Vaarsang
(efter Hølty).
(efter Hølty).
Dandser Majen skiøn imøde!
fulgt af Glæder uden Tal
hæver sig dens Morgenrøde
atter over Bierg og Dal
Elskovs kiære Rede bygger
alt hvad nys udsprungne Lund
hvad det spæde Græs beskygger
hvert et Kryb paa Havets Bund.
Dands min Yngling, dands min Pige
medens Vaaren straaler blid!
før dens milde Smile vige
mens det end er Glædens Tid;
bland din Sang med Løvets Hvislen
og med Nattergalens Slag,
med den klare Kildes Rislen,
syng den skiønne Foraarsdag.
Iler i det unge Grønne,
langt fra Qvalm og taaget Luft,
iler Hovedstadens Skiønne
mod den friske Blomsterduft!
Eders Lokker fro I pryde
med en Hat af landligt Straa!
glade Sange muntre lyde!
al Naturen byder saa.
Smykker da med blaa Syringer
Eders Hat og Svanebarm;
tumles, og hverandre svinger!
hopper glade Arm i Arm!
Bien Blomst med Bien skifter,
Vestenvinden lufter mat,
sværmer hist og her, og vifter
mangen Blomst paa Eders Hat.