eller Ledtogskæmper,
Ene med Svogre og Brødre din Stad at kunne forsvare;
Ei dog af disse jeg her en Eneste seer eller mærker,
Alle de krybe med Rædsel i Skjul som Hunde for Løven,
Vi derimod, vi dyste, som kun ere Ledtogskæmper,
Ogsaa jeg selv som Hjelper i Krig hidkom fra det Fjerne;
Lykien ligger jo langt herfra ved den hvirvlende Xanthos,
Der tilbage jeg lod min lallende Søn og min Hustrue,
Gods desuden i Mængde, som trængende Mand maatte attraae,
Dog jeg muntrer endda mine Lykier rask, og med Kjækhed
Møder jeg selv min Mand, skjøndt her jeg Intet besidder,
Som det Achaiske Folk kunde rane mig bort eller plyndre.
Selv du stander nu træg, og ei engang du de andre
Folk opmuntrer til freidig at slaaes, Eders Qvinder at skjerme.
Vogter Jer vel, at I ei skal hildes i flettede Fanggarn
Ligesom Vildtet, og vorde til Rov og Bytte for Fienden,
Som Eders velbebyggede Stad ret snart ville hærge.
Dette forsand baade Dag og Nat du burde betænke,
Bede du burde hver Drot for de langveishentede Krigsfolk,
Djervt at kæmpe; din haarde Bebreidelse burde du spare.
Saaledes taled Sarpedon, hans Ord skar Hektor i Hjertet.
Flux i Rustningens Plader til Jord nedsprang han af Stridsvogn;
Hvæssede Spyd han svang, mens hen gjennem Hæren han ilte,
Muntrende Folket til Strid, og vakte det rædsomme Kampgny.
Fylkerne svinged paastand, og bød Achaierne Spidsen,
Kjækt i Rækker dog stod Achaierne, uden at vige.
Ligesom Avner for Vind hen over den hellige Markloe
Flyve ved Skovlernes Kast, saa tit den gyldne Demeter
Avnerne renser fra Kornet ved Pust af de drivende Vinde,
Hvidnende høine sig Bunkerne da, saalunde foroven
Hvide Danaerne blev af den Støv, som de trampende Heste
Op mellem Kæmperne sparked med Hov mod den kobberne Himmel,
Da de paany brød løs, og Kudskene vendte med Stridskarm;
Vældigen foer de Fienden tillivs, men den hidsige Ares
Hyllede Kampen i Mulm og Nat til Troernes Bistand,
Farende hen overalt, for at føie hvad Phoibos Apollon
Havde forlangt, hiin Gud med det gyldene Sværd, som befoel ham,
Troernes Mod at vække, saasnart han saae, at Athene
Bort sig begav, som Danaernes Folk havde hjulpet i Striden.
Selv udførte nu Phoibos af Tempelets glimrende Lønsal
Helten Aineias, og Kraft i Barm han Høvdingen indskjød.
Atter Aineias blandt Vennerne stod, og høit de sig fryded,
Nu da de komme ham saae i Behold og ilive tilbage,
Modig og kraftig som før, dog ei udspurgte ham Nogen,
Ei fik de Stunder dertil for den Dyst, som blev vakt af Apollon,
Morderen Ares med samt den umættelig higende Tvedragt.
Dog Diomedes, Odysses saavelsom Aianterne begge
Muntred Danaernes Kæmper til Strid, som selv uden dette
Skjælvede hverken for Troernes Kraft eller gjaldende Kampskrig,
Nei! urokkede stod de, som Skyerne staae, dem Kronion
Sætter om Bjergenes Aas, naar Luften er fuldkommen stille,
Ei de sig røre det mindste, saalænge den kraftige Nordvind
Sover med alle de andre balstyrige Vinde, som ellers
Jage de mørknende Skyer med hvinende Pust gjennem Luften;
Saa Danaerne stod mod Troerne, uden at flygte.
Rask gjennem Skaren Atreiden nu gik med ivrig Formaning:
Teer Eder nu som Mænd, lad Mod Eders Hjerter besjele!
Skammes og blues i drabelig Dyst af Agt for hinanden!
Agter et Folk sig selv, da frelses der Fleer end der falde,
Rømmende Mænd derimod hverken Hjelp eller Rye har at vente.
Talt; rask svang han sit Spyd, og En af de forreste Kæmper
Helten Aineias’s trofaste Ven Deikoon traf han,
Pergasos’ Søn, hvem ligesaa høit som Priamos’ Sønner
Troerne skatted, thi rask han kæmpede forrest paa Stridsmark.
Midt paa Skjoldet ham traf med sit Spyd den Drot Agamemnon,
Ei mod Spydet det bøded, thi heelt foer Odden igjennem,
Bored sig ind gjennem Beltet, og fæsted sig nederst i Bugen;
Brat han faldt saa det drøned, og Pladerne klirred om Manden.
Men for Aineias’s Haand faldt to af de bedste Danaer,
Krethon med samt hans Broder Orsilochos, Børn af Diokles,
Faderen havde sit Hjem i det velbebyggede Phere,
Rig var denne paa Gods, og han leded sin Æt fra den brede
Flod Alpheios, som løber igjennem det Pyliske Landskab;
Denne til Drot over talrige Mænd Orsilochos avled,
Fader Orsilochos blev til Helten den bolde Diokles,
Tvillinger avled Diokles, Orsilochos hedde den Ene,
Krethon den Anden, tilgavns de forstod sig paa alskens Kampfærd.
Alt i den feireste Ungdom de drog paa tjærede Skibe
Med det Argeiiske Folk til det hestopfostrende Troia,
Hevn over Troernes Folk Kong Atreus’s Sønner at vinde,
Nu den altfuldendende Død indhylled dem Begge.
Som et Par glubende Løver, der fødtes paa Bjergenes Toppe,
Hvor i den tætbevoxede Skov deres Moder dem næred,
Tit naar de gange paa Rov efter Oxer og triveligt Smaaqvæg,
Hærge de Hyrdernes Stalde paa Markerne, indtil de rammes
Selv af skærpede Spyd, og falde for Mændenes Hænder,
Saadanne vare de Brødre, som her for Aineias’s Hænder
Faldt, og styrted omkuld lig rankopvoxede Graner.
Ynk den Drot Menelaos betog, da segne han saae dem;
Rustet med straalende Malm han gjennem de forreste Rækker
Skred, og svang sit Spyd, hans Mod ophidsede Ares,
Ventende vist, han sit Liv for Aineias’s Haand skulde lade.
Øie paa ham nu fik Antilochos, Sønnen af Nestor,
Gjennem de forreste Skarer han foer, af Frygt for at Drotten
Skulde forlise sit Liv, og forspilde dem reent deres Arbeid.
Hine var alt med skærpede Spyd og løftede Hænder
Styrtede frem hinanden tillivs, kamphidsige Begge,
Flux da treen Antilochos hen til Folkenes Hyrde,
Ikke da dristed Aineias at staae, skjøndt ellers forvoven,
Nu da han saae to dygtige Mænd hos hinanden at stande.
Disse nu flux til Achaiernes Hær henslæbte de Faldne,
Gav de to ynkværdige Liig i Vennernes Hænder,
Vendte saa selv tilbage, og kæmpede forrest paa Stridsmark.
Først de Pylaimenes slog, en Helt saa tapper som Ares,
Drotten, der førte til Kamp Paphlagoniens modige Skjoldmænd.
Ham med sit Spyd traf Atreus’s Søn den Drot Menelaos,
Just som ved Vognen han stod, og i Nøglebenet ham ramte,
Medens Antilochos traf med en Steen hans dygtige Karmsvend
Mydon, Atymnios’ Søn, da han vendte de stampende Heste;
Lige ved Albuens Bøining han traf ham, og ud af hans Hænder
Faldt i Støvet til Jord den filsbeenskinnende Tømme.
Frem Antilochos sprang, og sit Sværd han i Tindingen drev ham;
Ud af den prægtige Karm han styrted med rallende Dødssuk
Hovedkulds ned, saa han stod i Støv paa Hænder og Isse;
Saaledes stod han en Stund, thi dybt var Sandet, han faldt i,
Indtil de sparkende Heste til Jord ham kasted i Støvet;
Flux med Svøben Antilochos hen til Achaierne drev dem.
Henne ved Skaren blev Hektor dem vaer, og hidsig imod dem
Foer han med vildene Raab, ledsaget af Troernes stærke
Fylker; selv Ares dem førte til Strid og Enyo den barske;
Hun medførte den ublue Larm, som raser i Kampfærd,
Men i sin vældige Haand svang Ares det uhyre Spydskaft,
Snart foran Hektor han gik, og snart han vandrede bag ham.
Ræd ved Synet da blev den kraftige Helt Diomedes.
Som naar en Mand, der vidt over Mark har vandret, forlegen
Standser med Et ved en skyllende Bæk, som løber mod Havet,
Naar med sit Skum han bruse den seer, og tilbage han vender,
Saaledes veeg nu Tydeus’s Søn, og taled til Hæren:
Venner! hvi see vi med Studsen, hvorlunde den herlige Hektor
Flinkt handterer sit Spyd, og freidig i Kampen beteer sig!
Altid en Gud jo stander ham nær, som ham skjermer mod Ufærd,
Nu staaer Ares ham nær, omskabt til en dødelig Kæmpe.
Viger da nu tilbage, dog altid med Øinene vendte
Hen imod Fienden; lad ei med Guderne Kamp os forsøge!
Saa han talte, da nærmed sig stærkt de Troiske Skarer.
Hektor paastand Menesthes med samt Anchialos dræbte,
To kampøvede Mænd, som agede sammen paa Stridskarm.
Aias, den Telamonide, blev greben af Ynk med de Faldne,
Flux han nærmere treen, og slynged sin glimtende Landse;
Amphios, Selagos’ Søn han traf, hvis Hjem var i Paisos;
Rig var Manden paa Marker og Liggendefæe, men i Leding
Skjebnen ham drev, for Priamos Hjelp og hans Sønner at bringe;
Ham traf Aias i Beltet, den kraftige Telamonide,
Nederst i Bugen sig fæstede dybt den mægtige Spydstang,
Brat han faldt saa det drøned; strax løb den straalende Aias
Hen for at plyndre hans Rustning, da styrted fra Troerne skarpe
Glimtende Spyd som en Regn, med sit Skjold opfanged han mange.
Foden han satte paa Dødningens Krop, og sin kobberne Landse
Rykked han ud, men af Skuldre de prægtige Vaaben at rive,
Mægted forresten han ei, thi hardt blev han kuet af Spydkast;
Ræd han blev for den sluttede Krinds af de modige Troer,
Hvilke saa mange, saa gjeve med Landserne gik ham paa Livet,
Og ihvor stout og høi han saa var og kraftig tillige,
Drev de dog Helten tilbage, og skrapt blev han tumlet paa Flugten.
Saadan Bedrift udøved de her i drabeligt Stridsmaal,
Men den behjertede høie Tlepolemos, Søn af Herakles,
Hidsed den mægtige Skjebne til Kamp med den bolde Sarpedon.
Da de nu skridende frem hinanden var traadt under Øine,
Her en Søn, en Sønnesøn hist af Skyernes Herre,
Hæved Tlepolemos først sin Røst og talte saalunde:
Drot for Lykiens Folk, Sarpedon hvad havde du nødig,
Her som en Kryster at staae, da slet du forstaaer dig paa Kampfærd?
Falskelig kaldes du Søn af den Aigissvinger Kronion,
Langt tilbage du sandelig staaer for hine berømte
Mænd, som avlede blev af Zeus i Fædrenes Dage.
Hvad for en Mand var min Fader dog ei, efter hvad man fortæller,
Stærken Herakles, den vovsomme Helt med et Mod som en Løve!
Hid var han dragen engang for Drotten Laomedons Heste,
Ikkun med Seilere sex, og faa var hans Kæmper i Tallet,
Dog udplyndred han Ilions Stad, og hærged dens Gader.
Dog du selv er en Stakkel af Mod, og svækket dit Mandskab,
Thi vil du visselig knap et Værn for Troerne vorde,
Du, som fra Lykien kom, selv ei om Kraft du besidder;
Kuet af mig skal du snart nedvandre til Hades’s Rige.
Ham gjensvared Sarpedon, de Lykiers Konge saalunde:
Ja! deri har du Ret, han hærged det hellige Troia;
Det var den stolte Laomedons Skyld, som en Daare han handled,
Haanlige Ord til Løn for hans Villighed gav han din Fader,
Og for de Heste han sveg ham, hvorfor han var dragen saa langveis.
Dog jeg forkynder dig her, at Død og gruelig Henfart
Times dig skal for min Haand, snart ramt af denne min Landse
Giver du Hæderen mig, og din Sjel Hesttumleren Hades.
Saaledes talte Sarpedon, paastand Tlepolemos løfted
Spæret af Ask, da foer de dygtige Landser paa eengang
Ud af Kæmpernes Hænder, og midt i Halsen Sarpedon
Traf ham, saa tværs gjennem Hals sig bored den rædsomme Spydsod;
Flux den bælgmørke Nat indhyllede begge hans Øine.
Men med sit vældige Spyd Tlepolemos ham i det venstre
Laar havde ramt, den hidsige Od løb gjennem og tørned
Lige mod Benet; hans Fader endnu ham skjermed mod Ufærd.
Derpaa de herlige Svende den Helt Sarpedon fra Kampen
Bar, svart tynged det mægtige Spyd, som efter ham slæbte;
Ei saa betænksom var Nogen, at ind det faldt ham at drage
Asktræesspæret af Laar, at han selv paa Jord kunde støtte,
Saadan en Hast var paafærde, saa ivrig de hjalp deres Konning.
Bort fra den buldrende Kamp de pladebedækte Danaer
Førte Tlepolemos strax, det saae den Ædling Odysseus,
Drotten forvoven og djerv, og i Hu blev han rasende opbragt.
Dog han betænkte sig først, og veied i Sind og i Hjerte,
Enten den Søn af Tordneren Zeus han skulde forfølge,
Eller han fleer af Lykiens Mænd skulde Livet berøve.
Dog det var ikke beskikket den modige Konning Odysseus,
Zeus’s mandhaftige Søn med flængende Malm at ihjelslaae;
Derfor Athene hans Hu henvendte mod Lykernes Skare,
Først han Koiranos dræbte, saa Chromios faldt med Alastor,
Halios, samt Alkandros, saa Prytanis faldt og Noemon,
Ja langt fleer af Lykiens Mænd for Odysses var faldne,
Havde han ei det seet, den hjelmomstraalede Hektor;
Rustet med skinnende Malm han gjennem de forreste Skarer
Skred til Rædsel for alle Danaerne; glad ved hans Komme
Blev Sarpedon, og talede saa med ynkelig Stemme:
Priamos’ Søn! lad mig ei til Priis for Danaerne ligge
Her, men kom mig til Hjelp, lad saa hos Eder i Staden
Livet mig siden forlade, thi sikkerlig faaer jeg dog aldrig
Meer mit Fædreneland at see, og aldrig ved Hjemkomst
Glæde jeg skal min lallende Søn og min elskede Hustrue.
Saa han taled; ei svarte den hjelmomstraalede Hektor,
Ivrig i Hu han foer ham forbi, for Argeiernes Skare
Snarlig at drive paa Flugt, og dræbe mangfoldige Kæmper.
Derpaa de herlige Svende henbar den bolde Sarpedon
Under en kneisende Bøg, Kronions det hellige Løvtræe.
Ud af hans Laar paastand da drog det mægtige Askspær
Pelagon, Helten den stærke, hans elskede Ledingsbroder.
Brat ham Veiret forgik, og Mulm omtaaged hans Øine,
Snart dog aanded han atter, en rask forfriskende Nordvind
Pustede Liv i hans Bryst, som gispende greb efter Veiret.
Dog af den hidsige Ares og malmbepandsrede Hektor
Lod sig Argeierne ei til de tjærede Skibe fortrænge.
Dog ikke heller de kæmped sig frem, tilbage bestandig
Veeg de, saasnart de fornam, at Ares nu Troerne bistod.
Hvo var vel nu den Første, og hvo var den Sidste, som Hektor
Priamos’ straalende Søn hug ned og den kobberne Ares?
Teuthras, en Helt som en Gud, og den Gangerbetvinger Orestes,
Saa Oinomaos og Trechos, dernæst den Aitoliske Spydhelt
Helenos, Oinops’ Søn, og Oresbios, prydet med broget
Gjord; hans Hjem var i Hyle; der havde han sanket sig Grunker,
Tæt ved Søen Kephisis han eied en Gaard, og omkring ham
Boede Boioter, som dyrked et Land, velsignet og frugtbart.
Hine bemærkede snart den liliearmede Here,
Altsom de styrted Argeierne ned i drabelig Kampfærd.
Flux med disse bevingede Ord til Athene hun talte:
Datter af Aigissvingeren Zeus, du aldrig Betvungne!
Ak! et forfængeligt Ord vi forsand Menelaos har givet,
Hjem at drage, naar Ilions Muur han havde forstyrret,
Lade den hærgende Ares vi nu saa frygtelig rase.
Vel! ogsaa vi vil flux os berede til stormende Angreb.
Talt! hendes Ord adlød den lysblaaøiede Pallas.
Selv at kobble hun gik de gyldenbidslede Heste,
Here, den høie Gudinde, den vældige Kronos’s Datter.
Men i en Fart stak Hebe paa Vogn de rullende Malmhjul,
Otte var Hjulenes Eger, af Jern var Axlen, de løb om;
Fælgen var heelt af Guld, uforgængelig stærk, og om Randen
Laae fastsluttende Skinner af Malm, et Under at skue,
Men af det pureste Sølv var de trindtomrullende Naver.
Baade med Remmer af Guld og Sølv var den gyngende Agstol
Spændt til Fadingen fast, og der løb to Buer omkring den;
Ud fra Karmen der stod en Stang af Sølv, og paa Enden
Bandt hun det deilige Aag af Guld, og i dette hun slynged
Prunkende Seler af Guld, men Here de vælige Heste
Trak selv hen under Aag, saa svart efter Kampen hun higed.
Midlertid Pallas Athene, hiint Barn af den høie Kronion,
Kasted paa Faderens Tilie sit fine baldyrede Liinslør,
Hvilket hun selv med sin Haand havde kunstigen dannet og virket.
Derpaa hun sluttede trindt om sin Barm Skysamlerens Brynie,
Og til den graadforvoldende Kamp hun greb sine Vaaben;
Om sine Skuldre hun kasted den rigtomqvastede Aigis,
Rædsom at see til, med truende Skræk er trindt den bekrandset;
Der var Strid, der skjermende Kraft og iisnende Rømning,
Der var det skræmmende Hoved af Gorgo, Utysket det fæle,
Græsseligt, rædsomt at skue, Kronions forfærdende Under;
Tog saa paa Hoved sin Hjelm, langbøilet med fiirdobbelt Fjærbusk,
Gylden og stor til at skjerme Fodkæmper fra hundrede Stæder.
Op paa den luende Karm hun steg, saa greb hun sin Landse,
Tung, forsvarlig og lang, hvormed hun betvinger de kjække
Fylker af Mænd, paa hvem hun er gram, den Vældiges Datter;
Hurtig med Svøben afsted jog Here de vælige Heste;
Op sprang Himmelens Port, den Stundgudinderne vogte,
Dem er Himlen den brede betroet og høien Olympos,
Snart at aabne den sluttende Skye, og snart den at lukke;
Ud gjennem denne de styred de skarptansporede Heste.
Derpaa Kronion de traf, afsides fra samtlige Guder
Øverst han sad paa en Tind af Olympos’ takkede Rygning.
Der sine Heste hun standsed, den liliearmede Here,
Og til den høie Kronion hun spørgende talte saalunde:
Zeus, vor Fader! fortørnes du ei over Ares’s Voldsdaad?
Han som har myrdet saa mange, saa herlige Mænd af Achaia
Uden al Skjel eller Skik, men til Kummer for mig, medens stille
Kypris og Phoibos Apollon sig fryde, fordi de til Kampen
Selv den Afsindige hidsed, som slet ikke kjender til Retfærd.
Zeus, vor Fader! siig vilde du nu forbittres, ifald jeg
Tugtede Ares med rædsomme Slag, og jog ham fra Kampen?
Hende paastand Skysamleren Zeus gjensvared og sagde:
Vel! saa hids da imod ham Athene, den Hærfangsgudinde!
Ingen forstaaer som hun at berede ham gruelig Smerte.
Talt; hans Ord adlød den liliearmede Here;
Flux sine Gangere gav hun et Rap, og villige fløi de
Midt mellem Jorden afsted og den stjernebeprydede Himmel.
Ligesaa langt som en Mand med sit Øie kan see gjennem Luften
Over det blaalige Hav, naar høit paa en Varde han sidder,
Ligesaa langt er et Spring af Gudernes hvrinskende Heste.
Men da til Troia de kom til de to raskløbende Floder,
Der hvor Simois styrter sin Strøm i Skamandros’s Vande,
Der sine Heste hun standsed, den liliearmede Here,
Spændte dem flux fra Vogn, og hyllede tæt dem i Taage;
Himmelske Urter lod Simois da fremspire til Foder.
Frem nu skred de livagtig i Gang som frygtsomme Duer,
Begge med ivrig Begjær Argeiernes Kæmper at bistaae.
Men da de kom til det Sted, hvor de fleste, de dygtigste Helte
Stod hos Tydeus’s Søn, den kraftige Hestebetvinger,
Sluttede sammen og gridske, livagtig som glubende Løver,
Eller ubændige Vildsvin, hvis Kraft ei lettelig kues,
Flux da standsed og raabte den liliearmede Here,
Stentor hun ligned aldeles, den Helt med den vældige Malmrøst,
Han, som raabte saa høit, som femti Andre tilsammen:
Blues, Argeier! I Stakler af Mod, men af Legeme fagre!
Medens den Helt Achilles endnu var med, naar de dysted,
Aldrig sig Troerne dristed, foran de Dardaniske Porte
Frem at gaae, thi de bævede svart for hans mægtige Landse;
Nu ved de bugede Skibe heelt fjernt fra Staden de kæmpe.
Saa hun taled, og Kraft og Mod hos dem Alle hun vakte.
Men til Tydeiden sig skyndte den lysblaaøiede Pallas;
Henne ved Ganger og Karm hun traf den Drot Diomedes,
Der han kjøled det Saar, som Pandaros’ Piil havde stunget.
Sveden ham piinte, som randt under Remmen, der hang ved det runde
Skjold, den klemte ham svart, og hans Arm var betagen af Træthed;
Remmen han lettede just, og afviskede Blodet det sorte;
Fat i Hestenes Aag da greb Gudinden, og sagde:
Lidt kun ligner sin Fader den Søn, som Tydeus sig avled;
Tydeus var rigtignok liden af Væxt, men en drabelig Kæmpe;
Selv engang, da jeg Strid og al opbrusende Fremfærd
Reent ham havde forbudt, da skilt fra de andre Danaer
Ene til Thebai han drog som Bud til de mange Kadmeier,
Sidde jeg bød ham som fredelig Gjæst ved Gildet i Høisal,
Men hans ustyrlige Mod henrev ham nu som bestandig,
Rask han æsked til Dyst de Kadmeiske Gutter, og hvergang
Seired han uden Besvær, saa kraftig min Hjelp jeg ham yded.
Dig staaer sandelig ogsaa jeg bi, og huldt jeg dig skjermer,
Altid jeg muntrer dig op til at kæmpe med Troerne freidig,
Dog den ubændige Træthed bemestred sig alt dine Lemmer,
Eller den lammende Frygt dig greb; saa est du da ikke
Avlet af Tydeus, den modige Søn af Konningen Oineus.
Hende da gav til Svar den kraftige Helt Diomedes:
Dig jeg kjender, Gudinde! du est Skjoldsvingerens Datter,
Derfor jeg frit vil tale til dig, og Intet fordølge.
Ei er jeg greben af lammende Skræk, ei heller af Dorskhed,
Men en Formaning jeg kommer ihu, som du selv mig har givet,
Thi du forbød mig at træde til Dyst mod enhver af de andre
Salige Guder, kun hvis Aphrodite, hiint Barn af Kronion,
Kom til Striden, da maatte jeg nok med Spyd hende saare.
Derfor jeg selv forføier mig bort, og befaler tillige
Samtlige Kæmper af Argos sig hid at trække tilbage,
Thi jeg fornemmer, at Ares nu har over Kampen at raade.
Ham gjensvared paastand den lysblaaøiede Pallas:
Tydeus’s Søn, Diomedes! mig inderlig kjær i mit Hjerte!
Vær ei bange for Ares, saalidt som for En af de andre
Salige Guder, saa kraftig jeg skal dig yde min Bistand.
Vel da! styr nu først imod Ares de trampende Heste!
Faer ham tillivs, og ram! spar ei den hidsige Ares,
Hiin udædiske Galning, hiin vankelmodige Niding!
Han som fornys baade mig og Here det Ord havde givet,
Troernes Folk at bekæmpe, og yde Danaerne Bistand,
Nu beskjermer han Troernes Mænd, og hine han glemmer.
Saa hun taled, og Sthenelos flux af Vognen hun stødte,
Trækkende bort ham med Haanden, og ned han foer i det samme.
Ivrig Gudinden paa Karmen sig op hos den bolde Tydeide
Satte, da knagede svart under Vægten den Bøgetræes Axel,
Baade den gramme Gudinde den bar og den tappreste Kæmpe.
Svøben og Tømmerne flux i Haand greb Pallas Athene,
Og imod Ares hun styrede først de stampende Heste,
Just som han Periphas plyndred, Ochesios’ glimrende Arving,
Boldest iblandt Aitolernes Mænd, vidunderlig kraftfuld;
Ham udplyndred den blodige Gud, men Athene sit Hoved
Dækked med Hades’s Hjelm, for ei at sees af Ares.
Men da den mordiske Ares fik Syn paa den Helt Diomedes,
Strax da Periphas ligge han lod, den vidunderlig stærke,
Alt paa det Sted, hvor han først ham slog og berøved ham Livet,
Og mod den hestebetvingende Helt Diomedes han stormed.
Men da de farende frem under Øine hinanden var komne,
Strakte sig Ares paastand over Aaget og Hestenes Tømmer
Ud med det kobberne Spær i den Agt at berøve ham Livet;
Flux med sin Haand dog slog den lysblaaøiede Pallas
Bort fra Vognen hans Spyd, og omsonst det fløi gjennem Luften.
Hidsig mod Ares nu foer den kraftige Helt Diomedes
Frem med sit kobberne Spær, og med Kraft drev Pallas Athene
Dybt i Lysken det ind, hvor hans Gjord fast slutted om Livet,
Der han traf, og den skinnende Hud han rifted i Flænge,
Trak saa Spæret tilbage; da brølte den kobberne Ares,
Ret som naar samfulde ni, ja vel tigange tusinde Kæmper
Raabe paa eengang, naar Fienden tillivs i Krigen de styrte;
Skjælven i Lemmerne foer Achaier og Troer tilhobe,
Saaledes brølte han nu den umættelig kæmpende Ares.
Ligesaa mørk som Luften seer ud af rugende Skyer,
Naar efter trykkende Hede sig reiser en hvinende Stormvind,
Saa var for Tydeus’s Søn den kobberne Ares at skue,
Da han tilveirs med Skyerne foer til Himlen den brede.
Snart til høien Olymp han kom til Gudernes Bolig,
Hen til Zeus Kronion forbittret i Hu han sig satte,
Viste ham strax det himmelske Blod, som strømmed af Saaret,
Og med bevingede Ord han klagende taled saalunde:
Fader Kronion! fortørnes du ei ved at see denne Voldsdaad?
Stedse vi Guder dog have de grusomste Piinsler at udstaae
Ved vore Sned mod hverandre, naar Menneskens Børn vi tjene.
Ivres mod dig maae vi Alle, thi du har avlet den vilde
Datter, hvis Hu er Fordærv, og som idelig pønser paa Udaad.
Alle de øvrige Guder, saamange som boe paa Olympen,
Lyde bestandig dit Bud, underdanig vi lystre dig Alle;
Hun derimod, hende revser du ei med Ord eller Gjerning,
Hende du føier, da selv det hærgende Barn du har avlet.
Nu har hun Tydeus’s Søn, den ubændige Helt Diomedes
Egget til rasende frem mod salige Guder at styrte;
Først mod Kypris han foer, hendes Haand ved Leddet han saared,
Derpaa mig selv han stormed tillivs med Kraft som en Guddom.
Dog mine hurtige Fødder bortførte mig, ellers jeg længe
Hist blandt rædsomme Dynger af Liig havde ligget i Vaande,
Eller jeg leved betagen og mat, forhugget af Malmen.
Ham gjensvared med rynkede Bryn hiin Skyernes Herre:
Hæng mig ei over med Klynken, du vankelmodige Niding!
Ingen jeg hader som dig af Olympiske Guder tilhobe,
Altid er Kiv dig kjærest, og Strid og støiende Kampfærd.
Du har ganske det stride, halsstarrige Sind som din Moder
Here, hvem ofte jeg selv med Ord knap mægter at ave.
Vist har et Raad af hende forvoldt dig al denne Qvide.
Dog, ei længer fordrage jeg kan, at du pines af Smerter,
Du est jo dog min Søn, og med mig din Moder dig undfik,
Men hvis en Anden af Gudernes Slægt var din Fader, du Morder!
Alt forlængst du dybere laae end Uranos’ Afkom.
Talende saa Paieon han bød, at hele hans Vunde.
Lindrende Balsam Paieon paa Saaret ham strøg, og han kom sig
Snart igjen, thi ei var han fød til dødelig Skabning.
Ligesaa hurtig som Figentræessaft faaer Melken den hvide,
Flydende nys, til at stivne, thi brat den ved Blandingen ostes,
Ligesaa hurtig helbreded Paieon den hidsige Ares;
Hebe ham tvætted i Bad, og i prunkende Dragt hun ham klædte,
Og hos sin Fader Kronion han satte sig stolt af sin Hæder.
Men til den mægtige Zeus’s Palads hjemvendte nu ogsaa
Here, Gudinden af Argos og Pallas af Alalkomene,
Da de fra Kæmpernes Drab havde drevet den mordiske Ares.