Hver Glædens Ven
Mel. Til dette Land.
Mel. Til dette Land.
Hver Glædens Ven
Og hver dens troe Veninde
En Krands igien
Sig af dens Roser binde!
Menneskets Vaar er skiøn men kort
Faa ere Sandsernes Dage;
Ei, naar de først er’ svundne bort
Klager dem kalde tilbage.
Ja, hver en Fryd,
Som os af Gud blev givet,
Raaber os: nyd!
Thi kort jeg er som Livet.
Glæben er liig en flygtig Ven,
Som paa en Reise man finder,
Og som, i det han farer hen,
Kysser os ømt, og forsvinder.
Stolt er din Rang
O Viin! blandt Jordens Goder;
Til Spøg og Sang,
Og Sandhed, er du Moder.
Selv den, hvis Lod var varig Graad,
Sees jo hos Druen at smile,
Finder mod hver Ulempe Raad,
Troer sig paa Roser at hvile.
Paa Fædres Viis
Nu Bæger Bæger møde!
Syng! Druens Priis
Den hvide med den røde!
Syng hver en ædel Barm i Nord,
Hver som vil dele vor Glæde!
Held hver en Giæst ved dette Bord,
Venskabs og Enigheds Kiæde!