Rasmus Frankenau (1767–1814)

Monjourdans Afskeedssang til sin Kone

(efter det Franske)

Min Afskeedstime nærmer sig,

jeg snart i Dødens Arme segner,

ei martre feige Længssler mig

og for dens Vink jeg ikke blegner.

Jeg døer som trofast ærlig Mand,

men lader her en øm Veninde

omspændt af Kval i Enkestand,

Jeg vel maa Døden bitter finde.

Ei meer mit brustne Øie skal

i Morgen ved din Smiil sig fryde,

i Morgen Taarer uden Tal

fra dine kiælne Øine flyde.

Ja livløs vorder denne Arm

som trykked’ tit en øm Veninde

til min saa elskovsfulde Barm;

Jeg vel maa Døden bitter finde.

Hvis ti Aars Held jeg skabte dig

giv Agt at ei min Bygning falder;

græd kun et Øieblik for mig,

nyd Glæden i din feire Alder,

Naar kun du faaer en anden Ven

og Livet for en øm Veninde,

i Fred og Elskov glider hen

Jeg ei skal Døden bitter finde.

Fra Dydens lyse Fødeland

Jeg ofte for din Seng skal træde,

en salig Drøm skal gaae foran

og overstraale dig med Glæde.

Naar kun den skiønne Svanebarm

hos en for mig saa øm Veninde

af Elskov atter svulmer varm

Jeg ei skal Døden bitter finde?

Hvis Hugget jeg i Morgen faaer

ei vil med et min Moder fælde

hvis Kummer, Kiedsomhed og Aar

ei snart min Fader overvælde,

forlad da ei det fromme Par

din Skiæbne du til deres binde!

og vorde dem hvad Jeg dem var,

og end de Livet sødt vil finde. —

* Monjourdan Commandant over Sectionen Poissotteniere, havde viist sig som Ven af Lovene og Conventet, og derved paadraget sig Robespierres og Jakobinernes Had, og Navn af Foederatist. Han var sund, et oplyst Hoved, elsket af Alle som kiendte ham, og havde to til tre hundrede tusinde Livrer i aarlige Indkomster. Bevæggrunde nok, for at beklage sin tidlige Bortgang. Og dog yttrer han den roligste Tilfredshed, indtil det sidste Øieblik. Om Stykket har tabt noget af dets Inderlighed, ved Oversættelsen, maa Læserne tilgive, som uundgaaeligt ved Indklædning i et andet Sprog. Endog oversat haaber Jeg at det vil læses med Deeltagelse.