Lille Grethe
1793
1793
Forleden Morgen Jeg min Koe
i Kløverengen søgte,
mig Naboe Jørgen mødte, loe,
og kneb min Kind, og spøgte;
han ofte nævnte Kierlighed
en Ting, hvorom Jeg intet veed.
Han mig saa kierlig tog i Arm
og trykte til sit Hierte;
og taled’ sig saa rød, og varm
om Elskovs Fryd og Smerte;
saa underlig hans Tale lod,
Jeg ei det mindste Ord forstod,
Nu om et Kys hans Ønske lød,
Jeg sligt ei torde høre,
da Moster nys mig strængt forbød
en Ungkarls Mund at røre; —
Jeg nu min Angest maae belee,
os Moster jo ei kunde see.
Ei Staklens Mine blid og mild,
ei Smerten i hans Øie,
ei Eeden om hans rerne Ild
mit Hierte kunde bøie,
med Taarer han Farvel mig bød
og gik — og strax Jeg alt fortrød. —
O at i Marken snart igien
Jeg maatte Jørgen møde,
for i hans Arm al haste hen
og for min Haardbed bøde
han sikkert skulde skee sin Ret,
ti Kysse gav jeg ham for eet.