Hvad er det Bryllup i Kana? Kan da
vi, som forstaae os paa Vin,
troe paa, at Vand kan blive til Varer
fra Bordeaux eller Rhin?
Nei, du har Ret, det kan I vist ikke.
Lad I kun Vand være Vand.
Forsøg saa engang at nippe til denne
vor Kalks kredensede Rand.
Du vil ei? Men var det den cypriske Drue,
du fyldte nok ærlig din Mund.
Du veed, Aphrodites svømmende Øien
findes paa Bægrets Bund.
Eller endog, hvad Circe har skjænket —
O ja! Det var en Vin!
Odysseus’ Karle har sandet, at saligt
er det at blive til Svin.