Af Tro er alle Eders Syner
en rigtig Kulsviderkunst!
Ei mindste Gnist af Tanke
lyner i Sværmeriets Dunst —
Visselig i Sandheds Brønd
komme Daarer meget Dynd,
kige saa derned og lede
efter Syner i dens Speil,
finde idel Dynd dernede,
tænke da, vi saae nok feil.
Vældet i den dybe Brønd
gjennembryder deres Dynd.
Atter kige de og forske
flittig i det blanke Speil,
finde deres egne dorske Miner,
see da ikke feil.
Hoppe saa paa Brøndens Bræt
raabe: See, vi havde Ret!
Alle andre hid de vinke,
at de skulle see det selv.
Mens de raabe, stille blinke
Stjernerne i Dybets Elv.