Der bølger en Hær gjennem Gaden,
Korsfanen ruller i Damp,
Trommerne dundre, Trompeten
med Krigsskrig kalder til Kamp.
Tonerne buldre som Stormskridt,
som Bomber slynges de ud,
udjuble saa Seirens Lovsang
og dale som Fredens Bud.
— — —
Ja, de spiller, og Vagtparaden
svinger om Hjørnet med Gny;
et Luftslot faaer sig saa bygget
det modige Folk i vor By.
De bygger af intet, man seer jo
ei Skandse, Storm eller Seir,
dog knytter enhver sine Næver
og fylder sit Bryst med Veir.
Nu, jeg som har Fjenden paa Pladsen
og jages til stormende Kamp,
jeg maa vel og finde paa Lovsang
og Jubel i Seirens Damp.