Balsang
Mel. Jeg aldrig det for Vellyst kiender
Mel. Jeg aldrig det for Vellyst kiender
Den kolde Vinters mørke Dage
Forsamler os i oplyst Sal,
For Vintrens vante Fryd at smage,
Og eenes om et muntert Bal.
Hist giennem Skoven Stormen hviner
Og suser i det faldne Løv,
Her Klang af strøgne Violiner
Giør hver mod Vintrens Harme døv.
Her frydbesiælet Pigen svæver
I Dandsens Række op og ned,
Og Kindens Rødme høit sig hæver
Ved Takten af de skotske Fied.
Her Olding seer jo Yngling nyde,
Hvad selv saa fro han fordum nød,
Og Modgangs Lænker kiæk at bryde,
Som Glædens hulde Giver bød.
Thi svinde Aft’nen hen i Glæde,
Ved munter Dands, og Spøg, og Sang;
Og ingen over Skiæbnen græde,
Men fryde sig ved Glassets Klang.
Velan, en Skaal som os kan sømme,
Den lyde til den klare Dag!
For Kiønnet dette Glas vi tømme,
De pryde hvert blandt vore Lag!