Talte er alle mit Hoveds Haar,
det haver jeg vidst saalænge,
dog isnende Angst gjennem Haaret gaaer,
for den, der tæller, med Saxen staaer,
i et Haar Livsdagene hænge.
Talte er alle de sølvgraae Haar
og alle de rige de unge,
talte er Smertens gamle Saar,
hvert Suk for alle de kommende Aar,
de uforstaaede tunge.
Talt og det bristende sidste Haar,
det gik og gjennem Guds Finger,
han veed paa et Haar, hvor meget der gaaer
paa et Liv, der er rigt eller fattigt paa Aar,
paa et Vift af Evigheds Vinger.