I morges jeg vandred henover nylagt Is
og saae de Smaae dernede spille paa Fiskeviis,
saae, hvor en Frø som Barnet, der prøver paa
at gaae, øved de blanke Lemmer, de Kunsten forstaae.
Den skjød sig som en Svømmer af allerførste Art
indunder en Græstørv og svang sig i en Fart,
og sad saa og stirred med Ungdommens Tro
paa Lysets fine Fingre og mine tykke Sko.
Naar Vaarens Sol nu letter med Skvulpen Isens Bro,
og lum es Dammens Kjedel, saa Græssets Totter groe,
hvor vil da Fisken pladre og Frøen sige Kvab,
og al Engen beundre den Unges Mesterskab!