Rasmus Frankenau (1767–1814)

Nytaarsgave for 1815 (1815)

Til Læseren
Emma i Tusmørket
De fremfarne Dage
Valpladsen
Christiansborgs Ruiner
Ved en ung Piges Død
En ulykkelig forført Piges Sang ved Midnat
Til Ungdommen
Sang
Høstsang
Vintersang
Den uskyldige Alder
Aage og Signe
Andersskovs Kloster
Alwyns Reise
Til Drømmene
Evighedsblomsten
Monjourdans Afskeedssang til sin Kone
Mennesket
Til Elise
Linas, en Landsbyeskiønheds Sang
Erklæring til Laura
Romance
Ved Abildgaards Grav
Sang
Berthas Rose
Til den femtenaarige Minna
Lille Grethe
Ved Krazensteins Grav
Emmas Grav
Sang en skiøn Majaften
Barnemordersken
Majsang
En aldrende Bjergmands Sang i Gruben
Til min Søsters Frederikas Bryllupsdag
Til min Søsters Amalias Bryllupsdag
Vintersang
Ved Johan Clemens Todes Grav
Kiøbenhavns Bombarderings-Nætter
Til Vaaren
Klosteret
Murersang
Til Uskyldigheden
Til Venskab
Nænie over Anna With
Vuggevise
Den jydske Soldat om Slaget hen 2 April 1801
Opmuntring til Glæde
Den sørgende Stella
Til Døden
De hellige Grave til Kom
Biskop Svend Norbagges Aand
Ved Ursulas Grav
Vaarsang
Andersskovs Endeligt
Sang til Oldingen H. Callisen ved Afsted som akademisk Lærer
Sørgekantate, opført paa Universitetet den 8de Januarii 1806 i Anledning af Hans Kongelige Høiheds Arveprinds Frederiks Død.
Ved min retskafne Lærer Etatsraad Mathias Saxtorphs Grav
Ved Hds. K. H. Prindsesse Sophie Friderikes Død
Cantate
Sørgesang
Velkomstsang
Afskedssang
Samles hid til Venskabs Kiæde
Til Venskabs Fest, som hvert et Hierte fryder
Et Samfunds Aar er atter lagt tilbage
Lystig min Broder! og lystig igien!
Trindt om os lyder englemild
Det skummende Bæger begynde sin Gang
Hver Glædens Ven
Lad Mennesker dræbes, og Riger forgaae!
Langt meer end Guld er Druen værd
Samles hid til Venskabs Kiæde
Høit leve, hvo ved Bægerklang
Fyld Glasset, Ven, og kom ihu
Velkommen enhver, som har Druesaft kier!
Snart er din Ungdomstid forsvunden
Om at Verden er kun Jammers Sæde
Jeg aldrig blandt den Trængsel var
Vaarsang
Vintersang i Maaneskin
Selskabssang
Balsang
Maskeradesang
Vaarsang
Vaarsang
Til Minna
Epilog
Til Ephemeron
Telynhard til sit Hierte
Nat-Stykke
Ved Anne Elisabeth Resteds Grav
Venskabs Værd
Lille Anna
Til en Veninde
Ved en Vens Død
Carl Frederik Dichmans Minde helliget