Opmuntring til Glæde
(efter Hølty)
(efter Hølty)
Hvo vilde sig med Griller plage
i feire Ungdoms lyse Aar,
naar Engen liig, i Vaarens Dage
vort Liv i fulde Blomster staaer?
Fortroligt Jordens Glæder hegne
omkring vor korte Levetid;
hvor smiler ikke allevegne
Naturen yndefuld og blid?
End Engens klare Kilde rinder,
end Lunden kiølig er og grøn
end venlig Maanen os beskinner
som fordum Edens skyldfri Søn.
End Saften af de røde Druer
forkorter mangen kiedsom Stund
og end i Aftenrødens Luer
et Kys er sødt af Pigens Mund.
End skingre Bøgens tætte Kroner
af søde Harmoniets Lyd,
end Nattergalens Aftentoner
omsmelte Sielens Qval til Fryd.
O! herlig er Guds skiønne Klode,
og værd paa den at fryde sig;
thi vil jeg nyde glad dens Gode
til Gravens Hvile kalder mig.