Vaarsang
Mel. Yndig og riig paa Fryd er Jorden.
Mel. Yndig og riig paa Fryd er Jorden.
Solen sin Varme atter yder,
Kalder de spæde Blomster frem,
Vaaren os kiært Velkommen byder,
Svalen alt søger vante Hiem:
Alt føler nu, fornyet Liv,
Kiede ved Vintrens Tidsfordriv.
Snart vinkes vi af Lundens Skygger,
Alt aabner sig Violens Svøb,
Snart venlig Giøg sin Rede bygger,
Glem mig ei, røbe Kildens Løb.
Snart aander qvægsom Foraarsluft,
Krydret med Rosens milde Duft.
Thi lader os af Hiertet nyde
I Følelsens og Glædens Aar;
Farvel til Vintersalen byde,
Og møde fro den unge Vaar.
Tids nok i Livets fierne Høst
Os fire Vægge vorde Trøst.
Enhver som Glædens Fodsvor træder,
Sit Bæger fylde til dets Bred.
Skaal for de svundne Vinterglæder,
I Sommerdragt de vare ved!
Skaal for Veninde, Skaal for Ven,
Ofte vi samles fro igien!