O, hvor du er mit Hjærte nær,
du tungsindige Israels Kjæmpe!
I Haanden knuget dit gode Sværd
mægted du ei din Kval at dæmpe.
Saul, du maa lægge bort dit Spær,
Davidsharpen sin Leg begynder.
Ind der træder en Englehær,
bredt er Hallen med Himlens Hynder.
O, min Herre, du Frelsens Drot,
vil du ei mer nu Trolden baste?
Vil du ei bryde den Stærkes Slot,
Spøgelset ud i Natten kaste?