Fremskridt er og Tilbageskridt,
man kan i Fædres Furer pløie;
forlængst alt Idealet blidt
glæded de gamle Atheners Øie.
Da Sokrates de havde dømt,
for Ungdommen han gjorde drukken
i Tankens Væld, forstaaer sig, drømt
i Aandens Nætter alt fra Vuggen,
man, fast bestemt paa fromt at yde
sin Gud, hvad der gjør ham tilfreds,
den Vise bød en god Skarntyde
at drikke i sin Vennekreds.
Han drak med Ro og bænked sig,
og da hans gamle Ben blev kolde,
hans store Hjærte sænked sig
med Fred bag Evighedens Volde.