Fattigfolk, ak ja —
fattige er vi vel alle, særdeles paa Dyder.
Næringssorg, ak ja —
den har vi vel alle, særdeles naar Maaneden lider.
Men saadan egentlig fattig,
saa Tarmene skrige, og Snapsen, med den er det ude.
Og saadan egentlig pjaltet,
saa blaafrosne Knogler staae ud af de fidtede Klude.
Og Flyttedagen — Frisk Mod,
naar en Vicevært smider ud, og Kjællingen hyler.
Og Ladegaarden — Vær glad,
naar de hen til Ungerne raadne Hesteben kyler.
Og Understøttelseskassen —
Nei, Skuffen er tom, det blev den ved Nytaarstide.
Lad see Papirerne —
Du fik Fattighjælp! Det Slags Folk kan vi slet ikke lide.
Du er syg, gaa til Lægen —
Directionen gav Ordre til ingen Chinin at skrive.
Til Præsten — han græder —
Den Kunst kan vi ogsaa, men den holder ingen ilive.
Saa du døer? Vil i Jorden?
Hvem, maa jeg spørge, betaler Begravelsestøiet?
Er du i Ligkassen?
Har været, men sagde jeg, jeg har betalt, har jeg løiet.