Tre Ord fra Galilæas Egne
er for de Verdenskloge Vind,
paa egne og paa andres Vegne
de vise, det er Hjernespind.
Om nogen slaaer dig paa dit Øre,
og gjør det med et arrigt Sind,
du venlig Tale ærlig føre
og byde ham den anden Kind.
Om nogen mindre høflig finder,
din Kjortel er som gjort til ham,
giv ogsaa Kappen, Solen skinner
da dig til Ære, ham til Skam.
Om En dig overmodig tvinger
til at gaae een Mil, løb du to,
løb let og sving med Fredens Vinger,
og løb dig glad med Sjælens Ro.
O ja, det er vor Mesters Stemme,
man kjender strax den gamle Klang,
i Verdens Brum vi gjerne glemme
den himmelklare Korsets Sang.
Det er den gode Hyrdes Tale,
og den er intet Hjernespind.
Din Hjernemølle kan ei male
saa fint med al sin Hvirvelvind.
Drag af din Sko, thi her er Stedet,
du staaer paa, helligt. Hvad er du?
Og kys det Støv, hans Taare væded,
den Perle findes der endnu.
Ræk saa din Kind, og ræk din Kappe,
og løb den Lades Ærind glad.
Tak til, du har de Fødder rappe,
og spørg ei Advocater ad.
Spørg ei om Ret og Rettens Skikke,
og om du Sagen vinde skal.
Guds Rige er aldeles ikke
at ligne ved en Raadhussal.
Men løb og løb, og du skal vinde.
Har du din Herres Gjerning gjort,
da seer du Englene histinde,
og aaben nok den snevre Port.