Forsvunden er Lundens og Engenes Pragt
til Hvile sig hele Naturen har lagt,
dens Dvale dog ikke vi misunde den,
o nei! o nei!
forynget den vaagner igien.
Som Giengield for Sommer og blomsterklædt Dal
vor Glæde vi søge i vinterlig Sal;
saa lærer Naturens og Skaberens Røst
o ja! o ja!
sligt er os en muntrende Trøst.
Thi lader os nyde saa venlig en Frist
da Livet dog neppe er meer end en Gnist;
hver blant os Naturen jo tilraaber: nyd!
Velan! Velan!
thi lader os dele dens Fryd!