Til den femtenaarige Minna
(da Jeg første Gang saae hende dandse)
(da Jeg første Gang saae hende dandse)
1794
1794
Let i Rækken Minna svæver
med sin Dandser, Arm i Arm,
navnløs Glæde giennembæver
hendes aabne, hulde Barm:
rank som Majens Lilliestengel,
skyldfri som en salig Aand,
ja, i alt en jordisk Engel,
kom hun fra Naturens Haand.
Men en tredsk og slibrig Alder
snart vil hilde Minnas Fod;
at kun ei min Skiønne falder,
Skiønhed sielden sikkert stod;
Livets Vaar er fuld af Fare
riig paa Snarer uden Tal,
hvo skal tage Minna vare
giennem Sandsers Trylledal?
Snart maaskee vil Smigers Læbe
aande Gift mod Minnas Fied;
snart en lumsk Forræder stræbe
at forstyrre hendes Fred;
snart jo Dydens Røst kan døves
under Glædens Bieldelyd;
og min Skiønnes Hierte røves
Uskyld, Sundhed, Ro, og Dyd.
Minna, o saa bøi dit Øre
venlig til min Harpes Klang,
ei for tidlig kan du høre
Sandheds Røst i Skialdens Sang;
Viid, at hist i Letsinds Rige
kun omsonst man søger den,
Sandhed der sig frem maa snige,
uden Medhold, uden Ven. —
Ofte har din Sangers Øie
giennemskued’ Pigens Barm,
fundet den som Vox at bøie,
ja for alle Glæder varm:
ogsaa det er ingen Brøde,
Gud os jo til Fryd har skabt,
Hvo sin Fryd kan fra sig støde,
ynk ham Pige! som fortabt.
Kun at Dig Fornuftens Stemme
lede giennem Glædens Land;
Pige! kun at ei Du glemme
Kiønnets Pligter, Værd, og Stand,
at i Livets Vinterdage
ei Din Vaar maa angre Dig,
men at hines Held Du smage
Minna, Glædens Alders liig.
Først og frem for alt Du Gode,
vær beskeden, from, og bly;
stedse venlig, fro til Mode
Luners Herredom Du skye!
Øieblikke, bedste Pige
grunde Støvets Vee og Vel,
derfor aldrig blindt Du hige
efter hver en skinbar Held.
End en Varsel, — tro ei heller
puddret Junkers glatte Ord,
hvad i Dag han Dig fortæller,
han i Gaar en anden svor;
glimrende hans Smiger lader,
trylled’ den kun ei saa tørt!
o, thi let som hans Pomader
smelter hvert hans Løvte bort.
End, naar Blodets Ild sig tænder
Pige, under Dands og Larm
og i fulde Flammer brænder,
luk dit Øre, hærd din Barm!
Viid at under slig en Stierne
Pigen svag som Røret er,
hører Smiger dobbelt gierne,
er sin Afgrund dobbelt nær. —
Naar sin Straale Amor sender
i Din, Barm, — o tilgiv mig!
ei Din Sanger Elskov kiender,
her han ei kan raade Dig,
dog, lad Dig af Pragt ei blinde,
ei af Ahner, Løvter, Guld,
den, kun den Dit Hierte vinde
som er Dyd og Retsind huld.
Dands nu, gode skyldfri Pige
evig over Roser frem!
og, naar disse Glæder vige,
andre, bedre følge dem!
kun min Sang bevar i Minde
hvert et Fied Du end skal gaae,
Skiønheds Eftermæler svinde,
Dydens evig skiønne staae.