Havde jeg Tro, og var jeg den
der et Fjeld over Ende løber,
men havde ei Kjærlighed, siig min Ven,
hvad er jeg vel værd for en Kjøber?
Intet, slet intet. Udlæg nu
det Ord, belæg og forsvar det:
»Hvo som ei elsker« — læs nu du! —
»kjender ei Gud« — nu vi har det.
Gud er Kjærlighed. Saa er hans Bud:
Elsk du, og elsk af dit Hjærte;
ellers er du et vissent Skud,
og Blusset gaar ud i din Kjerte.
Hvor blev saa den bjergeflyttende Tro
og Frelsen af Troen alene?
Elsk blot, du ellers er intet jo
og mindst har din Tro paa det Rene.