Du, som formastelig og svag
Herrens Værk bedømme,
Og troer, at Dydens gode Sag
For Ondskabs Magt skal rømme;
Du kjender ikke ret din Gud,
Du kan ei Engle finde.
Kun den, som følger Herrens Bud,
Har Engle smaae i Hjertet inde.
See, hvor de friske Blomster staae,
Og smile dig imøde,
Kjærminder og Violer blaae,
Og Roser purpurrøde;
Nyd deres Duft, og svar mig saa,
Om du ei Engle kjender,
Det arme Hjerte monne slaae,
Forskyder sine bedste Venner.
Og naar den muntre lille Fugl
Sødt fløiter i det Fjerne,
Naar Skyen leger kjærligt skjul
Med hver en gylden Stjerne,
Kan du da ei med barnligt Sind
De Engle smaae fornemme,
Du kommer ei i Himlen ind,
Hvor Børn og Engle have hjemme!