Ved en ung Piges Død
i October 1788
i October 1788
Dydens Smiil er svøbt i Kummer
ak dens Datter er ei meer.
Gravens lange kolde Slummer
dækker hendes skyldfri Leer.
Vennehulde Søstre græde
ved den Elsktes Hvilested,
hun som var saa Manges Glæde
sank blant Dødens Skygger ned.
Græder ei, hun hviler rolig,
Jorden er paa Sorg saa riig,
Gravens Mulm er Fredens Bolig
Piger! hun er lykkelig.
Snart den Eder og skal giemme,
Dødens Stund er ofte nær,
snart I ogsaa der skal glemme
Sorgens tunge Følelser.
Hist hvor Venskabs rene Flammer
lue giennem Himlene
langt fra Død og Støvets Jammer
skal I hende atter see.