Kalliope
→
Digtere
→
Anonym, 1700-tallet
→
Førstelinjer
Anonym, 1700-tallet
Værker
Digttitler
Førstelinjer
Henvisninger
Søg
Alle digte af Anonym, 1700-tallet på Kalliope ordnet alfabetisk efter tekstens første linje. Listen kan bruges til at finde et digt, når titlen er ukendt.
B
Blandt Folkets Fryde-Sang og festlig Glæde
Blide, Gode, kunde jeg beskrive
Blide Maane! skiøn du iler
Blier Du den Riges Slot i Fremtids Dage
C
Chariter i harmonisk Kjæde
D
Da engang i et fremmed Land
Da ikke Dyd og ei Talent formaaer
Da Pallas saae, ved Gerners Grav, de Danskes Taarer rinde
De Guder dog tidt skjønne Indfald faaer
Den Dag, da, Ædle! Du Din Haand
Den kielne, friske, purpurrøde Flamme
Den Pige, som kun da er glad og mild
Den, som Engle fra det Høie
Det elskte Land, hvor Kongeblod
Det er saa sødt, at være fri
De Vover, de trille saa roeligen frem
Dig forkynde min Sang, du Livets evige Kilde!
Dit Held blot vorde ligt Din Ynde
Doe hver, som lever eene for at æde
Dronning blandt de fyenske Steder
Du Livets Gud, hvis Forsyns Haand
Du siger, Linna! jeg skal ikke klage
E
Ei Vinter Aft’ner, mørke, lange
Endnu engang du smilende nedsvæver
En hidsig Feber overfalder
Epigrammer! dog ej saa frække! — ”Hvorfor ej? Vi ere
Er det den sande Lykke her paa Jorden
F
Forundrede Bølgerne Regnbuen saae
Fred, velgiørende Moder, omgive Din Skygge!
Fro jeg kalder mig de svundne Dage
Fødselen som Tærning falder
G
Gid Du i Aar forandret see
Glad jeg pønsed’ paa, ret skjønt at sige
Gaaer til venstre Side, I Bukke!” — vil Dommeren sige —
H
Hvad er det, som i alle Livets Kaar
Hvad kan jeg, bedste Glut! vel tænke uden Dig?
Hvi, elskte Ven, kan ej Din Pige
Hviil sødt i Søvnens Arme
Hvis ei al Verden tager Feil
Hvor findes Jordens Glæder?
Hør Viisdoms Røst ved Gerners Død o Dannemark til dig
I
I Dalens skyggefulde Lund
I Mangel af et bedre Smykke
I sortbetrukne Sal paa høie Castrum stod
I yndig Dragt, med lette Gang
J
Jeg kiender en Herre, jeg kiender en Mand
Jeg riig og fornem aldrig bliver
K
Kom, du Haabets smilende Veninde!
Kom, Erindring om de tabte Dage!
L
Lyksalig den Moder, som seer i en Søn
M
Med det hele Moderhiertes Varme
Med lette Trin svæve de Faure omkring
Med sund Fornuft, og egen Ville
Mens Lykkens Børn, Forlystelsernes Flok
Mild og skiøn og riig paa Glæder
Mindet af Ungdommens sorgløse Glæder
Min Glæde ved et enkelt Haar hang fast
Min Kone findes her nedlagt til Jord og Muld
N
Naturen stod pyntet i fejreste Dragt
Nei! bort med Sange, bort med Dands
Naar Aftenstiernen daled’ ned
Naar din Mund ved min jeg finder
Naar Du ved Pige-Syssel Dig kan fryde
Naar jeg mig sætter ned ved hendes Side
Naar mit Øje aldrig meer skal møde
O
O Du Eneste! mit Held, min Ære
O! hvor tungt det trykker mig!
Olding! du som mæt af Livets Dage
Om denne salig Mand, naar tre Gang rundt man gik
O, nu jeg føler, de har Ret, som sige
O Trylle-Drøm, Lyksalighed!
Over Jorden Nattens Slør var faldet
S
Skal jeg da skylde dig hver Tilvært til mit Vel?
Skiøn er Purpur-Rosen, naar dens Mund
Skiønt blomstre paa Livets den yndige Stie
Skjøn, som den blye Forgietmigej
Som Lykkens Søn
Sover Piger sødelig!
Sov mit Hierte! sov Du rolig hen!
Straal Soel i fulde Glands, du Dag vær blid og klar
Sværmeren lykkes det for; han vinder Skolarer i Mængde
Synger, spøger, dandser; men tillader
Sørg ei, Bedste! sørg ei meer! Mit Hierte
Saa brød dog frem den længe ønskte Dag!
Saa viis er ingen, at han jo begik
T
Tie, min Jammer! Solen daler
Tit saae mit Øie, smilende Luna, dig
Tryllende, som Phoebe, leer dit Øie
V
Ved vildsom Stie, i øde Egne
Ved ædel Virksomhed for Brødres Gavn
Vee Støvet, hvis bag denne Livets Scene
Velkommen over farlig Strand
Vort Liv ustadigt er og kort
Væne Piger! tag Jer vare