Kalliope
→
Poets
→
Johannes Fibiger
→
First lines
Johannes Fibiger
(1821–97)
Works
Poem titles
First lines
References
Biography
Søg
All poems by Johannes Fibiger on Kalliope, ordered alphabetically by the first line of the text. The list can be used to find a poem when the title is unknown.
A
Af alle dem, jeg fjern og nær
Af Tro er alle Eders Syner
Ak, fandt dog nogen af Støvets Børn
Ak, intet Under, at det Syndetræ
Altid Jammer og Klage
Aandens Natur og denne himmelblaa
B
Blinkende Snefnug falder
D
Den Gud er ikke til!
Der bølger en Hær gjennem Gaden
Der lod sig ogsaa holde ud
Der var den Tid, hver christen Sjæl
De sagde, han kan ei mere
De stødte dig ud, Herre Jesus, af Nazareth Porte
Det er dog bedst, jeg faaer mig en Latter ad mig selv
Det er dog saa, at mangen Mand
Det er saa let at skjælde og at mane
Det Morgendrømmen kan
Det var den sidste Morgenstund
Det vared kun saa kort, den Vane
Det var i Kana engang, at Vinen
De vaagne Nætter ere lange
Døden er tung. O, kom den med Fred
E
En ny Slægt steg af Tidens
Evighed er uendelig lang
F
Farvel, mit Hjærte! Nu skal du lægges udi Skrin
Fattigfolk, ak ja
Forunderligt, hvor Mennesker
Fra den Tid, jeg er skudt udaf Naturens Grund
Fred — let nok sagt — og et Fredskys — Falskhed!
Fremskridt er og Tilbageskridt
Frihed! Bliver den paa Jorden funden?
Frihed for Hjærtet — Hjærtet let
G
Gid dog Kiv maatte svinde af Guders og Menneskers Samfund
Gjennem Glæde, gjennem Smerte
Guds Propheter er Evigheds Mænd
H
Havde jeg Tro, og var jeg den
Hedningen drømte saa mangen en Drøm, for tryllende vistnok
Herlige Søstre, som aldrig mætte af Dage
Hvad er det Bryllup i Kana?
Hvad er min Sorg? Den er min Synd
Hvad vil du med mig, Herre!
Hør, hør mig, Herre, min Gud!
I
I blanke Stjerner, som med Øine milde
I Dybet rinder Styx, og det var bedst
I Livets Vaar er det Solskins Dage
I Mindet er der klare
I morges jeg vandred henover nylagt Is
Ind i Nattens Syner saae
I Stilhed vi lægge
J
Ja, Daarers Speil er Eders Syner
Ja nok! Bevis det om du kan
Jeg gik henover Engen i Morgensolens Luer
Jeg har hørt sige, at Slangens Kuld
Jeg tænker undertiden paa et Ord
Jeg vandred hjem ad en Morgenstund
Jo, blot jeg fik Ram paa den Judas, jeg skulde
Jo, paa den gamle Voldkanon
K
Korset — Ak ja, det har fulgt mig
Korset — Ak ja! Gav du Herre
L
Lad dem kun tale og skrive om
Langt, langt, usigelig langt der er
Lykken er som en Fugl paa Kvist
M
Mangel paa Blod, det er Tingen
Mangel paa Brændsel, fugtige Mure
Man siger, at det Værste vel
Man skal ei sige Raka til sin Broder
Med Panden bøiet frem jeg skred
Men Alter-Vin fra Jerusalems Vingaard
Men er da min Tro ren og skjær
Min Fred for bestandig er borte
Min lille Kirke staaer paa Bakken
Mod er Guds Gave, bevar det!
Mod — hvorpaa mon det bygger?
N
Nu det flytter sig, det klare
Nu, har jeg ikke været ung
Naar du faster, da se ei ud
O
O, hvor du er mit Hjærte nær
Onesilos beleired
P
Porten er snever og Veien trang
[Porten er snever og Veien trang]
Porten er snever og Veien trang
[Porten er snever og Veien trang]
Paa Revlen ud for Skareklit
R
Ræddes du, fordi jeg sætter
S
Satan, gamle Slange
See op til det hellige Varselstegn
Seir eller Død, saa hedder det
Sin lange blanke Bue
Sæt mig ei strax paa Kjætterlisten
T
Talte er alle mit Hoveds Haar
Tal varlig om det gamle Kors
[Tal varlig om det gamle Kors]
Tal varlig om det gamle Kors
[Tal varlig om det gamle Kors]
Tal varlig om, hvad ingen tør
Tre Ord fra Galilæas Egne
Troen er ene den Titan
Troen er saa sin Sag
Troen vi har, som Malm er vor Røst
Tro er et Mod, og den modige Tro
V
Videnskaben er gammel og træt
Vogt dig for Hundene — saa gik det Linos
Vor Jord er frugtbar, tæt som Græs
Vær from mit Barn, from som et Lam
